Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13 Bilag 27
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og
barselsloven.
(Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.).
(L 13)
Af
Beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af…
Til § 1
1)
I den under
nr. 3
foreslåede affattelse af
§ 53 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »mindst 7 år inden for de seneste 8
år« til: »mindst 7 år inden for de seneste 12 år«.
[Referenceperioden for opholdskravet ændres fra 8 år til 12 år.]
2)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 90 b, stk. 4, 1. pkt.
ændres »inden for de seneste 8 år« til: »inden for de
seneste 12 år«.
[Udvidelse af arbejdsløshedskassernes adgang til oplysninger i CPR fra 8 år til 12 år.]
Til § 5
3)
I
Stk. 2
ændres »mindst 5 år inden for de seneste 8 år« til: »mindst 5 år inden for de seneste 12 år«.
4)
I
stk. 3
ændres »mindst 6 år inden for de seneste 8 år« til: »mindst 6 år inden for de seneste 12 år«.
[Den gradvise indfasning af opholdskravet konsekvensændres.]
 L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af den foreslåede affattelse af § 53 a, stk. 1, at retten til dagpenge skal være betinget af, at
medlemmet har haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år, det såkaldte
opholdskrav.
Forslaget betyder, at en person, der har haft ophold i udlandet i mere end ét år inden for de seneste 8 år, og
som ikke kan sidestille udlandsopholdet med ophold her i riget, ikke vil have ret dagpenge. Det vurderes at
være mere fleksibelt, at et eller flere kortere ophold i udlandet ikke får betydning for retten til dagpenge.
Det foreslås derfor, at medlemmet i stedet skal have haft lovligt ophold her i riget i sammenlangt mindst 7 år
inden for de seneste 12 år. Det medfører, at opholdskravet på 7 år skal være opfyldt inden for en
referenceperiode på 12 år, i stedet for en referenceperiode på 8 år. Det vil være mere fleksibelt, da kortere
ophold i udlandet ikke vil få betydning for retten til dagpenge, samtidig med at det sikres, at retten til
dagpenge er betinget af, at man har en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem
en længere årrække.
Til nr. 2
Det følger af den foreslåede affattelse af § 90 b, stk. 4, at arbejdsløshedskasserne, i det omfang det er
nødvendigt til brug for opgørelsen af opholdskravet i § 53 a, stk. 1, efter forudgående samtykke fra et
medlem, der søger om ydelser, har adgang til oplysninger i Det Centrale Personregister om tidligere adresser,
herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år. Arbejdsløshedskasserne har ligeledes adgang til
oplysningerne i 1. pkt. om en person, der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når personen har
givet forudgående samtykke til det.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne adgang til oplysninger i Det Centrale Personregister om tidligere
adresser, herunder beskyttede adresser, ændres fra inden for de seneste 8 år til inden for de seneste 12 år.
Ændringen sker som følge af ændringsforslag nr. 1, hvor det foreslås, at opholdskravet på 7 år skal være
opfyldt inden for en referenceperiode på 12 år, i stedet for en referenceperiode på 8 år.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne ligeledes vil få adgang til oplysningerne i CPR om en person,
der ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når personen har givet forudgående samtykke til det.
Til § 5
Til nr. 3-4
Det følger af den foreslåede affattelse af § 5, stk. 2 og 3, at opholdskravet for medlemmer, der indplaceres i
en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til og med 31. december 2019, er sammenlagt mindst 5
år inden for de seneste 8 år, og for medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1.
januar 2020 til og med 31. december 2020, er opholdskravet sammenlagt mindst 6 år inden for de seneste 8
år.
Det foreslås, at § 5, stk. 2 og 3 affattes således, at opholdskravet for medlemmer, der indplaceres i en
dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til og med 31. december 2019, er sammenlagt mindst 5 år
inden for de seneste 12 år, og for medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1.
januar 2020 til og med 31. december 2020, er opholdskravet sammenlagt mindst 6 år inden for de seneste 12
 L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
år. Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1, hvor det forslås, at opholdskravet på 7 år
skal være opfyldt inden for en referenceperiode på 12 år, i stedet for en referenceperiode på 8 år.
