L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 13 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 13

Folketinget 2018-19

Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

sygedagpenge og barselsloven

(Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.)

§1

lov

arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 1670 af 26. december 2017 og senest

ved § 4 i lov nr. 739 af 8. juni 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 53, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det er en betingelse, at opholdskravet i § 53 a er opfyldt

ved indplaceringen i dagpengeperioden.«

§ 53, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes efter »betinget af«: », at

opholdskravet i § 53 a er opfyldt, og at en af følgende betin‐

gelser er opfyldt«.

Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a.

Retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet

lovligt har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år

inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 2-4. Ved opgørelsen af

opholdskravet i 1. pkt. lægges oplysninger om bopælsregi‐

strering i Det Centrale Personregister til grund, medmindre

der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af opholdskravet efter stk. 1 side‐

stilles følgende med ophold her i riget:

1) Hyre på et dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en

dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig

dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed,

herunder filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompeten‐

cegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kra‐

vet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart

før uddannelsen blev påbegyndt.

Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk univer‐

sitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når med‐

lemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter §

41, stk. 1, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbe‐

gyndt.

Stk. 3.

Ved opgørelse af opholdskravet efter stk. 1 side‐

stilles med ophold her i riget perioder, hvor et medlem har

været samlevende på fælles bopæl med en person omfattet

af stk. 2, hvis der er indgået ægteskab eller registreret part‐

nerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at

indgå ægteskab med hinanden og havde etableret fælles bo‐

pæl inden udrejsen. Tilsvarende gælder for deres børn under

18 år, hvis de havde bopæl hos forældrene under opholdet i

udlandet.

Stk. 4.

Uanset opholdskravet i stk. 1 kan et medlem, der

har gennemført en integrationsgrunduddannelse, jf. § 54,

stk. 1, opnå ret til dagpenge.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand‐

ling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opholds‐

kravet efter stk. 1-4. Der kan herunder fastsættes nærmere

regler om opgørelsen af opholdskravet, betingelserne for

forhold der kan sidestilles med ophold i riget m.v.«

§ 74 a, stk. 1, nr. 4,

ændres »stk. 8-11« til: »stk. 8-12«.

§ 74 a

indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk. 11.

Et medlem har ret til efterløn, selv om medlem‐

met på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfyl‐

der opholdskravet i § 53 a.«

Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 12 og 13.

§ 90 b

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang det er

nødvendigt til brug for opgørelsen af opholdskravet i § 53 a,

stk. 1, efter forudgående samtykke fra et medlem, der søger

om ydelser, adgang til oplysninger i Det Centrale Personre‐

BE007751

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/00708

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gister om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser,

inden for de seneste 8 år. Arbejdsløshedskasserne har ligele‐

des adgang til oplysningerne i 1. pkt. om en person, der øn‐

sker at blive medlem af arbejdsløshedskassen, når personen

har givet forudgående samtykke til det.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 90 b, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »jf. stk. 3, nr. 2,«

til: »jf. stk. 3, nr. 2, og stk. 4,«.

§ 90 b, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk.

3 og 4«.

§2

Efter § 48 indsættes:

»§ 48 a.

Til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om

en persons ret til dagpenge efter barselsloven, herunder sats,

kan Udbetaling Danmark anmode den arbejdsløshedskasse,

som personen er medlem af, om at opgøre, om personen vil‐

le have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken

sats, hvis personen ikke havde ret til dagpenge efter barsels‐

loven.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om, hvordan Udbetaling Danmarks anmodning skal ske,

hvordan oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen

til Udbetaling Danmark m.v.«

§4

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af

20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni

2018, foretages følgende ændring:

Efter § 68 indsættes:

»§ 68 a.

Til brug for kommunens afgørelse om en persons

ret til sygedagpenge, herunder sats, kan kommunen anmode

den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at

opgøre, om personen ville have haft ret til arbejdsløsheds‐

dagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke var uar‐

bejdsdygtig på grund af sygdom.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om, hvordan kommunens anmodning skal ske, hvordan

oplysningerne videregives fra arbejdsløshedskassen til kom‐

munen m.v.«

§3

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20. juni

2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018,

foretages følgende ændring:

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

§5

Stk. 1.

§ 1, nr. 1-3, finder anvendelse på medlemmer, der

indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., den 1. januar 2019 eller senere, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For medlemmer, der indplaceres i en dagpengepe‐

riode i perioden fra den 1. januar 2019 til og med 31. de‐

cember 2019, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,

sammenlagt mindst 5 år inden for de seneste 8 år.

Stk. 3.

For medlemmer, der indplaceres i en dagpengepe‐

riode i perioden fra den 1. januar 2020 til og med 31. de‐

cember 2020, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,

sammenlagt mindst 6 år inden for de seneste 8 år.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets indhold

Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Retten til efterløn

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsløshedskassens pligt til at opgøre, om et medlem ville have været berettiget til arbejdsløsheds‐

dagpenge til brug for kommunens afgørelse om medlemmets ret til sygedagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsløshedskassens pligt til at opgøre, om et medlem ville have været berettiget til arbejdsløsheds‐

dagpenge til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om medlemmets ret til dagpenge efter barselslo‐

ven

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Forholdet til forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

Forholdet til Rådets direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet)

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

fyldt, kan den ledige have ret til integrationsydelse, hvis be‐

tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Et opholdskrav for ret

til dagpenge vil øge gevinsten ved at overgå fra offentlig

forsørgelse til beskæftigelse.

Opholdskravet betyder, at et medlem af en arbejdsløsheds‐

kasse ikke vil kunne få udbetalt dagpenge ved ledighed de

første 7 år i landet. Udstationering for en dansk offentlig

myndighed eller en dansk virksomhed, ophold i udlandet

med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse el‐

ler hyre på et dansk skib, sidestilles med ophold her i landet.

Personer, der har gennemført en integrationsgrunduddan‐

nelse (igu), undtages fra opholdskravet og vil fortsat kunne

få dagpenge på dimittendsats efter at have afsluttet en igu.

Øvrige dimittender undtages ikke for opholdskravet.

Det foreslås, at opholdskravet træder i kraft den 1. januar

2019 og indfases gradvist i årene 2019-2021. Det indfases

med et opholdskrav på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i

2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år. Perso‐

ner, der allerede har påbegyndt et dagpengeforløb før ikraft‐

trædelsestidspunktet, omfattes først, når personen genind‐

placeres i dagpengesystemet.

Opholdskravet vil have betydning i sager om sygedagpen‐

ge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barselsloven

i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og dagpenge efter

2.4.1.

2.4.2.

7.1.

7.2.

7.3.

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati‐

ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 6. februar 2018

indgået Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større

fradrag for pensionsindbetalinger. Finansiering af aftalens

elementer tilvejebringes blandt andet ved en række justerin‐

ger af udvalgte overførselsindkomster, som for eksempel

indførelse af et opholdskrav for optjening af ret til dagpen‐

ge.

Aftaleparterne er enige om at indføre et opholdskrav for

ret til dagpenge og ressourceforløbsydelse ved ressourcefor‐

løb, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Derudover skærpes

optjeningsprincipperne for retten til kontanthjælp. Optje‐

ningsprincipper på ydelsesområdet sender et signal om, at

forudsætningen for adgang til de fulde ydelser er, at man har

en fast tilknytning til det danske samfund og har bidraget

hertil gennem en længere årrække.

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der omhand‐

ler et opholdskrav for ret til dagpenge.

Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdag‐

penge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have

opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i

sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at kun‐

ne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er op‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

barselsloven afhænger af, at personen opfylder betingelserne

for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

I dag har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at opgøre, om

et medlem ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge

og med hvilken sats, hvis kommunen anmoder om oplysnin‐

ger herom til brug for kommunens afgørelse om medlem‐

mets ret til sygedagpenge. Tilsvarende er tilfældet hvis Ud‐

betaling Danmark til brug for afgørelse om medlemmets ret

til dagpenge efter barselsloven, skal have opgjort, om med‐

lemmet ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge og med

hvilken sats.

For at sikre, at kommunen eller Udbetaling Danmark ikke

fremover skal opgøre, om et medlem ville have ret til ar‐

bejdsløshedsdagpenge, herunder om medlemmet opfylder

opholdskravet for ret til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås

der indført en pligt for arbejdsløshedskassen til at opgøre og

videregive oplysninger til kommunerne og Udbetaling Dan‐

mark om et medlems ret til arbejdsløshedsdagpenge samt

medlemmets beregnede dagpengesats, hvis ikke medlemmet

havde været fraværende pga. barsel eller uarbejdsdygtig på

grund af sygdom.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter 1 års

medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter §

53, stk. 2, er retten til at opnå dagpenge endvidere betinget

af, at et fuldtidsforsikret medlem opfylder et indkomstkrav

på 228.348 kr. (2018 niveau) på baggrund af lønarbejde og

drift af selvstændig virksomhed mv., svarende til mindst ét

års arbejde. Efter § 53, stk. 8, er genoptjeningen af retten til

dagpenge for et fuldtidsforsikret medlem, som er indplaceret

i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et

beskæftigelseskrav på 1.924 timer, svarende til ét års fuld‐

tidsarbejde.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. stilles der ikke krav om, at medlemmet lovligt har haft

ophold her i riget i en forudgående periode, for at få ret til

dagpenge.

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) indehol‐

der blandt andet regler om folkeregistrering her i landet på

grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet. Det Centrale

Personregister (CPR) indeholder oplysninger om bopælsre‐

gistrering i henholdsvis Danmark og udlandet, herunder hi‐

storiske oplysninger herom.

Efter de gældende regler i § 65, stk. 6, i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., kan ministeren fastsætte nærmere

regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at yde vejledning

og bistand til medlemmerne.

Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 3, nr. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. har arbejdsløshedskasserne

for så vidt angår adresseoplysninger fået særlig hjemmel til

uden samtykke at få adgang til oplysninger om beskyttede

navne og adresser. Denne hjemmel omfatter ikke historiske

oplysninger om adresser, herunder historiske oplysninger

om beskyttede adresser.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Aftaleparterne er enige om at indføre et opholdskrav for

ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejds‐

løshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i

et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt 7 år in‐

den for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløsheds‐

dagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den ledige have

ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt. Et opholdskrav for ret til dagpenge vil øge gevin‐

sten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse

og det sender et signal om, at forudsætningen for adgang til

de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning til det dan‐

ske samfund og har bidraget hertil gennem en længere år‐

række.

Det foreslås derfor, at retten til dagpenge er betinget af, at

medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i sammenlagt

mindst 7 år inden for de seneste 8 år med visse undtagelser.

Ved opgørelsen af opholdskravet lægges oplysninger om

bopælsregistrering i Det Centrale Personregister til grund,

medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Opgø‐

relsen tager således udgangspunkt i bopælstid i Danmark,

medmindre medlemmet er omfattet af en af undtagelserne i

forslaget.

Såfremt der foreligger særlige omstændigheder, som fejl i

CPR, kan medlemmet fremlægge anden dokumentation som

f.eks. ansættelseskontrakter, lejekontrakter, opholdstilladel‐

ser. A-kasserne skal dermed foretage en vurdering af den

øvrige dokumentation for at fastlægge om opholdskravet er

opfyldt.

Det fremgår af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine‐

ring af de sociale sikringsordninger (forordning 883/2004 af

29. april 2004), at forsikrings-, beskæftigelses- eller bopæls‐

perioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, medmindre

andet er fastsat, skal sidestilles med tilsvarende perioder i

Danmark.

Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på

Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger

om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR.

Efter artikel 76 i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004

skal medlemslandene i EU/EØS samt Schweiz yde gensidig

administrativ bistand til gennemførelse af egen lovgivning.

Det medfører blandt andet, at landene på opfordring skal un‐

derrette hinanden om konkrete personers bopælsperioder i

det pågældende EU/EØS-land eller Schweiz. Arbejdsløs‐

hedskassen kan dermed indhente oplysninger om et med‐

lems bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz,

ligesom medlemmet også selv kan fremlægge dokumentati‐

onen.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at bopælsregistrering i Grønland også sker

i CPR, hvilket medfører, at oplysningerne i CPR kan lægges

til grund også i disse tilfælde, og at en person ikke er regi‐

streret som udrejst, når pågældende har bopæl i Grønland.

Arbejdsløshedskasserne skal vurdere om opholdskravet er

opfyldt, når et medlem søger om dagpenge og dermed skal

indplaceres i en dagpengeperiode. Opholdskravet skal også

vurderes i forbindelse med, at et medlem genoptjener retten

til dagpenge. Det medfører, at et medlem, der opfylder be‐

skæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, alli‐

gevel ikke kan indplaceres i en ny dagpengeperiode, hvis

opholdskravet ikke er opfyldt. Medlemmet vil dog kunne få

udbetalt dagpenge i den resterende del af den oprindelige

dagpengeperiode, herunder den forlængede dagpengeperio‐

de.

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskasserne som ud‐

gangspunkt skal lægge oplysninger om bopælsregistrering i

CPR til grund for opgørelsen af opholdskravet. Dette kan ef‐

ter forudgående samtykke ske automatisk ved at arbejdsløs‐

hedskasserne via deres respektive it-systemer indhenter op‐

lysninger om bopælsregistreringer de seneste 8 år direkte i

CPR eller via de oplysninger fra CPR, som Styrelsen for Ar‐

bejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed via Det Fæl‐

les Data Grundlag (DFDG).

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskasserne skal ind‐

hente samtykke fra et medlem til, at arbejdsløshedskassen

kan indhente oplysninger i CPR om tidligere adresser, her‐

under beskyttede adresser inden for de seneste 8 år.

Arbejdsløshedskasserne er i relation til reglerne om vide‐

regivelse af oplysninger fra CPR at betragte som private, og

arbejdsløshedskasserne har efter CPR-loven kun adgang til

den del af oplysningerne i CPR, som private har adgang til,

herunder f.eks. aktuelle adresser, der ikke er beskyttede.

Arbejdsløshedskasserne har derudover i den gældende §

90 b, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. uden

samtykke adgang til en række yderligere oplysninger, der el‐

lers er forbeholdt offentlige myndigheder, til brug for admi‐

nistrationen af forsikringssystemet. Det er med hensyn til

kravet om adgang til oplysninger om tidligere adresser 8 år

tilbage vurderet, at disse oplysninger i CPR alene skal kunne

indhentes af arbejdsløshedskasserne efter forudgående sam‐

tykke fra medlemmet.

Medlemmets samtykke til at indhente oplysningerne fra

CPR skal være aktuel og skal derfor afgives, når medlemmet

søger om dagpenge. Ligeledes skal samtykke indhentes i

forbindelse med, at medlemmet har opfyldt beskæftigelses‐

kravet for genoptjening af ret til dagpenge.

Hvis medlemmet ikke giver samtykke til, at arbejdsløs‐

hedskassen selv henter oplysninger om historiske bopælsre‐

gistreringer, kan medlemmet via selvbetjening på Borger.dk

danne en udskrift fra CPR, som medlemmet kan aflevere til

arbejdsløshedskassen. Fremlægger medlemmet i den situa‐

tion ikke dokumentationen, må arbejdsløshedskassen afgøre

sagen på det foreliggende grundlag. Det kan betyde, at med‐

lemmet får afslag på ret til dagpenge.

Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databe‐

skyttelsesforordningens artikel 7. Det medfører blandt andet,

at den dataansvarlige (arbejdsløshedskassen) skal kunne på‐

vise, at den registrerede har givet samtykke til behandling af

sine personoplysninger. Det medfører endvidere, at hvis den

registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring, der og‐

så vedrører andre forhold, skal en anmodning om samtykke

forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre

forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart

og enkelt sprog.

Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) indehol‐

der blandt andet regler om folkeregistrering her i landet på

grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet. I CPR registre‐

res oplysning om bopælsadresse, og tidligere adresser beva‐

res historisk i systemet.

Principperne for bopælsregistrering i CPR efter CPR-lo‐

ven er følgende: Udgangspunktet er, at enhver skal registre‐

res på sin bopæl. Den, der ingen bopæl har, skal registreres

på sit faste opholdssted. Hvis en borger hverken har en bo‐

pæl eller et fast opholdssted, skal pågældende forblive regi‐

streret i sin hidtidige kommune som værende uden fast bo‐

pæl. I visse tilfælde, hvor den pågældende ikke kan findes,

skal vedkommende registreres som forsvundet.

Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regel‐

mæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på

grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og

hvor denne har sine ejendele.

CPR-loven regulerer også, hvornår udlandsophold skal re‐

gistreres i CPR som en fraflytning til udlandet.

Anvendelsen af CPR-oplysningerne medfører også, at ud‐

landsperioder, hvor medlemmer ikke efter CPR-lovens reg‐

ler er forpligtet til at være registreret som fraflyttet til udlan‐

det, vil tælle med til opfyldelse af opholdskravet. Det gælder

ophold på under 6 måneder, hvor medlemmet bevarer en bo‐

lig i Danmark, eller i tilfælde hvor bopælskommunen kon‐

kret har vurderet, at der ikke er tale om en fraflytning til ud‐

landet, og medlemmet i stedet er registreret som værende

uden fast bopæl i kommunen.

En person, der ikke har en bopæl eller et fast opholdssted,

men opholder sig i Danmark, bliver registreret som værende

uden fast bopæl i CPR. I disse tilfælde, f.eks. hvis personen

er hjemløs, vil pågældende anses for at være registreret med

bopæl i Danmark, selv om pågældende ikke har en adresse.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne ikke skal lægge

oplysninger om bopælsregistrering i CPR til grund, hvis der

foreligger særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være til‐

fældet, hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at

medlemmet muligvis ikke er eller har været korrekt bopæls‐

registreret i CPR.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne i overensstemmel‐

se med behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 7 efter samtykke får ad‐

gang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder

beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år på medlemmer

og personer, der ønsker at blive medlem af arbejdsløsheds‐

kassen. Med den adgang kan arbejdsløshedskasserne få de

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

nødvendige oplysninger om bopælsforhold, som er afgøren‐

de for vurderingen af, om opholdskravet er opfyldt.

Opholdskravet kan betyde, at dagpengeretten først kan op‐

nås på et senere tidspunkt end udgangspunktet om 1 års

medlemskab af en arbejdsløshedskasse og opfyldelse af et

indkomstkrav, fordi medlemmet før optagelsen har haft ud‐

landsophold på mere end et år. Arbejdsløshedskassen har

pligt til at yde vejledning og bistand til medlemmer om de‐

res rettigheder, og det vil derfor være nødvendigt for ar‐

bejdsløshedskasserne efter samtykke at kunne hente histori‐

ske oplysninger om bopælsregistrering i CPR. Arbejdsløs‐

hedskassen skal kunne yde en individuel vejledning med

henblik på, at et potentielt medlem skal kunne vurdere, om

det er hensigtsmæssigt at blive medlem af en arbejdsløs‐

hedskasse.

Når et medlem ansøger om en ydelse, vil arbejdsløsheds‐

kassen have behov for automatisk og digitalt at kunne ind‐

hente oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder be‐

skyttede adresser, inden for de seneste 8 år, og på det grund‐

lag afgøre, om opholdskravet er opfyldt. Indhentelsen af op‐

lysningerne vil efter samtykke skulle gennemføres for alle

medlemmer, der ansøger om arbejdsløshedsdagpenge. Det

skyldes, at medlemmet både før og under medlemsperioden

i arbejdsløshedskassen kan have haft opholdsperioder i ud‐

landet, der har indflydelse på, om retten til arbejdsløsheds‐

dagpenge er opfyldt.

Aftalepartierne er enige om, at udstationering for en dansk

offentlig myndighed eller en dansk virksomhed, ophold i

udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk

skib, skal sidestilles med ophold her i landet.

Det foreslås derfor, at en række ophold i udlandet sidestil‐

les med ophold i riget. Sidestilling af ophold i udlandet med

ophold i riget, svarer som udgangspunkt til de situationer ef‐

ter lov om social pension, hvor der ved opgørelsen af den

optjente ret til folke- og førtidspension på baggrund af fast

bopæl her i riget, kan sidestilles ophold med forhyring med

dansk skib, ophold i udlandet som udsendt repræsentant for

en dansk offentlig myndighed, ophold i udlandet i øvrigt

som beskæftiget i offentlig dansk interesse, ophold i udlan‐

det som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller

datterselskab og ophold i udlandet med henblik på uddan‐

nelse.

Det foreslås, at der ved opgørelsen af opholdskravet side‐

stilles følgende med ophold her i riget:

1) Hyre på et dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en

dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig

dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed,

herunder filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompeten‐

cegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kra‐

vet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart

før uddannelsen blev påbegyndt.

Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk univer‐

sitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når med‐

lemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter §

41, stk. 1, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbe‐

gyndt.

Forslaget medfører, at ophold i udlandet m.v. i en række

tilfælde kan sidestilles med ophold her i riget ved vurderin‐

gen af, om opholdskravet er opfyldt. Disse perioder indgår

således i opgørelsen af, om medlemmet opfylder kravet. Et

medlem, der ellers ikke ville have opfyldt kravet, f.eks. fordi

pågældende har været ansat i en dansk virksomhed i udlan‐

det, kan således alligevel opfylde kravet om ophold her i ri‐

get i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Som begrundelse for at undtage disse persongrupper fra

opholdskravet kan der blandt andet henvises til, at de beva‐

rer deres tilknytning til Danmark eller en dansk virksomhed.

Undtagelserne har dermed til formål at bidrage til at fasthol‐

de kvalificeret arbejdskraft i Danmark, til mobiliteten på det

globale arbejdsmarked, tilskyndelse til at tage en uddannelse

samt til at sikre et velfungerende arbejdsmarked i Danmark.

Det foreslås i den forbindelse, at også ægtefæller, samle‐

vere, registrerede partnere og umyndige børn til personer,

der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i

udlandet med ophold her i riget.

At sidestille ægtefæller m.v. svarer som udgangspunkt til

den praksis på folke- og førtidspensionsområdet, der gælder

i forbindelse med opgørelse af optjent ret til social pension

på baggrund af fast bopæl i optjeningsperioden. Afgræns‐

ningen af personkredsen for så vidt angår familiemedlem‐

mer, svarer desuden til de personer i CPR-loven, der i visse

tilfælde er undtaget fra registrering som udrejst i CPR.

Aftalepartierne er derudover enige om, at personer, der

har gennemført en integrationsgrunduddannelse, undtages

fra opholdskravet og vil dermed fortsat kunne få dagpenge

på dimittendsats efter at have afsluttet en integrationsgrun‐

duddannelse. Øvrige dimittender undtages ikke generelt fra

opholdskravet. Dog kan ophold i udlandet med henblik på

erhvervskompetencegivende uddannelse sidestilles med op‐

hold i Danmark i forbindelse med opgørelsen af opholdskra‐

vet, jf. § 53 a, stk. 2, nr. 5, som affattet ved dette lovforslags

§ 1, nr. 3.

Det foreslås derfor, at et medlem, der har gennemført en

integrationsgrunduddannelse, kan opnå ret til dagpenge,

uanset om opholdskravet er opfyldt.

Forslaget medfører, at medlemmer, der har gennemført en

integrationsgrunduddannelse, og som har fået ret til dagpen‐

ge på baggrund af uddannelsen efter reglerne i § 54 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., undtages fra opholdskravet.

Disse medlemmer kan dermed få ret til dagpenge, selv om

de ikke opfylder kravet om ophold her i riget i sammenlagt

mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får be‐

myndigelse efter forhandling med Beskæftigelsesrådet til at

fastsætte nærmere regler om opholdskravet. Der vil herun‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

der blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af opholds‐

kravet, og betingelserne for forhold, der kan sidestilles med

ophold i riget m.v.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der

blandt andet fastsættes regler om, at opgørelsen af opholds‐

kravet sker i hele måneder, herunder at perioder afrundes til

nærmeste antal hele måneder.

Der vil derudover med hjemmel i § 65, stk. 6, i lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat nærmere regler om,

at en arbejdsløshedskasse skal vejlede en person, der søger

om optagelse i arbejdsløshedskassen, om at retten til dag‐

penge er betinget af, at medlemmet opfylder opholdskravet.

Aftalepartierne er enige om, at opholdskravet skal træde i

kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i årene

2019-2021. Det indfases med et opholdskrav på 5 ud af 8 år

i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholds‐

kravet 7 ud af 8 år.

Aftalepartierne er også enige om, at personer, der allerede

har påbegyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestids‐

punktet, først omfattes, når personen genindplaceres i dag‐

pengesystemet.

Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar

2019, og at opholdskravet kun finder anvendelse på med‐

lemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., den 1. januar 2019 eller

senere.

Det foreslås videre, at for medlemmer, der indplaceres i

en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til og

med 31. december 2019, er opholdskravet sammenlagt 5 år

inden for de seneste 8 år. For medlemmer, der indplaceres i

en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til og

med 31. december 2020, foreslås det, at opholdskravet er

sammenlagt 6 år inden for de seneste 8 år.

Aftaleparterne er som nævnt enige om at indføre opholds‐

krav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en

arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget

eller i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt

mindst 7 år inden for de seneste 8 år, for at få ret til dagpen‐

ge.

Forslaget indebærer, at også ophold i Grønland og på Fær‐

øerne, som er en del af riget, skal medregnes til opfyldelse

af opholdskravet for ret til dagpenge.

Danmark er omfattet af forskellige internationale forplig‐

telser, EU-retten, ILO-konventioner og Nordisk Konvention

om social sikring, som har betydning for, hvordan opholds‐

kravet skal opfyldes.

Det følger af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine‐

ring af de sociale sikringsordninger, at forsikrings- beskæfti‐

gelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i

Schweiz, medmindre andet er fastsat, skal sidestilles med

tilsvarende perioder i Danmark.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 finder anvendelse

for statsborgere i et EU/EØS-land eller i Schweiz. Det be‐

mærkes, at flygtninge og statsløse, som er bosat og er eller

har været omfattet af lovgivningen i et EU/EØS-land eller i

Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, er omfat‐

tet af forordning 883/2004 af 29. april 2004, jf. dennes arti‐

kel 2.

Som følge af det danske retsforbehold har tredjelands‐

statsborgere, der ikke er statsløse, flygtninge eller deres

medfølgende familiemedlemmer, ikke ret til, i forhold til de

sociale sikringsordninger i forordning nr. 883/2004 af 29.

april 2004, at påberåbe sig retten til at sidestille forsikrings-,

beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land

eller i Schweiz med bopæl i Danmark, da Europa-Parlamen‐

tets og Rådets forordning (EF) nr. 1231 af 24. november

2010 ikke finder anvendelse for Danmark.

Det følger af Nordisk Konvention om social sikring af 12.

juni 2012, at tredjelandsstatsborgere, som har opnået lovligt

ophold i et af de nordiske lande, kan medregne bopæls-, for‐

sikrings- og beskæftigelsesperioder efter artikel 6 og 61 i

forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 i et andet nordisk

land til opfyldelsen af optjeningskrav i Danmark, jf. artikel

3, stk. 2, i Nordisk Konvention om social sikring.

ILO-konvention nr. 118 om ligestilling af ind- og udlæn‐

dinge i henseende til social tryghed hindrer ikke, at der stil‐

les krav om ophold, som også gælder for nationale borgere.

De bilaterale aftaler om social sikring, som Danmark har

indgået med tredjelande, indeholder regler om koordinering

af landenes lovgivning om social sikring. Aftalerne indehol‐

der ikke bestemmelser om, hvordan de sociale sikringssyste‐

mer skal indrettes. Aftalerne hviler på ligebehandling og

gensidighed. En ændring af betingelserne for at optjene ret

til dagpenge vil derfor ikke i sig selv have nogen indflydelse

af betydning for disse aftaler, der bygger på national lovgiv‐

ning.

Retten til feriedagpenge er betinget af, at et medlem på fe‐

rietidspunktet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed.

En konsekvens af, at et medlem ikke opfylder det foreslåede

opholdskrav for ret til dagpenge, vil derfor være, at pågæl‐

dende heller ikke kan få ret til at få udbetalt feriedagpenge.

Det bemærkes, at det foreslåede opholdskrav for ret til

dagpenge desuden får en afledt konsekvens for retten til sy‐

gedagpenge og barselsdagpenge. Det gælder i de tilfælde,

hvor retten til sygedagpenge og barselsdagpenge afhænger

af, at personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløs‐

hedsdagpenge.

2.1.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ik‐

ke som sådan en ret til at modtage sociale ydelser. Det føl‐

ger dog af konventionens artikel 14 (forbuddet mod diskri‐

mination) sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol

(ejendomsretten), at staterne er forpligtet til ikke at forskels‐

behandle personer i sammenlignelige situationer med hen‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

syn til modtagelse af sociale ydelser, medmindre forskelsbe‐

handlingen er sagligt begrundet og proportional.

Højesteret har i en dom af 15. februar 2012 trykt i Uge‐

skrift for Retsvæsen 2012, side 1761, vurderet, at et krav om

ophold her i landet i 7 år inden for de seneste 8 år for ret til

kontanthjælp var foreneligt med blandt andet konventionens

artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægsprotokol.

Højesteret henviste til, at formålet med at yde en mere be‐

grænset bistand i form af starthjælp (nu integrationsydelse),

indtil modtageren efter ophold i Danmark i en vis periode

havde optjent ret til mere omfattende bistand i form af kon‐

tanthjælp, blandt andet var at få flere i arbejde og færre på

offentlig forsørgelse og – for udlændinges vedkommende –

at styrke deres samlede integration i det danske samfund.

Højesteret henviste endvidere til, at et skattefinansieret

velfærdssystem nødvendigvis må indeholde kriterier for af‐

grænsning af den personkreds, der kan komme i betragtning

til de ydelser, som stilles til rådighed, og at det i denne for‐

bindelse må anses for sagligt at anvende et optjeningsprin‐

cip, hvorefter en person, hvad enten denne er dansk statsbor‐

ger eller udlænding, skal have opholdt sig i Danmark i en

vis periode, inden den pågældende kan modtage den højeste

bistandsydelse fra det offentlige. Højesteret fastslog, at dette

må gælde, selv om et sådant krav efter sin natur i højere

grad vil ramme udlændinge end danske statsborgere. I for‐

hold til spørgsmålet om proportionalitet henviste Højesteret

til, at starthjælpen (nu integrationsydelse) ikke var den ene‐

ste ydelse, som udlændinge havde mulighed for at få.

Endelig udtalte Højesteret, at det ved den samlede bedøm‐

melse af reglernes forenelighed med artikel 14 måtte tages i

betragtning, at medlemsstaterne efter Den Europæiske Men‐

neskerettighedsdomstols praksis har en forholdsvis bred

skønsmargen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af den

sociale og økonomiske politik.

Aftaleparterne er enige om at indføre et opholdskrav for

ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en arbejds‐

løshedskasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i

et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt mindst

7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejds‐

løshedsdagpenge. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan den le‐

dige have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor

i øvrigt er opfyldt. Et opholdskrav for ret til dagpenge vil

øge gevinsten ved at overgå fra offentlig forsørgelse til be‐

skæftigelse og det sender et signal om, at forudsætningen for

adgang til de fulde ydelser er, at man har en fast tilknytning

til det danske samfund og har bidraget hertil gennem en læn‐

gere årrække. Det foreslåede opholdskrav har således lige‐

som starthjælpen/integrationsydelsen til formål at få flere i

arbejde og færre på offentlig forsørgelse og – for udlændin‐

ges vedkommende – at styrke deres samlede integration i

det danske samfund.

Det foreslåede opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdag‐

penge vurderes på denne baggrund at være foreneligt med

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Med lovforslaget indføres der ikke et tilsvarende opholds‐

krav for ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven eller

dagpenge efter barselsloven. Det vil sige, at en person, der

har været i landet, i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i

mindre end 7 ud af 8 år, har ret til f.eks. barselsdagpenge,

hvis de almindelige betingelser i barselsloven er opfyldt –

herunder at personen opfylder det almindelige beskæftigel‐

seskrav ved dagen før fraværet eller på første fraværsdag at

være i beskæftigelse og have været beskæftiget i mindst 160

timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder for‐

ud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder at ha‐

ve været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Det foreslåede opholdskrav for arbejdsløshedsdagpenge

vil imidlertid have betydning i sager om sygedagpenge efter

sygedagpengeloven og dagpenge efter barselsloven i de til‐

fælde, hvor det almindelige beskæftigelseskrav endnu ikke

er opfyldt, og retten til sygedagpenge og dagpenge efter bar‐

selsloven derfor afhænger af, at personen opfylder betingel‐

serne for at få ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. sygedag‐

pengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, og barselslovens § 27, stk. 1,

nr. 2. Disse personer vil således i stedet skulle søge om inte‐

grationsydelse.

