Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 37 (L 13
–
bilag 9), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 37:
”Vil
ministeren kommentere den interne henvendelse af 8/11-18 fra Pelle og Ida
Stenild Coltau, jf. L 13 -bilag 9?
”
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at der ikke er tale om tilbagevirkende kraft. Loven
træder først i kraft den 1. januar 2019, og vil udelukkende gælde fremadrettet. Per-
soner, der allerede er i gang med en dagpengeperiode, vil
ikke
blive omfattet af op-
holdskravet, men kan fortsætte med at få dagpenge også efter den 1. januar.
Det har været et helt grundlæggende ønske fra regeringen, at man skal have en tæt
tilknytning til det danske samfund, hvis man skal drage fordel af dagpengesyste-
met. Opholdskravet sender dermed et klart signal om, at forudsætningen for adgang
til de fulde ydelser i Danmark er, at man har en fast tilknytning til det danske sam-
fund og også har bidraget hertil gennem en længere årrække.
Regeringen ønsker samtidig ikke at lægge hindringer i vejen for et velfungerende
arbejdsmarked i Danmark. Derfor foreslår vi, at en række ophold i udlandet side-
stilles med ophold her i Danmark.
Det er uden betydning i forhold til vurdering af opholdskravet, hvilken nationalitet
eller statsborgerskab, et medlem har. Det betyder, at både danske og udenlandske
medlemmer af en a-kasse, som søger om dagpenge, er omfattet af opholdskravet.
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at medlemmer, der har betalt arbejdsløshedsforsik-
ring i en vis periode, som udgangspunkt løbende har haft mulighed for at bruge
forsikringen i det omfang, betingelserne er opfyldt i tilfælde af ledighed. Derud-
over kan medlemmet, der ikke opfylder betingelser til at opnå retten til dagpenge,
herunder opholdskravet, få ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øv-
rigt er opfyldt.
3. december 2018
J.nr.
2018-2158