Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2018-19
L 13 Bilag 7
Offentligt
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dato: 31-10-2018
Ref: D18-9181
Danske A-kasser er meget optaget af lovforslag (L13) om et opholdskrav for ret
til dagpenge, som i øjeblikket bliver behandlet i Folketinget.
Derfor har Danske A-kasser søgt og fået foretræde for Folketingets
Beskæftigelsesudvalg. Her vil vi redegøre for de problemer og uhensigtsmæssige
konsekvenser, der vil følge af lovforslaget om et opholdskrav.
Hvem rammes først og fremmest af opholdskravet:
-
Med opholdskravet skal man have opholdt sig i et EU/ EØS-land i syv ud af de
seneste otte år for at have ret til dagpenge. Kravet vil derfor ramme danske
statsborgere, der har opholdt sig i lande som USA, Australien eller Kina i et år
eller mere. Det vil endda ramme med tilbagevirkende kraft, og det kan tilmed
ramme deres ægtefæller og børn, hvis de har været med ude. Når de kommer
hjem til Danmark, skal de vente helt op til syv år for at være berettiget til
dagpenge
–
også selv om de har betalt til en a-kasse i årevis.
Opholdskravet vil ramme udlændinge, der arbejder i Danmark og har gjort alt det,
som samfundet ønsker; nemlig at melde sig ind i en a-kasse og bidrage med
arbejdskraft. Måske endda i en af de brancher, der mangler hænder.
Også danske statsborgere, der har opholdt sig et år eller mere i andre EU- og
EØS-lande vil kunne blive ramt af opholdskravet. Deres ophold skal
dokumenteres ved henvendelse til myndigheder i de lande, som medlemmerne
har opholdt sig i. Det bliver en meget stor bureaukratisk opgave, der vil tage tid.
Det må også forventes, at dokumentation i mange tilfælde slet ikke kan
fremskaffes, da de udenlandske myndigheder ikke ligger inde med oplysninger,
der går op til otte år tilbage. Medlemmer, der egentlig har ret til dagpenge, vil
derfor i værste fald stå i en situation, hvor de slet ikke kan få dagpenge, fordi
dokumentationen ikke kan fremskaffes.
-
-
Hvem rammes i mindre grad eller slet ikke af opholdskravet:
-
De borgere, som opholdskravet egentlig er rettet imod (borgere fra tredjelande),
skal allerede i dag opfylde en række krav for at modtage dagpenge. De skal fx
have lovligt ophold i Danmark, heri ligger at de skal have en opholds- og
arbejdstilladelse, samt have været medlem af en a-kasse og haft arbejde
svarende til fuld tid i mindst
et helt år
for at kunne få dagpenge. Det vil altså sige,
at de borgere, som bliver omfattet af opholdskravet, fx amerikanere, canadiere
og kinesere, allerede i dag er afskåret fra at kunne få dagpenge efter at have
opholdt sig og arbejdet kort tid i Danmark.
Danske A-kasser er enige i, at vi skal værne os imod, at borgere fra andre lande
kommer til Danmark og får dagpenge uden at have haft nogen særlig tilknytning
til det danske arbejdsmarked. I dag er det sådan, at borgere fra EU, der kommer
-