Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
1976779_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 30 (L 13
–
bilag 6), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 30:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 30. oktober 2018 fra Ann-Charlott
Fischer Boynton om ulemper ved lovforslaget om opholdskrav for dagpengeret, jf.
L 13 - bilag 6.”
Svar:
Lovforslaget L 13 er en del af udmøntningen af
Aftale om lavere skat på arbejds-
indkomst og større fradrag for pensionsindbetaling,
som blev indgået mellem rege-
ringen og Dansk Folkeparti den 6. februar 2018.
Med lovforslaget indføres der et opholdskrav for ret til dagpenge, hvorefter et med-
lem af en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt skal have haft ophold her i riget,
et andet EU-land eller EØS-land eller Schweiz i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
Det har været et helt grundlæggende ønske fra regeringen, at man skal have en tæt
tilknytning til det danske samfund, hvis man skal drage fordel af dagpengesyste-
met. Opholdskravet sender dermed et klart signal om, at forudsætningen for adgang
til de fulde ydelser i Danmark er, at man har en fast tilknytning til det danske sam-
fund, og også har bidraget hertil gennem en længere årrække.
Regeringen ønsker samtidig ikke at lægge hindringer i vejen for et velfungerende
arbejdsmarked i Danmark. Derfor foreslår vi, at en række ophold i udlandet side-
stilles med ophold her i Danmark.
Det er uden betydning i forhold til vurdering af opholdskravet, hvilken nationalitet
eller statsborgerskab et medlem har. Det betyder, at både danske og udenlandske
medlemmer af en a-kasse, som søger om dagpenge, er omfattet af opholdskravet.
I henvendelsen af 30. oktober 2018 fra Ann-Charlott Fischer Boynton er det anført,
at lovforslaget har tilbagevirkende kraft, og der er i den forbindelse henvist til
Justitsministeriets vejledning af 26. juni 2018 om lovkvalitet, hvoraf det i afsnit
3.2.2 om tilbagevirkende kraft bl.a. fremgår, at det ud fra almindelige retssikker-
hedsmæssige betragtninger kan give anledning til væsentlige principelle betænke-
ligheder at gennemføre bebyrdende lovgivning med tilbagevirkende kraft.
27. november 2018
J.nr.
18/16425
 L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/11-18 fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og a-kasse om konsekvenserne af opholdskravet for lønmodtagere med sæsonledighed og hjemsendelser, til beskæftigelsesministeren
Tilbagevirkende kraft er i vejledningen
beskrevet som ”tilfælde, hvor virknings-
tidspunktet indtræder på et tidligere tidspunkt end håndhævelsessynspunktet”.
Det er således ikke den situation, der er tale om her, idet opholdskravet alene
kommer til at gælde for personer, der søger om dagpenge efter lovens ikrafttræden.
Det bemærkes i øvrigt, at personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb,
før loven træder i kraft, først omfattes, hvis den pågældende genindplaceres i dag-
pengesystemet, f.eks. kommer i arbejde, men igen bliver ledig og skal søge om
dagpenge. Det betyder altså, at en person, der allerede er i en dagpengeperiode den
1. januar 2019, kan fortsætte med at få dagpenge, selvom pågældende evt. ikke op-
fylder opholdskravet.
Jeg kan også oplyse, at medlemmer, der har betalt arbejdsløshedsforsikring i en vis
periode, som udgangspunkt løbende har haft mulighed for at bruge forsikringen, i
det omfang betingelserne er opfyldt i tilfælde af ledighed. Med lovforslaget er der
derfor ikke lagt op til en tilbagebetaling af medlemsbidrag som følge af, at op-
holdskravet ikke er opfyldt efter lovens ikrafttrædelse.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2