På baggrund af Højesterets ovennævnte dom af 15. febru‐

ar 2012 kan det give anledning til tvivl, om et optjenings‐

krav i sig selv kan udgøre en saglig grund til at forskelsbe‐

handle, eller om der skal foreligge en yderligere saglig

grund i form af f.eks. et integrationshensyn.

I forhold til nyansatte personer, der er i beskæftigelse,

men endnu ikke opfylder det almindelige beskæftigelseskrav

i henholdsvis sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller

barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, og som er midlertidigt syge‐

meldt eller fraværende på grund af graviditet, fødsel eller

adoption, ses forslaget om indførelse af opholdskravet ikke

at indeholde en yderligere saglig grund til forskelsbehand‐

ling end optjeningskravet i sig selv.

Der er derfor en risiko for, at domstolene i en konkret sag

vil anse forskelsbehandlingen af disse grupper for at være i

strid med artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. tillægs‐

protokol i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

På trods af den nævnte tvivl, der er forbundet med en for‐

tolkning af Højesterets dom af 15. februar 2012, er det Ju‐

stitsministeriets vurdering, at der er tungtvejende grunde til

at anse forslaget for at være i overensstemmelse med Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention. Justitsministe‐

riet lægger vægt på, at det efter Højesterets dom må anses

for sagligt at anvende et optjeningskrav, hvorefter en person,

hvad enten denne er dansk statsborger eller udlænding, skal

have opholdt sig i Danmark i en vis periode, inden den på‐

gældende kan modtage den højeste bistandsydelse fra det of‐

fentlige, og at dette gælder, selv om et sådant krav efter sin

natur i højere grad vil ramme udlændinge end danske stats‐

borgere. I forhold til spørgsmålet om proportionalitet lægger

Justitsministeriet vægt på, at ovennævnte grupper fortsat vil

have mulighed for at modtage andre ydelser, og at medlems‐

staterne efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

praksis har en forholdsvis bred skønsmargen, når det drejer

sig om tilrettelæggelsen af den sociale og økonomiske poli‐

tik.

2.2. Retten til efterløn

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for ret til

efterløn – eller for at få udstedt et efterlønsbevis, jf. § 74 b –

at medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til

dagpenge ved ledighed.

Det indebærer, at medlemmet skal opfylde indkomstkra‐

vet for ret til dagpenge efter § 53, stk. 2, eller beskæftigel‐

seskravet for genoptjening af ret til dagpenge, jf. § 53, stk.

8. Det er ikke valgfrit, om medlemmet skal opfylde ind‐

komstkravet eller beskæftigelseskravet for at kunne få ret til

efterløn. Hvis medlemmet ikke har været indplaceret i en

dagpengeperiode, eller hvis medlemmet har været indplace‐

ret i en dagpengeperiode og har opbrugt ydelses- og referen‐

ceperioden efter § 55, stk. 1 og 2, og der ikke er registreret

timer på beskæftigelseskontoen, skal medlemmet opfylde

indkomstkravet efter § 53, stk. 2. I øvrige tilfælde skal med‐

lemmet opfylde beskæftigelseskravet efter § 53, stk. 8.

Efter § 74 a, stk. 8, er medlemmer, der opbruger retten til

dagpenge efter, de er fyldt 50 år, og som ved fortsat med‐

lemskab af arbejdsløshedskassen og indbetaling af efterløns‐

bidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet ved efterlønsal‐

deren, undtaget fra at skulle opfylde indkomst- eller beskæf‐

tigelseskravet. Det er i den forbindelse en betingelse, at de

overgår til efterløn ved efterlønsalderen.

Kravet i § 74 a, stk. 1, nr. 4, indebærer også, at medlem‐

met skal kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmar‐

kedet efter § 62 ved overgangen til efterløn eller udstedelsen

af efterlønsbeviset.

Efter § 74 a, stk. 10, har et medlem dog ret til efterløn,

selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn

ikke opfylder rådighedskravet, fordi den pågældende efter

lov om social service modtager støtte til pasning af handi‐

cappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pas‐

ning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter § 74 a, stk. 11, anses medlemmet ikke for at kunne

opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4, når medlemmet

modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages

sygdom, jf. § 62, stk. 3.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Det foreslås i § 53 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

3, at det – ud over opfyldelse af et indkomst- eller beskæfti‐

gelseskrav og et rådighedskrav – bliver en betingelse for ret

til dagpenge, at medlemmet lovligt har haft ophold her i ri‐

get i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Som følge af, at der i § 74 a, stk. 1, nr. 4, generelt henvi‐

ses til betingelserne for ret til dagpenge for at kunne få ret til

efterløn, indebærer det umiddelbart, at det også bliver et

krav for ret til efterløn, at medlemmet inden for de seneste 8

år før overgangen til efterløn har haft lovligt ophold her i ri‐

get i mindst 7 år.

Opholdskravet vil kunne betyde, at et medlem af en ar‐

bejdsløshedskasse, som inden for de seneste 8 år før over‐

gangen til efterløn samlet set har opholdt sig i lande uden

for riget eller EU/EØS-området eller Schweiz i mere end 1

år, mister muligheden for efterløn, uanset at medlemmet har

indbetalt efterlønsbidrag i en lang årrække (f.eks. 25 år).

Henset til, at efterlønsordningen er en tilbagetræknings‐

ordning, der kræver en langvarig tilknytning til det danske

arbejdsmarked, og at der indbetales et særligt efterlønsbi‐

drag i en langvarig periode, gør de hensyn, der ligger til

grund for indførelse af et opholdskrav for ret til dagpenge,

sig ikke på samme måde gældende i forhold til retten til ef‐

terløn.

Det foreslås derfor, at der ikke skal være et krav om lov‐

ligt ophold her i riget i mindst 7 år inden for de seneste 8 år

for at få ret til efterløn, herunder få udstedt et efterlønsbevis.

Det foreslås, at de undtagelser, der i § 74 a, stk. 8-11, er

fastsat i forhold til kravet om at opfylde betingelserne for ret

til dagpenge for at kunne få ret til efterløn, udvides til at om‐

fatte den foreslåede § 53 a.

2.3. Arbejdsløshedskassens pligt til at opgøre, om et medlem

ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge til

brug for kommunens afgørelse om medlemmets ret til

sygedagpenge

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., fortsætter ledige medlemmer af en ar‐

bejdsløshedskasse, som bliver syge, og som forud for syg‐

dommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, med at

modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages

sygdom. Ved sygdom ud over 14 dage overgår medlemmet

til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i

lov om sygedagpenge. Det gælder dog ikke medlemmer,

som er delvist ledige, idet disse overgår til at modtage syge‐

dagpenge fra kommunen fra første sygefraværsdag.

Sygedagpenge fra kommunen til et ledigt medlem af en

anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales som udgangspunkt

med den sats, som personen på første dag med ret til syge‐

dagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdag‐

penge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. § 51,

stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Det fremgår af § 40 a i lov om sygedagpenge, at arbejds‐

løshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til

medlemmets opholdskommune. Anmeldelsen sker via Nem‐

refusion, og arbejdsløshedskassen oplyser, om det ledige

medlem har ret til arbejdsløshedsdagpenge, og den beregne‐

de arbejdsløshedsdagpengesats. Kommunen bliver dermed

oplyst om, hvorvidt den sygemeldte har ret til arbejdsløs‐

hedsdagpenge, samt hvad medlemmet kunne have modtaget

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke

havde været syg.

Efter § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge opfyl‐

der en lønmodtager beskæftigelseskravet overfor kommunen

og har derved ret til sygedagpenge fra kommunen, når den

pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, vil‐

le have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en

ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v.

Et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar

forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har nået at melde

sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi sygdommen

indtræder aftenen før/samme morgen, vil kunne opfylde kra‐

vet i § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge.

Tilsvarende vil en lønmodtager i beskæftigelse, som på

første sygefraværsdag ikke opfylder kravet i lovens § 32,

stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløs‐

hedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, kunne

opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, og

derved opnå ret til sygedagpenge.

I disse tilfælde har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at

anmelde sygefraværet til medlemmets kommune.

Kommunen skal i sådanne sager træffe afgørelse om,

hvorvidt personen opfylder beskæftigelseskravet i sygedag‐

pengelovens § 32, stk. 1, nr. 2 eller 3, om at pågældende,

hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været

berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der

træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales syge‐

dagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse,

der bliver ledigt i sygefraværsperioden, med den sats, som

personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansæt‐

telsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløsheds‐

dagpenge. Således skal kommunen træffe afgørelse om sy‐

gedagpengesatsen ud fra den sats, personen ville kunne have

modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administra‐

tion på det sociale område, kan en myndighed efter forudgå‐

ende samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlan‐

ge, at blandt andet arbejdsløshedskasser giver oplysninger

om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sag‐

en.

Det indebærer, at kommunen i de pågældende sager kan

indhente oplysninger hos arbejdsløshedskassen til brug for

den konkrete sag.

Efter gældende praksis kan kommunen ikke kræve, at ar‐

bejdsløshedskassen skal foretage beregning af dagpengesat‐

sen.

Det vil sige, at arbejdsløshedskassens oplysningspligt be‐

grænser sig til udlevering af foreliggende oplysninger. Hvis

arbejdsløshedskassen ikke allerede har opgjort, om et med‐

lem er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge og beregnet sat‐

sen for arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, der er uar‐

bejdsdygtig, påhviler det således kommunen at vurdere, om

personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløsheds‐

dagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. til brug for afgørelsen om, hvorvidt pågældende opfyl‐

der sygedagpengelovens beskæftigelseskrav. Endvidere skal

kommunen beregne den sats, personen ville kunne modtage

efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for at

kunne træffe afgørelse om, med hvilken sats personen skal

have udbetalt sygedagpenge.

I § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er fastsat, at

en arbejdsløshedskasse er en forening af personer, der har

sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økono‐

misk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre

ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

I den foreslåede § 68 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, foreslås det, at arbejdsløs‐

hedskassen ved kommunens anmodning forpligtes til at op‐

gøre og oplyse, om en person, som er medlem af arbejdsløs‐

hedskassen, er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge samt

hvilken dagpengesats, personen i bekræftende fald ville væ‐

re berettiget til, hvis pågældende ikke var uarbejdsdygtig på

grund af sygdom.

Med forslaget til § 53 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, om at ind‐

føre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så

medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig

lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt

mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til

arbejdsløshedsdagpenge, aktualiseres nødvendigheden af at

sikre en overensstemmelse mellem den praksis, der vil ud‐

vikle sig på arbejdsløshedsdagpengeområdet og kommunens

afgørelser i de sygedagpengesager, hvor grundlaget for be‐

rettigelsen til sygedagpenge og for den sats, en person kan

få udbetalt, er personens berettigelse til arbejdsløshedsdag‐

penge. Da vurderingen af, om et medlem har ret til arbejds‐

løshedsdagpenge samt i givet fald med hvilken sats, skal ske

ud fra reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det

naturligt at pålægge arbejdsløshedskasserne at foretage den‐

ne vurdering.

Forslaget til § 68 a, stk. 1, medfører, at arbejdsløshedskas‐

sens videregivelse af oplysninger til brug for kommunens

afgørelse om ret til sygedagpenge og den sygedagpengeti‐

mesats, som medlemmet vil kunne få, fremover ikke vil væ‐

re begrænset til allerede foreliggende oplysninger. Det vil

sige, at oplysninger, der er nødvendige i de sygedagpengesa‐

ger, hvor en persons ret til sygedagpenge afhænger af, at på‐

gældende ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge,

og hvor sygedagpengesatsen beregnes på baggrund af den

sats, personen kunne få i arbejdsløshedsdagpenge, skal vide‐

regives af arbejdsløshedskassen.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget vil betyde, at arbejdsløshedskassens opgørelse

vil indgå som dokumentationsgrundlag i kommunens afgø‐

relser i de pågældende sager. Forslaget ændrer ikke ved, at

det er kommunen, der træffer afgørelse om retten til syge‐

dagpenge. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter §

77 i lov om sygedagpenge.

I den foreslåede § 68 a, stk. 2, som affattet ved dette lov‐

forslags § 2, nr. 1,foreslås der indsat en bemyndigelsesbe‐

stemmelse, hvormed beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, hvordan kommunens anmodning til ar‐

bejdsløshedskassen skal ske, hvordan oplysningerne videre‐

gives til kommunen m.v.

2.4. Arbejdsløshedskassens pligt til at opgøre, om et medlem

ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge til

brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om medlemmets

ret til dagpenge efter barselsloven

2.4.1. Gældende ret

Når et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse vil ansøge

om barselsdagpenge efter barselsloven, skal arbejdsløsheds‐

kassen, på baggrund af det ledige medlems anmeldelse af

fravær, anmelde medlemmets fravær til Udbetaling Dan‐

mark. Anmeldelsen sker via Nemrefusion, og arbejdsløs‐

hedskassen skal i Nemrefusion oplyse, om det ledige med‐

lem har ret til arbejdsløshedsdagpenge og den beregnede ar‐

bejdsløshedsdagpengesats. Udbetaling Danmark bliver der‐

med oplyst om, hvorvidt medlemmet har ret til arbejdsløs‐

hedsdagpenge, samt hvad medlemmet kunne have modtaget

pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke

havde haft ret til dagpenge efter barselsloven.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administra‐

tion på det sociale område, kan en myndighed efter forudgå‐

ende samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlan‐

ge, at blandt andet arbejdsløshedskasser giver oplysninger

om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sag‐

en.

Efter § 1, stk. 1, nr. 5, i lov om Udbetaling Danmark, va‐

retager Udbetaling Danmark de opgaver, der tillægges Ud‐

betaling Danmark i henhold til barselsloven. Efter § 5 i lov

om Udbetaling Danmark finder blandt andet § 11 a, stk. 1-5,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om‐

råde tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks be‐

handling af sager efter barselsloven.

Det indebærer, at Udbetaling Danmark kan indhente op‐

lysninger hos arbejdsløshedskassen til brug for den konkrete

sag.

Efter gældende praksis kan Udbetaling Danmark ikke

kræve, at arbejdsløshedskassen skal foretage beregning af

dagpengesatsen. Det vil sige, at arbejdsløshedskassens op‐

lysningspligt begrænser sig til udlevering af foreliggende

oplysninger.

Hvis arbejdsløshedskassen ikke allerede har opgjort, om et

medlem er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge og beregnet

satsen for arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, der søger

om barselsdagpenge, påhviler det således Udbetaling Dan‐

mark at vurdere, om personen opfylder betingelserne for ret

til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. til brug for afgørelsen om, hvorvidt

pågældende opfylder barselslovens beskæftigelseskrav.

Endvidere skal Udbetaling Danmark beregne den sats, per‐

sonen ville kunne modtage efter reglerne i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., for at kunne træffe afgørelse om,

med hvilken sats personen skal have udbetalt barselsdagpen‐

ge.

I § 30 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er fastsat, at

en arbejdsløshedskasse er en forening af personer, der har

sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økono‐

misk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre

ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

2.4.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

I den foreslåede § 48 a, stk. 1, i barselsloven, som affattet

ved dette lovforslags § 3, nr. 1, foreslås det, at arbejdsløs‐

hedskassen ved Udbetaling Danmarks anmodning forpligtes

til at opgøre og oplyse, om en person, som er medlem af ar‐

bejdsløshedskassen, er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge

samt hvilken dagpengesats, personen i bekræftende fald vil‐

le være berettiget til, hvis pågældende ikke var fraværende

på grund af barsel efter barselsloven.

Med forslaget til § 53 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, om at ind‐

føre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så

medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig

lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt

mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til

arbejdsløshedsdagpenge, aktualiseres nødvendigheden af at

sikre en overensstemmelse mellem Udbetaling Danmarks

afgørelser i barselsdagpengesager og den praksis, der vil ud‐

vikle sig på arbejdsløshedsdagpengeområdet. Da vurderin‐

gen af, om et medlem har ret til arbejdsløshedsdagpenge

samt i givet fald med hvilken sats, skal ske ud fra reglerne i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det naturligt at på‐

lægge arbejdsløshedskasserne at foretage denne vurdering.

