Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
1980084_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 38 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen.
Spørgsmål nr. 38:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken betydning det får for lønmodtagere, der er
dækket af overenskomster, hvor løn under sygdom og barsel er betinget af dagpen-
gerefusion, når de mister retten til dagpenge som følge af, at opholdskravet ikke er
opfyldt. Der kan fx henvises til Industriens overenskomst, Industriens Funktionær-
overenskomst, Funktionæroverenskomsten HK- Dansk Erhverv, Butiksoverens-
komsten, Horesta med HK. Disse overenskomster indeholder en bestemmelse ift.
løn under barsels-
og forældreorlov: ”Lønnen svarer til den løn, den pågældende
ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte
maksimale dagpengesats.” og ”Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgi-
veren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt
refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.””
Svar:
Allerførst skal jeg bemærke, at hverken jeg selv eller Beskæftigelsesministeriet ge-
nerelt fortolker på kollektive overenskomsters bestemmelser.
Det er de respektive aftaleparter, der fortolker rækkevidden og konsekvensen af de-
res kollektive overenskomster.
Jeg kan dog oplyse, at alle, der har ret til syge- eller barselsdagpenge ved at opfyl-
de de almindelige beskæftigelseskrav i sygedagpenge- eller barselsloven, ikke bli-
ver berørt af opholdskravet.
For personer, der endnu ikke opfylder beskæftigelseskravet ved lønarbejde, kan
opholdskravet for ret til arbejdsløshedsdagpenge få betydning for retten til syge- el-
ler barselsdagpenge og dermed refusionen til arbejdsgiveren.
Det skyldes, at man kan få ret til syge- eller barselsdagpenge ved at have ret til ar-
bejdsløshedsdagpenge. Det vil sige, at hvis der ikke er ret til arbejdsløshedsdag-
penge, f.eks. fordi opholdskravet ikke er opfyldt, er der heller ikke ret til syge- eller
barselsdagpenge på dette grundlag.
3. december 2018
J.nr.
2018-2158
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om, hvilken betydning det får for lønmodtagere, der er dækket af overenskomster, hvor løn under sygdom og barsel er betinget af dagpengerefusion, når de mister retten til dagpenge, som følge af at opholdskravet ikke er opfyldt, til beskæftigelsesministeren
Afslutningsvist skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 36.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2