L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Talepapir fra samråd om implementering af lovforslaget om opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. L 13 - samrådsspm. A-F, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13 Bilag 12
Offentligt

TALE

Samrådstale om opholdskrav for ret til dag-

penge - samrådsspørgsmål A-F

Indledning

Samrådet i dag handler om administrationen og

implementeringen af det foreslåede opholdskrav

for ret til dagpenge.

Derudover har jeg også noteret mig, at der er ind-

kaldt til forespørgselsdebat om opholdskravet me-

re generelt, så det får vi rig lejlighed til at diskute-

re senere. I dag vil jeg kun besvare de spørgsmål,

der er stillet.

Lovforslaget er 1. behandlet i Folketinget og blev

fremsat den 3. oktober. Lovforslaget udmønter de-

le af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. fe-

bruar 2018, som regeringen og Dansk Folkeparti

har indgået.

Med aftalen letter regeringen og Dansk Folkeparti

skatterne på især arbejde og pensionsindbetalinger

med 5 mia. kr., så alle landets borgere får en større

gevinst ved at arbejde.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Talepapir fra samråd om implementering af lovforslaget om opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. L 13 - samrådsspm. A-F, fra beskæftigelsesministeren

Det betyder også, at ledige får en større gevinst

ved at arbejde frem for at være på dagpenge. Det

synes jeg i bund og grund er sund fornuft.

Det er samtidig også regeringens opfattelse, at op-

tjeningsprincipper for sociale ydelser grundlæg-

gende er fornuftigt. Under 1. behandlingen af lov-

forslaget kunne jeg med glæde også forstå, at

spørgeren deler den opfattelse, hvilket jeg gerne

vil indlede dagens samråd med at kvittere for.

Samtidig vil jeg bemærke, at Socialdemokratiets

bebudede ændringsforslag, hvor man skal gå 12 år

tilbage i tid, ikke ligefrem virker lettere at admini-

strere, når skal gå 12 år tilbage i tid i stedet for 8

år. Men den diskussion får vi rig lejlighed til at ta-

ge senere.

Jeg er i forbindelse med dette samråd blevet bedt

om at svare på 6 spørgsmål

–

spørgsmålene A-F.

I spørgsmålene er jeg blevet bedt om at redegøre

for administrationen og implementeringen af op-

holdskravet for ret til dagpenge, herunder blandt

andet administrationen i forhold til andre

EU/EØS-lande, og om ledige risikerer at få udbe-

talt dagpenge for sent på grund af opholdskravet.

Jeg tillader mig her at komme med et samlet svar.

Administration af opholdskravet

Det er vigtigt for regeringen, at vi hjælper a-

kasserne med at administrere lovgivningen. Derfor

har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

indkaldt Danske A-kasser til møde, hvor det kan

drøftes, hvordan opholdskravet kan implementeres

og administreres i a-kasserne.

Regeringen har fremlagt et balanceret forslag, der i

høj grad baserer sig på en digital administration,

samtidig med, at forslaget sikrer, at a-kasserne har

den bedste dokumentation for, at opholdskravet er

opfyldt på baggrund af ophold i andre EU/EØS-

lande eller i Schweiz, når der ikke foreligger regi-

steroplysninger i CPR.

Som udgangspunkt skal opholdskravet således do-

kumenteres via bopælsoplysninger i CPR. Da op-

lysninger om bopæl i et andet EU/EØS-land eller

Schweiz ikke foreligger i CPR, må disse perioder

dokumenteres på anden vis.

Danmark og de andre medlemslande i EU/EØS og

Schweiz skal yde gensidig administrativ bistand til

gennemførelse af egen lovgivning. Det følger af

artikel 76 i forordning nr. 883/2004 af 29. april

2004.

Det betyder blandt andet, at medlemsstaterne på

opfordring skal underrette hinanden om konkrete

personers bopælsperioder i landet.

Dette foregår ved brug af særlige blanketter og ef-

ter samme principper, som når a-kasserne i dag

indhenter oplysninger om forsikrings- og beskæf-

tigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande eller

Schweiz.

A-kasserne kan som udgangspunkt sende anmod-

ningen om bopælsoplysninger til de myndigheder,

de allerede i dag samarbejder med.