Forslaget til § 48 a, stk. 2, medfører, at arbejdsløshedskas‐

sens videregivelse af oplysninger til brug for Udbetaling

Danmarks afgørelse om ret til barselsdagpenge og den bar‐

selsdagpengetimesats, som medlemmet vil kunne få, fremo‐

ver ikke vil være begrænset til allerede foreliggende oplys‐

ninger. Det vil sige, at oplysninger, der er nødvendige i de

barselsdagpengesager, hvor en persons ret til barselsdagpen‐

ge afhænger af, at pågældende ville være berettiget til ar‐

bejdsløshedsdagpenge, og hvor barselsdagpengesatsen be‐

regnes på baggrund af den sats, personen kunne få i arbejds‐

løshedsdagpenge, skal videregives af arbejdsløshedskassen.

Forslaget vil betyde, at arbejdsløshedskassens opgørelse

vil indgå som dokumentationsgrundlag i Udbetaling Dan‐

marks afgørelser i de pågældende sager. Det er Udbetaling

Danmark, der træffer afgørelse om retten til barselsdagpen‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ge, og forslaget ændrer ikke ved dette. Afgørelsen kan på‐

klages til Ankestyrelsen efter § 54 i barselsloven.

I den foreslåede § 48 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs

§ 3, foreslås der indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvor‐

med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om,

hvordan Udbetaling Danmarks anmodning til arbejdsløs‐

hedskassen skal ske, hvordan oplysningerne videregives til

Udbetaling Danmark m.v.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdag‐

penge, så medlemmer af en arbejdsløshedskasse (med enkel‐

te undtagelser) skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i

et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år

for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis kravet

ikke er opfyldt, kan den ledige have ret til integrationsydel‐

se, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Opholdskravet gælder ikke i forhold til retten til efterløn.

Forslaget medfører mindreudgifter til dagpenge samt akti‐

vering af dagpengemodtagere, herunder løntilskud. Forsla‐

get skønnes fuldt indfaset at medføre en reduktion af antallet

af dagpengemodtagere på ca. 1.475 helårspersoner. Min‐

dreudgiften modgås delvist af merudgifter til integrations‐

ydelse samt aktivering af integrationsydelsesmodtagere.

Forslaget skønnes fuldt indfaset, at medføre en stigning i an‐

tallet af integrationsydelsesmodtagere på ca. 675 helårsper‐

soner som følge af tilgangen af dagpengemodtagere.

Indførelsen af opholdskravet vil endvidere have betydning

for modtagere af sygedagpenge og barselsdagpenge i de til‐

fælde, hvor retten til sygedagpenge og barselsdagpenge for‐

udsætter, at personen opfylder betingelserne for ret til ar‐

bejdsløshedsdagpenge. De berørte personer kan i stedet have

ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor er op‐

fyldt.

Forslaget medfører på den baggrund mindreudgifter til sy‐

gedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og

barselsdagpenge. Fuldt indfaset svarer det til, at antallet af

sygedagpengemodtagere reduceres med ca. 150 helårsperso‐

ner, ressourceforløbsydelse under jobafklaring med ca. 60

helårspersoner, mens antallet af helårspersoner på barsels‐

dagpenge reduceres med ca. 155. Mindreudgifterne modgås

delvist af merudgifter til integrationsydelse, svarende til 260

helårspersoner, som følge af at størstedelen i stedet forven‐

tes at have ret til integrationsydelse. Der er ikke indarbejdet

afledte konsekvenser af aktivering.

Et opholdskrav for retten til dagpenge fjerner retten til

dagpenge for de berørte personer. Det kan indebære afledte

konsekvenser for tilbøjeligheden til at forsikre sig mod le‐

dighed. Beregningsteknisk skønnes forslaget fuldt indfaset

at medføre, at ca. 20.350 personer vil melde sig ud af ar‐

bejdsløshedskasserne, hvilket medfører mindreindtægter for

staten fra medlemsbidrag fra kasserne.

Forslaget indebærer endvidere statslige omkostninger til

etablering af en IT-løsning, der giver arbejdsløshedskasser‐

ne mulighed for efter samtykke at hente historik på bopæls‐

forhold fra CPR-registret via Det fælles Data Grundlag,

hvilket forventes at medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. år‐

ligt i årene 2019-2023 på Beskæftigelsesministeriets ressort.

Et opholdskrav for retten til dagpenge vil øge gevinsten

ved at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. For‐

slaget skønnes fuldt indfaset at medføre en stigning i be‐

skæftigelsen på ca. 500 helårspersoner.

Det skønnes, at det samlede lovforslag inkl. beskæftigel‐

seseffekten vil medføre mindreudgifter for det offentlige

(før skat og tilbageløb, inkl. IT-udgifter i STAR) på 62,8

mio. kr. i 2019, 117,5 mio. kr. i 2020, 171,8 mio. kr. i 2021,

186,8 mio. kr. i 2022 og 187,5 mio. kr. fuldt indfaset i 2023,

jf. tabel 1 nedenfor. Heraf vil staten samlet set have min‐

dreudgifter på 12,1 mio. kr. i 2019, 23,0 mio. kr. i 2020,

33,7 mio. kr. i 2021, 36,7 mio. kr. i 2022 og 36,9 mio. kr.

fuldt indfaset i 2023, og kommunerne vil samlet set have

mindreudgifter på 50,0 mio. kr. i 2019, 94,5 mio. kr. i 2020,

138,1 mio. kr. i 2021, 150,0 mio. kr. i 2022 og 150,6 mio.

kr. fuldt indfaset i 2023. (Alle beløb er angivet i 2018 pl.).

De økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb in‐

klusiv de forventede adfærdsmæssige konsekvenser skønnes

at udgøre en mindreudgift på ca. 198,5 mio. kr. fuldt indfa‐

set i 2023.

Mindreprovenuet ved opdateringen af økonomien håndte‐

res via råderummet.

Lovforslagets elementer træder i kraft den 1. januar 2019.

Indfasningen sker gradvist i årene 2019-2021, således udgør

opholdskravet 5 ud af 8 år i 2019, 6 ud af 8 år i 2020, og 7

ud af 8 år i 2021 og frem. Personer, der allerede har påbe‐

gyndt et dagpengeforløb før ikrafttrædelsestidspunktet, om‐

fattes først, når personen genindplaceres i dagpengesyste‐

met. Opholdskravet finder således kun anvendelse på med‐

lemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode den 1. januar

2019 eller senere. Forslaget er fuldt indfaset i 2023.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven‐

ser fordelt på stat og kommuner.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Mio. kr. 2018 pl

2019

Stat

-12,8

Arbejdsløshedsdagpenge

-33,6

Løntilskud (dagpengemodtagere)

-0,9

Driftsudgifter ved aktivering

-0,7

Integrationsydelse (dagpengemodtagere)

5,6

Løntilskud (integrationsydelsesmodtagere)

0,3

Driftsudgifter (integrationsydelsesmodtagere)

0,9

Boligstøtte

0,5

Medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser

28,3

Sygedagpenge

-3,4

Ressourceforløbsydelse under jobafklaring

-0,6

Barselsdagpenge

-11,2

Integrationsydelse (modtagere af sygedagpenge,

barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse u. job‐

2,0

afklaring)

IT-udgifter

0,1

Kommune

-50,7

Heraf beskæftigelsestilskud

-64,2

Heraf budgetgaranti

13,7

Heraf DUT (Øvrige indkomstoverførsler)

0,5

I alt (før skat og tilbageløb)

-62,8

I alt (efter skat og tilbageløb herunder sfa. be‐

-63,5

skæftigelseseffekter)

2020

-23,0

-62,1

-1,8

0,0

9,8

0,4

1,6

1,0

52,6

-6,4

-1,2

-20,8

3,8

0,1

-94,5

-119,2

23,7

1,0

-117,5

-124,0

2021

-33,7

-90,9

-2,6

0,0

14,4

0,7

2,3

1,5

76,9

-9,3

-1,7

-30,5

5,5

0,1

-138,1

-174,4

34,8

1,5

-171,8

-181,8

2022

-36,7

-98,6

-2,8

0,0

15,6

0,7

2,5

1,5

83,4

-10,1

-1,8

-33,1

6,0

0,1

-150,0

-189,2

37,6

1,5

-186,8

-197,4

2023

-36,9

-99,1

-2,8

0,0

15,7

0,7

2,5

1,5

83,9

-10,1

-1,8

-33,3

6,0

0,1

-150,6

-190,1

38,0

1,5

-187,5

-198,5

Anm: Som følge af initiativet om forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen, jf. Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om Er‐

hvervs- og Iværksætterinitiativer af november 2017, afskaffes driftsloftet og refusion af driftsudgifter ved aktivering af modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp

samt integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet. Det forudsættes, at refusionen for så vidt angår integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af

integrationsprogrammet, afskaffes pr. 1. januar 2019 og for dagpengemodtagere pr. 1. juli 2019.

Der er foretaget afrundinger.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor‐

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekven‐

ser for regionerne.

Lovforslaget om indførelsen af et opholdskrav medfører

implementeringskonsekvenser for staten, idet forslaget inde‐

bærer statslige omkostninger til etablering af en IT-løsning,

der giver arbejdsløshedskasserne mulighed for efter samtyk‐

ke at hente historik på bopælsforhold fra CPR-registret via

Det Fælles Data Grundlag, hvilket forventes at medføre

merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt i årene 2019-2023 på Be‐

skæftigelsesministeriets ressortområde.

I øvrigt vurderes forslaget ikke at have implementerings‐

konsekvenser for det offentlige, da administrationen af op‐

holdskravet varetages af arbejdsløshedskasserne.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings‐

klar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administra‐

tionen af opholdskravet som udgangspunkt kan ske digitalt

og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed, herunder

ved at administrationen på baggrund af medlemmets sam‐

tykke tager udgangspunkt i CPR. Derved genbruges data på

tværs af myndigheder, idet historiske oplysninger om bopæl

i CPR - efter samtykke - som udgangspunkt lægges til grund

ved vurderingen af opholdskravet. Anvendelse af fællesof‐

fentlig infrastruktur er ikke relevant i dette lovforslag, men

det bemærkes dog, at det foreslås i lovforslaget, at Det Fæl‐

les Datagrundlag anvendes til at udstille data fra CPR til

brug for arbejdsløshedskassernes sagsbehandling af op‐

holdskravet. Lovforslaget giver endvidere mulighed for at

indhente relevante oplysninger fra offentlige registre m.v. til

brug for kontrol i forbindelse med udbetaling af dagpenge.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini‐

strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som

skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og

forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af

nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel

og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bruger‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

venlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i for‐

hold til indeværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har visse administrative konsekvenser for bor‐

gerne. Det drejer sig om de borgere, som potentielt kan være

omfattet af undtagelserne eller som har haft ophold i et an‐

det EU/EØS-land, i Schweiz eller på Færøerne. Disse borge‐

re skal dokumentere særskilt, at disse forhold er til stede,

herunder at de er omfattet af en af undtagelserne, eller at de

har haft ophold i et andet EU/EØS-land, i Schweiz eller på

Færøerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso‐

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel‐

se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der

fastsat nye regler om databeskyttelse.

Det fremgår blandt andet af databeskyttelsesforordningens

artikel 5, stk. 1, at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den regi‐

strerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for‐

mål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforene‐

lig med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og

begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,

hvortil de behandles.

Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde‐

lige personoplysninger, at en af betingelserne i databeskyt‐

telsesforordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til

arbejdsløshedskassernes og myndighedernes behandling af

oplysninger f.eks. være samtykke fra den registrerede til be‐

handling af den registreredes personoplysninger til et eller

flere specifikke formål, jf. databeskyttelsesforordningens ar‐

tikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig for at

overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan‐

svarlige, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som hen‐

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan‐

svarlige har fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens ar‐

tikel 6, stk. 1, litra e.

Det foreslås i nærværende lovforslag, at arbejdsløsheds‐

kassernes indhentelse af historiske oplysninger i CPR skal

ske med forudgående samtykke. Arbejdsløshedskassens be‐

handling af oplysninger om historiske adresseforhold skal

dermed ske i overensstemmelse med samtykkereglerne i da‐

tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databe‐

skyttelsesforordningens artikel 7. Det medfører blandt andet,

at den dataansvarlige (arbejdsløshedskassen) skal kunne på‐

vise, at den registrerede har givet samtykke til behandling af

den registreredes personoplysninger. Det medfører endvide‐

re, at hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig er‐

klæring, der også vedrører andre forhold, skal en anmodning

om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes

fra de andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form

og i et klart og enkelt sprog.

Hvis medlemmet ikke giver samtykke til, at arbejdsløs‐

hedskassen henter oplysninger om historiske bopælsregistre‐

ringer i CPR, kan medlemmet via selvbetjening på Bor‐

ger.dk danne en udskrift fra CPR-registeret, som medlem‐

met kan aflevere til sin arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskassernes indhentelse og øvrige behand‐

ling af oplysninger om historiske bopælsregistreringer i

CPR, herunder beskyttede bopælsregistreringer, i forbindel‐

se med administrationen af arbejdsløshedsforsikringen vil

skulle ske inden for rammerne af disse bestemmelser.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløs‐

hedskassernes behandling af de nævnte oplysninger fra CPR

om egne medlemmer og personer, der ønsker at blive med‐

lem af en arbejdsløshedskasse, i forbindelse med vurderin‐

gen af, om et medlem kan opnå ret til dagpenge efter regler‐

ne i § 53 og den foreslåede § 53 a i lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v., er i overensstemmelse med databeskyttel‐

sesforordningens artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a, og

artikel 7.

Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes adgang til an‐

vendelse af historiske oplysninger om bopælsregistreringer,

herunder beskyttede bopælsregistreringer i CPR, men fast‐

sætter ikke betingelserne for indsamling og behandling af

oplysninger, der vil skulle ske under iagttagelse af databe‐

skyttelsesforordningens artikel 5, 6 og 7.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal

grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e,

fremgå af EU-retten eller medlemslandenes nationale ret, og

formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette rets‐

grundlag eller for så vidt angår den behandling, der er om‐

handlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførel‐

sen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan

indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpas‐

se anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, blandt an‐

det de generelle betingelser for lovligheden af den dataan‐

svarliges behandling, hvilke typer oplysninger, der skal be‐

handles, berørte registrerede, hvilke enheder personoply‐

sningerne må videregives til, og formålet hermed, formåls‐

begrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktivite‐

ter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til

sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre speci‐

fikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordnin‐

gens kapitel IX. EU-retten eller medlemslandenes nationale

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i ri‐

meligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

Kommunens og Udbetaling Danmarks indhentelse og øv‐

rige behandling af oplysninger fra arbejdsløshedskassen i

forbindelse med administrationen af sygedagpengeloven og

barselsloven vil skulle ske inden for rammerne af disse be‐

stemmelser.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommu‐

nen kan indhente oplysninger fra arbejdsløshedskassen om

medlemmers berettigelse til arbejdsløshedsdagpenge – her‐

under også satsen for arbejdsløshedsdagpenge – i forbindel‐

se med vurderingen af, om en person kan opnå ret til syge‐

dagpenge efter reglerne i sygedagpengeloven, herunder den

foreslåede § 68 a, i lov om sygedagpenge, i overensstem‐

melse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

og artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Udbetaling

Danmark kan indhente oplysninger fra arbejdsløshedskassen

om medlemmers berettigelse til arbejdsløshedsdagpenge –

herunder også satsen for arbejdsløshedsdagpenge – i forbin‐

delse med vurderingen af, om en person kan opnå ret til bar‐

selsdagpenge efter reglerne i barselsloven, herunder den

foreslåede § 48 a, i barselsloven, i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, og artikel 6,

stk. 1, litra e.

Forslaget regulerer kommunens og Udbetaling Danmarks

adgang til indhentning af oplysninger fra arbejdsløshedskas‐

sen, men fastsætter ikke betingelser for indsamling og be‐

handling af oplysninger. Kommunens og Udbetaling Dan‐

marks indsamling og behandling af disse oplysninger skal

ske under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens arti‐

kel 5 og 6.

