Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
1976750_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 23 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 23:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan det sikres at a-kassemedlemmer ikke mi-
ster dagpenge på grund af at et andet EU/EØS-land ikke rettidigt har fremsendt den
nødvendige dokumentation.
Svar:
A-kassen skal til brug for opgørelsen af opholdskravet indhente oplysninger om et
medlems bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, som de relevante
institutioner i det pågældende land har pligt til at besvare.
Hvis den udenlandske institutions svar ikke foreligger, når arbejdsløshedskassen
skal udbetale dagpengene, vil der kunne udbetales dagpenge til medlemmet i op til
6 måneder på baggrund af anden dokumentation om bopæl.
Herefter træffer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) afgørelse
om der fortsat kan udbetales dagpenge.
Dette svarer til gældende regler om udbetaling af dagpenge til medlemmer, hvor
arbejds- og forsikringsperioder i et andet EU/EØS-land skal dokumenteres fra et
andet EU/EØS land og hvor dokumentationen ikke foreligger på udbetalingstids-
punktet.
Det bemærkes endvidere, at såfremt medlemmet ikke når at sende den nødvendige
dokumentation for bopælsperioder inden den første udbetaling af dagpenge, vil
medlemmet kunne få efterbetalt dagpenge fra ledighedstidspunktet, når anden do-
kumentation foreligger. Det er en forudsætning, at medlemmet opfylder øvrige be-
tingelser for at få udbetalt dagpenge.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 17 (L 13).
27. november 2018
J.nr.
2018-2158
L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvordan det sikres, at a-kassemedlemmer ikke mister dagpenge, fordi et andet EU/EØS-land ikke rettidigt har fremsendt nødvendig dokumentation, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2