Økonomiske konsekvenser
Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse
(med enkelte undtagelser) skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt
7 ud af de seneste 12 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den
ledige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Opholdskravet gælder ikke i forhold til retten til efterløn.
Forslaget medfører mindreudgifter til dagpenge samt aktivering af dagpengemodtagere, herunder løntilskud.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion af antallet af dagpengemodtagere på ca. 1.125
helårspersoner. Mindreudgiften modgås delvist af merudgifter til integrationsydelse samt aktivering af
integrationsydelsesmodtagere. Forslaget skønnes fuldt indfaset, at medføre en stigning i antallet af
integrationsydelsesmodtagere på ca. 560 helårspersoner som følge af tilgangen af dagpengemodtagere.
Indførelsen af opholdskravet vil endvidere have betydning for modtagere af sygedagpenge og
barselsdagpenge i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og barselsdagpenge forudsætter, at personen
opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. De berørte personer kan i stedet have ret til
integrationsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Forslaget medfører på den baggrund mindreudgifter til sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under
jobafklaring og barselsdagpenge. Fuldt indfaset svarer det til, at antallet af sygedagpengemodtagere
reduceres med ca. 110 helårspersoner, ressourceforløbsydelse under jobafklaring med ca. 45 helårspersoner,
mens antallet af helårspersoner på barselsdagpenge reduceres med ca. 125. Mindreudgifterne modgås delvist
af merudgifter til integrationsydelse, svarende til 210 helårspersoner, som følge af at størstedelen i stedet
forventes at have ret til integrationsydelse. Der er ikke indarbejdet afledte konsekvenser af aktivering.
Et opholdskrav for retten til dagpenge fjerner retten til dagpenge for de berørte personer. Det kan indebære
afledte konsekvenser for tilbøjeligheden til at forsikre sig mod ledighed. Beregnings-teknisk skønnes
forslaget fuldt indfaset at medføre, at ca. 13.600 personer vil melde sig ud af arbejdsløshedskasserne, hvilket
medfører mindreindtægter for staten fra medlemsbidrag fra kasserne.
Forslaget indebærer endvidere statslige omkostninger til etablering af en IT-løsning, der giver
arbejdsløshedskasserne mulighed for efter samtykke at hente historik på bopælsforhold fra CPR-registret via
Det fælles Data Grundlag, hvilket forventes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt i årene 2019-2023
på Beskæftigelsesministeriets ressort.
Et opholdskrav for retten til dagpenge vil øge gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til
beskæftigelse. Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i beskæftigelsen på ca. 350
helårspersoner.
Det skønnes, at det samlede lovforslag inkl. beskæftigelseseffekten vil medføre mindreudgifter for det
offentlige (før skat og tilbageløb, inkl. IT-udgifter i STAR) på 51,9 mio. kr. i 2019, 91,4 mio. kr. i 2020,
133,0 mio. kr. i 2021, 144,5 mio. kr. i 2022 og 145,0 mio. kr. fuldt indfaset i 2023, jf. tabel 1 nedenfor. Heraf
vil staten samlet set have mindreudgifter på 12,9 mio. kr. i 2019, 22,2 mio. kr. i 2020, 32,2 mio. kr. i 2021,
35,0 mio. kr. i 2022 og 35,1 mio. kr. fuldt indfaset i 2023, og kommunerne vil samlet set have
mindreudgifter på 39,0 mio. kr. i 2019, 69,2 mio. kr. i 2020, 100,8 mio. kr. i 2021, 109,5 mio. kr. i 2022 og
110,0 mio. kr. fuldt indfaset i 2023. (Alle beløb er angivet i 2019 pl.).
 L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
1988015_0004.png
De økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb inklusiv de forventede adfærdsmæssige konsekvenser
skønnes at udgøre en mindreudgift på 143,6 mio. kr. fuldt indfaset i 2023.