7.2. Forholdet til forordning 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1-3, at retten til dagpen‐

ge er betinget af, at medlemmet lovligt har haft ophold her i

riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Arbejdsløshedsdagpenge er en ydelse, som er omfattet af

koordineringsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets EF-

forordning 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger (forordning 883/2004 af 29. april

2004). Det væsentligste formål med koordineringsreglerne

er at sikre, at personer ikke mister rettigheder, når de bevæ‐

ger sig over landegrænserne. Dette sikres især gennem sam‐

menlægning af tilbagelagte forsikringsperioder i medlems‐

landene, udbetaling af ydelser til personer, der bor i et andet

medlemsland samt ligebehandling ved anvendelse af med‐

lemslandenes lovgivning.

Forordningen indeholder ikke bestemmelser om harmoni‐

sering af medlemslandenes lovgivning om social sikring.

Det er op til det enkelte medlemsland selv at fastlægge ind‐

holdet af de sociale sikringsordninger, herunder betingelser‐

ne for ret til ydelser.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 finder anvendelse

på statsborgere i et EU/EØS-land eller i Schweiz. Det be‐

mærkes, at flygtninge og statsløse, som er bosat og er eller

har været omfattet af lovgivningen i et EU/EØS-land eller i

Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, er omfat‐

tet af forordning 883/2004 af 29. april 2004, jf. dennes arti‐

kel 2.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 sikrer, at vandren‐

de arbejdstagere fra andre EU/EØS-lande og Schweiz lige‐

behandles, jf. dennes artikel 4. Der skal således kunne med‐

regnes forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et

andet EU/EØS-land eller i Schweiz til at opfylde opholds‐

kravet i Danmark.

Efter artikel 6 i forordning 883/2004 af 29. april 2004,

skal der ske sammenlægning af perioder, herunder bopæls‐

perioder, der er tilbagelagt efter et andet medlemslands lov‐

givning, hvis der blandt andet stilles krav om, at der er tilba‐

gelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i

den kompetente stat for ret til erhvervelse af ydelser m.v.

Artikel 61 i forordning 883/2004 af 29. april 2004 inde‐

holder særlige regler om sammenlægning af beskæftigelses-

eller forsikringsperioder i forhold til arbejdsløshedsdagpen‐

ge. Ved sammenlægning kan der dog stilles krav om, at der

senest har været tilbagelagt beskæftigelses- eller forsikrings‐

perioder i det land, hvor der anmodes om ydelser. I Dan‐

mark stilles der krav om, at en person, som ikke har været

medlem af en dansk arbejdsløshedskasse inden for de sidste

5 år, inden 8 uger efter, at personen ophørte med at være ar‐

bejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land eller Schweiz,

begynder arbejde i Danmark i mindst 296 løntimer inden for

de seneste 3 måneder.

Efter artikel 7 i forordning 883/2004 af 29. april 2004 må

kontantydelser, som en person har krav på efter lovgivnin‐

gen i en eller flere medlemsstater eller efter forordningen,

ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslag‐

lægges med den begrundelse, at den pågældende eller den‐

nes familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end

den, hvor den institution, som det påhviler at udrede ydel‐

sen, er beliggende – medmindre andet er fastsat i forordnin‐

gen. I forhold til arbejdsløshedsydelser er der dog fastsat

særlige bestemmelser vedrørende ophævelse af bopælsbe‐

stemmelser i artikel 63-65.

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med for‐

ordningens regler, idet perioder med ophold i andre med‐

lemsstater sidestilles med ophold i Danmark ved vurderin‐

gen af om opholdskravet og dermed om retten til arbejdsløs‐

hedsdagpenge er opfyldt. Hermed sikres at borgere omfattet

af forordningen får samme rettigheder og forpligtelser.

7.3. Forholdet til Rådets direktiv 92/85/EØF

(graviditetsdirektivet)

Artikel 11, stk. 2, litra b, i direktiv 92/85/EØF fastsætter

en ret til en ”passende ydelse” under barselsorlov (14 uger)

for gravide lønmodtagere, lønmodtagere, der lige har født,

og ammende lønmodtagere, jf. direktivets artikel 2. Direkti‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vet giver samtidig medlemslandene ret til at fastsætte visse

betingelser for at få ret til ydelsen. Efter artikel 11, stk. 4,

kan medlemslandene gøre retten til løn eller ydelse betinget

af, at arbejdstageren opfylder betingelserne for en sådan ret i

henhold til den nationale lovgivning. Efter artikel 11, stk. 4,

2. pkt., må der under ingen omstændigheder stilles krav om,

at den pågældende skal have arbejdet i mere end tolv måne‐

der umiddelbart inden det forventede fødselstidspunkt.

Barselsloven indeholder allerede et beskæftigelseskrav,

som skal være opfyldt for at opnå ret til barselsdagpenge.

Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, har en lønmodtager

ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den på‐

gældende dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i

beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer,

jf. stk. 2, inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder

forud for fraværsperioden, og i mindst 3 af disse måneder

har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2, har en lønmodtager

ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den på‐

gældende ville have været berettiget til arbejdsløshedsdag‐

penge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret

til dagpenge efter barselsloven.

At betingelserne for, hvornår man opnår ret til arbejdsløs‐

hedsdagpenge får den afledte konksekvens, at personer, der

ikke opfylder det almindelige beskæftigelseskrav i barselslo‐

vens § 27, stk. 1, nr. 1, ikke kan opnå ret til barselsdagpenge

via en ret til arbejdsløshedsdagpenge, vurderes ikke at være

i strid med direktivet, da dette alternative beskæftigelseskrav

(ret til arbejdsløshedsdagpenge) allerede findes i barselslo‐

ven, og da kravet om minimumsbeskæftigelse også efter den

foreslåede ændring ligger væsentligt under direktivets betin‐

gelse om, at der ikke må stilles krav om, at den pågældende

9. Sammenfattende skema

2018 pl

skal have arbejdet mere end tolv måneder umiddelbart før

det forventede fødselstidspunkt.

Uanset forslagets begrænsning i retten til arbejdsløsheds‐

dagpenge og den afledte konsekvens for retten til barsels‐

dagpenge, kan personer, der ikke har opholdt sig i Danmark

eller et andet EU/EØS-land og Schweiz i sammenlagt

mindst 7 år inden for de seneste 8 år, fortsat optjene ret til

barselsdagpenge ved at opfylde beskæftigelseskravet i bar‐

selslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Da graviditetsdirektivet alene giver rettigheder til gravide

lønmodtagere, lønmodtagere, der lige har født, og ammende

lønmodtagere, er spørgsmålet om indirekte forskelsbehand‐

ling pga. køn ikke relevant i relation til barselsorlovsperio‐

den.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden den 4. juli 2018 til

og med den 13. august 2018 været sendt i høring hos følgen‐

de myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstæn‐

dige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydel‐

sesudvalg, Copenhagen Business School – Handelshøjsko‐

len, Danmarks Tekniske Universitet, Danske A-kasser, Dan‐

ske Universiteter, Dansk Musikerforbund, Datatilsynet, Fi‐

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg Kommu‐

ne, Fredericia Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe

Kommune, IT-Universitetet i København, Kristelig Arbejds‐

giverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Univer‐

sitet, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Rigsrevisio‐

nen, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Vejle

Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune,

Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

Positive konsekvenser /

mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Staten:

2019: 49,8 mio. kr.

2020: 92,3 mio. kr.

2021: 135,1 mio. kr.

2022: 146,5 mio. kr.

2023: 147,2 mio. kr.

Kommunerne:

2019: 74,4 mio. kr.

2020: 138,2 mio. kr.

2021: 202,1 mio. kr.

2022: 219,2 mio. kr.

2023: 220,2 mio. kr.

Regionerne:

Ingen

Negative

konsekvenser /

merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Staten:

2019: 37,7 mio. kr.

2020: 69,3 mio. kr.

2021: 101,4 mio. kr.

2022: 109,8 mio. kr.

2023: 110,4 mio. kr.

Kommunerne:

2019: 24,4 mio. kr.

2020: 43,6 mio. kr.

2021: 640,2 mio. kr.

2022: 69,2 mio. kr.

2023: 69,5 mio. kr.

Regionerne:

Ingen

Staten;

2019: 0,1 mio. kr.

2020: 0,1 mio. kr.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

2021: 0,1 mio. kr.

2022: 0,1 mio. kr.

2023: 0,1 mio. kr.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Forslaget har visse administrative

konsekvenser for borgerne. Det drejer

sig om de borgere, som potentielt kan

være omfattet af undtagelserne eller

som har haft ophold i et andet EU/

EØS-land, i Schweiz eller på Færøer‐

ne. Disse borgere skal dokumentere

særskilt at disse forhold er til stede,

herunder at de er omfattet af en af

undtagelserne, eller at de har haft op‐

hold i et andet EU/EØS-land, i

Schweiz eller på Færøerne.

Ingen

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlingen af

oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttel‐

sesforordningens artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra a og e, og

artikel 7.

Det vurderes ikke at være i strid med reglerne i forordning

883/2004 af 29. april 2004, idet ligebehandlingsreglerne, eksport‐

retten og reglerne om sammenlægning sikres.

Det vurderes at være foreneligt med artikel 11 i direktiv 92/85/

EØF, at forslaget får den afledte effekt, at nyansatte personer, der

er i beskæftigelse, men endnu ikke opfylder det almindelige be‐

skæftigelseskrav i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, ikke kan opfyl‐

de beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge ved at have ret

til arbejdsløshedsdagpenge, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

NEJ

Til nr. 2

Er i strid med de fem princip‐

per for implementering af er‐

hvervsrettet EU-regulering /‐

Går videre end minimums‐

krav i EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter 1 års

medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Det foreslås i

§ 53, stk. 1,

at det indsættes et nyt punktum,

hvoraf det fremgår, at det i øvrigt er en betingelse, at op‐

holdskravet i § 53 a er opfyldt ved indplaceringen i dagpen‐

geperioden. Forslaget er en konsekvens af, at der indføres et

opholdskrav i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Efter de gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. er genoptjeningen af retten til dag‐

penge for et medlem, som er indplaceret i og dermed påbe‐

gyndt en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfyl‐

der et beskæftigelseskrav, der svarer til ét års fuldtidsarbej‐

de.

Det foreslås i

§ 53, stk. 8, 1. pkt.,

at genoptjeningen af ret‐

ten til dagpenge er betinget af, at opholdskravet i § 53 a er

opfyldt. Herudover skal beskæftigelseskravet inden for de

seneste 3 år være opfyldt. Forslaget er en konsekvens af, at

der indføres et opholdskrav i § 53 a i lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget medfører, at et medlem ikke har genoptjent ret‐

ten til dagpenge, hvis opholdskravet ikke er opfyldt. Et med‐

lem, der opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af

ret til dagpenge, kan dermed ikke indplaceres i en ny dag‐

pengeperiode, medmindre opholdskravet er opfyldt. Med‐

lemmet vil dog kunne få udbetalt dagpenge i den resterende

del af den oprindelige dagpengeperiode, herunder den for‐

længede dagpengeperiode. Hvis medlemmet opfylder be‐

skæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge,

men ikke opholdskravet, kan de løntimer, der fremgår af be‐

skæftigelseskontoen, i stedet bruges til at forlænge dagpen‐

geperioden med op til 1 år inden for 1�½ år.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v. stilles der ikke krav om, at medlemmet lovligt har

haft ophold her i riget i en forudgående periode, for at få ret

til dagpenge.

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, opnås ret til dag‐

penge efter mindst 1 års medlemskab af en anerkendt ar‐

bejdsløshedskasse. Efter § 53, stk. 2, er retten til at opnå

dagpenge endvidere betinget af, at medlemmet opfylder et

indkomstkrav på baggrund af lønarbejde og drift af selv‐

stændig virksomhed mv., der svarer til ét års arbejde. Efter §

53, stk. 8, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et

medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget

af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav, der svarer

til ét års arbejde.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v. har beskæftigelsesministeren ikke bemyndigelse til

at fastsætte nærmere regler om opholdskrav for ret til dag‐

penge.

Efter de gældende regler i § 65, stk. 6, i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. kan ministeren fastsætte nærmere

regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at yde vejledning

og bistand til medlemmerne.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 53 a, der indfører et

opholdskrav for ret til dagpenge.

Til § 53 a, stk. 1

Det foreslås i

§ 53 a, stk. 1, 1. pkt.,

at retten til dagpenge

er betinget af, at medlemmet lovligt har haft ophold her i ri‐

get i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år med

visse undtagelser.

Danmark er omfattet af forskellige internationale forplig‐

telser, EU-retten, ILO-konventioner og Nordisk Konvention

om social sikring, som har betydning for, hvordan opholds‐

kravet skal opfyldes.

Det følger af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine‐

ring af de sociale sikringsordninger, at forsikrings-, beskæf‐

tigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i

Schweiz skal, medmindre andet er fastsat i forordningen, si‐

destilles med tilsvarende perioder i Danmark.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 finder anvendelse

på statsborgere i et EU/EØS-land eller i Schweiz. Det be‐

mærkes, at flygtninge og statsløse, som er bosat og er eller

har været omfattet af lovgivningen i et EU/EØS-land eller i

Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, er omfat‐

tet af forordning 883/2004 af 29. april 2004, jf. dennes arti‐

kel 2.

Som følge af det danske retsforbehold har tredjelandsbor‐

gere, der ikke er statsløse, flygtninge eller disse personers

familiemedlemmer, ikke ret i forhold til de sociale sikrings‐

ordninger i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 til at

påberåbe sig retten til at sidestille forsikrings-, beskæftigel‐

ses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i

Schweiz med bopæl i Danmark, da Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1231 af 24. november 2010 ikke

finder anvendelse ift. Danmark.

Det følger af Nordisk Konvention om social sikring af 12.

juni 2012, at tredjelandsstatsborgere, som har opnået lovligt

ophold i et af de nordiske lande, kan medregne bopæls-, for‐

sikrings- og beskæftigelsesperioder efter artikel 6 og 61 i

forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 i et andet nordisk

land ved vurderingen af opfyldelsen af optjeningskrav i

Danmark, jf. artikel 3, stk. 2, i Nordisk Konvention om so‐

cial sikring.

ILO-konvention nr. 118 om ligestilling af ind- og udlæn‐

dinge i henseende til social tryghed hindrer ikke, at der stil‐

les krav om ophold, som også gælder for nationale borgere.

De bilaterale aftaler om social sikring, som Danmark har

indgået med tredjelande, indeholder regler om koordinering

af landenes lovgivning om social sikring. Aftalerne indehol‐

der ikke bestemmelser om, hvordan de sociale sikringssyste‐

mer skal indrettes. Aftalerne hviler på ligebehandling og

gensidighed. En ændring af optjeningsprincippet har derfor

ikke i sig selv nogen indflydelse på betydningen af disse af‐

taler, der bygger på national lovgivning.

Det foreslås i

§ 53 a, stk. 1, 2. pkt.,

at der ved opgørelsen

af opholdskravet lægges oplysninger om bopælsregistrering

i Det Centrale Personregister (CPR) til grund, medmindre

der foreligger særlige omstændigheder.

Dette kan ske automatisk ved at arbejdsløshedskasserne

via deres respektive it-systemer indhenter oplysninger om

bopælsregistreringer de seneste 8 år fra CPR, som Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed via

Det Fælles Data Grundlag (DFDG) eller direkte i CPR. Ar‐

bejdsløshedskassen skal have medlemmets samtykke til at

indhente historiske bopælsoplysninger fra CPR.

Det medfører, at udlandsophold, hvor medlemmer ikke ef‐

ter reglerne i CPR-loven er forpligtet til at være registreret

som fraflyttet til udlandet, vil tælle med til opfyldelse af op‐

holdskravet. Det gælder ophold på under 6 måneder, hvor

medlemmet bevarer en bolig i Danmark, eller i tilfælde hvor

bopælskommunen konkret har vurderet, at der ikke er tale

om en fraflytning til udlandet, og medlemmet i stedet er re‐

gistreret som værende uden fast bopæl i kommunen.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databe‐

skyttelsesforordningens artikel 7. Det medfører blandt andet,

at den dataansvarlige (arbejdsløshedskassen) skal kunne på‐

vise, at den registrerede med hensyn til historiske bopælsop‐

lysninger har givet samtykke til behandling af sine persono‐

plysninger. Det medfører endvidere, at hvis den registrere‐

des samtykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrø‐

rer andre forhold, skal en anmodning om samtykke forelæg‐

ges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre forhold, i

en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt

sprog.

