Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven. (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Leif Lahn Jensen. Værsgo.

Tak, formand. Med dette forslag vil regeringen gøre det sværere for udlændinge at få del i dagpengesystemet og kræve, at man skal have et ophold i landet i 7 ud af 8 år for at kunne optjene til dagpenge. Vi er i Socialdemokratiet sådan set meget enige i den del, at vi skal værne om vores dagpenge og værne om vores velfærdssystem, og derfor kan vi sådan set godt følge den tankegang om optjeningspligt. Der er bare nogle problemstillinger i det her forslag, som vi er noget mere betænkelige ved, og som vi netop vil bruge behandlingen af det her forslag til at kigge på og foreslå ændret.

Det værste for os er jo nok, at det her vil ramme helt almindelige danskere, som tager til udlandet for at arbejde, enten for at dygtiggøre sig, eller fordi de simpelt hen har fundet sig et spændende job – mennesker, som styrker Danmarks forbindelse til andre lande, men som stadig føler sig som danskere og derfor stadig vil bevare tilknytningen til Danmark med de fordele, det nu har, såsom et trygt dagpengesystem. Det kan også sagtens være helt almindelige håndværkere, og dem tror jeg, at alle vi, der har bevæget os i de faglige kredse, kender, eller andre, der bare gerne vil prøve at være ude i nogle år og arbejde med andre ting i en anden del af verden. De kan så med det her forslag ikke få dagpenge mere, i hvert fald ikke hvis de er væk over 1 år.

Hvorfor Dansk Folkeparti er gået med til det her, forstår jeg ikke, da mange danskere netop bliver sat i en meget svær situation, men det tror jeg vi får at vide, når Dansk Folkeparti kommer på talerstolen. Beskæftigelsesministeren mener, at det er 1.750 danskere, der bliver ramt af forslaget, men i høringssvaret fremgår det, at Danske A-kasser mener, at tallet er langt højere, så det kan være, der er noget usikkerhed omkring omfanget. Men uanset hvad er der allerede nu mange danskere, som er bekymrede, og som regnede med, at de var forsikret, når de kom hjem igen.

Så vil jeg så her fra talerstolen give Dansk Folkeparti og regeringen en hjælpende hånd, som jeg jo altid forsøger, for sådan er vi i Socialdemokratiet, og jeg vil komme med et par forslag, som netop kan hjælpe de her danskere. Vi så gerne, at opholdskravet blev ændret til 7 ud af 12 år. Det ville være det bedste forslag. Men vi kan også foreslå, hvis det bliver for meget for regeringen og Dansk Folkeparti, at man kunne sige 7 ud af 10 år. Det kan faktisk betyde, at danskere har flere år i udlandet og samtidig kan komme hjem og få dagpenge, som de har betalt til i flere år. Det giver dem i hvert fald mulighed for flere år i udlandet, og det vil sige, at det ikke kun bliver 1 år, men i det bedste tilfælde 5 år og i det andet tilfælde 3 år. Jeg mener ikke, at de forslag er svære at sige ja til, og jeg glæder mig bestemt til at høre partierne og regeringen om det.

Det her forslag vil også betyde en del administrativt arbejde til a-kasserne i en tid, hvor alle, og især ministeren, snakker meget om forenkling og om, hvor vigtigt det er at få mere tid til at få den enkelte i arbejde. Her vil vi så undersøge i partiet, hvor meget det vil betyde for a-kasserne, og vi har allerede kaldt til samråd om det emne for netop at blive klogere på, hvor meget man kommer til at bruge af tid på det. Men som sagt kan vi godt støtte et opholdskrav og dermed værne om vores dagpenge, men forventer og håber, at vi kan snakke de borgerlige partier til fornuft under udvalgsbehandlingen, så vi gør forslaget mindre skævt og på den måde hjælper helt almindelige danskere, som bare gerne vil ud at arbejde i et par år.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det lyder jo godt, at hr. Leif Lahn Jensen går konstruktivt ind og siger, at det her forslag om at værne om de danske dagpenge sådan set er godt nok, men at 7 ud af 8 år er for kort tid. Så foreslår hr. Leif Lahn Jensen 7 ud af 10 år, og det skal man jo ikke kimse af. Der kommer et konstruktivt forslag, og man kan altid få undersøgt, hvad det indebærer.

Jeg skal bare lige høre hr. Leif Lahn Jensen: Vil Socialdemokratiet være med til at sikre, at danske statsborgere ikke bliver ramt af det her forslag, altså sige, at danske statsborgere er undtaget fra det her forslag, så det kun gælder dem, der ikke er danske statsborgere og kommer udefra? I forvejen gælder det jo ikke for dem, der er fra EU- og EØS-lande, men vil Socialdemokratiet være med til at sikre, at det her ikke vil komme til at ramme danske statsborgere?

Ordføreren.

Vi har faktisk i Socialdemokratiet gjort vores forarbejde ordentligt, for jeg har sådan set stillet et spørgsmål, spørgsmål nr. 292, BEU alm. del, 2017-18, til ministeren, som svarer, at hvis vi gør det, går det imod konventioner og andet. Og det kan vi ikke, for så gør vi forskel på danske statsborgere og andre, så det må vi ikke.

Så har vi gjort noget andet. Så har vi jo netop stillet spørgsmålet: Må man så foreslå andet end 7 ud af 8 år? Må man foreslå 7 ud af 10 år eller 7 ud af 12 år? Der siger ministeren, at det må man meget gerne. Og i Jyllands-Posten den 31. marts 2018 sagde René Christensen, som er finansordfører for Dansk Folkeparti, om forslaget om 7 ud af 10 år:

»Jeg tror, man vil opdage, at den slags modeller tilgodeser danskere så meget, at det vil blive underkendt som diskrimination. Men kan man finde en løsning, der ikke rammer ind i konventioner eller internationale regler, så ser vi gerne på det.«

Med andre ord er det her ifølge ministeriet ikke noget, der går imod reglerne, og så hører jeg Dansk Folkepartis finansordfører, hr. René Christensen, sige, at det kan man godt. Så jeg er spændt på at se, hvem det er, der bestemmer i det parti, om det er finansordføreren eller arbejdsmarkedsordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen altså, det er jo det sædvanlige, man får ikke rigtig et svar på det. Hr. Leif Lahn Jensen forholder sig ikke til, om man vil være med til at sikre, at det ikke rammer danske statsborgere. Det gør man ved at opsige konventionen. Det er den måde, man kan gøre det på, når man siger, at det her ikke skal ramme danske statsborgere. Som jeg tolker det, som hr. Leif Lahn Jensen har sagt, så siger Socialdemokratiet: Nej, det vil vi ikke være med til, vi vil ikke være med til at sikre danske statsborgere, for vi holder fast i konventionerne; men vi vil godt være med til at strække perioden lidt fra 7 til 10 år. Det synes jeg da er prisværdigt, og så må vi se på, hvad det så indebærer.

