Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 129 Bilag 1, L 129 A Bilag 1, L 129 B Bilag 1
Offentligt
1993158_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
19. december 2018
2018-956
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om trafikselskaber (Fremme af digitale mobilitets-
tjenester, forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.)
1. Høringen
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hørte den 25. oktober 2018 en række
myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber (Fremme af digitale mobili-
tetstjenester, forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.). Høringen ud-
løb den 22. november 2018.
1.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til
lovforslaget:
Arriva,
Dansk Jernbane Forbund, Danske Busvognmænd, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Regioner, Dansk Industri og Brancheforeningen Kollektiv
Trafik Danmark, DSB, , Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen), Fynbus, Ho-
vedstadens Letbane, KL, Metroselskabet I/S, Midttrafik, Movia, Nordjyllands
Trafikselskab, Rejsekort A/S, , Sydtrafik og Trafikselskaberne i Danmark (TiD).
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger
til lovforslaget:
Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Rigsrevisionen.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar
til lovforslaget:
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbej-
derforeningen for Kollektiv Trafik, BAT,
Bornholms Regionskommune, Bus &
Tog-samarbejdet, By- og Pendlercyklen, Dansk Erhverv,
Dansk Handicapfor-
bund, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Rejseplanen A/S, Rådet
for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker trafik, Trafikforbundet.
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0002.png
4. Øvrige høringssvar
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herudover modtaget hø-
ringssvar fra følgende høringsparter, som ikke er angivet på lovforsla-
gets høringsliste:
Din offentlige transport (DOT), SMFCON.
Udkast til lovforslag har desuden været offentligt tilgængeligt på
www.hoeringspotalen.dk
i høringsperioden.
2. Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet af de modtagne hø-
ringssvar til det fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriets bemærkninger hertil.
Høringsnotatet er udarbejdet efter en tematisk inddeling af de modtagne hø-
ringssvar. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets kommentarer vil fremgå i
kursiveret form i forlængelse af de pågældende høringssvar.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang
af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
Private virksomheders finansiering af øget betjening
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Danske Bus-
vognmænd, Danske Regioner, Movia, Trafikselskaberne i Danmark og Forbru-
gerrådet Tænk (Passagerpulsen): er positive over for forslaget om, at private
virksomheder skal have mulighed for at indgå aftale med trafikselskaberne om
at etablere nye ruter eller ekstra afgange, når der er behov for hyppig frekvens.
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: bemærker, at det
er vigtigt, at forslaget ikke opfattes som en spare-mulighed i kommuner og re-
gioner, men som en mulighed for at etablere betjening, der ellers ikke ville være
mulig.
Danske Busvognmænd: bemærker, at der mangler klarhed omkring, hvad der
menes med, at der skal betales for ’den marginale merudgift’.
Danske Regioner: foreslår, at trafikselskabets aftaler skal godkendes af relevan-
te kommuner og regioner, da det kan have indflydelse på det samlede bussy-
stem. Movia og Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at behovet for at yde
tilskud til nye ruter eller ekstra afgange på eksisterende ruter, også kan være til
stede for ikke-private virksomheder, som derfor bør have lignende mulighed
for at tilkøbe offentlig servicetrafik. Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen):
Side 2/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0003.png
anfører, at varetagelsen af behovene hos en enkelt virksomhed ikke må komme
til at styre trafikselskabets øvrige ruter, afgange og påvirke øvrige passagerer
negativt.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil anføre, at bestemmelsen
kun forventes anvendt i begrænset omfang og primært i tilfælde, hvor der er
tale om en rute, der strækker sig over flere kommuner. Bestemmelsen bør kun
anvendes af private virksomheder, idet der er tale om en særlig mulighed for
at sikre private virksomheders mulighed for at understøtte, at dets medarbej-
dere kan bruge offentlig servicetrafik til og fra arbejdspladser, som er place-
ret steder, hvor kommunen ikke finder grundlag for at øge trafikbetjeningen.
