Tak.
Jeg vil gerne bede om, at forslaget kommer tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen, og det har jeg to grunde til:
Den ene er, at jeg synes, at udvalget skal have mulighed for at drøfte de svar, der er kommet, på en række spørgsmål siden førstebehandlingen, og siden vi afgav betænkning.
Det synes jeg er rimeligt, især da svarene handler om et lovforslag, der har stor indgribende betydning for tusindvis af menneskers liv, fordi de risikerer at miste deres dagpengeret.
Det har også betydning for a-kassernes administration af det her lovforslag, der, som jeg ser det – med de svar, vi har fået – er i alvorlig fare for at sætte dagpengeforsikrede a-kassemedlemmers retssikkerhed på spil.
Det er den ene grund.
Jeg synes, det er rimeligt, at udvalget bruger noget tid på at drøfte det, inden vi går til tredje behandling.
Den anden grund er, at jeg håber, at jeg kan få udvalget med på at give ministeren endnu en næse for hans måde at håndtere det her sagsforløb på.
Udvalget har allerede givet ministeren én næse, bl.a.
fordi høringssvarene først fremkom, efter at lovforslaget var fremsat, hvilket jo også gav ministeren anledning til at ændre nogle ting – og en række andre ting.
Og det seneste er jo, at indtil i går var der, jeg tror seks ubesvarede spørgsmål, hvor svarene på de to kom meget sent i går aftes, og resten er kommet i dag kl.
11.19.
Det synes jeg ikke er en rimelig måde at håndtere et lovforslag på, som har så stor betydning, som jeg lige har beskrevet.
Så vil jeg gerne kommentere vores holdning til de to ændringsforslag, vi skal stemme om.
Dem støtter vi, fordi der er tale om mindre opblødninger af et i øvrigt helt forkasteligt lovforslag.
Det handler om, at børn under 18 år ikke bliver straffet, fordi de er fulgt med forældrene udenlands, men prisen for det er, at de skal være i stand til at dokumentere deres ophold her i landet eller i et EU-land eller i et EØS-land helt op til 26 år tilbage.
Det andet er et forslag om, at man lemper opholdskravet, sådan at det ikke længere er 7 år ud af 8, man skal have opholdt sig inden for riget her eller i et EU-land eller EØS-land for at bevare sin dagpengeret eller for at opnå den, men at man nu kan opnå den ved at have opholdt sig inden for det område i 7 år ud af 12.
Det er selvfølgelig en opblødning, men jeg må sige, at ministeren jo fuldstændig har overspillet betydningen af det.
Han gik i medierne og sagde, at nu havde han lyttet, og der var stor glæde og begejstring – nogle steder i hvert fald – over, at man nu ligesom havde løst en væsentlig del af problemet, for nu var det ikke så mange danskere, der blev ramt af det her lovforslag.
Klog af skade stillede jeg jo et spørgsmål til ministeren for at få belyst, hvad konsekvenserne egentlig er af det her ændringsforslag.
Hvor meget bedre er det end det lovforslag, han lagde frem?
Det viste sig så, at min mistanke om, at det ikke var meget bedre, desværre blev bekræftet, for det var et af de svar, jeg fik sent i går aftes, nemlig at det her lovforslag pr.
1.
december i år vil få den konsekvens, at hvis disse mennesker – 8.300 – ikke finder en mirakuløs løsning på deres opholdssituation, vil de miste deres dagpengeret pr.
1.
januar 2019.
Så siger ministeren:
Jamen de bliver ikke berørt, fordi de jo ikke er ledige.
Nej, det er rigtigt, at langt, langt de fleste af dem sandsynligvis er i arbejde, men det er dog lige stærkt nok at sige til folk, der mister deres dagpengeret, at der ikke er nogen grund til at føle sig berørt af det, fordi de ikke er ledige.
Jamen det ændrer jo fuldstændig deres situation på arbejdsmarkedet, fordi disse mennesker jo risikerer at blive arbejdsløse – den 2.
januar f.eks.