Men har jeg forstået det ret, altså at Socialdemokratiet ikke vil være med til at sikre, at danske statsborgere er undtaget fra det her, ved at opsige konventionen?

Ordføreren.

Vi holder fast i de konventioner, der er, for vi vil ikke forskelsbehandle borgere, men vi vil egentlig gerne hjælpe almindelige danske lønmodtagere, som vælger at tage ud og arbejde i udlandet. Men hvis ikke Dansk Folkeparti går med til det her, har jeg bare fornemmelsen af, at det vil Dansk Folkeparti så ikke. Dansk Folkeparti vil ikke hjælpe almindelige lønmodtagere – det kan være håndværkere, det kan være alle, der rejser til udlandet. Det vil Dansk Folkeparti så ikke.

Det, vi prøver her, er sådan set bare at give en håndsrækning til de her danskere, til almindelige mennesker, som har lyst til at komme ud og arbejde i x antal år, og det synes jeg bestemt de skal have lov til. Det er det, vi forsøger med det her forslag.

Der er endnu en for en kort bemærkning. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg har set i medierne, jeg tror, det var i går, at ordføreren udtalte, at det her lovforslag rammer de forkerte. Så har jeg gået og tænkt: Hvad søren mener manden med det? Hvem er så de rigtige? Hvem er det, Socialdemokratiet gerne vil ramme med det her lovforslag? Men det er gået op for mig nu, at det jo er udlændingene, man gerne vil ramme. Hvis bare det rammer udlændinge, så er det helt i orden. Er Socialdemokratiet virkelig nået så langt i sin, synes jeg, noget bekymrende udvikling, at man nu er parat til at diskriminere imellem danske og udenlandske lønmodtagere, når det drejer sig om retten til dagpenge? For det er jo det, der sker, hvis man følger ordførerens intentioner.

Ordføreren.

Der kan ikke være noget, der er mere forkert. Grunden til, at vi har foreslået de her 7 ud af 12 år, er netop for at behandle folk ens, dvs. at så gælder de samme regler for både udlændinge og danskere. Det er simpelt hen for at behandle dem ens, for det er det, vi kan, ellers skal vi jo, som hr. Bent Bøgsted foreslår, bryde alle mulige konventioner. Det er et forsøg på at sige: Vi går ind for optjeningsprincipperne. Det gør vi. Vi synes, det er fint, at man optjener for at få del i vores ydelser i det her land. Men selvfølgelig skal man behandles ens, og det er derfor, at vi foreslår det her, for så gælder det jo både udlændinge og også danskere, som rejser ud.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Vil ordføreren gerne erkende, at det ændringsforslag, Socialdemokratiet stiller, jo ikke ændrer noget som helst ved, at der er tale om diskrimination, for så diskriminerer man mellem to slags skatteydere, to slags medlemmer af a-kassen, to slags mennesker, der opfylder nøjagtig de samme krav til at opnå dagpengeret, nemlig at arbejde og betale skat her i landet, at betale kontingent og opfylde arbejdskravet for at få dagpenge? Man diskriminerer ud fra, hvor længe de har opholdt sig her i Danmark.

Hvad tror ordføreren, at det kommer til at betyde for a-kasserne? Det har danske a-kasser sagt meget klart. De er meget bekymrede for a-kassernes udvikling. Forslagets bemærkninger siger jo også klart, at det her vil føre til et tab af medlemmer i a-kasserne på ca. 20.000. Hvordan kan en socialdemokrat overhovedet støtte den tankegang? Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Jeg tror da, at fagbevægelsen og a-kasserne er glade, hvis vi får det her igennem, for i forhold til forslaget om de 7-8 år betyder det da netop, at vi er med til at gøre, at de kan bevare nogle af deres medlemmer. Det gør da netop, at der er flere almindelige danskere, der faktisk kan se en fordel i at blive i a-kassesystemet. Vi kan jo selvfølgelig også spørge, hvor mange danskere det betyder noget for. Det kan vi gøre under udvalgsbehandlingen. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de godt kan se, at det faktisk vil gøre, at nogle af de almindelige danskere, der rejste ud, så vælger at blive i a-kasserne frem for tidligere, hvor de ville vælge at gå ud. Så det tror jeg da sagtens at a-kasserne kan se en fordel i.

Der er en enkelt mere til en kort bemærkning. Fru Laura Lindahl. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for en fin redegørelse af Socialdemokratiets synspunkter i den her sag. Jeg er bare alligevel lidt usikker. Betyder det helt konkret, at hvis man ændrede det her til 7 ud af 10 år, så ville Socialdemokratiet stemme for forslaget i sin helhed?

Ordføreren.

Det betyder helt konkret, at vi helst så 7 ud af 12 år, men vi kommer så også med det forslag, at hvis man kan se 7 ud af 10 år som en mulighed, så ja.

Der er ikke flere korte bemærkninger fra spørgeren og heller ikke fra andre, så tak til ordføreren. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her forslag er jo netop kommet for at sikre, at der ikke skal være et misbrug af dagpengesystemet fra udlændinge, der er kommet til Danmark og vil arbejde og så kan få dagpenge. Derfor er der lavet den aftale om, at man skal have været i Danmark i 7 år ud af de seneste 8 år, for at man kan få ret til dagpenge.

Vi erkender, at der er blevet arbejdet godt på at prøve på at sikre, at dem, der arbejder i Danmark, hvis de bliver sendt ud, hvis de har hyre på et skib, så ikke bliver ramt af den her regel. Hvis de har ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, bliver de heller ikke ramt. Hvis de har ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse, er de heller ikke omfattet af det her. Og hvis man er ansat i en dansk virksomhed, herunder en filial eller et datterselskab, er man heller ikke ramt af det.

Det betyder også, at ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt, ikke er omfattet. Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, en forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt, er heller ikke omfattet. Og det samme gælder ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til en person, der opfylder en af undtagelserne – så bliver man ikke ramt af det. Så vi er kommet vidt omkring.

Det, vi så lige skal have ministeren til at afklare, er, hvad det betyder med en dansk virksomhed. Er det en virksomhed, der er etableret i Danmark, eller skal den være danskejet? Det skal vi lige have en afklaring af, for der kan være forskelle i den forbindelse. Det synes jeg vil være ret og rimeligt at få afklaret.

Jeg synes, at det som sådan er et udmærket forslag, men i Dansk Folkeparti vil vi være klar til at se på det, som hr. Leif Lahn Jensen er kommet med, altså hvad det indebærer, hvis man skal ændre det til 7 år ud af 10 år. Det kan da være fornuftigt at få undersøgt. Og så har jeg forstået det sådan på hr. Leif Lahn Jensen, at hvis han fik det igennem, ville Socialdemokratiet stemme for det her forslag – altså, hvis det blev ændret til 7 år ud af 10 år; sådan har jeg forstået det. Men jeg skal ikke her fra talerstolen kunne sige, om det er noget, der er muligt.

