Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
1976766_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
[email protected]
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. november 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 34 (L 13), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 34:
”Ministeren
bedes redegøre for Storbritanniens status i tilfælde af brexit uden en
aftale med EU.
Vil landet være at sidestille med et EØS-land?
Hvor mange danske statsborgere, der er bosiddende i Storbritannien vil blive ramt i
så tilfælde og hvilke løsninger kan tænkes?
Svar:
Da spørgsmålet er blevet stillet til lovforslaget om opholdskravet for ret til dagpen-
ge, vil jeg gerne starte med at oplyse, at Brexit ikke har en selvstændig betydning
for dette lovforslag.
Det er i første omgang regeringens klare mål, at der opnås enighed mellem EU27
og Storbritannien om en udtrædelsesaftale. Det vil uden sammenligning være den
bedste garanti for britiske borgere i Danmark og danske borgere i Storbritannien.
Så vil det følge direkte af aftalen, at borgere, der er rejst mellem Storbritannien og
EU-landene før Brexit, vil være omfattet af regler svarende til EU-retten.
Samtidig har regeringen selvfølgelig arbejdet på at være forberedt på det scenarie,
at det ender uden en aftale med Storbritannien. Regeringen har fokus på at sikre, at
vi fra dansk side finder nogle gode løsninger i tilfælde af, at Storbritannien forlader
EU uden en aftale. Det behøver vi ikke at tage stilling til i lovforslaget om op-
holdskravet for ret til dagpenge. Det vil regeringen tage stilling til på tværs af alle
lovgivningsområder, hvis det bliver aktuelt.
Uanset om der bliver indgået en aftale, vil danske statsborgere og andre EU-
borgere, der har opholdt sig i Storbritannien forud for den 30. marts 2019, kunne
medregne dette ophold til opfyldelsen af opholdskravet. Det skyldes, at der i denne
situation vil være tale om EU-borgere, der har ophold sig i et på det tidspunkt andet
EU-land.
27. november 2018
J.nr.
18/16889
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om at redegøre for Storbritanniens status i tilfælde af brexit uden en aftale med EU, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2