Bestemmelsen bør kun gælde private virksomheder, idet offentlige institutio-
ner og virksomheders behov bør kunne dækkes af den almindelige offentlige
servicetrafik, som kommuner og regioner bestiller og betaler. I modsat fald vil
fx en offentlig myndighed skulle have materiel og bevillingsmæssig hjemmel
til at betale for offentlig servicetrafik. Samtidig vil planlægningen af trafikken
blive skævvredet af flere bestillere.
Betalingen for de ekstra afgange eller ruter vil som det fremgår af lovforsla-
get skulle dække den marginale merudgift, hvormed menes, at alle udgifter i
forbindelse med at efterkomme en privat virksomheds ønsker skal betales af
virksomheden, men betalingen skal ikke give anledning til et provenu for tra-
fikselskabet.
Trafikselskaberne i Vestdanmark (Fynbus, Midttrafik, Nordjyllands Trafiksel-
skab og Sydtrafik): forslår i forlængelse af § 3 b, at der gives hjemmel til at tra-
fikselskaber kan udbyde, finansiere og/eller indgå i samarbejde med leverandø-
rer af delebilstjenester, samkørsel eller anden form for privat mobilitetsydelse.
Det påpeges, at dette kunne være et supplement til rutekørsel og Flextrafik.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil anføre, at forslaget fal-
der uden for lovforslagets formål. Forslaget bryder med et grundelement i lov
om trafikselskaber, at det er trafikselskaberne, der stiller den offentlige ser-
vicetrafik til rådighed for borgerne. Forslaget vil derfor skulle vurderes nær-
mere og det kunne på sigt eventuelt overvejes at lave et forsøg i et trafiksel-
skab med henblik på at vurdere virkningerne af et konkret tiltag.
Trafikselskabers drift af fjernbusterminaler
Danske Busvognmænd, Danske Regioner og KL: støtter ændringen og påpeger,
at den understøtter muligheden for, at driften af en eventuel kommende fjern-
busterminal i København varetages på en hensigtsmæssig måde. KL: påpeger,
at selskabsregler og momsbestemmelser kan gøre initiativet unødigt dyrere.
Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen): forholder sig umiddelbart positivt over
for forslaget, men påpeger, at en eventuel beslutning om at varetage driften af
en fjernbusterminal, sker under hensyn til de øvrige opgaver hos trafikselska-
Side 3/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0004.png
bet samt passagerernes behov og ønsker bredt set. Hertil påpeges det, at ekstra
omkostninger til etablering og drift af fjernbusterminalen ikke bør betales af
trafikselskabet, da dette kan få negative konsekvenser for selskabets øvrige
passagerer.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at ministeriet læg-
ger vægt på, at der ved et trafikselskabs drift af en busterminal, som benyttes
af fjernbustrafik, skal være en aftale mellem de(n) pågældende kommune(r)
og trafikselskabet, som sikrer, at de øvrige medejere af trafikselskabet ikke
hæfter for eventuelle risici eller underskud ifbm. driften af terminalen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har taget Passagerpulsens svar til
efterretning og præciseret lovforslagets bemærkninger, således at det tydeligt
fremgår, at det udelukkende er kommuner, som er involveret i fjernbustermi-
nalen, som skal dække eventuelle risici eller underskud i forbindelse med tra-
fikselskabets drift af terminalen. Trafikselskabet og øvrige kommuner, som
ikke er involveret i fjernbusterminalen, skal således ikke dække eventuelle
driftsrisici eller driftsunderskud.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at der på nuværende tidspunkt pågår en
endnu ikke afsluttet afklaring af momsbestemmelsernes anvendelse i forhold
til en eventuel drift af en fjernbusterminal i København ved Dybbølsbro. Det
er forventningen, at denne afklaring vil være afsluttet forud for en eventuel
beslutning om at etablere en fjernbusterminal i København.
Forenkling af afstandskrav til fjernbusser
Arriva, Trafikseskaberne i Danmark, KL, Danske Regioner og Forbrugerrådet
Tænk (Passagerpulsen): bemærker, at en minimumsrejselængde på 75 km kan
medføre, at fjernbusser kører på attraktive tidspunkter og ruter, hvilket forrin-
ger økonomien i den resterende kollektive trafik, grundet et lavere antal passa-
gerer på de bedst indbringende ruter. Desuden er det en risiko, at det medfører
et begrænset helhedssyn og en manglende sammenhæng i den kollektive trafik.
