Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. 16 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 16:
”Hvor
meget har de a-kassemedlemmer, der skønnes at miste deres dagpengeret pr.
1. januar 2019, indbetalt i medlemsbidrag til staten fordelt på a-kasser og samlet”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at medlemmer, der har betalt arbejdsløshedsfor-
sikring, som udgangspunkt løbende har haft mulighed for at bruge forsikringen i
det omfang betingelserne er opfyldt i tilfælde af ledighed. Det er ligesom med øv-
rige forsikringer, hvor man løbende betaler til et forsikringsselskab, og så er dæk-
ket, hvis uheldet er ude
–
i dette tilfælde, hvis man blive arbejdsløs.
Det følger af lovforslaget, at opholdskravet finder anvendelse på medlemmer, der
indplaceres i en dagpengeperiode den 1. januar 2019 eller senere.
Det betyder, at et medlem, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før den 1.
januar 2019, først omfattes, når pågældende skal genindplaceres i dagpengesyste-
met. Det betyder også, at et medlem, der allerede er indplaceret i en dagpengeperi-
ode den 1. januar 2019, kan fortsætte med at få dagpenge, selvom pågældende
eventuelt ikke opfylder opholdskravet.
På den baggrund forstås spørgsmålet således, at der ønskes oplyst, hvor meget de
personer, der skønnes at melde sig ledige 1. januar 2019, og ikke skønnes at opfyl-
de opholdskravet har indbetalt i medlemsbidrag.
Det skønnes, jf. besvarelsen af spørgsmål 8, at ca. 100 personer ikke vil opfylde
opholdskravet 1. januar 2019. Heraf skønnes 37 pct. at være danskere og 63 pct. at
være fra et tredjeland. De danske statsborgere i gruppen skønnes gennemsnitligt at
have været medlem af en a-kasse i 35 måneder opgjort som varigheden af seneste
A-kasse medlemskab, mens tredjelandsborgerne skønnes gennemsnitligt at have
været medlem i 23 måneder.
27. november 2018
J.nr.
2018-2158