L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvordan Beskæftigelsesministeriet er nået frem til, at 500 vil komme i beskæftigelse som konsekvens af forslaget, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13
Offentligt

NOTAT

Beregningsnotat: Skøn for arbejdsudbudsef-

fekter ved indførelse af opholdskrav på dag-

penge (7 ud af de seneste 8 år), L13

Forslag

Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af

en arbejdsløshedskasse (med enkelte undtagelser) skal have opholdt sig lovligt i

Danmark eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år for at

kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige

have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne for at modtage denne ydelse i

øvrigt er opfyldt.

Indførelsen af opholdskravet vil endvidere have betydning for modtagere af syge-

dagpenge og barselsdagpenge i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og bar-

selsdagpenge afhænger af, at personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløs-

hedsdagpenge. De berørte personer kan i stedet have ret til integrationsydelse, hvis

betingelserne herfor er opfyldt.

Skøn for berørt målgruppe

Skønnet i L13 er baseret på en population af dagpengemodtagere i 2014. Målgrup-

pen, der skønnes at blive påvirket af ændringer på området er identificeret ved at

betragte personer, som ikke har opholdt sig i Danmark 7 ud af de seneste 8 år.

Dernæst er der foretaget et skøn over, hvor stor en andel af disse personer, der for-

ventes at være undtaget af regelændringerne på området. Borgere fra EU/EØS-

lande indgår ikke i analysen, idet ophold i EU/EØS sidestilles med ophold i Dan-

mark, og derfor antages alle her at opfylde opholdskravet. For så vidt angår danske

statsborgere er det beregningsteknisk antaget, at 75 pct. vil opfylde opholdskravet,

fordi de antages at have opholdt sig i EU/EØS-lande eller er undtaget på anden vis,

mens det for tredjelandsborgere forventes, at langt de fleste ikke vil opfylde op-

holdskravet

–

svarende til 95 pct.

Målgruppen af sygedagpengemodtagere, der bliver påvirket af opholdskravet, er

udregnet med udgangspunkt i populationen for målgruppen af dagpengemodtagere,

der bliver påvirket. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 10 pct. af de be-

rørte danske statsborgere og ca. 16 pct. af de berørte tredjelandsborgere ligeledes

vil blive berørt for så vidt angår retten til sygedagpenge

jf. tabel 1.

Når der tages

højde for hvor længe personerne er på sygedagpenge, skønnes det med betydelig

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvordan Beskæftigelsesministeriet er nået frem til, at 500 vil komme i beskæftigelse som konsekvens af forslaget, til beskæftigelsesministeren

usikkerhed at svare til i alt ca. 220 fuldtidspersoner, heraf ca. en tredjedel danske

statsborgere

Der findes ikke evidens for hvorvidt personer på barselsdagpenge reagerer på ydel-

sesændringer. Det er derfor ikke indregnet adfærdseffekter af disse.

Tabel 1. Målgruppe for opholdskrav på dagpenge (7 ud af de seneste 8 år), fuldtids-

personer, 2014

Berørte personer

Dagpenge

Danske statsborgere

Tredjelandsborgere

I alt

Anm: Afrundet til nærmeste 50.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

2.500

3.950

6.450

Sygedagpenge

250

600

850

Fuldtidspersoner

Dagpenge

700

1.450

2.150

Sygedagpenge

150

220

Skøn for adfærdsvirkninger for dagpengemodtagere

Det skønnes, at 80 pct. af hhv. danske statsborgere og tredjelandsborgere vil have

ret til integrationsydelse, mens de resterende 20 pct. af grupperne ikke vil være

berettiget til anden offentlig forsørgelse. Personer i målgruppen vil dermed opleve

en ydelsesreduktion ved at gå fra dagpenge til integrationsydelse eller selvforsør-

gelse.

Vurderingen af virkningen på arbejdsudbuddet, som følge af en lavere sats for dag-

pengemodtagere, er foretaget med udgangspunkt i de skønnede adfærdsvirkninger,

som blev anvendt ifm. Dagpengekommissionens arbejde. Via et policy-

eksperiment i dagpengemodellen er der beregnet en elasticitet for afgangen til be-

skæftigelse på 0,75. Elasticiteten for afgangen til beskæftigelse angiver, hvor man-

ge procent antallet af dagpengemodtagere ændres med, når ydelsen ændres med én

procent. Elasticiteten er beregnet ekskl. tilgangseffekter. Det skyldes, at forslaget

fratager de berørte borgere retten til dagpenge, hvorfor der ikke kan forventes en

adfærdsmæssig lavere tilgang til dagpengeledighed.