Arriva: påpeger videre, at det giver anledning til en skæv konkurrencesituation.
I det tilfælde at dette ændrer forudsætningerne i Arrivas kontraktforhold, me-
ner Arriva, at virksomheden bør kompenseres herfor.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at fjernbussen ud-
gør en fleksibel og billig tilføjelse til den øvrige kollektive trafik, og at ministe-
riet lægger vægt på, at der er en god sammenhæng mellem transportformer-
ne i Danmark. I forhold til muligheden for forringelse af økonomien for den
resterende offentlige kollektive trafik, vil ministeriet bemærke, at den øgede
konkurrence mellem transportmidlerne i den regionale kollektive trafik vil
kunne betyde et billetbruttoindtægtstab for dele af de kollektive trafikudbyde-
re. Ministeriet vurderer dog, at dette er et kendt vilkår på et brugerdrevent
mobilitetsmarked, og at de mulige billetindtægtstab, som vil kunne opleves,
Side 4/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0005.png
mere end opvejes af øget brug af offentlig kollektiv trafik som lovforslaget
samlet set potentielt vil indebære. Dertil kommer de samlede mobilitet- og
brugergevinster, som ensretningen og forenklingen af afstandskravet til
fjernbusser forventes at medføre for det samlede transportmarked i Dan-
mark.
Ministeriet skal til Arrivas svar om ændrede forudsætninger for deres kon-
trakt med ministeriet bemærke, at såfremt Arriva mener, at være berettiget
til kompensation fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet jf. kontrakten
om passagertrafik i Midt- og Vestjylland, så må Arriva tage kontakt til mini-
steriet herom.
Trafikselskaberne i Danmark: opfordrer til, at minimumsgrænsen ændres til
100 km, at der kræves 3 dobbeltture pr. dag, samt at afstandskravet tager ud-
gangspunkt i den direkte vej, således at det undgås, at private aktører kører
omveje for at leve op til de 75 km.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at det foreslåede
afstandskrav på 75 kilometer, og de ændrede krav til fjernbussernes kørsels-
frekvens, er fastlagt med det sigte at skabe et øget udbud af transportformer
på den ene side, samtidig med at den økonomiske balance i de kollektive ser-
vicekontrakter for den kollektive bus- og togtrafik fastholdes på et fornuftigt
niveau.
Ministeriet skal over for Trafikselskaberne i Danmarks ønske om en kilome-
tergrænse på 100 kilometer bemærke, at dette vil påvirke det samlede mobili-
tetsudbud i Danmark betydeligt mindre i forhold til dette forslags forventede
mobilitetseffekter. Dette forslags kilometergrænse på 75 kilometer forventes
at skabe ca. 580.000 yderligere rejsende med fjernbus om året, hvoraf ca.
290.000 forventes at være helt nye rejsende. En kilometergrænse på 100 ki-
lometer skønnes alene at skabe ca. 280.000 yderligere fjernbusrejser, heraf
ca. 140.000 vil være nye rejser. En kilometergrænse, som foreslået af Trafik-
selskaberne i Danmark, vil med andre ordforventes at føre til ca. 300.000
færre yderligere fjernbusrejser og heraf ca. 150.000 færre helt nye rejser
sammenlignet med dette forslags afstandskrav på 75 kilometer.