Der vil kunne opstå situationer, hvor den uden-

landske myndigheds svar ikke foreligger, når der

skal udbetales dagpenge, ligesom det kendes fra

forsikrings- og beskæftigelsesperioder.

Men der findes allerede i dag regler om, at der kan

udbetales dagpenge, selv om den fornødne doku-

mentation om forsikrings- og beskæftigelsesperio-

der fra et andet medlemsland ikke foreligger.

Der vil således kunne udbetales dagpenge i op til 6

måneder, hvis betingelserne er dokumenteret på

anden vis. Og hvis a-kassen endnu ikke har mod-

taget bekræftelsen fra den udenlandske myndighed

efter de 6 måneder, afgør Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering (STAR), om der fortsat

kan udbetales dagpenge.

Og så skal man huske på, at det jo heldigvis er de

færreste, som er ledige i op til 6 måneder.

Derudover viser praksis i dag, at der i langt de fle-

ste sager foreligger dokumentationen fra det andet

EU/EØS-land inden for de 6 måneder.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

oplyst, at der i perioden 2016-2018 har været fire

sager, hvor en a-kasse har anmodet STAR forlæn-

gelse af dagpenge ud over 6 måneder, fordi der ik-

ke forelå dokumentation fra udenlandske myndig-

heder.

Tilsvarende regler vil komme til at gælde, når der

ikke foreligger en bekræftelse om bopæl fra det

andet medlemsland, hvis medlemmet kan doku-

mentere opholdet i det andet EU/EØS-land eller

Schweiz på anden vis.

Jeg mener, at denne fremgangsmåde sikrer, at a-

kasserne har den bedste dokumentation for, at op-

holdskravet er opfyldt i de tilfælde, hvor det helt

eller delvist sker på baggrund af ophold i andre

EU/EØS-lande eller i Schweiz.

Desuden vil a-kasserne med udrulningen af EES-

SI, som alle jo nok er bekendt med, men i det til-

fælde man ikke er det, så står det for Electronic

Exchange of Social Security Information, kunne få

hjælp til at udveksle oplysninger elektronisk, og

dermed hurtigere og mere sikkert, med andre

EU/EØS-lande. EESSI forventes at være imple-

menteret i alle EU/EØS-lande medio 2019. Det vil

også være muligt at sende forespørgsler om bo-

pælsperioder i et andet EU/EØS-land.

Administrativ byrde for kasserne

Det er rigtigt, at a-kasserne vil få en administrativ

opgave i forbindelse med opholdskravet, som sva-

rer til opgaver som f.eks. Udbetaling Danmark har,

når de opgør optjeningsperioder på folkepensions-

området eller bopælsperioder på børne- og unge-

ydelsesområdet.

Til brug for a-kassernes administration af opgaven,

udstiller staten oplysninger fra CPR om, hvor

mange år inden for de seneste 8 år, et medlem har

haft registreret bopæl i Danmark via Det Fælles

Datagrundlag også kaldet DFDG. Det sker allerede

i dag i andre sammenhænge, og a-kasserne har

dermed erfaring med at indhente oplysninger via

DFDG.

Derudover har Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering indkaldt Danske A-kasser til møde,

hvor de kan drøfte, hvordan opholdskravet imple-

menteres mest hensigtsmæssigt.

Staten har ikke foretaget et konkret skøn over,

hvad administrationen af opholdskravet vil koste

a-kasserne, da a-kassernes administration finansie-

res via medlemmernes indbetaling af administrati-

onsbidrag.

Jeg vil dog umiddelbart mene, at det må være en

overkommelig opgave for a-kasserne at vurdere

opholdskravet, da langt de fleste medlemmer op-

fylder opholdskravet på baggrund af bopælsoplys-

ningerne fra CPR, som staten stiller til rådighed

via DFDG.

For bopælsperioder i andre EU/EØS-lande og

Schweiz vil a-kasserne kunne indhente oplysnin-

gerne fra de andre lande efter de principper, de al-

lerede kender i dag, og på sigt med hjælp fra EES-

SI.

Der vil kunne forekomme situationer, hvor udlæn-

dinge har opholdt sig i Danmark i en periode forud

for datoen for registreringen i CPR, der skal do-

kumenteres på anden vis.

Det samme gælder i forhold til de ophold i udlan-

det, der kan sidestilles med ophold i Danmark,

f.eks. udsendte for en dansk offentlig myndighed

eller udsendte for en dansk virksomhed. Oplysnin-

ger om disse forhold findes heller ikke i CPR og

skal derfor dokumenteres af medlemmet på anden

vis.