I Dansk Folkeparti vil vi hellere end gerne se på, hvordan vi sikrer, at danske lønmodtagere, danske statsborgere ikke bliver ramt uforvarende på grund af det her forslag. Så det er vi selvfølgelig klar til at få undersøgt. Men lad os nu lige få undersøgt det forslag, der er fra hr. Leif Lahn Jensen, før vi tager endelig stilling til det forslag. Men jeg synes, det er positivt, at hr. Leif Lahn Jensen kommer med et konstruktivt forslag og siger: Vi vil da gerne være med til at se på det, hvis vi kan få vores ønske opfyldt her. Det skal man også anerkende, og der skal vi være klar til at se på, om der er nogle muligheder der. Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, men vi står helt inde for, hvad der er sagt i Dansk Folkeparti, også det, som vores finansordfører har sagt, og som hr. Leif Lahn Jensen læste op. Kan vi finde en løsning, der kan sikre, at danske statsborgere ikke bliver ramt uforvarende, er vi også klar til at se på det.

Men Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig forslaget, og så har vi de her afklaringer, vi skal have lavet i forbindelse med udvalgsbehandlingen før tredjebehandlingen, og så må vi se, hvad ministeren så kommer frem til, og hvordan det ser ud, hvis vi skal imødekomme ønsket fra Socialdemokratiet.

Tak. Jeg ser, at der foreløbig er fire indtegnet til korte bemærkninger, og den første er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Leif Lahn Jensen.

Det lyder meget spændende, at man vil støtte forslaget om 7 ud af 10 år, men helst så vi gerne 7 ud af 12 år, det vil være endnu bedre, for så har man jo lidt længere tid ude, og det vil vi i hvert fald sætte stor pris på. Så det håber jeg at man vil gøre.

Jeg er så bare nødt til at sige, at ordføreren også står og nævner alle dem, som ikke er inde i det her, altså alle, som med de forslag, der er, ikke er blandt dem, som bliver ramt. Ved hr. Bent Bøgsted godt, at det er 1.750 danskere, der bliver ramt af det – det kan være håndværkere og andre, som egentlig er taget til udlandet for at arbejde i udenlandske virksomheder? Ifølge ministeren er det altså 1.750 danskere, det her rammer, og det siger jeg, fordi hr. Bent Bøgsted prøver at få det til at lyde, som om der ikke er nogen.

Ordføreren.

Jo, men det er også derfor, jeg sagde, at vi i Dansk Folkeparti hellere end gerne vil finde en løsning, der undtager danske statsborgere. Hvis vi kunne gøre det, gjorde vi det. Det vil vi hellere end gerne gøre, også hvis det er opsigelse af en konvention, der skal til. Dansk Folkeparti er ikke særlig stor tilhænger af konventioner – så det er ikke det – men det kan jeg forstå Socialdemokratiet er. Så den vej kan vi nok ikke gå. Men kan vi finde en løsning, der tilgodeser, at danske statsborgere ikke uforvarende bliver ramt af det her, så er vi klar til at se på den. Og hvis det er den løsningsmodel, som hr. Leif Lahn Jensen kommer med, altså 7 ud af 10 år, der tilgodeser dem, så er vi også klar til at se på den. Jeg kan bare ikke tage stilling til, om vi så er for den. Vi skal lige have kigget på, hvad det indebærer, at vi skal lave det om til 7 ud af 10 år, altså hvor mange der så undgår at blive ramt af det, og hvad det koster i den forbindelse. Det er vi også nødt til at tage med.

Spørgeren til sin anden korte bemærkning.

Det vil så sige, at det, jeg hører ordføreren sige, er, at Dansk Folkeparti er klar til at kigge konstruktivt på de to forslag, altså hvis det viser sig, at de to forslag faktisk går ind og hjælper flere danskere, der almindeligvis arbejder i udlandet, så er man klar til at kigge positivt på det. Er det det, jeg hører ordføreren sige?

Ordføreren.

Jamen vi vil kigge positivt på det. Om det så er noget, der kan lade sig gøre, får vi se, når vi har snakket med ministeren om det. Men nu skal ministeren lige have tid til at undersøge de forslag, som hr. Leif Lahn Jensen er kommet med. Men jeg sætter stor pris på, at hr. Leif Lahn Jensen arbejder konstruktivt i den her forbindelse, og kan vi tilgodese, at danske statsborgere ikke bliver ramt af det her, så er vi også klar til se på det.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Ordføreren talte om udlændinge, der misbrugte dagpengesystemet. Vil ordføreren være venlig at dokumentere og forklare, hvad det er for et misbrug? Ordføreren taler om et misbrug, der åbenbart er så alvorligt, at man er klar til pr. 1. januar 2019 at fratage tusindvis af mennesker deres dagpengeret, med den ene begrundelse, at de ikke har opholdt sig længe nok i Danmark. Hvad er det for et misbrug, ordføreren taler om?

Ordføreren.

Efter vores mening er dagpengesystemet forbeholdt de danskere, der bor og lever i Danmark, og som danske statsborgere betaler til. Vi er ikke interesseret i, at man kan sige, at der kommer nogle fra tredjelande og arbejder i Danmark i et par år, og at de så har ret til dagpenge. Det, som det her system sikrer, er, at det kan de ikke få, fordi man skal have været her i 7 ud af 8 år, før man kan få det. Så ja, det er forskelsbehandling, hvis det er det, hr. Finn Sørensen mener. Men vores tilgang til det er, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre den danske arbejder. Det er ikke vores opgave at sikre, at en mand fra Afrika eller Indien kan få danske dagpenge, fordi de har været i Danmark i 2 år.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Tak for det. Det vil sige, at ordføreren gerne ser – for det bliver jo konsekvensen ud fra de gældende regler – at vi får en meget stor gruppe mennesker på arbejdsmarkedet, måske ikke så mange til at starte med, men i årene fremover, der har meget ringe eller slet ingen social sikring? Hvilke konsekvenser tror ordføreren det får for det danske arbejdsmarked? Mon ikke al den berettigede kritik, vi retter mod det, vi kalder social dumping fra EU-reglerne, kommer til at blegne, i forhold til de konsekvenser det får, hvis vi får en stor gruppe mennesker, som ikke har nogen social sikring, og som derfor er parate og desperate nok til at gøre hvad som helst for at overleve?

Ordføreren.

Hvis man kigger på den gruppe, som hr. Finn Sørensen nævner her, vil det jo typisk være udlændinge, der kommer til Danmark og arbejder her i kortere tid. De har måske så bare arbejdet her i et år og optjent dagpengeretten, fordi de har meldt sig ind i en a-kasse, og de kan komme fra Afrika, og de kan komme fra Asien, og de kan komme mange andre steder fra. De har jo den mulighed, at de kan tage hjem til deres eget land bagefter. Det er bare ikke vores tilgang til det, at vi skal sikre, at de kan få danske dagpenge, ved at de kan komme til Danmark og så kan arbejde her i et år. Det er ikke det, der er hensigten, og det dæmmer det her op for. Men er det danske statsborgere, er vi klar til at se på, hvordan man kan sikre, at de stadig væk kan have deres dagpengeret. Det var også det, jeg gjorde rede for ved det tidligere spørgsmål.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for, at ordføreren, hr. Bent Bøgsted, vil være med til at kigge på, hvordan folk, der har arbejdet her i rigtig mange år, egentlig bliver sikret, når de tager ud, fordi der intet arbejde er her.

Jeg var ansat på Lindøværftet i rigtig mange år, og de lukkede det ned. Det var lige i en krisetid, og der var ikke noget arbejde at få. Der var kollegaer fra Lindøværftet, der ikke kunne se andre muligheder end at tage ud i verden og tage et arbejde på 2- og 3-årskontrakter, fordi der ikke var noget arbejde herhjemme. Det var der nogle der gjorde. Hvis man kommer ud for et lignende tilfælde, når det drejer sig om det lovforslag, der ligger her, sker der simpelt hen det, at de ikke får nogen ret, når de kommer hjem. Selv om de har arbejdet på værftet i mange år, betalt kontingentet osv. osv., mister de retten til dagpenge, hvis de bare tager videre ud og arbejder for et andet firma uden for EU. Er det rimeligt? Synes ordføreren, det er rimeligt, at man gør det på den måde over for dem, der egentlig har betalt deres skat i rigtig mange år i Danmark?

Ordføreren.

Det var jo derfor, jeg sagde, at vi er klar til at se på, hvordan vi kan sikre, at danske statsborgere ikke uforvarende bliver ramt af det her forslag. Kan vi finde en løsning, der er acceptabel, og kan vi sikre, at danske statsborgere ikke bliver ramt af det, er vi klar til at se på det.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Også vel vidende at kontrakterne jo løber jo over nogle år? Før man kan komme ud og få et arbejde uden for Europa, er det som regel en vis årrække, man skal tegne sig for. Og det skal ordføreren jo huske at kigge på, når der skal laves et kompromis om det her.

Ordføreren.

Stod det til Dansk Folkeparti, ville vi hellere end gerne se på den konvention, der er årsag til, at vi ikke kan undtage danske statsborgere hundrede procent. Vi vil hellere end gerne undtage danske statsborgere hundrede procent, men det vil Socialdemokratiet så ikke, kan jeg forstå.

Den næste spørger er hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet.

Tak. Det her lovforslag er i hvert fald et af dem, der et eller andet sted rammer mig lidt i maven. For som uddannet tømrer kommer jeg jo fra et fag, hvor det er helt almindeligt, at kolleger rejser udenlands, både i Europa, men også andre steder hen i verden og arbejder, ikke sådan på lykke og fromme, men for at komme ud og prøve sit fag af nogle andre steder og lære nogle ting ude i verden.

Det, som lovforslaget lægger op til, er jo, at man, selv om man har arbejdet i Danmark og har optjent sin dagpengeret, ikke har den mere, når man kommer hjem igen, efter at man var taget ud, altså selv om man kommer hjem igen og er blevet dygtigere og kan bidrage til det danske samfund på en bedre måde med sit håndværk. Den der tradition føler jeg sådan at man sætter en stopper for. Hvordan tænker ordføreren at man kunne løse den problemstilling i forhold til det lovforslag, der ligger her?

Ordføreren.

Altså, den nemmeste løsning var jo at sige, at det her lovforslag ikke gjaldt danske statsborgere, men så kommer den konvention i vejen, som Socialdemokratiet siger at I ikke er klar til at se på og ændre på. Så har Socialdemokratiet så foreslået – det var hr. Leif Lahn Jensen, der foreslog det – 7 ud af 10 år. Der har jeg sagt, at kan det hjælpe danske statsborgere, er vi også klar til at se på, hvordan det så hænger sammen. Det er det, som ministeren så skal undersøge og komme med et svar på hvordan hænger sammen.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Nu er tallet, som ministeren har opgivet i forhold til det lovforslag, der ligger her, 1.750 personer, der vil blive ramt af det her. Og det, som jeg hører ordføreren sige, er jo, at det tal skal ned, og at det skal langt ned. Vi kan måske være enige om, at det jo i virkeligheden burde være 0 eller i hvert fald så tæt på som overhovedet muligt. I udvalgsbehandlingen vil der så komme nogle spørgsmål nu, der ligesom siger: Hvad hvis det er 7 ud af 10? Hvad hvis det er 7 ud af 12? Hvis det mindste tal er 7 ud af 12, er det så ikke det, som Dansk Folkeparti og ordføreren vil sige ja til?

Ordføreren.

Jeg venter med at tage stilling til det, indtil vi har set svarene på de spørgsmål, der er stillet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger for nuværende. Næste ordfører er ordføreren for Venstre, og det er hr. Hans Andersen.

Tak for det, og tak til de foregående ordførere for at gennemgå lovforslaget på fornem vis. Jeg vil først og fremmest understrege, at vi i Danmark har et af de bedste og mest fleksible dagpengesystemer i verden.

Det er et system, vi har bygget op gennem årtier, betalt af danske skattekroner fra mennesker, der dag efter dag, år efter år snører skoene og tager på arbejde. Vi kan være stolte af vores velfærdssystem, vi kan være stolte af vores dagpengesystem, og det skal vi værne om, så vi også i fremtiden kan holde en sikker hånd under det danske arbejdsmarked. Derfor mener jeg sådan set også, at det er helt rimeligt, at vi holder den stærkeste hånd under dem, der har været med til at bidrage til vores samfund. Jeg mener, det er sund fornuft, at vi med det her lovforslag siger, at man skal have bidraget til fælleskassen en årrække, før man har fuld adgang til den. Det er ikke et urimeligt krav.

Så skal vi selvfølgelig passe på, at vi ikke lukker døren for de danskere, der vil rejse ud i verden for at arbejde, og den dør lukker vi bestemt ikke. Det er vigtigt at slå fast. For det første vil man også i fremtiden frit kunne arbejde i et EU- eller et EØS-land, uden at det har konsekvenser for dagpenge, herunder syge- og barselsdagpenge. Man vil også fortsat kunne rejse ud som studerende, som forsker eller udstationeret i en dansk virksomhed eller myndighed uden at skulle bekymre sig om retten til dagpenge, når man vender retur. Den vil fortsat være intakt.

Jeg har også noteret mig, at partier uden for regeringen nu også er begyndt at bekymre sig om bøvl og bureaukrati, og det er jo i og for sig skønt, at regeringen har fået et bredt flertal i Folketinget med på den vogn. Bekymringen går i dette tilfælde på, om a-kasserne nu også er rustet til at indhente oplysninger fra det land, et medlem har opholdt sig i. Lige her tror jeg nu ikke at vi skal være så nervøse, for a-kasserne udveksler allerede i dag oplysninger fra EU- og EØS-lande om f.eks. forsikrings- og beskæftigelsesperioder. Så de har altså erfaring med at udveksle oplysninger i dag, og det tror jeg fint de også kan administrere i fremtiden.

Så alt i alt bakker Venstre op om det her lovforslag, som gør det klart, hvad der er ret, og hvad der er rimeligt, for at opnå fuld ret til danske ydelser. På den baggrund støtter Venstre lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Under det foregående punkt holdt ordføreren en rørende tale om, at han ønskede et trygt og godt dagpengesystem. Nu står han så og støtter et lovforslag, der betyder, at pr. 1. januar er der tusindvis af mennesker, der mister deres dagpengeret. Den eneste fejl, de har begået, er, at de har været lidt for længe i udlandet, eller at de er kommet til Danmark lidt for sent. Det er den eneste fejl, de mennesker har begået, ellers opfylder de alle krav til at opnå dagpengeret. De har betalt skat i Danmark i mindst 1 år, de har bidraget til det danske samfund. Nogle af dem er rejst ud, fordi de gerne ville få flere kvalifikationer, som de så kommer hjem og deler med os andre. Andre er udlændinge, der gerne vil tilfredsstille arbejdsgivernes umættelige behov for arbejdskraft. Det bliver de så straffet for. Hvordan hænger alt det sammen?

Ordføreren.

Grundlæggende finder vi, at når man skal have fuld ret til dagpenge, synes vi også, at man skal have bidraget, og her i en længere periode, til det danske dagpengesystem via den skat, man nu har betalt i Danmark. Det er jo baggrunden for, at vi fremsætter det her lovforslag om, at man skal have opholdt sig i 7 ud af 8 år for at have ret til fuld dagpengeydelse. Det finder vi sådan set er et spørgsmål om først og fremmest rimelighed, at vi værner om det danske dagpengesystem, værner om den danske model, og den er jo kun sikret, hvis vi sørger for, at når man bidrager, bidrager man altså via dansk skat betalt i Danmark igennem de år, man nu har arbejdet i Danmark. Det er jo sådan, det hænger sammen. Det er sådan, vores velfærdssamfund er skruet sammen.

Finn Sørensen.

Vores velfærdssamfund har under normale omstændigheder, indtil den borgerlige regering kom til, været skruet sammen på den måde, at hvis du betalte skat her i landet, havde du ret til de samme velfærdsydelser som alle mulige andre skatteydere. Det er et meget godt princip i et skattefinansieret velfærdssystem og også i et delvis skattefinansieret dagpengesystem. Nu siger ordføreren, at det er for at værne om den danske model og værne om det danske dagpengesystem, men det her værner jo hverken om den danske model eller det danske dagpengesystem.

Det fremgår jo af regeringens egne bemærkninger til lovforslaget, at man forventer, at a-kasserne mister 20.000 medlemmer i løbet af nogle få år. Vil ordføreren ikke bare godt indrømme, at det er det, man ønsker? Man ønsker at svække dagpengesystemet. Man ønsker at svække lønmodtagernes tillid til dagpengesystemet. Man ønsker at svække a-kasserne, fordi man ved, at hvis man kommer igennem med det, svækker man også fagbevægelsen. Det her lovforslag er ren arbejdsgiverpolitik. Indrøm det nu! Når man er repræsentant for arbejdsgiverne på Tinge, skal man da indrømme den slags.

Ordføreren.

Jeg har svært ved at se, at det, ordføreren har nævnt som påstande, harmonerer med, at vi har indgået en aftale om et bedre dagpengesystem, hvor vi tilfører 300 mio. kr. mere til at skabe et tryggere dagpengesystem. Der er 2 millioner medlemmer af a-kasserne, som dermed også er berettiget til dagpenge, hvis de opfylder kravene – 2 millioner. Jeg mener ikke, at det her rokker ved den danske model overhovedet. Jeg er helt sikker på, at der fortsat vil være en stærk opbakning til den danske model, og det vil vi i hvert fald gerne tilskynde til at der fortsat er.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, som ordfører. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er endnu et skridt i regeringspartiernes og Dansk Folkepartis mangeårige angreb på dagpengesystemet og fattiggørelse af de lønarbejdere, der mister deres dagpengeret. Nu vil man så indføre et opholdskrav, som betyder, at tusindvis mister deres dagpengeret og andre tusinde forhindres i at opnå den, ligesom forslaget kan få konsekvenser for disse menneskers syge- og barselsdagpenge. De pågældende kan så i stedet søge integrationsydelsen, der svarer til cirka en tredjedel af dagpengesatsen, som jo i de fleste tilfælde vil gøre, at disse mennesker ikke kan opretholde det, som eksperter kalder en beskeden og nødvendig levefod.

Regeringen skyder på, at forslaget kun vil berøre ca. 4.500 personer. Jeg tror, og det gør danske a-kasser også, at det vil ramme en langt større gruppe af danske statsborgere, deres udenlandske ægtefæller og udlændinge fra tredjelande. De pågældendes børn bliver også ramt, når de fylder 18 år og søger optagelse i a-kassen.

Hvorfor fremsætter regeringen og Dansk Folkeparti et sådant forslag? De lægger ikke skjul på, at det er for at skaffe penge til skattelettelser, som de højestlønnede får mest ud af. I det store regnskab er besparelsen et beskedent beløb på små 200 mio. kr., som man nok kunne finde andre steder, hvis man ville, men det skal absolut være de arbejdsløse, der skal betale – igen igen. Der argumenteres med, at det er et signal om, at man skal have en tættere tilknytning til Danmark for at få ret til dagpenge, men personer, der har opnået dagpengeret, har jo i forvejen en tæt tilknytning.

Dagpengesystemet er en forsikringsordning, som du kan nyde godt af, hvis du betaler skat her i landet og betaler dit kontingent. Man skal også have haft 1 års arbejde til en årsløn på mindst 228.000 kr. inden for de seneste 3 år, og man skal have betalt a-kassekontingent i 1 år. Derudover skal du deltage i jobcenterets samtale- og aktiveringskursus. Der er ingen fare for, at udlændinge kan komme til at misbruge det system i større omfang, og det er der heller ingen eksempler på at de gør. Det skal kunne betale sig at arbejde, så flere kommer i job, siger regeringen. Det tror den ikke engang selv på. Regeringen forventer kun, at 500 flere kommer i arbejde, og som sædvanlig er man ikke i stand til at forklare hvorfor, hvor og hvordan.

Nej, vi skal lede et helt andet sted for at finde ud af, hvorfor det er så vigtigt for regeringen og Dansk Folkeparti at gennemføre sådan et forslag. Egentlig står det jo i bemærkningerne. Regeringen forventer selv, at a-kasserne vil miste ca. 20.000 medlemmer på den konto. Hvad sker der, hvis man svækker a-kasserne? Så svækker man fagbevægelsen og lønmodtagerne som sådan. Og det er jo også derfor, at forslaget bliver afvist af fagbevægelsen og danske a-kasser. Det er den virkelige dagsorden for regeringen og Dansk Folkeparti. Samtidig er det et led i en overordnet plan for massiv fattiggørelse af store dele af befolkningen, danskere såvel som udlændinge.

Forslaget om opholdskrav for dagpenge kommer jo oven i stramningen af adgangen til at få kontanthjælp, for her er nu et opholdskrav på 9 ud af 10 år. Det kommer oven i kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen. Det kommer oven i indførelsen af et opholdskrav for at få ret til børnecheck og børnetilskud. Og næste skridt, og det har parterne bebudet, er indførelse af et opholdskrav for at få ret til ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og tilskud til fleksjob. Intet er for småt, selv ikke at ramme syge, udsatte og handicappede mennesker for at komme igennem med den plan.

Alle disse stramninger fører til en voksende gruppe mennesker, som kun har ringe eller ingen social sikring. De vil blive presset til at tage de dårligst lønnede jobs, og det vil presse lønnen på hele arbejdsmarkedet. Det er hensigten med det. Det er rå og beskidt klassekamp i arbejdsgivernes interesse. Men det er ikke, og nu må jeg kigge på mine kollegaer fra Socialdemokratiet, i danske lønmodtageres interesse. Derfor skal udenlandsdanskere og udlændinge, der arbejder og betaler skat her i landet, have samme muligheder for at få dagpengeret og social sikring som alle andre skatteydere – samme pligter, samme rettigheder – og ikke diskriminerende forslag som dette, der forskelsbehandler skatteyderne, efter hvor længe de har opholdt sig i Danmark.

Enhedslisten stemmer nej til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

I Liberal Alliance ønsker vi helt generelt, at adgang til danske ydelser er betinget af, at man bor og betaler skat i Danmark. Udgangspunktet bør være, at man skal yde, før man kan nyde, og Danmark skal naturligvis ikke være et attraktivt forsørgerland for udlændinge.

Men det her mål er jo ikke helt ligetil. Vi har i Danmark på godt og ondt bundet os op på EU-samarbejdet, og ønsket om optjening af retten til velfærdsydelser er hverken gældende EU-ret eller et ønske, som deles i store dele af EU-systemet. Så inden for den virkelighed, som vi befinder os i, må man jo gøre, hvad man kan, og det er det her lovforslag også et udtryk for. For med forslaget er et ophold i et EU-land jo at sidestille med at arbejde og betale skat i Danmark, og det synes vi faktisk ikke er optimalt. Man kan også godt pege på en lille urimelighed i forslaget, for der er danskere, som i årevis fra udlandet har betalt til a-kasser, som med det her forslag vil miste muligheden for at få dagpenge, hvis de kommer tilbage til Danmark.

Men sådan er lovgivningen: Når der er en stor statslig medfinansiering af dagpengesystemet, skal vi også politisk sikre os, at pengene bruges på dem, som det er tiltænkt, og den tiltænkte målgruppe for dagpenge er mennesker, som arbejder og betaler skat i Danmark, og som har brug for en arbejdsløshedsforsikring. For mig at se er der en større urimelighed i, at almindelige, hårdtarbejdende danskere skal betale for dagpenge til folk, som ikke samler deres del af regningen op.

Så i Liberal Alliance er vi rigtig glade for det her forslag; vi synes, det er den helt rigtige vej at gå, også selv om vi erkender, at vi langtfra er i mål. Men selvfølgelig støtter vi forslaget.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, ønsker at stille et spørgsmål.

Tak. Hvad mente ordføreren med den bemærkning om, at man ikke vil betale dagpenge til folk, som ikke samler deres del af regningen op? Mig bekendt kan man ikke få dagpenge i det her land, hvis ikke man arbejder her i landet. Der er den undtagelse, at du kan tage dine dagpenge med i 3 måneder, når du søger arbejde i et andet land. Men hvis ikke man arbejder og betaler skat her i landet, og hvis ikke man opfylder arbejdskravet, et ret skrapt arbejdskrav i øvrigt, for at få dagpenge på 1 år ud af de seneste 3 år, hvis ikke man betaler sit kontingent, og hvis man i det ene år, man arbejder, ikke har en årsløn på 228.000 kr., kan man ikke få dagpenge i det her land. Så hvad er det for nogen, vi betaler dagpenge til, som ikke samler deres del af regningen op?

Fru Laura Lindahl.

Som jeg sagde i talen, er det jo sådan, at dagpengesystemet, som ordføreren selvfølgelig også ved, er skatteyderfinansieret. Det er ikke et system, der er 100 pct. brugerfinansieret. Og hvis ikke man har været i Danmark i mange år og ikke har betalt skat i Danmark i mange år, har man heller ikke bidraget til det dagpengesystem, vi har i Danmark, og det synes vi i al sin rimelighed man skal.

Hr. Finn Sørensen.

Vil ordføreren gerne bekræfte, at man ikke kan få dagpenge, danske dagpenge, uden at bidrage til systemet? Det kan man ikke! Man kan ikke få det, uden at man betaler skat her i landet, og man kan ikke få det, uden at man betaler sit medlemsbidrag til a-kassen, der jo trods alt finansierer en pænt stor del af dagpengeudgifterne. Vil ordføreren bare gerne lige bekræfte det faktum?

Fru Laura Lindahl.

Det er rigtigt, som reglerne har været, når man kommer hjem og har været i udlandet i mange år, men det er jo lige præcis det, vi gerne vil stramme op på. Vi synes, at man skal have bidraget via et optjeningsprincip, og det er det, lovforslaget vil, og det er det, vi synes er rigtig, rigtig fornuftigt.