Ministeriet skal til Trafikselskaberne i Danmarks svar om det ønskede antal
afgange på 3 dobbelture pr. dag bemærke, at der med dette forslag allerede
lægges op til en betydelig skærpelse af frekvenskravet for fjernbusserne fra én
fjernbusafgang fire dage ugentlig i dag til en daglig dobbelttur fem dage
ugentligt. De skærpede krav til antallet af afgange er foretaget med den hen-
sigt at sikre, at de rejsende med fjernbus kan forvente en vis regelmæssighed i
det transporttilbud, som fjernbussen udgør. En yderligere markant skærpelse
af frekvenskravet, som Trafikselskaberne i Danmark lægger op til i sit hø-
ringssvar, vurderes at ville mindske fjernbusoperatørernes tilskyndelse til at
betjene ruter i yderområder, hvor passagergrundlaget er begrænset. Med
forslaget ændres ikke på kravet om, at fjernbusserne skal køre i en periode på
Side 5/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0006.png
seks måneder. Herved fastholdes de regionale trafikselskabers mulighed for
at skabe en sammenhængende betjening, herunder med sammenhængende
køreplaner og trafikinformation, som ville være hæmmet, hvis private opera-
tører frit kunne etablere og lukke ruter. Samtidig skal borgerne kunne regne
med, at en fjernbusrute opretholdes i en vis periode, og ikke vil kunne lukke
fra den ene dag til den anden.
Arriva: bemærker, at ministeriet i december 2017 forholdt sig kritisk overfor
EU-Kommissionens forslag om en liberalisering af fjernbusserne i sit nærheds-
notat til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Det bemærkes derfor, at rege-
ringen har skiftet holdning til spørgsmålet om afstandskravet, og der ønskes en
belysning af, hvilke elementer der har været gældende, siden holdningen til
spørgsmålet har ændret sig.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at Kommissionens for-
slag til ændring af forordning 1073/2009 om fælles regler for adgang til det
internationale marked for buskørsel, er modtaget den 16. november 2017.
Kommissionen ændringsforslag afviger fra udspillet Nemmere kollektiv trafik
og lovforslaget, der implementerer dette, da Kommissionens ændringsforslag
er mere omfattende.
Med lovforslaget foreslås en opblødning af afstandskravet i forhold til rejsens
længde samtidig med, at fjernbussernes kørselsfrekvens opjusteres markant.
Det vil fortsat være et krav, at fjernbusserne skal køre i en periode på seks
måneder.
Kommissionen foreslår, at der
fastlægges en procedure for udstedelse af
tilladelse til national (og international) personbefordring, der differentierer
mellem rutekørsel over og under 100 km i luftlinje fra begyndelses- til
endestation.
Kommissionen foreslår bl.a. konkret, at det nationale marked for
busrejser på over 100 km liberaliseres fuldstændigt. Kommissionen foreslår
samtidig, at medlemsstaterne stadig skal kunne tage hensyn til den offentlige
servicetrafik på rejser, som er mindre end 100 km, men at Kommissionen
gennem delegerede retsakter skal tillægges kompetencen til at fastsætte de
nærmere kriterier for, hvornår afslag kan meddeles.
Det fremstår med andre ord ikke på nuværende tidspunkt klart, hvordan
Kommissionens forslag reelt skal gælde i Danmark, herunder hvordan hensy-
net til den offentlige servicetrafik skal håndteres.
De opstillede krav i ministe-
rens udspil om Nemmere kollektiv trafik og lovforslaget fastlægger derimod
rammerne for fjernbuskørsel tydeligt, hvilket vurderes som en væsentlig og
afgørende forskel i forhold til Kommissionens forslag.
De opstillede krav i ministerens udspil og lovforslaget er fastlagt for, at sikre,
at borgere fortsat kan regne med, at en fjernbusrute betjenes og opretholdes i
en vis periode, og ikke kan lukke fra den ene dag til den anden, hvilket der
reelt ikke, på nuværende tidspunkt, vil være mulighed for med Kommissio-
Side 6/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0007.png
nens forslag. Med ministerens udspil og lovforslaget fastholdes samtidig de
regionale trafikselskabers mulighed for at skabe en sammenhængende betje-
ning, herunder med sammenhængende køreplaner og trafikinformation.
Der er på den baggrund ikke tale om et holdningsskift fra regeringens side,
idet det bemærkes, at man skal være påpasselig med at sammenligne indhol-
det og virkemidlerne i Kommissionens forslag med udspillet Nemmere kollek-
tiv trafik.