Så står de altså pludselig i en situation, hvor de ikke længere har dagpengeret, hvor de ikke længere har den tryghed, som de ellers har betalt til i årevis for at have, netop hvis de skulle komme i en sådan situation.
Jeg synes, at ministerens bemærkning om, at de jo ikke er berørt af det, altså er en noget arrogant holdning at indtage.
Så kan det måske have interesse for de partier herinde, der går meget op i, om det er danskere eller det er udlændinge, der bliver ramt – og det er der desværre et flertal, der gør, i et eller andet omfang.
Det går Enhedslisten ikke op i.
Vi betragter dem som lønmodtagere uanset deres nationalitet, og vi går ind for, at der er lige vilkår for lønmodtagere i det her land.
Men der er altså nogle, der gerne vil gøre forskel, med den begrundelse, at vi må sørge for at holde udlændingene ude af vores dagpengesystem.
Der må det da vække til eftertanke, at ministerens svar viser, at 27 pct.
af de 8.300 mennesker er danske statsborgere.
Det må også vække en vis interesse, når man bladrer om og kigger i bilaget, at der i en lille halv snes a-kasser er flere danske statsborgere, der bliver ramt, end udenlandske statsborgere, altså borgere fra tredjelande.
Det burde da vække til eftertanke hos de partier, der har så travlt med at ride på den der hest, at udlændinge nasser på vores dagpengesystem, og at det er det, der er begrundelsen for det her lovforslag.
Det næste, jeg gerne vil kommentere, er svaret til Anders Ladekarl.
Det er mig, der har stillet spørgsmålet, men anledningen er jo, at generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl den 16.
december stillede det spørgsmål:
Kan det virkelig være rigtigt, at medarbejdere i Dansk Røde Kors, der tager ud i verden og bliver sendt ud via en af Dansk Røde Kors' internationale organisationer eller Svensk Røde Kors, også skal rammes af det her opholdskrav?
Altså, danske statsborgere, der må formodes at have en vis tilknytning til Danmark, siden de er ansat i Dansk Røde Kors – dansk, ikke sandt?
– tager ud i verden for at hjælpe nødstedte mennesker, men fordi det sker via en af Røde Kors' internationale organisationer, tæller det ikke som opholdskrav, og så risikerer de at miste deres dagpengeret.
Det synes jeg er en utrolig melding at komme med, men det er jo desværre åbenbart sådan, lovforslaget skal forstås.
Det får mig jo så til at sige endnu en gang til ministeren, og det tror jeg såmænd jeg bliver ved med, indtil han gør, hvad jeg siger:
Gå nu lige hjem og tænk efter, om det nu er fornuftigt at indføre det her lovforslag.
Jeg er ikke i tvivl om, at ministeren nok ikke lytter så meget til mig i den forbindelse – og såmænd ikke engang til resten af oppositionen, for han har sit flertal på plads med Dansk Folkeparti.
Det her er også helt tydeligt Dansk Folkepartis projekt, det er det, men det er ikke ret mange andres projekt.
Selv de store erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, som ministeren ellers tit kan læne sig op ad, når der skal strammes op i dagpengesystemet, synes, at det er en rigtig dårlig idé.
Så mon ikke ministeren skulle placere sig på den rigtige side og gå hjem og trække det her lovforslag tilbage.
Det håber jeg sandelig.
Der er lidt tid endnu.
Man kan jo håbe på, at indflydelsesrige kræfter vil gøre sig gældende over for ministeren, for vores skyld gerne i det skjulte, hvis det er nødvendigt.
Der er altså behov for at få stoppet det her vanvid, for det her lovforslag bliver solgt under påskud af, at vi nu skal forhindre udlændinges adgang til det danske a-kassesystem og det danske dagpengesystem.
De skal ikke nasse på den danske model, og hvad ved jeg.
Som de her tal viser, som ministerens svar viser, så er det bare et rigtig, rigtig dårligt påskud for endnu et angreb på dagpengesystemet, for endnu et angreb på danske lønmodtageres tryghed fra nogle partier, der jo også har øvet sig gevaldig meget på det igennem årene.
Men tænk nu lige over det, minister, og så må vi have det tilbage i udvalget.