Den gennemsnitlige ydelsesreduktion for hhv. danske statsborgere og tredjelands-

borgere er ca. 63 pct. og 61 pct. Ydelsesreduktionen indebærer, at ca. 20 pct. af

begge grupper ikke vil være berettiget til integrationsydelse.

I beregningerne er der efterfølgende taget højde for, at personer med ikke-vestlig

eller vestlig baggrund i mindre grad end ledige med dansk oprindelse kommer i

beskæftigelse, hvorfor deres adfærdseffekt er nedjusteret med 40 pct.. Nedjusterin-

gen er foretaget på baggrund af et estimat, fra en analyse lavet i forbindelse med

dagpengekommissionens arbejde vedr. kortlægning af adfærdseffekterne ved udsigt

På baggrund af udtræk fra DREAM anvendes en gennemsnitlig varighed for danske statsborgere på 21 uger

(inkl. 5,8 uge i gennemsnit i jobafklaring) og en gennemsnitlig varighed på 17 uge (inkl. 4,7 uge i gennemsnit

jobafklaring) for tredjelandsborgere.

til en ydelsesændring efter opbrug af retten til dagpenge

. Endeligt er der foretaget

en justering af skønnet til strukturelt niveau med faktor 0,7. Det er gjort for at kor-

rigere for, at ledighedsniveauet i 2014 (som målgruppen tager udgangspunkt i) er

højere end ved forslaget indførelse.

På den baggrund skønnes det, at forslaget vil øge arbejdsudbuddet med 510 fuld-

tidspersoner, når forslaget er fuldt indfaset,

jf. tabel 2.

Skøn for adfærdsvirkninger for sygedagpengemodtagere

I beregningen af adfærdsvirkninger for sygedagpengemodtagere skønnes det lige-

ledes, at 80 pct. af hhv. danske statsborgere og tredjelandsborgere vil have ret til

integrationsydelse, mens de resterende 20 pct. af grupperne ikke vil være berettiget

til anden offentlig forsørgelse. Personer i målgruppen vil dermed opleve en ydel-

sesreduktion ved at gå fra sygedagpenge til integrationsydelse eller selvforsørgelse.

Vurderingen af virkningen på arbejdsudbuddet som følge af en lavere sats for sy-

gedagpengemodtagere er foretaget på bagrund af en empirisk effektevaluering fra

2018 af sygedagpengereformen i 2014

. Adfærdseffekterne er estimeret på ved at

sammenligne forløb op til og efter sygedagpengereformens ikrafttræden.

Ud fra effektevalueringen af sygedagpengereformen i 2014 er der beregnet en ela-

sticitet for afgangen til beskæftigelse på 0,34. Elasticiteten for afgangen til beskæf-

tigelse er beregnet ved at sætte den procentvise ændring i andelen af sygedagpen-

gemodtagere, der finder job som følge af reformen, i forhold til den procentvise

ændring i ydelsen.

Forslaget vil medføre en gennemsnitlig ydelsesreduktion for sygedagpengemodta-

gere på ca. 60 pct. Ydelsesreduktionen indeholder, at ca. 20 pct. af de berørte ikke

vil være berettiget til integrationsydelse. I beregningerne tages der ikke højde for

eventuelle forskelle i afgangssandsynlighed mellem danske statsborgere og tredje-

landsborgere.

På den baggrund skønnes det, at forslaget vil øge arbejdsudbuddet med cirka 30

fuldtidspersoner, når forslaget er fuldt indfaset,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Arbejdsudbudseffekter af lovforslag om opholdskrav til dagpenge (7 ud af 8

år), fuldtidspersoner, strukturelt

Fra dagpenge

Danske statsborgere

Tredjelandsborgere

I alt

Anm: Afrundet til nærmeste 10.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

230

280

510

Fra sygedagpenge

I alt

240

300

540

Dagpengemodellen

–

Teknisk analyserapport, oktober 2015, appendiks 3A.

Michael Rosholm, Lars Skipper og Kenneth Lykke Sørensen, Effektevaluering af sygedagpengere-

formen, 2018