Det er i øvrigt regeringens holdning, at medlemsstaterne bedre er i stand til at
regulere rammerne for nationale busrejser, herunder at afveje fordele ved en
liberalisering overfor hensynet til et lokalt og regionalt rutenetværk samt
trafikselskabernes økonomiske rammevilkår, da medlemsstaterne har bedre
indsigt i lokale og regionale forhold. Samtidig kan medlemsstaterne også bed-
re og hurtigere reagere over for uhensigtsmæssige lokale og regionale forhold
ved at justere de lovgivningsmæssige rammer, end hvad der kan opnås på
EU-plan.
Side 7/24
Arriva, Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: bemær-
ker, at analysen der ligger til grund for ændringen af afstandskravet, mangler at
undersøge pendlernes rejsemønstre, hvorfor analysen tegner et ufuldstændigt
billede af konsekvenserne for den udbudte og ikke-kommercielle kollektive
trafik. Der opfordres derfor til, at sådan en analyse gennemføres med henblik
på at vurdere, hvilken effekt det vil have for den offentlige servicetrafik rundt
om i landet. Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at lovforslaget vil betyde,
at pendlerrejser kan blive overflyttet til fjernbusserne, ligeledes med det resul-
tat, at billetindtægtstabet for den kollektive trafik øges.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at den foreslåede ændring af afstandskra-
vet for fjernbusser forventes at få marginale konsekvenser for pendlernes
rejsemønstre. Den gennemsnitlige pendlingsafstand var i 2016 i Danmark
ifølge Danmarks Statistik 21,5 kilometer. De fleste pendlere rejser således over
langt kortere afstande end de 75 kilometer, der lægges op til med indeværende
forslag. Det vurderes, at de rejsendes opfattelse af fjernbussen som pendler-
produkt er forholdsvist begrænset i forhold til øvrige og mere højklassede
kollektive trafikløsninger, som eksempelvis tog, da disse ofte har en kortere
rejsetid, bedre rejsefrekvens og tilbyder rejsehjemmel til tilbringertrafik
sammenlignet med fjernbusserne.
Dansk Jernbaneforbund: mener, at prioriteringen af fjernbusser frem for jern-
banetransport er forkert. Ifølge Dansk Jernbaneforbund betyder denne priori-
tering højere CO2 udslip, mere trængsel på vejene, spild af investeringer i spor
og signaler på jernbanen, samt at dette ændrer i forudsætninger for prognoser-
ne for indkøb af nye tog samt investeringer i infrastruktur og materiel. DSB:
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0008.png
bemærker ligeledes i forhold til lovforslagets bemærkninger, at det er usand-
synligt, at de ændrede fjernbusregler vil kunne reducere omkostningerne for
togoperatørerne som følge af en mindre dimensionering af togmateriellet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at ensretningen og
forenklingen af afstandskravet til fjernbuskørsel ikke har til formål at fremme
fjernbuskørsel på bekostning af jernbanen, men har til formål at fremme de
samlede mobilitetsmuligheder i landet. Forslaget om at ensrette og forenkle
afstandskravet er således med henblik på at muliggøre yderligere billige og
fleksible transporttilbud. Ministeriet vurderer endvidere, at klimapåvirknin-
gen fra en dieselbus og et dieseltog opgjort pr. passager befinder sig på om-
trent samme niveau, og at udviklingen af mere klimavenlige busser fremad-
rettet vil betyde, at busser i den kollektive trafik vil have et betydelig mindre
negativt aftryk på miljøet end i dag.
Ministeriet har taget Dansk Jernbaneforbunds og DSB’s bemærkning om for-
udsætninger om prognoser for indkøb af togmateriel til efterretning og tilret-
tet lovforslaget således, at denne del ikke længere indgår særskilt i lovforsla-
gets bemærkninger.
Danske Busvognmænd: støtter forslaget om et nyt og forenklet afstandskrav på
75 km for buskørsel, og støtter op om at bibeholde det nuværende niveau af
lokal og regional offentlig servicetrafik. Danske busvognmænd støtter endvide-
re op om de supplerende forslag i § 19 stk. 4, § 22 stk. 2, § 23 og § 30.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Danske Busvogn-
mænds svar om at forenkle afstandskravet til 75 kilometer for fjernbuskørsel.