Hvis medlemmet ikke ønsker at give samtykke til, at ar‐

bejdsløshedskassen selv indhenter historiske oplysninger om

bopælsregistreringer i CPR, kan medlemmet via selvbetje‐

ning på Borger.dk udskrive sine oplysninger i CPR, som

medlemmet kan aflevere til sin arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskasserne skal ikke lægge oplysninger om

bopælsregistrering i CPR til grund, hvis der foreligger særli‐

ge omstændigheder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ar‐

bejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at medlemmet

muligvis ikke er eller har været korrekt bopælsregistreret i

CPR. Det kan f.eks. være i situationer, hvor personen har

opholdt sig i en længere periode i Danmark, men ikke har

været bopælsregistreret i Danmark i CPR. En person, der ik‐

ke længere har en bopæl eller et fast opholdssted, men fort‐

sat opholder sig i Danmark, bliver registreret som værende

uden fast bopæl i CPR. I disse tilfælde vil pågældende anses

for at være registreret med bopæl i Danmark, selv om på‐

gældende ikke har en adresse.

CPR-loven indeholder blandt andet regler om folkeregi‐

strering her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra

udlandet.

Principperne for bopælsregistrering i CPR efter CPR-lo‐

ven er følgende: Udgangspunktet er, at enhver skal registre‐

res på sin bopæl. Den, der ingen bopæl har, skal registreres

på sit faste opholdssted. Hvis en borger hverken har en bo‐

pæl eller et fast opholdssted, skal pågældende forblive regi‐

streret i sin hidtidige kommune som værende uden fast bo‐

pæl. I visse tilfælde, hvor den pågældende ikke kan findes,

skal vedkommende registreres som forsvundet.

Det følger af § 6 i CPR-loven, at kommunalbestyrelsen i

CPR skal registrere enhver på dennes bopæl i kommunen,

hvis vedkommende skal være registreret her i landet. Ved

bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt

sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af

ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne

har sine ejendele.

Efter § 16 i CPR-loven kan registrering i CPR af tilflyt‐

ning fra udlandet kun ske, hvis opholdet her i landet skal va‐

re over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk

land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet

her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder

personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz

samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af

Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed,

etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som

ikke er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (tredje‐

landsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter, har pligt

til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 må‐

neder. Den flyttende skal anmelde tilflytningen til tilflyt‐

ningskommunen senest 5 dage efter, at pågældende har lov‐

ligt ophold og har en bolig eller et fast opholdssted.

Efter § 22, stk. 3, i CPR-loven kan der først ske bopælsre‐

gistrering af udlændinge med virkning fra den dato, som op‐

holdstilladelse/opholdsbevis er udstedt. Det medfører, at ud‐

lændinge kan have opholdt sig i Danmark i en periode forud

for datoen for registreringen af indrejsen i CPR. Denne for‐

udgående periode vil derfor også skulle medregnes til op‐

holdskravet, såfremt borgeren havde lovligt ophold i Dan‐

mark.

CPR-loven regulerer også, hvornår udlandsophold skal re‐

gistreres i CPR som en fraflytning til udlandet. Efter § 24 i

CPR-loven, skal enhver, som fraflytter til udlandet, registre‐

res i CPR som udrejst. Vedkommende skal anmelde fraflyt‐

ningen til bopælskommunen inden udrejsen.

Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes

som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet va‐

rer 6 måneder eller derunder og den hidtidige bolig opret‐

holdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning

ret til at forblive registreret med bopæl dér. Opretholdes den

hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i ud‐

landet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrel‐

sen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en

fraflytning til udlandet eller ej.

Der er dog undtagelser fra pligten til at være registreret

som udrejst for personer, der er ansat i den danske stat og

beordret til tjeneste uden for riget, eller som af arbejdsmæs‐

sige og lignende grunde i en periode på over 6 måneder

overnatter størstedelen af tiden i udlandet, samt søfarende.

Det samme gælder for ægtefæller, samlevere og børn til dis‐

se personer.

Den nævnte personkreds vil således ikke være registreret

som fraflyttet til udlandet i CPR, hvorfor deres ophold i ud‐

landet vil medregnes som ophold i riget direkte på baggrund

af bopælsoplysningerne i CPR.

Registrering af en anmeldt udrejse til et andet nordisk land

eller Færøerne sker efter § 25 i CPR-loven først, hvis den lo‐

kale registreringsmyndighed i tilflytningslandet meddeler, at

vedkommende skal registreres som tilflyttet dette land.

Modtager fraflytningskommunen ikke en sådan meddelelse,

registreres personen som udgangspunkt som værende uden

fast bopæl i kommunen.

Efter § 26 i CPR-loven har personer under et udenlands‐

ophold ret, men ikke pligt, til i CPR at få registreret den til

enhver tid aktuelle udenlandsadresse.

Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på

Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger

herom som udgangspunkt ikke er registreret i CPR. Efter ar‐

tikel 76 i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 skal

medlemslandene i EU/EØS samt Schweiz yde gensidig ad‐

ministrativ bistand til gennemførelse af egen lovgivning.

Det medfører blandt andet, at landene på opfordring skal un‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

derrette hinanden om konkrete personers bopælsperioder i

det pågældende EU/EØS-land eller Schweiz. Arbejdsløs‐

hedskassen kan dermed indhente oplysninger om et med‐

lems bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz,

ligesom medlemmet også selv kan fremlægge dokumentati‐

onen.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmel‐

se i § 53 a, stk. 5, vil der blive fastsat nærmere regler om, at

arbejdsløshedskassen kan udbetale dagpenge i op til 6 måne‐

der til et medlem, der har haft bopælsperioder i et andet EU/

EØS-land, som endnu ikke er blevet dokumenteret af den

udenlandske myndighed. Der vil blive stillet krav om, at ar‐

bejdsløshedskassen sikrer, at der er anden utvetydig doku‐

mentation for, at personen opfylder betingelserne.

Efter de gældende regler i § 7 i bekendtgørelse om ar‐

bejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS,

Færøerne og i det øvrige udland kan der i relation til me‐

dregning af forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et

andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne ligeledes udbe‐

tales dagpenge i op til 6 måneder, selvom PD U1 (doku‐

ment, som kan bekræfte arbejds- og forsikringsperioder)

endnu ikke er udstedt, eller arbejdsløshedskassen endnu ikke

har modtaget underretning fra den udenlandske myndighed.

Det bemærkes, at bopælsregistrering i Grønland også sker i

CPR, og en person er ikke registreret som udrejst i CPR, når

pågældende er registreret med bopæl i Grønland.

Til § 53 a, stk. 2

Det foreslås i

§ 53 a, stk. 2,

at følgende sidestilles med op‐

hold her i riget ved opgørelsen af opholdskravet:

1) Hyre på et dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en

dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig

dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed,

herunder filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompeten‐

cegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kra‐

vet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart

før uddannelsen blev påbegyndt.

6) Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk univer‐

sitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når med‐

lemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter §

41, stk. 1, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbe‐

gyndt.

Forslaget medfører, at ophold i udlandet mv. i en række

tilfælde kan sidestilles med ophold her i riget ved vurderin‐

gen af, om opholdskravet er opfyldt. Disse perioder indgår

således i opgørelsen af, om medlemmet opfylder kravet. Et

medlem, der ellers ikke ville have opfyldt kravet, f.eks. fordi

pågældende har været ansat i en dansk virksomhed i udlan‐

det, kan således alligevel opfylde kravet om ophold her i ri‐

get i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Det bemærkes, at de foreslåede situationer i § 53 a, stk. 2,

nr. 1-5, som sidestilles med ophold her i riget ved opgørel‐

sen af opholdskravet, i videst muligt omfang svarer til de si‐

tuationer, der er nævnt i § 8, stk. 1, i lov om social pension,

hvorefter der ved opgørelse af optjent ret til social pension

på baggrund af bopælstid i optjeningsperioden, sidestilles

forhyring med dansk skib eller ophold i udlandet i konkrete

nævnte situationer med bopæl her i riget. Efter § 8, stk. 2, i

lov om social pension, kan der ved opgørelse af bopælstid

dog ikke medregnes den tid, i hvilken, der samtidig optjenes

sociale pensionsrettigheder i udlandet. Efter lov om social

pension er der som hovedregel et krav om dansk indfødsret

for ret til pension, hvorfor en person som udgangspunkt vil

have fast bopæl i Danmark før den pågældende tager fast

bopæl i udlandet og i situationer som nævnt i § 8, stk. 1, i

lov om social pension kan få sidestillet perioder med bopæl

her i riget ved opgørelse af optjent bopælstid for ret til social

pension. Efter lov om social pension optjenes ret til fuld

pension som udgangspunkt på baggrund af en i loven fastsat

periode med fast bopæl her i riget i optjeningsperioden fra

det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Som begrundelse for undtagelserne fra opholdskravet kan

der blandt andet henvises til, at medlemmerne i disse tilfæl‐

de bevarer deres tilknytning til Danmark eller en dansk virk‐

somhed. Undtagelserne har dermed til formål at bidrage til

at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Danmark, til mobilite‐

ten på det globale arbejdsmarked, tilskyndelse til at tage en

uddannelse samt til at sikre et velfungerede arbejdsmarked i

Danmark.

Et medlem, som har haft ophold i udlandet som følge af

en af undtagelserne, skal dokumentere forholdet overfor ar‐

bejdsløshedskassen. Dokumentationen kan f.eks. bestå af

ansættelseskontrakter/beviser fra de relevante arbejdsgivere

eller opholdstilladelser for så vidt angår flygtninge og fami‐

liesammenførte.

Hyre på et dansk skib

Danske skibe, der er registreret i det internationale skibs‐

tøjsfortegnelsen (FTJ) samt skibe, der ikke er registrerings‐

pligtige, men anses for danske efter søloven, er omfattet af

begrebet dansk skib.

Skibsansatte kan alene medregne den faktiske ansættelses‐

tid, som fremgår af søfartsbøgerne. Rederiansatte, styr‐

mænd, kaptajner og lignende, der har funktionærlignende

ansættelse, kan medregne hele ansættelsesforholdet. Flyden‐

de boreplatforme betragtes som skibe.

Dokumentation for hyre på et dansk skib kan f.eks. være

søfartsbøger, hyrekontrakter og lønsedler.

Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk

offentlig myndighed

Der vil som regel være tale om personer, som er udsendt

af Udenrigsministeriet eller dets institutioner. Lokalt ansatte

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

på ambassader og konsulater er ikke omfattet af denne und‐

tagelse. Dog kan lokalt ansatte på en dansk ambassade anses

for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk

interesse

Ved vurdering af, om medlemmet har været beskæftiget i

offentlig dansk interesse, kan der f.eks. lægges vægt på, om

beskæftigelsen er helt eller delvist finansieret af den danske

stat eller danske offentlige institutioner, samt om formålet

fremmer danske interesse.

Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet

medregnes eksempelvis:

– Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat

under instruktion af forsvaret.

– Ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er

stillet til rådighed for militær mission under instruktion

af udenlandsk eller international myndighed.

– Arbejde for en international organisation, som den dan‐

ske stat er medlem af, f.eks. FN, NATO, EU, OSCE,

OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer.

– Ophold i udlandet som sekunderet (udlånt) til internatio‐

nale organisationer, herunder ophold som sekunderet na‐

tional ekspert, til EU’s institutioner, udenrigstjeneste,

agenturer og missioner, hvor vedkommende arbejder.

– Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der

som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og

arbejder på programmer, projekter m.v.

– Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeor‐

ganisation. Arbejdet skal være i dansk interesse. Er der

tale om en dansk humanitær hjælpeorganisation, så skal

den danske stat støtte denne organisation økonomisk, for

at der kan være tale om beskæftiget i offentlig dansk in‐

teresse.

– Lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriet

dansk anerkendt missionsselskab, f.eks. Bibelselskabet,

Indre mission, Danmission og Frelsens Hær.

– Ansat på en dansk uddannelsesinstitution med tjeneste‐

sted i udlandet, f.eks. ansat på Sino Danish Center for

Education and Research.

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent

uden fast ansættelsesforhold kan hverken sidestilles med be‐

skæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i

dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.

Beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbej‐

de uden tilknytning til internationalt anerkendte forsknings‐

projekter anses heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk

interesse. Øvrige ophold i udlandet for forskere, der er løn‐

net, enten direkte eller via legater, er dog omfattet af § 53 a,

stk. 2, nr. 6.

Dokumentation for at en person arbejder i en humanitær

hjælpeorganisation eller for et anerkendt missionsselskab

kan f.eks. være ansættelseskontrakter og lønsedler

Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, her‐

under filial eller datterselskab

Ved opgørelsen af opholdskravet medregnes ophold i ud‐

landet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller

datterselskab. Beskæftigelse i et datterselskab forstås i over‐

ensstemmelse § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om aktie- og anpartssel‐

skaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14.

september 2015. Det vil sige, at ansættelse i et datterselskab

i udlandet kun kan sidestilles med ophold i riget, såfremt

moderselskabet har »bestemmende indflydelse« i dattersel‐

skabet.

En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes di‐

rekte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke

er en selvstændig juridisk person, må betragtes som en filial

af moderselskabet i Danmark.

Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegi‐

vende uddannelse

Da der stilles krav om erhvervskompetencegivende ud‐

dannelse, skal der være tale om en reel kompetencegivende

uddannelse. Det er ikke tilstrækkeligt med sprogkurser/

studier, aftenskolekurser eller lignende, da der her er tale om

en generel forbedring af kundskaber, som ikke fører til et

decideret uddannelsesbevis, der kvalificerer til et bestemt ar‐

bejde eller uddannelse. Da de gymnasiale og erhvervsgym‐

nasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, kan en

studentereksamen, en hh-uddannelse eller ligestillede ud‐

dannelser ikke danne grundlag for at medregne en udlands‐

periode til opholdskravet.

Det er en betingelse, at medlemmet opfyldte kravet om

bopæl og ophold i Danmark efter § 41, stk. 1, i loven, umid‐

delbart før, uddannelsen blev påbegyndt. Der gælder et til‐

svarende krav om bopæl og ophold for medlemmer, der op‐

når ret til dagpenge på baggrund af en erhvervsmæssig ud‐

dannelse efter § 54.

Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet,

udenlandsk forskningsinstitution eller virksomhed

Ved opgørelsen af opholdskravet sidestilles ophold i ud‐

landet som forsker ved et udenlandsk universitet, forsk‐

ningsinstitution eller virksomhed med ophold i riget. Der

gælder ikke en tilsvarende undtagelse for forskere i lov om

social pension.

Det drejer sig om følgende typer af udlandsophold for for‐

skere:

– Forskere, der er tilknyttet et dansk universitet under de‐

res udlandsophold, ofte idet forskeren har fået et legat.

– Forskere, der er ansat på et udenlandsk universitet i en

forskerstilling, f.eks. post.doc (midlertidig ansættelse)

eller en lektorstilling.

– Ph.d.-studerende på et dansk universitet, men med et ud‐

landsophold.

– Ph.d.-studerende på et udenlandsk universitet.

– Forskere ansat ved private udenlandske virksomheder i

udlandet.

– Sendelektorer på Lektoratsordningen.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

–

Forskere ved en forskningsinstitution såsom et universi‐

tet, et museum eller en anden forskningsenhed, f.eks.

NASA.

ges fra opholdskravet. Disse medlemmer kan dermed få ret

til dagpenge, selv om de ikke opfylder kravet om ophold her

i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Det bemærkes, at medlemmer, der har fået ret til dagpen‐

ge på baggrund af en anden gennemført uddannelse efter

reglerne i § 54, ikke er undtaget fra opholdskravet.