Lovforslagets elementer træder i kraft den 1. januar 2019. Økonomien er beregnet under forudsætning af, at
indfasningen sker gradvist i årene 2019-2021, således udgør opholdskravet 5 ud af 12 år i 2019, 6 ud af 12 år
i 2020, og 7 ud af 12 år i 2021 og frem. Personer, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før
ikrafttrædelsestidspunktet, omfattes først, når personen genindplaceres i dagpengesystemet. Opholdskravet
finder således kun anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode den 1. januar 2019 eller
senere.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.
Tabel 1. Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge (7 ud af 12 år) m.v.
Mio.kr. (2019 PL)
2019
2020
2021
Stat
-12,9
-22,2
-32,2
Arbejdsløshedsdagpenge
-27,4
-47,2
-69,0
Løntilskud (forsikrede)
-0,8
-1,4
-2,0
Aktivering (forsikrede og ikke-forsikrede)
-0,5
0,0
0,0
Integrationsydelse (dp)
Løntilskud (integrationsydelse)
Integration, driftsudgifter
Boligstøtte
Medlemsbidrag
Sygedagpenge
Ressourceforløbsydelse under jobafklaring
Barselsdagpenge
Integrationsydelse (sdp og bdp)
It-udgifter
Kommune
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (øvrige indkomstoverførsler)
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt (efter skat og tilbageløb)
4,9
0,2
0,8
0,5
20,5
-2,8
-0,5
-9,7
1,8
0,1
-39,0
-52,4
12,8
0,5
-51,9
-49,4
8,1
0,4
1,3
0,5
35,4
-4,9
-0,9
-16,7
3,0
0,1
-69,2
-90,7
21,0
0,5
-91,4
-90,0
11,9
0,6
1,9
1,0
51,8
-7,1
-1,3
-24,4
4,5
0,1
-100,8
-132,5
30,6
1,0
-133,0
-131,3
2022
-35,0
-75,2
-2,2
0,0
13,0
0,6
2,0
1,1
56,4
-7,7
-1,4
-26,6
4,8
0,1
-109,5
-144,2
33,6
1,1
-144,5
-142,8
Fuldt indfaset
-35,1
-75,6
-2,2
0,0
13,1
0,6
2,0
1,1
56,7
-7,7
-1,4
-26,7
4,8
0,1
-110,0
-145,0
33,9
1,1
-145,0
-143,6
Anm: Som følge af initiativet om forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen, jf. Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer af november 2017, afskaffes driftsloftet og refusion af driftsudgifter ved aktivering af
modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet. Det forudsættes, at
refusionen for så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, afskaffes pr. 1. januar 2019 og for
dagpengemodtagere pr. 1. juli 2019.
Der er foretaget afrundinger.
Et opholdskrav på 7 ud af 12 år frem for det tidligere foreslåede opholdskrav på 7 ud af 8 år indebærer en
opdatering af lovforslagets økonomiske virkninger. De økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb
inklusiv de forventede adfærdsmæssige konsekvenser af den ændrede referenceperiode skønnes at udgøre en
merudgift på 14,9 mio. kr. i 2019, 35,6 mio. kr. i 2020, 52,8 mio. kr. i 2021, 57,1 mio. kr. i 2022 og 57,5
mio. kr. i 2023.
Merudgifterne i 2019 håndteres ved modgående mindreforbrug på reserven til merudgifter ved nye
bevillingsforslag (§ 35.11.01.).
Udgifterne fra 2020 og frem finansieres i forbindelse med finansloven
for 2020
 L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
1988015_0005.png
I nedestående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser ved at ændre referenceperioden for opholdskravet.
2019
Økonomiske konsekvenser af ændret referenceperiode
(efter skat og tilbageløb)
-14,9
2020
-35,6
2021
-52,8
2022
-57,1
2023
-57,5
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget om indførelsen af et opholdskrav medfører implementeringskonsekvenser for staten, idet
forslaget indebærer statslige omkostninger til etablering af en IT-løsning, der giver arbejdsløshedskasserne
mulighed for efter samtykke at hente historik på bopælsforhold fra CPR-registret via Det fælles Data
Grundlag, hvilket forventes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt i årene 2019-2023 på
Beskæftigelsesministeriets ressortområde.
I øvrigt vurderes forslaget ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, da administrationen
af opholdskravet varetages af arbejdsløshedskasserne.