Ministeriet skal til Danske Busvognmænds svar om at bibeholde serviceni-
veauet i den lokale og regionale offentlige servicetrafik bemærke, at service-
niveauet i den lokale og regionale kollektive trafik planlægges og prioriteres
frit fra trafikselskabernes side med afsæt i kommunernes og regionernes øn-
sker og finansiering.
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: opfordrer til, at
der i lighed med jernbaneområdet bliver mulighed for at få prøvning af fjern-
busruters eventuelle skadesvirkning på den offentlige servicetrafiks økonomi.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig ønsket om, at der
fremadrettet gennemføres behovsprøvelser af fjernbusruters påvirkning af
offentlige servicekontrakter. Behovsprøvelsen ved udstedelse af fjernbustilla-
delser blev afskaffet med den daværende ændring af lov om buskørsel (
2001/2
LSV 165
af 23. maj 2002). Ministeriet bemærker, at der med lovforslagets §
22, stk. 2. vil være mulighed for at kunne inddrage hensynet til øvrige udby-
dere af kollektiv trafik, herunder jernbanetrafik, såfremt en fjernbusoperatør
ansøger om at køre fjernbuskørsel på under 75 kilometer mellem den enkelte
passagers på- og afstigning.
Side 8/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0009.png
Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at de jyske trafikselskaber forventer
et indtægtstab som følge af en eventuel liberalisering med en 75 km grænse.
Midttrafik forventer alene for ruten 912X (Aarhus-Billund) et indtægtstab på 4
millioner.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at der, forud for
indeværende lovforslag af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og konsulenthu-
set Incentive, har været foretaget en række følsomhedsberegninger af, hvad et
ændret kilometerkrav til fjernbuskørsel vil betyde for trafikselskabernes øko-
nomi. Analysen baserer sig på data fra fjernbusmarkedet i dag og de mulig-
heder lovforslaget åbner for, og viser et forventet bruttobilletindtægtstab for
trafikselskaberne samlet set i alt ca. 4 millioner kroner årligt. Det bemærkes,
at billetindtægtstabet er forbundet med en vis usikkerhed, idet lovforslagets
udmøntning i forhold til hvilke konkrete fjernbusruter, som fjernbusoperatø-
rerne vil oprette, selvsagt ikke er kendt. Analysen er offentligt tilgængelig på
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Trafikselskaberne Movia og Midttrafik vurderes i analysen at være omfattet
af de største bruttobilletindtægtstab. For at estimere konsekvensen af et fjern-
busmarked, med et ændret afstandskrav i forhold til i dag, er der i analysen
først identificeret de tilladte relationer under den nuværende lovgivning. Her-
efter er det undersøgt, hvilke faktorer der kan forklare, hvilke relationer der
bliver betjent af fjernbusser i dag, samt fjernbussernes markedsandele på de
udbudte relationer. Dernæst er det identificeret, hvilke nye relationer der bli-
ver tilladt, og det antages, at de samme forklaringsfaktorer vil gøre sig gæl-
dende for de nye relationer, og på den baggrund estimeres sandsynligheds-
vægtede markedsandele på hver af de nye relationer samt antallet af rejser
med fjernbus.
I analysen er det antaget, at 45 pct. af de ekstra rejser med fjernbus er over-
flyttet fra øvrig kollektiv trafik, at 5 pct. er overflyttet fra bil, og at 50 pct. er
helt nye rejser. Der er gennemført følsomhedsberegninger, hvor det forudsæt-
tes, at en markant større andel rejser er overflyttet fra øvrig kollektiv trafik
(80 pct.). Resultatet af følsomhedsberegningerne viser, at en overflytning på
80 pct. fra øvrig kollektiv vil medføre et samlet tab i billetindtægter for trafik-
selskaberne samlet set på i alt ca. 7 mio. kr.
Det er derfor med afsæt i den udarbejdede analyserapport, Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriets opfattelse, at de af Trafikselskaberne i Danmark
oplyste indtægtstab er vurderet noget højt.
Arriva: bemærker, at der i lovforslaget ikke stilles reelle værktøjer til kontrol af
fjernbusoperatørernes brug af overenskomster og påpeger i den forbindelse
muligheden for at der i stigende grad benyttes udenlandske chauffører, hvilket
vurderes at åbne op for social dumping. Arriva: mener, at det vil undergrave
den øvrige kollektive trafik og den danske model i transportbranchen, hvis
Side 9/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0010.png
fjernbuschaufførerne ikke sikres ordentlige vilkår. Danske Busvognmænd: er
ligeledes i deres høringsvar optaget af, at de gældende overenskomstkrav ved-
rørende løn- og arbejdsmarkedsvilkår for chaufførerne overholdes.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at der med forslaget
ikke lægges op til at justere løn- og arbejdsmarkedsvilkårene for chaufførerne
på fjernbusmarkedet. Ministeriet skal herudover bemærke, at overenskomst-
forhold for buschauffører ansat hos danske busvognmænd er reguleret i bus-
kørselsloven (LBK nr. 1050 af 12. november 2012). Det fremgår heri, at bus-
vognmænd, der er etableret i Danmark og udfører erhvervsmæssig personbe-
fordring med dansk indregistreret motorkøretøj, skal have en tilladelse. Det
følger endvidere af loven, at indehaveren af tilladelsen skal følge de bestem-
melser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende
kollektive overenskomster. Kravet gælder uanset, om chaufføren, der er ansat
hos den danske busvognmand, er dansk eller udenlandsk.
Overenskomstkravet i buskørselsloven er knyttet op på de danske myndighe-
ders udstedelse af tilladelser til danske busvognmænd og finder således ikke
anvendelse for udenlandske busvognmænd, der eventuelt måtte køre i Dan-
mark.
For så vidt angår forholdet om danske lønvilkår og udenlandske busvogn-
mænd, der kører i Danmark, skal
følgende bemærkes: Reglerne i EU’s udsta-
tioneringsdirektiv om sikring af mindsteløn er af hensyn til den danske ar-
bejdsmarkedsmodel ikke implementeret i dansk ret. Danske lønvilkår sikres i
stedet via kollektiv overenskomst med de udenlandske arbejdsgivere. Opga-
ven med at sikre og håndhæve danske lønvilkår for udstationerede arbejdsta-
gere som fx buschauffører, der kører i Danmark for udenlandske busvogn-
mænd, påhviler dermed arbejdsmarkedets parter. Spørgsmålet om lønforhold
for udstationerede arbejdstagere og den danske arbejdsmarkedsmodel hører
under Beskæftigelsesministeriet.
Det bemærkes endvidere, at udenlandske busvognmænd, der opererer i Dan-
mark, er underlagt buscabotagereglernes begrænsninger, og at fjernbuskør-
sel i Danmark, udført af en udenlandsk busvognmand, udelukkende er muligt,
når buscabotagekørslen udføres som en del af en international busrute.
Arriva: bemærker, at der i forslaget ikke gjort sig nogen overvejelser vedrøren-
de realistiske kontrolforanstaltninger, der kan håndhæve kravet om at passage-
rer skal køre minimum 75 km med fjernbusser.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at der med lov-
forslaget lægges op til, at fjernbusoperatører skal afkræves bedre dataindbe-
retninger vedrørende f.eks. busafgange, kørselsomfang og fordeling af passa-
gertyper. Dette tiltag skal styrke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens mulighe-
der for at administrere og følge med i fjernbusmarkedets udvikling. Med lov-
forslaget foreslås også, at sanktionsmulighederne over for branchen skærpes.
Side 10/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0011.png
Dette sker via fastsættelse af anbefalede bødestørrelser, som politi- og ankla-
gemyndigheder
bl.a. med afsæt i bedre data fra Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen
skal kunne anvende overfor fjernbusoperatører, som eventuelt måtte
vælge at overtræde reglerne.
Størrelserne på bøderne er fastsat efter regelovertrædelsens karakter. Det
bemærkes, at der i dag ikke er anbefalede bødesatser for overtrædelser af
reglerne for fjernbuskørsel, ligesom der ikke er fast praksis for sanktionering
ved regelbrud.