Der er ikke yderligere, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Mange tak. Jeg synes egentlig, at det meste har været sagt. Alternativet kommer ikke til at stemme ja til det her. Når man betaler sin skat, skal man have de rettigheder, der hører til det. Vi er også bange for, at mange tusinde mennesker skal miste deres dagpengeret, altså muligheden for at optjene den. Når man er med til at bidrage, skal man også have de fordele, der er. Der er næsten ikke mere at sige. Jeg synes egentlig, at Finn Sørensen fra Enhedslisten sagde det rimelig godt.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Torsten Gejl, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Vi er fra radikal side imod lovforslaget. Efter min opfattelse bør man naturligvis have lovligt ophold for at kunne optjene dagpenge, men derfra skal det være de almindelige optjeningskrav, der gælder. Forslaget har som bekendt en stribe konsekvenser. Der vil komme færre i dagpengesystemet, for hvorfor skulle man dog være medlem, hvis ikke man kan få dækning? Der vil komme en dårligere arbejdsløshedsforsikring af folk med ganske almindelige udenlandsophold, hvor de har taget arbejde. Der vil være tusindvis af mennesker, der mister den forsikring mod ledighed, de i øvrigt har. Der vil være masser af mennesker, som har betalt bidrag til dagpengesystemet fra udlandet, og som mister deres dækning. Vil vi virkelig det? Radikale Venstre vil ikke, og vi vil arbejde imod lovforslaget og stemme imod. Tak.

Det udløste heller ikke nogen kommentarer, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Hønge, SF. Velkommen til.

Regeringen og Dansk Folkeparti tror vist, at de rammer nogle udlændinge med det her lovforslag, og det er jo et mål, der kan forene partierne. Men altså, det her drejer sig om, at op imod et par tusinde danske lønarbejdere skal have et spark over skinnebenet. I alle mulige andre sammenhænge bliver der jo talt meget om styrken ved, at danskere arbejder i udlandet. De tjener penge og bliver dygtigere. De fortjener ikke, at vi truer dem på trygheden. Jeg tror faktisk, det er et meget stærkt træk, at de mennesker, der arbejder i udlandet, ønsker at sikre sig økonomisk og samtidig bidrager til a-kassesystemet og på den måde også til den bærende søjle i vores dynamiske og fleksible model på arbejdsmarkedet. Det her lovforslag vil ramme almindelige lønarbejdere direkte på trygheden.

SF er imod lovforslaget.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak, og tak for den klare melding, der kom til sidst: at man er imod det.

Jeg har kun lige et spørgsmål, og ordføreren må altså ikke tage det ilde op, det er ikke for at være polemisk og ondskabsfuld og alt muligt. Men jeg hørte kun ordføreren argumentere med, at det går ud over danske lønmodtagere. Er ordføreren enig i og lige så utilfreds med, at det også går ud over udenlandske lønmodtagere, som jo skal arbejde på lige fod med os andre i det omfang, de er her i Danmark og arbejder i Danmark? Det er bare det.

Ordføreren.

Ja, det er bare det, og jeg tager det heller ikke for noget som helst andet, hr. Finn Sørensen.

Grunden til, at jeg nævnte det med danske lønmodtagere, var, at jeg gjorde det, i sammenhæng med at jeg faktisk var polemisk over for regeringspartierne og deres støtteparti. Jeg er helt enig med hr. Finn Sørensen i, at det selvfølgelig også rammer andre, og at det faktisk er lige så alvorligt. Det var mit forsøg på at være polemisk over for lovforslaget, at jeg understregede, at det var danske lønmodtagere, fordi jeg jo ved, at det er noget, der bekymrer Dansk Folkeparti og regeringspartierne ekstraordinært meget mere end andre. Kun derfor var det, at jeg nævnte det.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Men så er jeg også mere rolig og selvfølgelig tilfreds med det, for det er jo en helt relevant kritik. Altså, Dansk Folkeparti bliver ved med at sige: Ja, vi ville jo helst ikke ramme de danske lønmodtagere, men det bliver vi desværre nødt til, fordi vi er med i nogle konventioner.

Er ordføreren enig i, at hvis man ikke vil ramme de danske lønmodtagere, er der en meget enkel løsning på det, og det er at trække det her lovforslag tilbage?

Ordføreren.

Jamen jeg kan kun bekræfte, at Dansk Folkeparti er nogle klamphuggere.

Der er ikke yderligere kommentarer til ordføreren, og dermed går vi videre i ordførerrækken til hr. Erik Lund, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. For os Konservative er det helt naturligt, at man skal have en tæt tilknytning til Danmark og have bidraget til det danske samfund i en længere årrække, hvis man også skal nyde godt af de ordninger, som vi har her i Danmark. Og det gælder også ordningerne om dagpengesystemet. Vi skal huske på, at cirka halvdelen af udgifterne til dagpengeordningen betales af de danske skatteydere. Med dette lovforslag indfører vi et opholdskrav for ret til dagpenge, hvor man skal have haft ophold her i landet eller i EU eller Schweiz i sammenlagt 7 år inden for de sidste 8 år, og det synes vi er et ganske fornuftigt tiltag.

Vi synes også, det er ganske fornuftigt, at vi her er opmærksomme på, at vi ikke må lægge hindringer i vejen for et velfungerende arbejdsmarked i Danmark, eller at man skal tage en uddannelse i udlandet. Derfor foreslås det, og det synes vi er fornuftigt, at en række ophold i udlandet sidestilles med ophold i Danmark, så personer, der under ophold i udlandet har haft tilknytning til Danmark, stadig væk kan opnå dagpenge. Det gælder f.eks. ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, det gælder forskere ved udenlandske universiteter, og det gælder erhvervskompetencegivende uddannelser og meget andet.

Vi er også glade for, at lovforslaget indfases i en gradvis ordning fra 2019 til 2021, sådan at opholdskravet i 2019 vil være 5 ud af 8 år, i 2020 6 ud af 8 år, og så er det fuldt indfaset i 2021. Konservative synes, det er et rigtig godt forslag, og vi bakker op om forslaget.

Det udløste ikke nogen kommentarer, så vi siger tak til ordføreren. Og dermed går vi videre til beskæftigelsesministeren. Værsgo, hr. minister.

Tak for en god debat om det lovforslag, som vi nu diskuterer, nemlig lovforslaget om opholdskrav for ret til dagpenge. Lovforslaget er jo, som det også er nævnt, en del af udmøntningen af »Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger«, som er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti den 6. februar 2018.

Med lovforslaget indføres der et opholdskrav for ret til dagpenge, hvorefter et medlem af en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt skal have haft ophold her i riget, et andet EU-land eller EØS-land eller Schweiz i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Med den aftale, der blev indgået, letter regeringen og Dansk Folkeparti skatterne på især arbejde og pensionsindbetalinger med 5 mia. kr., så de ledige får en større gevinst ved at tage et arbejde og det fremover bedre kan betale sig for ikke mindst de lavtlønnede danskere at spare op til pension. Det er jo i bund og grund sund fornuft.

Det har været et helt grundlæggende ønske fra regeringen, at man skal have en tæt tilknytning til det danske samfund, hvis man skal drage fordel af dagpengesystemet. Opholdskravet sender et klart signal om, at forudsætningerne for adgang til de fulde ydelser i Danmark er, at man har en fast tilknytning til det danske samfund og også har bidraget hertil gennem en længere årrække – i bund og grund vel også noget, der er meget fornuftigt.

