L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelse af 31/10-18 fra Danske A-kasser om lovforslagets uhensigtsmæssige konsekvenser, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål

nr. 31 (L 13

–

bilag 7), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 31:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 31. oktober 2018 fra Danske A-

kasser om lovforslagets uhensigtsmæssige konsekvenser, jf. L 13 - bilag 7?”

Svar:

Lovforslaget er udtryk for et helt grundlæggende ønske om, at man skal have en

tæt tilknytning til det danske samfund, hvis man skal drage fordel af dagpengesy-

stemet. Opholdskravet sender dermed et klart signal om, at forudsætningen for ad-

gang til de fulde ydelser i Danmark er, at man har en fast tilknytning til det danske

samfund og har bidraget hertil gennem en længere årrække.

Lovforslaget har ikke virkning for dagpengeudbetalinger før lovens ikrafttræden,

idet opholdskravet

–

efter forslaget

–

først vil gælde

efter

lovens ikrafttræden. Der-

til kommer, at personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb, kan fortsæt-

te med at få dagpenge resten af dagpengeperioden, selvom pågældende ikke opfyl-

der opholdskravet. Lovforslaget vil gælde for alle medlemmer, der søger om dag-

penge uanset nationalitet. Der henvises endvidere til svar på spørgsmål 5 og

spørgsmål 30.

I de tilfælde, hvor en person skal medregne bopælsperioder i et andet EU/EØS-land

eller Schweiz, vil administrationen foregå ved brug af særlige blanketter og efter

samme principper, som når a-kasserne i dag indhenter oplysninger om forsikrings-

og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande og Schweiz. Desuden vil der

være mulighed for at udbetale dagpenge i op til seks måneder, hvis personen selv

dokumenterer opholdet. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 17-25 vedr.

administration i forhold til andre EU-lande.

I perioden 2016-2018 har der kun været fire sager, hvor a-kasserne har bedt om

forlængelse ud over de seks måneder, fordi de ikke har fået dokumentation for for-

sikrings

–

og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande. De fire sager skal

ses i sammenhæng med, at a-kasserne har fået dokumentation fra andre EU/EØS-

lande i 489 sager i perioden 2017

–

1. halvår 2018. Det er under 1 pct. af sagerne,

hvor a-kasserne ikke har modtaget dokumentation inden for seks måneder.

27. november 2018

J.nr.

18/16425

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til henvendelse af 31/10-18 fra Danske A-kasser om lovforslagets uhensigtsmæssige konsekvenser, til beskæftigelsesministeren

Jeg kan bekræfte, at der i EU forhandles om at ændre kravet for, hvornår man kan

sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder, så EU-borgere kan få ret til

dagpenge i Danmark, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Disse forhandlinger er ikke afsluttede endnu.

EU-borgere har i dag ret til at sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder

fra andre EU-lande, hvis pågældende har haft 8 ugers fuldtidsarbejde i Danmark

inden for en periode på tre måneder.

Lovforslaget har ikke sammenhæng med muligheden for at sammenlægge forsik-

rings- og beskæftigelsesperioder fra andre EU-lande. Lovforslaget regulerer alene

hvilke perioder, der tæller med til opfyldelse af det foreslåede opholdskrav. Her vil

perioder i et andet EU/EØS-land også tælle med.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen