L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Tillæg til høringsnotatet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13 Bilag 10
Offentligt

NOTAT

Tillæg til resumé og kommentarer til hø-

ringssvar vedrørende forslag til lov om æn-

dring af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven

(Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdag-

penge m.v.)

4. oktober 2018

J.nr. 18/00708

AMY

SFN

Udkastet til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge

m.v.) har været sendt i ekstern høring i perioden fra 4. juli 2018 til 13. august 2018

til de høringsparter, der fremgår af det tidligere fremsendte høringsnotat.

Den 3. oktober 2018 er der modtaget høringssvar fra Dansk Flygtningehjælp, som

har følgende bemærkninger:

Dansk Flygtningehjælp beklager, at de ligesom en række andre organisationer ikke

har modtaget lovforslaget i høring.

Kommentar: Der henvises til pkt. 2.2. i høringsnotatet.

Dansk Flygtningehjælp vurderer, at lovforslaget i særlig grad vil få betydning for

ny-ankomne flygtninges mulighed for tryghed og økonomisk dækning i forbindelse

med eventuel arbejdsløshed. Dansk Flygtningehjælp er enig i målsætningen om, at

flere skal arbejde, men de mener ikke, at en forringelse af adgangen til arbejdsløs-

hedsdagpenge og de deraf følgende forringelser af de økonomiske vilkår for flygt-

ninge vil have en positiv effekt.

Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at der brug for en skærpelse af reglerne for

retten til arbejdsløshedsdagpenge eller en øget såkaldt gevinst ved at overgå fra

offentlig forsørgelse til beskæftigelse.

Dansk Flygtningehjælp mener, at en eventuel stigende beskæftigelseseffekt og

reducering af udgiften til dagpenge og indsatsen for dagpengemodtagere må holdes

op mod de omkostninger, der er ved, at flere personer og familier skal leve på en

nedsat integrationsydelse i lang tid, hvis det ikke lykkedes at finde et nyt job hur-

tigt. Dansk Flygtningehjælp finder ikke, at den begrænsede beskæftigelseseffekt

kan legitimere de sociale og økonomiske konsekvenser, den lave integrationsydelse

vil have for de personer og familier, der ikke lykkedes med at komme i beskæfti-

gelse i en kortere eller længere periode.

Kommentar: Der henvises til pkt. 2.2. i høringsnotatet.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Tillæg til høringsnotatet, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Flygtningehjælp bemærker, at optjeningsprincippet for ret til de fulde bør-

neydelser mv., der kræver bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 6 år ud af de se-

neste 10 år samt nedsættelse af integrationsydelse med 3 pct. og omlægning af

dansktillægget til en tidsbegrænset danskbonus samlet set forværrer de ramte fami-

liers økonomiske situation yderligere. Det vil vanskeliggøre kommunernes mulig-

hed for at finde passende boliger til ny-ankomne flygtninge, der modtager den lave

integrationsydelse.

Dansk Flygtningehjælp er betænkelig ved de sociale konsekvenser af lovforslaget

og vurderer, at forslaget vil øge uligheden, idet flygtninge vil få dårligere økono-

misk tryghed, mens de søger nyt job. Det er ikke vores opfattelse, at ringere livs-

vilkår vil være medvirkende til at skabe grundlag for en positiv integration på ar-

bejdsmarkedet eller i samfundet generelt.

Kommentar:

Lovforslag om opholdskrav for ret til dagpenge vedrører kun medlemmers adgang

til dagpengeretten. Hvis et medlem ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge f.eks.

på grund af opholdskravet, kan pågældende få integrationsydelse, hvis de øvrige

betingelser er opfyldt. Lovforslaget regulerer ikke integrationsydelse, herunder

nedsættelse af denne.

Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at bl.a. personer, der har gennemført en

integrationsgrunduddannelse (IGU), undtages fra opholdskravet og fortsat vil kun-

ne få dagpenge på dimittendsats efter at have afsluttet uddannelsen. Dansk Flygt-

ningehjælp vil opfordre til, at denne undtagelse udvides til at gælde for alle dimit-

tender, der afslutter en uddannelse.

Kommentar: Det følger direkte af faktaarket om optjeningsprincipper, der er en del

af aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbe-

talinger, at øvrige dimittender ikke undtages for opholdskravet. Der henvises i

øvrigt til pkt. 3.2. i høringsnotatet.

Dansk Flygtningehjælp er tilhænger af, at flygtninge og familiesammenførte har

interesse i at blive forsikret ligesom andre borgere i Danmark. De mener, at dette

lovforslag har konsekvenser i forhold til nyankomne udlændinge herunder flygt-

ninges indmeldelse i en A-kasse, idet vilkårene for at være forsikret mod evt. ar-

bejdsløshed forringes. Et medlemskab af en A-kasse er en forsikringsordning og

hvis vilkårene for denne forsikring ændres i denne grad, så vurderer vi, at det vil

afholde de fleste for at melde sig ind i en A-kasse. Lovforslaget vil i praksis være

en udelukkelse fra denne forsikringsordning, da formentlig ingen vil melde sig ind

i en forsikringsordning, der først gælder om 7 år. Dermed bidrager lovforslaget til

at udhule den danske model og på sigt kan få betydning for stabiliteten på arbejds-

markedet, hvor A-kasser spiller en central rolle. Flygtninge, familiesammenførte og

udlændinge har ligesom andre ledige brug for tryghed og en passende økonomisk

dækning ved kortere eller længere ledighedsperioder.

Kommentar:

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at indføre et opholdskrav for ret til

arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse som udgangs-

punkt skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller i

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Tillæg til høringsnotatet, fra beskæftigelsesministeren

Schweiz i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejds-

løshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrati-

onsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Et opholdskrav for ret til

dagpenge vil øge gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse

og det sender et signal om, at forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at

man har en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget hertil gennem

en længere årrække.

Dansk Flygtningehjælp bemærker, at det af lovbemærkningerne fremgår, at op-

holdskravet vil have betydning i sager vedrørende sygedagpenge efter sygedagpen-

geloven og dagpenge efter barselsloven af hænger af, at personen opfylder betin-

gelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Dansk Flygtningehjælp finder det pro-

blematisk, at syge og kvinder på barsel stilles økonomisk ringere på grund af det

foreslåede opholdskrav.

Kommentar: Der henvises til pkt. 3.1. og 3.4. i høringsnotatet.

Dansk Flygtningehjælp bemærker, at den gensidige forsørgerpligt for ægtepar iføl-

ge lov om aktiv socialpolitik i praksis vil medføre, at flere ledige med under 7 års

bopæl indenfor de 8 seneste år reelt ikke vil kunne få en offentlig ydelse i forbin-

delse med ledighed, hvis lovforslaget gennemføres. Det skyldes, at kommunen ser

på ægtefælles indtægt og økonomi ved beregning af bl.a. integrationsydelse. Dag-

pengemodtagere har derimod ikke gensidig forsørgerpligt, hvilket er endnu et ek-

sempel på lovforslagets konsekvenser.

Dansk Flygtningehjælp bemærker, at ifølge reglerne er personer, der modtager

integrationsydelse, i praksis afskåret fra retten til at afholde ferie i op til 7 år, idet

de ikke kan afholde ferie med ydelsen i modsætning til modtagere af kontanthjælp

og uddannelseshjælp. Denne følgevirkning beskrives ikke i lovforslaget, men det

må antages, at det ligeledes vil ramme de medlemmer af en a-kasse, der ikke op-

fylder opholdskravet og derfor udelukkende kan modtage integrationsydelse.

Dansk Flygtningehjælp savner fortsat en begrundelse for, hvorfor der er denne

forskelsbehandling af personer, der modtager henholdsvis integrationsydelse, kon-

tanthjælp eller uddannelseshjælp.

Kommentar: Opholdskravets afledte virkning for så vidt angår, at en person, der

ikke har ret til dagpenge som følge af opholdskravet, ikke kan afholde ferie, er ikke

en del af lovforslaget om opholdskravet for ret til dagpenge. Reglerne om, at man

ikke kan holde ferie, når man modtager integrationsydelse følger af lov om aktiv

socialpolitik, og gælder for alle, der modtager integrationsydelse

–

uanset om år-

sagen til, at pågældende modtager integrationsydelse er manglende ret til dagpen-

ge.

Det samme gælder i forhold til personer, der ikke kan modtage integrationsydelse

som følge af den gensidige forsørgelsespligt. Betingelserne for at modtage integra-

tionsydelse følger af lov om aktiv socialpolitik, og gælder uanset om årsagen til, at

pågældende søger om integrationsydelse er manglende ret til dagpenge. Denne

problemstilling ligger dermed også uden for lovforslaget om opholdskravet for ret

til dagpenge.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Tillæg til høringsnotatet, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Flygtningehjælp bemærker, at lovforslaget ligeledes vil have betydning i

sager om ansøgning om permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret, hvor der

ifølge udlændinge- og indfødsretslovgivningen stilles krav om selvforsørgelse. I

disse sager har offentlige ydelser herunder integrationsydelse modtaget efter lov

om aktiv socialpolitik eller integrationsloven betydning for opfyldelse af kravet om

selvforsørgelse. Vi mener også man bør være opmærksom på, om det kan have

konsekvenser for en familiesammenført person, der bliver ledig inden for den peri-

ode, hvor den pågældende ikke har optjent retten til dagpenge efter de forslåede

regler. Andre offentlige ydelser herunder arbejdsløshedsdagpenge, der udbetales

efter andre love, har ikke konsekvenser i disse sammenhænge. Dansk Flygtninge-

hjælp vil gerne gøre opmærksom på disse konsekvenser for bestemte grupper i

samfundet, der ikke er belyst i lovbemærkningerne til lovforslaget.

Kommentar: Der henvises til pkt. 3.4. i høringsnotatet.