Selvom det bliver lidt mere besværligt for a-

kasserne fremadrettet, så synes vi i regeringen, at

det er den måde, vi bedst sikrer, at dem, der nyder

godt af vores ydelser, som fx dagpenge, har en

stærk tilknytning til Danmark.

Implementering af opholdskravet

Jeg er enig i, at a-kasserne ikke har ret lang tid til

at implementere opholdskravet.

Vi indgik dog aftalen i februar i år, og lovforslaget

blev sendt i høring primo juli. Så selv om lov-

forslaget først bliver vedtaget umiddelbart inden

jul, har det været kendt stof i relativt lang tid.

Jeg anerkender det store arbejde, som a-kasserne

har udført i forbindelse med implementeringen af

dagpengereformen i 2017 og nu senest de nye reg-

ler for selvstændige i dagpengesystemet pr. 1. ok-

tober 2018.

Når det er sagt, mener jeg ikke, at det i sig selv er

til hinder for, at regeringen fremsætter nye regler

på dagpengeområdet, der træder i kraft den 1. ja-

nuar 2019. Jeg kan, som tidligere nævnt, forstå, at

spørgeren endda foreslår, at man skal dokumentere

ophold hele 12 år tilbage i tiden.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. janu-

ar 2019. Jeg er dog ikke enig i, at opholdskravet

for ret til dagpenge bør føre til forsinkede udbeta-

linger.

I forbindelse med, at et medlem søger om dagpen-

ge - og dermed skal indplaceres i en dagpengepe-

riode - er der flere forhold, som a-kassen skal un-

dersøge. Opholdskravet er kun én af flere betingel-

ser, der skal være opfyldt.

Og som nævnt vil a-kasserne i langt de fleste til-

fælde få oplysninger fra CPR og DFDG om, at

medlemmet opfylder opholdskravet, uden at de

skal undersøge det nærmere. Desuden sker udbeta-

lingen af dagpengene sidst på måneden, hvorfor a-

kassen

–

afhængig af, hvornår medlemmet søger

om dagpenge fra

–

have op til en måned til at

sagsbehandle medlemmets sag.

Afslutning

Lad mig her til sidst samle op. I de fleste tilfælde

vil der kunne ske en digital administration af op-

holdskravet på baggrund af oplysningerne i CPR

–

som staten stiller til rådighed for a-kasserne via

DFDG.

I de tilfælde, hvor en person skal medregne bo-

pælsperioder i et andet EU/EØS-land eller

Schweiz, vil administrationen foregå ved brug af

særlige blanketter og efter samme principper, som

når a-kasserne i dag indhenter oplysninger om for-

sikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre

EU/EØS-lande og Schweiz. Desuden vil der være

mulighed for at udbetale dagpenge i op til 6 måne-

der, hvis personen selv dokumenterer opholdet.

Fra medio 2019 forventes EESSI desuden at være

implementeret i alle EU/EØS-lande, og a-kasserne

kan sende forespørgsler om bopælsperioder i et

andet EU/EØS-land elektronisk på den måde.

I nogle tilfælde vil et medlem selv undtagelsesvist

skulle dokumentere, at en af undtagelserne er op-

fyldt, eller at pågældende har opholdt sig i Dan-

mark i en periode forud for datoen for registrerin-

gen i CPR.

Jeg er tilfreds med disse regler og mener, at det gi-

ver a-kasserne mulighed for at udbetale dagpenge-

ne til tiden, såfremt dokumentationen er på plads.

Regeringen har fremlagt et balanceret forslag, der i

høj grad baserer sig på en digital administration,

samtidig med at forslaget sikrer, at a-kasserne har

den bedste dokumentation for, at opholdskravet er

opfyldt på baggrund af ophold i andre EU/EØS-

lande eller i Schweiz, når der ikke foreligger regi-

steroplysninger i CPR.

Så selvom det bliver, og det vil jeg ikke skjule, lidt

mere besværligt for a-kasserne fremadrettet, så sy-

nes vi i regeringen, at det er den måde, vi bedst

sikrer, at dem, der nyder godt af dagpengesyste-

met, har en stærk tilknytning til Danmark.

Tak for ordet.