Til § 53 a, stk. 5

Det foreslås endvidere i

§ 53 a, stk. 5,

at beskæftigelses‐

ministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fast‐

sætter nærmere regler om opholdskravet efter stk. 1-4. Der

kan herunder fastsættes nærmere regler om opgørelsen af

opholdskravet, betingelserne for forhold, der kan sidestilles

med ophold i riget m.v.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der

blandt andet blive fastsat regler om, at opgørelsen af op‐

holdskravet sker i hele måneder, herunder at perioder afrun‐

des til nærmeste antal hele måneder, samt hvad der forstås

ved lovligt ophold i riget.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der der‐

udover blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløsheds‐

kassen kan udbetale dagpenge i op til 6 måneder til et med‐

lem, der har haft bopælsperioder i et andet EU/EØS-land,

som endnu ikke er blevet dokumenteret af den udenlandske

myndighed. Der vil blive stillet krav om, at arbejdsløsheds‐

kassen sikrer, at der er anden utvetydig dokumentation for,

at personen opfylder betingelserne.

Efter de gældende regler i § 7 i bekendtgørelse om ar‐

bejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS,

Færøerne og i det øvrige udland kan der i relation til me‐

dregning af forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et

andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne ligeledes udbe‐

tales dagpenge i op til 6 måneder, selv om PD U1 endnu ik‐

ke er udstedt, eller arbejdsløshedskassen endnu ikke har

modtaget underretning fra den udenlandske myndighed.

Der vil derudover med hjemmel i § 65, stk. 6, blive fastsat

nærmere regler om, at en arbejdsløshedskasse skal vejlede

en person, der søger om optagelse i arbejdsløshedskassen,

om at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet op‐

fylder opholdskravet. Arbejdsløshedskassen skal kunne yde

en individuel vejledning med henblik på, at et potentielt

medlem skal kunne vurdere, om det er hensigtsmæssigt at

blive medlem af en arbejdsløshedskasse, hvorfor arbejdsløs‐

hedskassen også i disse tilfælde – efter personens samtykke

– skal have adgang til historiske oplysninger i CPR.

Til nr. 4

I den gældende § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 8-11, som undta‐

gelser fra kravet om at kunne opfylde betingelserne for ret

til dagpenge ved ledighed for at få ret til efterløn. Som følge

af forslagets § 1, nr. 5, som indsætter et nyt stykke 11, som

indebærer at opholdskravet ikke gælder i forhold til ret til

Der er således tale om en generel undtagelse fra opholds‐

kravet, hvor alle typer af ansættelsesforhold i udlandet for

forskere og øvrige udlandsophold for forskere betragtes som

værende i dansk interesse, og som dermed kan sidestilles

med ophold i riget.

Det er en betingelse, at medlemmet opfyldte kravet om

bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, i loven, umiddelbart før,

udlandsopholdet blev påbegyndt. Kravet om bopæl og op‐

hold i Danmark skal være opfyldt umiddelbart inden første

udlandshold for forskere, der gennemfører flere på hinanden

følgende udlandsophold, f.eks. en forsker, der gennemfører

et ph.d.-forløb ved et udenlandsk universitet og derefter fort‐

sætter i en post.doc-stilling ved anden forskningsinstitution.

Til § 53 a, stk. 3

Det foreslås i

§ 53 a, stk. 3,

at der ved opgørelse af op‐

holdskravet efter stk. 1 sidestilles med ophold her i riget pe‐

rioder, hvor et medlem har været samlevende på fælles bo‐

pæl med en person omfattet af stk. 2, hvis de to samlevende

har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hin‐

anden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab

med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrej‐

sen. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år, såfremt de

har bopæl hos forældrene under opholdet i udlandet.

Ved »deres børn« forstås også et særbarn til den medføl‐

gende ægtefælle/samlever.

Forslaget medfører, at også ægtefæller, samlevere, regi‐

strerede partnere og umyndige børn til personer, der opfyl‐

der en af undtagelserne i stk. 2, kan sidestille opholdet i ud‐

landet med ophold her i riget.

At sidestille ægtefæller m.v. svarer som udgangspunkt til

den praksis på folke- og førtidspensionsområdet, der gælder

ved sidestilling i forbindelse med opgørelse af optjent ret til

social pension på baggrund af fast bopæl i optjeningsperio‐

den. Afgrænsningen af personkredsen for så vidt angår fa‐

miliemedlemmer, svarer desuden til de personer i CPR-lo‐

ven, der i visse tilfælde er undtaget fra registrering som ud‐

rejst i CPR.

Det bemærkes, at der ikke foreligger registeroplysninger

om, hvorvidt personer er samlevende eller samboende, hvor‐

for medlemmer på anden vis selv må dokumentere, at der er

etableret fælles bopæl, overfor arbejdsløshedskasserne.

Til § 53 a, stk. 4

Det foreslås i

§ 53 a,

stk.

at uanset opholdskravet i stk.

1, kan et medlem, der har gennemført en integrationsgrun‐

duddannelse, jf. § 54, opnå ret til dagpenge.

Forslaget medfører, at medlemmer, der har gennemført en

integrationsgrunduddannelse, og som har fået ret til dagpen‐

ge på baggrund af uddannelsen efter reglerne i § 54, undta‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

efterløn, foreslås det, at henvisningen ændres til § 74 a, stk.

8-12.

Til nr. 5

Efter den gældende § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. er det en betingelse for have ret til ef‐

terløn – eller for at få udstedt et efterlønsbevis, jf. § 74 b – at

medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til dag‐

penge ved ledighed.

Det indebærer, at medlemmet skal opfylde indkomstkra‐

vet for ret til dagpenge efter § 53, stk. 2, eller beskæftigel‐

seskravet for genoptjening af ret til dagpenge, jf. § 53, stk.

8. Derudover skal medlemmet opfylde et krav om rådighed.

I § 74 a, stk. 1, nr. 4, henvises til § 74 a, stk. 8-11, som

undtagelser fra kravet om at kunne opfylde betingelserne for

ret til dagpenge ved ledighed for at få ret til efterløn.

Efter § 74 a, stk. 8, er medlemmer, der opbruger retten til

dagpenge efter, de er fyldt 50 år, og som ved fortsat med‐

lemskab af arbejdsløshedskassen og indbetaling af efterløns‐

bidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet ved efterlønsal‐

deren, undtaget fra at skulle opfylde indkomst- eller beskæf‐

tigelseskravet.

Det er i den forbindelse en betingelse, at de overgår til ef‐

terløn ved efterlønsalderen. Hvis medlemmet er sygemeldt

på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås og dermed er for‐

hindret i at overgå til efterløn på grund af manglende rådig‐

hed, kan medlemmet ansøge Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering om dispensation, således at medlemmet kan

overgå til efterløn, når medlemmet raskmeldes.

Efter § 74 a, stk. 10, har et medlem dog ret til efterløn,

selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn

ikke opfylder rådighedskravet, fordi den pågældende efter

lov om social service modtager støtte til pasning af handi‐

cappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pas‐

ning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter § 74 a, stk. 11, anses medlemmet ikke for at kunne

opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4, når medlemmet

modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages

sygdom, jf. § 62, stk. 3.

Det foreslås, at der i § 74 a indsættes et nyt

stk. 11,

hvor‐

efter et medlem vil få ret til efterløn, herunder få udstedt et

efterlønsbevis, selv om medlemmet på tidspunktet for ret til

overgang til efterløn ikke opfylder kravet i den foreslåede §

53 a, som affattet ved dette forslags § 1, nr. 3. Det medfører,

at et medlem, der har nået efterlønsalderen, og som opfylder

kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag

samt opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet og rådig‐

hedskravet, vil kunne overgå til efterløn eller få udstedt et

efterlønsbevis, selv om medlemmet inden for de seneste 8 år

ikke har opholdt sig her i riget eller inden for EØS-området i

mindst 7 år.

Til nr. 6

Administrationen af forsikringssystemet skal efter gæl‐

dende regler, jf. § 90 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsfor‐

sikring m.v. i videst muligt omfang ske på grundlag af rele‐

vante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplys‐

ninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregi‐

steret.

Efter de gældende regler i § 90, stk. 3, nr. 2, har arbejds‐

løshedskasserne, i det omfang det er nødvendigt til brug for

administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke, ad‐

gang til oplysninger om beskyttede, aktuelle navne og adres‐

ser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår

børn, i CPR.

Efter gældende regler i CPR-loven har arbejdsløshedskas‐

serne adgang til oplysninger om aktuelle, ubeskyttede adres‐

ser m.v. i CPR om egne medlemmer.

Arbejdsløshedskasserne har ikke adgang til historiske

adresseoplysninger, herunder beskyttede adresser, som vil

være en forudsætning for at vurdere opholdskravet.

Det foreslås derfor i

§ 90 b, stk. 4,

at arbejdsløshedskas‐

serne, i det omfang det er nødvendigt til brug for opgørelsen

af opholdskravet i § 53 a, stk. 1, efter forudgående samtykke

fra et medlem, der søger om ydelser, har adgang til oplys‐

ninger i Det Centrale Personregister om tidligere adresser,

herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 8 år. Ar‐

bejdsløshedskasserne har ligeledes adgang til oplysningerne

i 1. pkt. om en person, der ønsker at blive medlem af ar‐

bejdsløshedskassen, når personen har givet forudgående

samtykke til det. Det skyldes, at arbejdsløshedskassen skal

kunne yde en individuel vejledning med henblik på, at et po‐

tentielt medlem skal kunne vurdere, om det er hensigtsmæs‐

sigt at blive medlem af en arbejdsløshedskasse.

De pågældende oplysninger er almindelige personoplys‐

ninger efter databeskyttelsesforordningen, og det vurderes,

at udvidelsen af adgangen for arbejdsløshedskasserne til –

efter samtykke – at behandle oplysninger fra CPR til også at

omfatte oplysninger om tidligere adresser, herunder beskyt‐

tede adresser, inden for de seneste 8 år er sagligt begrundet

som led i arbejdsløshedskassernes administration af ordnin‐

gen. Arbejdsløshedskassen skal lægge oplysningerne uprø‐

vet til grund for opgørelsen af, om opholdskravet er opfyldt.

Oplysningerne er dermed nødvendige for, at arbejdsløsheds‐

kasserne kan afgøre, om et medlem opfylder opholdskravet

og opfylder denne betingelse for ret til dagpenge. Hjemlen

afgrænses til indhentning af oplysninger om bopælsregistre‐

ring i CPR i de seneste 8 år, som er den maksimale tids‐

grænse for opholdskravet.

En adgang for arbejdsløshedskasserne til efter samtykke

elektronisk at kunne indhente disse oplysninger giver mulig‐

hed for en automatiseret og smidig understøttelse af sagsbe‐

handlingen.

Arbejdsløshedskasserne kan efter de gældende regler, jf. §

90 b, stk. 5, benytte oplysninger indhentet fra blandt andet

CPR til registersamkøring i kontroløjemed, og oplysninger‐

ne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse. Det‐

te vil fremover også gælde for CPR- oplysninger om tidlige‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

re adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de sene‐

ste 8 år på medlemmer og personer, der ønsker at blive med‐

lem af en arbejdsløshedskasse.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandlin‐

gen af oplysninger om historiske og aktuelle adresseforhold

vil kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforord‐

ningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger,

punkt 7.1.

Der er i § 4 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede da‐

tagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelses‐

området - i medfør af § 45, stk. 1 og stk. 3, i lov om organi‐

sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. -

fastsat regler om, at der kan udveksles oplysninger mellem

blandt andet arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesministeriet

med tilhørende styrelser og Det Centrale Personregister. Det

fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet,

jf. § 32 i lov om organisering og understøttelse af beskæfti‐

gelsesindsatsen m.v., indeholder en række oplysninger fra

CPR, herunder adresseforhold. Hvis arbejdsløshedskasserne

henter oplysninger omfattet af den foreslåede § 90 b, stk. 4, i

det fælles datagrundlag, kan det efter forslaget kun ske efter

forudgående samtykke fra medlemmet eller den person, der

ønsker at blive medlem af arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskasserne anvender efter gældende regler en

række oplysninger fra blandt andet det fælles it-baserede da‐

tagrundlag på beskæftigelsesområdet i forbindelse med ad‐

ministrationen af dagpengereglerne, herunder i forbindelse

med afgørelse af, om medlemmet opfylder kravene for ret til

dagpenge i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne vil med den foreslåede bestem‐

melse efter samtykke kunne indhente oplysninger om histo‐

riske adresseforhold direkte i CPR, hvis arbejdsløshedskas‐

sen foretrækker dette, eller i det fælles it-baserede data‐

grundlag på beskæftigelsesområdet. Det vurderes at være en

fordel for arbejdsløshedskassernes it-understøttelse af for‐

slaget om opholdskrav, at der er mulighed for at kunne ind‐

hente oplysninger om historiske adresseforhold i det fælles

datagrundlag og i CPR.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 4, i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v. er arbejdsløshedskassernes adgang til

Det Centrale Personregister for så vidt angår oplysninger om

beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om

slægtskab, for så vidt angår børn, jf. stk. 3, nr. 2, underlagt

Økonomi- og Indenrigsministeriets standardvilkår for data‐

leverancer til private.

Det foreslås, at der i

§ 90 b, stk. 4,

der bliver stk. 5, også

henvises til det foreslåede stykke 4 i § 90 b, stk. 4. Forslaget

skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 6, hvor der

foreslås indsat et nyt stykke 4 i § 90 b, stk. 4.

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskassernes adgang til

oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskytte‐

de adresser, inden for de seneste 8 år også er underlagt Øko‐

nomi- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleve‐

rancer til private.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 90 b, stk. 5, kan de oplysnin‐

ger, der er nævnt i stk. 3, indhentes for arbejdsløshedskas‐

sens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder,

som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder,

der ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan benytte

oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. Oplys‐

ningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasser‐

ne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.

Det foreslås, at der i

§ 90 b, stk. 5,

der bliver stk. 6, også

henvises til § 90 b, stk. 4. Forslaget skal ses i sammenhæng

med forslaget i § 1, nr. 6, hvor der foreslås indsat et nyt § 90

b, stk. 4.

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskasserne kan indhen‐

te oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyt‐

tede adresser, inden for de seneste 8 år for arbejdsløsheds‐

kassens tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører

en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger for‐

ud herfor. Derudover kan arbejdsløshedskasserne benytte

disse oplysninger til registersamkøring i kontroløjemed. Op‐

lysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskas‐

serne og straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anven‐

delse.

Til § 2

Efter de gældende regler i § 40 a i lov om sygedagpenge

skal arbejdsløshedskassen anmelde et ledigt medlems syge‐

fravær til medlemmets opholdskommune. Anmeldelsen sker

via Nemrefusion, og arbejdsløshedskassen oplyser, om det

ledige medlem har ret til arbejdsløshedsdagpenge og den be‐

regnede dagsats. Kommunen bliver dermed oplyst om, hvor‐

vidt den sygemeldte har ret til arbejdsløshedsdagpenge samt

hvad medlemmet kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløs‐

hedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

I nogle situationer, er det dog kommunen, der ved deres

afgørelse skal vurdere, om en person ville have haft ret til

arbejdsløshedsdagpenge, samt med hvilken sats, hvis pågæl‐

dende ikke havde været syg.

Efter § 32, stk. 1, nr. 1, i sygedagpengeloven, har en løn‐

modtager ret til sygedagpenge fra kommunen, når den på‐

gældende er i beskæftigelse og har været beskæftiget i

mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalender‐

måneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse

måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver må‐

ned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for

samme periode og beskæftigelsesforhold.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der opfylder be‐

skæftigelseskravet efter § 32, stk. 1, nr. 1, men er sygemeldt

pga. uarbejdsdygtighed, og som bliver ledig i sygefraværs‐

perioden, har ret til sygedagpenge med den sats, som perso‐

nen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættel‐

sens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløsheds‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dagpenge, jf. sygedagpengelovens § 51, stk. 3. I dette tilfæl‐

de, skal kommunen træffe afgørelse om, hvilken sygedag‐

pengesats pågældende er berettiget til.

Efter § 32, stk. 1, nr. 2, har en lønmodtager ret til syge‐

dagpenge fra kommunen, når den pågældende, hvis uar‐

bejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været beretti‐

get til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i

stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller

hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er beret‐

tiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sy‐

gefravær, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører, jf. §

55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af

de 14 dage.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der bliver syg i

umiddelbar forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har nået

at melde sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi syg‐

dommen indtræder aftenen før/samme morgen eller på førs‐

te ledighedsdag, vil som udgangspunkt opfylde dette be‐

skæftigelseskrav.

