Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 30 (L 13
–
bilag 6), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 30:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 30. oktober 2018 fra Ann-Charlott
Fischer Boynton om ulemper ved lovforslaget om opholdskrav for dagpengeret, jf.
L 13 - bilag 6.”
Svar:
Lovforslaget L 13 er en del af udmøntningen af
Aftale om lavere skat på arbejds-
indkomst og større fradrag for pensionsindbetaling,
som blev indgået mellem rege-
ringen og Dansk Folkeparti den 6. februar 2018.
Med lovforslaget indføres der et opholdskrav for ret til dagpenge, hvorefter et med-
lem af en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt skal have haft ophold her i riget,
et andet EU-land eller EØS-land eller Schweiz i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
Det har været et helt grundlæggende ønske fra regeringen, at man skal have en tæt
tilknytning til det danske samfund, hvis man skal drage fordel af dagpengesyste-
met. Opholdskravet sender dermed et klart signal om, at forudsætningen for adgang
til de fulde ydelser i Danmark er, at man har en fast tilknytning til det danske sam-
fund, og også har bidraget hertil gennem en længere årrække.
Regeringen ønsker samtidig ikke at lægge hindringer i vejen for et velfungerende
arbejdsmarked i Danmark. Derfor foreslår vi, at en række ophold i udlandet side-
stilles med ophold her i Danmark.
Det er uden betydning i forhold til vurdering af opholdskravet, hvilken nationalitet
eller statsborgerskab et medlem har. Det betyder, at både danske og udenlandske
medlemmer af en a-kasse, som søger om dagpenge, er omfattet af opholdskravet.
I henvendelsen af 30. oktober 2018 fra Ann-Charlott Fischer Boynton er det anført,
at lovforslaget har tilbagevirkende kraft, og der er i den forbindelse henvist til
Justitsministeriets vejledning af 26. juni 2018 om lovkvalitet, hvoraf det i afsnit
3.2.2 om tilbagevirkende kraft bl.a. fremgår, at det ud fra almindelige retssikker-
hedsmæssige betragtninger kan give anledning til væsentlige principelle betænke-
ligheder at gennemføre bebyrdende lovgivning med tilbagevirkende kraft.
27. november 2018
J.nr.
18/16425