Det skal også ses i lyset af, at dagpenge jo ikke er en helt almindelig privat forsikringsordning, som nogle gerne vil give indtryk af. Det er en forsikring mod arbejdsløshed, hvor omkring halvdelen af udgifterne er betalt af skatteborgerne. Derfor er det også rimeligt, at man har bidraget til samfundet, før man kan få dagpenge. Regeringen ønsker samtidig ikke at lægge hindringer i vejen for et velfungerende arbejdsmarked i Danmark, eller at man f.eks. kan tage en uddannelse i udlandet. Det er også derfor, at vi har foreslået, at en række ophold i udlandet sidestilles med ophold her i Danmark. Det giver mulighed for, at personer, der under udlandsophold har haft en tilknytning til Danmark eller en dansk virksomhed, kan opnå ret til dagpenge. Og det har vi jo så også skitseret i lovforslaget, og der vil jeg sådan set bare henvise til de seks ting, der er nævnt.

Med lovforslaget gives der også adgang til, at ægtefæller og samlevere, registrerede partnere og umyndige børn af personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i udlandet med ophold her i riget. Derudover kan jeg oplyse, at forslaget indfases gradvist fra 2019 til 2021, så folk får en større mulighed for at indrette sig på et dagpengesystem, hvor forudsætningerne for adgang til de fulde ydelser er, at man har haft en fast tilknytning til det danske samfund og bidraget hertil gennem en længere årrække. Opholdskravet vil derfor være 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020.

Efter behandlingen her i Folketinget og Beskæftigelsesudvalget foreslås lovforslaget at træde i kraft den 1. januar 2019, og jeg ser faktisk frem til den udvalgsbehandling, der kommer, også ud fra de mange positive kommentarer, der jo faktisk i dag er kommet fra flere partier. Og i den forbindelse vil jeg også sige til Dansk Folkeparti, at under udvalgsbehandlingen kommer vi til fuldstændig at fastlægge de regler, der skal til for at få defineret ned i detaljen, hvad der forstås ved en dansk virksomhed.

Der er ønske om en kort bemærkning, først fra hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Jeg vil bare lige høre ministeren, om det forslag, som jeg kom med på talerstolen, om, at opholdskravet blev ændret til 7 inden for 12 år eller 7 inden for 10 år, har nogen gang på jorden. Er det noget, som ministeren bestemt vil overveje og se som en mulighed?

Ministeren.

Altså, umiddelbart har det jo ikke særlig meget gang på jorden, fordi det giver et lavere provenu i forhold til den aftale, der er indgået med Dansk Folkeparti. Og pengene er jo brugt, så det skal stadig væk finansieres. Men alligevel har jeg da selv for min egen skyld i dag sat gang i et arbejde for at finde ud af, hvad Socialdemokratiets forslag indebærer i forhold til provenu og dermed også manglende provenu.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Så det vil sige, at bemærkningen til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, er, at det bliver op ad bakke, hvis man skal have regeringen med til det her?

Ministeren.

Nu er der jo aldrig noget, der bliver op ad bakke; når hr. Leif Lahn Jensen taler om det, er det sådan set altid ned ad bakke. Men nu skylder vi da at få undersøgt, hvor småt det forslag er, som Socialdemokratiet kommer med. Men man skal da kvittere for, at Socialdemokratiet støtter et optjeningsprincip. Jeg vil sådan set også gerne sige i dag, at det er jeg da glad for, for det er jo nyt i forhold til de andre partier, som Socialdemokratiet skal modtage støtte fra ved en eventuel ny regering.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Først vil jeg høre, om ministeren er enig i, at der med det her lovforslag sker et meget markant brud med principperne for det danske dagpengesystem. Det andet, jeg vil høre om, er, at vi jo i øjeblikket sidder og forhandler ud fra regeringens ønske om, at man gerne vil importere en hel masse arbejdskraft fra lande, hvor det lige nøjagtig er borgere, der kommer derfra, der bliver ramt, nemlig fra de såkaldte tredjelande, dvs. uden for EU og EØS og Norge og Island. Hvordan hænger det sammen?

Regeringen vil gerne importere en hel masse arbejdskraft lige nøjagtig fra de lande, men man vil ikke give dem mulighed for at få dagpengeret, førend de har været her i 7 år. Hvorfor det? Er det, fordi man tror, at de så nok er lidt mere medgørlige og villige til at acceptere et hvilket som helst krav fra arbejdsgiverens side, fordi de ikke har nogen tryghed, hvis de skulle blive afskediget?

Ministeren.

I det spørgsmål, der var fra hr. Finn Sørensen, får man jo indtrykket af, er der nærmest er opstået en ny klassekamp. Det er jo sådan, som jeg også sagde i min besvarelse her, at halvdelen af udgifterne til vores dagpengesystem er betalt af skatteborgerne. Nogle gange får man det indtryk, at det er et system, der fuldstændig bærer sig selv. Derfor synes jeg sådan set, at det er fornuftigt, at man så også, når det danske samfund er med til at finansiere vores dagpengesystem, skal være med til at bidrage til det samfund, som man er kommet til.

Så nej, jeg synes sådan set, det er sund fornuft

Hr. Sørensen.

Jo tak. Hr. Sørensen? Tak for det, hr. Engelbrecht. Jamen vil ministeren ikke gerne bekræfte, at man ikke kan få dagpenge her i landet, hvis man ikke bidrager til det danske samfund? Man skal arbejde her i landet, man skal betale skat her i landet, og når man bliver arbejdsløs og opfylder kravene for at få dagpenge, så kan man få det. Man kan ikke få dagpenge, uden at man har bidraget til det danske samfund.

Men ministeren svarede jo ikke på det spørgsmål, jeg stillede. Altså, når vi taler om udlændinge, der bliver ramt, så er det her lovforslag jo helt målrettet udlændinge fra det, vi kalder tredjelande. Hvordan hænger det sammen? Man vil gerne importere en masse arbejdskraft fra de lande, men de mennesker skal ikke have lov til at optjene dagpengeret; de skal ikke have lov til at have den samme tryghed, som andre skatteydere har i det her land.

Ministeren.

Jeg bliver en smule forvirret, for hr. Finn Sørensen interesserer sig meget for, hvordan man kan sikre dem uden for EU, der måtte komme hertil, at de får bedre vilkår, samtidig med at hr. Finn Sørensen jo overhovedet ikke anerkender, at der er et problem i forhold til mangel på arbejdskraft. Så det er lidt forvirrende.

Normalt hører jeg hr. Finn Sørensen mene, at der slet ikke overhovedet er grund til, at der skal komme mennesker til Danmark og arbejde. Men jeg noterer mig nu, at det synspunkt har hr. Finn Sørensen ikke længere – og det glæder jeg mig til at se i forhandlingerne.

Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke yderligere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse i forhold til det, så betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.