I det tilfælde, hvor første ledighedsdag er sammenfalden‐

de med første sygedag, har rækkefølgen for tilmeldingen

hos jobcentret og sygemeldingen betydning for, om det er

kommunen eller arbejdsløshedskassen, der skal udbetale en

ydelse under de første 14 dages sygdom. Hvis personen først

melder sig ledig og derefter bliver syg (også samme dag),

skal arbejdsløshedskassen udbetale ydelsen under de første

14 dages sygdom. Hvis personen sygemelder sig før tilmel‐

ding til jobcenteret, er det kommunen, som skal udbetale sy‐

gedagpenge. I sidstnævnte tilfælde er det kommunen, der

skal tage stilling til, om en person har ret til sygedagpenge.

Kommunen skal endvidere beregne, hvilken sygedagpenge‐

sats pågældende er berettiget til. Sygedagpengene udbetales

i dette tilfælde med den sats, som personen på første dag

med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i ar‐

bejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde væ‐

ret syg.

Det foreslås i

§ 68 a, stk. 1,

at til brug for kommunens af‐

gørelse om en persons ret til sygedagpenge, herunder sats,

kan kommunen anmode den arbejdsløshedskasse, som per‐

sonen er medlem af, om at opgøre, om personen ville have

haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis

personen ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Forslaget medfører, at det fremover er arbejdsløshedskas‐

sens opgørelse af et medlems opfyldelse af betingelserne for

ret til arbejdsløshedsdagpenge og beregning af dagpengesat‐

sen, som kommunen skal anvende i de pågældende sygedag‐

pengesager. Derved sikres, at opgørelsen foretages af ar‐

bejdsløshedskassen som administrerer reglerne i lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v. Da vurderingen af, om et med‐

lem har ret til arbejdsløshedsdagpenge samt i givet fald med

hvilken sats, skal ske ud fra reglerne i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., er det naturligt at pålægge arbejdsløs‐

hedskasserne at foretage denne vurdering. Arbejdsløsheds‐

kassen vil endvidere, på grund af deres erfaring med at fore‐

tage sagsbehandling efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., forventeligt bruge mindre tid og færre ressourcer ved

vurderingen af, om vedkommende har ret til arbejdsløsheds‐

dagpenge samt på at beregne dagpengesatsen for disse, end

den tid og de ressourcer, kommunerne bruger efter gælden‐

de regler i dag.

Forslaget ændrer ikke ved, at det er kommunen, der træf‐

fer afgørelse om retten til sygedagpenge. Afgørelsen kan på‐

klages til Ankestyrelsen efter § 77 i lov om sygedagpenge.

Med forslaget til § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3, om at ind‐

føre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så

medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig

lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt

mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til

arbejdsløshedsdagpenge, aktualiseres ønsket om at sikre en

overensstemmelse mellem kommunens opgørelser i syge‐

dagpengesager og den praksis, der eksisterer på arbejdsløs‐

hedsdagpengeområdet.

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskasserne ved kom‐

munernes anmodning herom forpligtes til at oplyse, om en

person ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge samt

med hvilken sats, hvis pågældende ikke havde været syg.

Det foreslås i

§ 68 a, stk. 2,

at beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om, hvordan kommunens anmod‐

ning skal ske, hvordan oplysningerne videregives fra ar‐

bejdsløshedskassen til kommunen m.v.

Forslaget giver beskæftigelsesministeren mulighed for at

fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau.

Der vil blive fastsat regler om, hvordan kommunen skal

anmode om oplysningerne fra arbejdsløshedskasserne, her‐

under hvilken digital understøttelse, som skal anvendes.

Hvis der opstår behov for at fastsætte regler om en tids‐

frist, inden for hvilken arbejdsløshedskassen skal videregive

oplysningerne til kommunen, kan der endvidere fastsættes

regler herom. Det forudsættes dog, at arbejdsløshedskassen

sikrer, at opgørelsen og videregivelsen sker uden unødven‐

dig ophold, så kommunen dermed kan træffe afgørelse i sy‐

gedagpengesagen inden for en rimelig frist.

Til § 3

Når et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse vil ansøge

om barselsdagpenge efter barselsloven, skal arbejdsløsheds‐

kassen, på baggrund af det ledige medlems anmeldelse af

fravær, anmelde medlemmets fravær til Udbetaling Dan‐

mark. Anmeldelsen sker via Nemrefusion, og arbejdsløs‐

hedskassen skal i Nemrefusion oplyse, om det ledige med‐

lem har ret til arbejdsløshedsdagpenge og den beregnede

dagpengesats. Udbetaling Danmark bliver dermed oplyst

om, hvorvidt medlemmet har ret til arbejdsløshedsdagpenge,

samt hvad medlemmet kunne have modtaget pr. dag i ar‐

bejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde haft

ret til dagpenge efter barselsloven.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I nogle situationer er det Udbetaling Danmark, der ved de‐

res afgørelse skal vurdere, om en person ville have haft ret

til arbejdsløshedsdagpenge samt med hvilken sats, hvis per‐

sonen ikke havde haft ret til dagpenge efter barselsloven.

Efter § 27, stk. 1, nr. 1, i barselsloven, har en lønmodtager

ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den på‐

gældende dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i

beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer

inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for

fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været

beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der opfylder be‐

skæftigelseskravet efter § 27, stk. 1, nr. 1, og som bliver le‐

dig i fraværsperioden, har ret til barselsdagpenge med den

sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge

efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i ar‐

bejdsløshedsdagpenge, jf. barselslovens § 36, stk. 3. I dette

tilfælde, er det Udbetaling Danmark, der skal beregne, hvil‐

ken sygedagpengesats pågældende er berettiget til.

Det foreslås i

§ 48 a, stk. 1,

at til brug for Udbetaling Dan‐

marks afgørelse om en persons ret til dagpenge efter barsels‐

loven, herunder sats, kan Udbetaling Danmark anmode den

arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at op‐

gøre, om personen ville have haft ret til arbejdsløshedsdag‐

penge og med hvilken sats, hvis personen ikke havde haftret

til dagpenge efter barselsloven.

Der ønskes overensstemmelse mellem Udbetaling Dan‐

marks opgørelser i de pågældende barselsdagpengesager og

den praksis, der eksisterer i opgørelserne på arbejdsløsheds‐

dagpengeområdet. Arbejdsløshedskasserne vil, på grund af

deres erfaring med at foretage sagsbehandling efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., forventeligt bruge mindre tid

og færre ressourcer ved vurderingen af, om disse personer

har ret til arbejdsløshedsdagpenge samt på at beregne dag‐

pengesatsen for disse, end den tid og de ressourcer, Udbeta‐

ling Danmark bruger efter gældende regler i dag. Forslaget

ændrer ikke ved, at det er Udbetaling Danmark, der træffer

afgørelse om retten til barselsdagpenge. Afgørelsen kan på‐

klages til Ankestyrelsen efter § 54 i barselsloven.

Med forslaget til § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 3., om at ind‐

føre et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så

medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal have opholdt sig

lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt

mindst 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til

arbejdsløshedsdagpenge, aktualiseres ønsket om at sikre en

overensstemmelse mellem Udbetaling Danmarks opgørelser

i barselsdagpengesager og den praksis, der eksisterer på ar‐

bejdsløshedsdagpengeområdet.

Forslaget medfører, at arbejdsløshedskasserne ved Udbe‐

taling Danmarks anmodning herom, forpligtes til at oplyse,

om en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse vil‐

le have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge samt med hvil‐

ken sats, hvis personen ikke havde haft ret til dagpenge efter

barselsloven.

Det foreslås i

§ 48 a, stk. 2,

at beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om, hvordan Udbetaling Dan‐

marks anmodning skal ske, hvordan oplysningerne videregi‐

ves fra arbejdsløshedskassen til Udbetaling Danmark m.v.

Forslaget giver beskæftigelsesministeren mulighed for at

fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau.

Der vil blive fastsat regler om, hvordan Udbetaling Dan‐

mark skal anmode om oplysningerne fra arbejdsløshedskas‐

serne, herunder hvilken digital understøttelse som skal an‐

vendes.

Hvis der opstår behov for at fastsætte regler om en tids‐

frist, inden for hvilken arbejdsløshedskassen skal videregive

oplysningerne til Udbetaling Danmark, kan der fastsættes

regler herom. Det forudsættes dog, at arbejdsløshedskassen

sikrer, at opgørelsen og videregivelsen sker uden unødven‐

dige ophold, så Udbetaling Danmark dermed kan træffe af‐

gørelse i sagen om dagpenge efter barselsloven inden for en

rimelig frist.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at § 1, nr. 1-3, kun finder anvendelse

på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode, jf. §

55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., den 1. januar

2019 eller senere.

Forslaget medfører, at det foreslåede opholdskrav i § 53 a

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved det‐

te lovforslags § 1, nr. 3, kun gælder for medlemmer, der bli‐

ver indplaceret i en ny dagpengeperiode den 1. januar 2019

eller senere, jf. dog nedenfor vedrørende den trinvise indfas‐

ning af opholdskravet. Omvendt finder opholdskravet ikke

anvendelse på medlemmer, der den 1. januar 2019 allerede

er indplaceret i en dagpengeperiode.

Det foreslås i

stk. 2,

at for medlemmer, der indplaceres i

en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019-31.

december 2019, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr.

3, sammenlagt mindst 5 år inden for de seneste 8 år.

Det foreslås i

stk. 3,

at for medlemmer, der indplaceres i

en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020-31.

december 2020, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr.

3, sammenlagt mindst 6 år inden for de seneste 8 år.

Forslaget medfører, at det foreslåede krav i § 53 a i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved dette

lovforslags § 1, nr. 3, indfases trinvis således, at der det

første år alene stilles krav om ophold her i riget i 5 år inden

for de seneste 8 år, og 6 år inden for de seneste 8 år i det

andet år efter lovens ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be‐

mærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sy‐

gedagpenge og barselsloven i øvrigt ikke finder anvendelse

for Grønland og Færøerne, jf. § 105 i lov om arbejdsløs‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hedsforsikring m.v., § 83 i lov om sygedagpenge og § 60 i

barselsloven.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1670 af 26. december 2017 og §

29 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 53.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlem‐

skab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog §

54.

Stk. 2-7.

...

Stk. 8.

For et medlem, som er indplaceret i en

dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til

dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af:

1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de se‐

neste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924

løntimer.

2) At et deltidsforsikret medlem inden for de se‐

neste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258

løntimer.

3) At medlemmet har gennemført en uddannelse,

jf. § 54.

Stk. 9-12....

§ 53, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det er en betingelse, at opholdskravet i § 53 a er

opfyldt ved indplaceringen i dagpengeperioden.«

§ 53, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes efter »betinget

af«: », at opholdskravet i § 53 a er opfyldt, og at en

af følgende betingelser er opfyldt«.

Efter § 53 indsættes:

»§

53 a.

Retten til dagpenge er betinget af, at

medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i

sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år,

jf. dog stk. 2-4. Ved opgørelsen af opholdskravet i

1. pkt. lægges oplysninger om bopælsregistrering i

Det Centrale Personregister til grund, medmindre

der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af opholdskravet efter stk.

1 sidestilles følgende med ophold her i riget:

1) Hyre på et dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant

for en dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i

offentlig dansk interesse.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virk‐

somhed, herunder filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervs‐

kompetencegivende uddannelse, når medlemmet

har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41,

stk. 1, umiddelbart før, uddannelsen blev påbe‐

gyndt.

6) Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk

universitet, forskningsinstitution eller virksomhed,

når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og

ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før, udlands‐

opholdet blev påbegyndt.

Stk. 3.

Ved opgørelse af opholdskravet efter stk.

1 sidestilles med ophold her i riget perioder, hvor

et medlem har været samlevende på fælles bopæl

med en person omfattet af stk. 2, hvis der er indgå‐

et ægteskab eller registreret partnerskab med hin‐

anden eller opfylder betingelserne for at indgå æg‐

teskab med hinanden og havde etableret fælles bo‐

pæl inden udrejsen. Tilsvarende gælder for deres

børn under 18 år, hvis de havde bopæl hos foræl‐

drene under opholdet i udlandet.

Stk. 4.

Uanset opholdskravet i stk. 1 kan et med‐

lem, der har gennemført en integrationsgrundud‐

dannelse (igu), jf. § 54, stk.1, opnå ret til dagpenge.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere reg‐

ler om opholdskravet efter stk. 1-4. Der kan herun‐

der fastsættes nærmere regler om opgørelsen af op‐

holdskravet, betingelserne for forhold, der kan si‐

destilles med ophold i riget m.v.«

§ 74 a.

Ret til efterløn har et medlem af en aner‐

kendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som

1-3)…

4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dag‐

penge ved ledighed, jf. dog stk. 8-11,

5-6)…

Stk. 2- 9.

Stk. 10.

Et medlem har ret til efterløn, selv om

medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn

ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den

pågældende efter lov om social service modtager

støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt

barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående,

der ønsker at dø i eget hjem.

§ 74 a, stk. 1, nr. 4,

ændres »stk. 8-11« til:

»stk. 8-12«.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 74 a

indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:

»Stk.

11.

Et medlem har ret til efterløn, selv om

medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til

efterløn ikke opfylder opholdskravet i § 53 a.«

Stk. 11 og 12 bliver herefter stk. 12 og 13.

Stk. 11 og 12....

§ 90 b.....

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang

det er nødvendigt til brug for administrationen af

forsikringssystemet, uden samtykke

1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstre‐

gister,

2) adgang til oplysninger om beskyttede navne

og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab,

for så vidt angår børn i Det Centrale Personregis‐

ter, og

3) adgang til oplysninger om selvstændig virk‐

somhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

§ 90 b,

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang

det er nødvendigt til brug for opgørelsen af op‐

holdskravet i § 53 a, stk. 1, efter forudgående sam‐

tykke fra et medlem, der søger om ydelser, adgang

til oplysninger i Det Centrale Personregister om

tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, in‐

den for de seneste 8 år. Arbejdsløshedskasserne har

ligeledes adgang til oplysningerne i 1. pkt. om en

person, der ønsker at blive medlem af arbejdsløs‐

hedskassen, når personen har givet forudgående

samtykke til det.«

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassernes adgang til Det

Centrale Personregister, jf. stk. 3, nr. 2, er under‐

lagt Økonomi- og Indenrigsministeriets standard‐

vilkår for dataleverancer til private.

Stk. 5.

Oplysninger som nævnt i stk. 3 kan ind‐

hentes for arbejdsløshedskassens nuværende og

tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører

en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 90 b, stk. 4, der bliver stk. 5,

ændres »jf. stk.

3, nr. 2,« til: »jf. stk. 3, nr. 2, og stk. 4,«.

§ 90 b, stk. 5, der bliver stk. 6,

ændres »stk. 3«

til: »stk. 3 og 4«.

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan

benytte oplysningerne til registersamkøring i kon‐

troløjemed. Oplysningerne er undergivet tavsheds‐

pligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§

152 og 152 c-152 f finder anvendelse.

Stk. 6.

…

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.

809 af 20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr.

701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 68 indsættes:

»§

68 a.

Til brug for kommunens afgørelse om en

persons ret til sygedagpenge, herunder sats, kan

kommunen anmode den arbejdsløshedskasse, som

personen er medlem af, om at opgøre, om personen

ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og

med hvilken sats, hvis personen ikke var uarbejds‐

dygtig på grund af sygdom.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐

mere regler om, hvordan kommunens anmodning

skal ske, hvordan oplysningerne videregives fra ar‐

bejdsløshedskassen til kommunen m.v.«

§3

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20.

juni 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 701 af 8.

juni 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 48 indsættes:

»§

48 a.

Til brug for Udbetaling Danmarks afgø‐

relse om en persons ret til dagpenge efter barselslo‐

ven, herunder sats, kan Udbetaling Danmark anmo‐

de den arbejdsløshedskasse, som personen er med‐

lem af, om at opgøre, om personen ville have haft

ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats,

hvis personen ikke havde ret til dagpenge efter bar‐

selsloven.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐

mere regler om, hvordan Udbetaling Danmarks an‐

modning skal ske, hvordan oplysningerne videregi‐

L 13 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ves fra arbejdsløshedskassen til Udbetaling Dan‐

mark m.v.«