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: opfordrer til, at
der afsættes ressourcer til at gennemføre tilsyn med skatter, afgifter og ulovlig
afstigning af passagerer før den fastsatte kilometergrænse.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at tilsyn, admini-
stration og dialog med fjernbusbranchen varetages af Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen. Det vil være politi- og anklagemyndighedernes opgave, bl.a. med
afsæt i relevante oplysninger fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at føre sag
mod og sanktionere eventuelle fjernbusoperatører, som ikke overholder de
rammer og regler, der fastsættes i loven og de udstedte fjernbustilladelser.
Sanktionsmulighederne og de anbefalede bødestørrelserne ved overtrædelser
fremgår af lovforslagets særlige bemærkninger.
Dansk Handicapforening: bemærker, at det er vigtigt at sikre, at fjernbusruter-
ne også kan benyttes af mennesker med handicap, samt at der kan benyttes
ledsagerkort i fjernbusserne.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at det ikke er hen-
sigten med forslaget at pålægge fjernbusoperatørerne nye forpligtelser ud
over, hvad de allerede er forpligtet til efter forordningen om buspassageret-
tigheder, hvoraf der bl.a. fremgår ret til gratis assistance til handicappede og
pligt til handicaprelateret uddannelse af personale m.v. på ruter over 250 km.
Danske Regioner: støtter forslaget om sanktioner og tilsyn, der skal forhindre
misbrug af ordningen, og håber at de konkrete forslag er tilstrækkelige. Det
anbefales, at afstandskravet tager udgangspunkt i den direkte afstand mellem
start- og slutdestination og ikke medtager omvejskørsel.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at det foreslåede
afstandskrav til fjernbuskørsel skal forstås således, at der som minimum skal
være 75 kilometer mellem den enkelte passagers på- og afstigning, samt at
rutens forløb skal strække sig via den naturlige og effektive vej mellem rutens
destinationer. Dette skal sikre, at der ikke kan spekuleres i eventuelt i omvejs-
kørsel.
Dispensation til fjernbuskørsel under 75 km
Side 11/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0012.png
KL: finder, at det kan være aktuelt for kommuner i visse tilfælde at kunne til-
byde borgere bustransport med en fjernrute. Denne mulighed ønskes indført i
loven.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at formålet med æn-
dringsforslaget er at øger borgernes mobilitetsmuligheder, og det er således
uden for forslagets rammer at forholde sig til kommunernes befordringsord-
ninger. Dette vurderes at hidrøre anden lovgivning.
Arriva og DSB: bemærker, for så vidt angår § 22, stk. 2 om aftaler vedrørende
dispensation fra afstandskravet på 75 km, at bestemmelsen bør sikre hensyn til
togtrafikken, samt de trafikvirksomheder hvis konkurrencesituation kan blive
påvirket af dispensationen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at høringssvaret fra
Arriva og DSB tages til efterretning. Ministeriet har på den baggrund justeret
lovforslagets således, at transport-, bygnings- og boligministerens i sin vur-
dering af, hvorvidt der kan ydes dispensation efter lovforslagets § 22, stk. 2
kan inddrage hensynet til øvrig offentlig servicetrafik, herunder jernbanetra-
fik. Ministeriet lægger vægt på, at det vil være op til transport-, bygnings- og
boligministeren konkret at vurdere hvorvidt et sådan hensyn er relevant.
Fremme af digitale mobilitetstjenester
Danske Handicaporganisationer: bemærker, at det er vigtigt at sikre, at det
foreslåede samarbejde om rejseplan- og rejsekortsystemet lever op til krav om
tilgængelighed for mennesker med handicap, jf. lov om tilgængelighed til of-
fentlige organers websteder og mobilapplikationer, og ligeledes tager højde for
informationer, der er relevante for mennesker med handicap.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i denne betragtning. Det er
ministeriets forventning, at Rejsekort & Rejseplan A/S
på linje med øvrig
lovgivning
overholder reglerne fastsat med lov om tilgængelighed til offent-
lige organers websteder og mobilapplikationer.
Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen): bemærker, at udviklingen mod en fæl-
les digital planlægnings- og billettjeneste ikke må betyde, at andre billet- og
informationsformer afskaffes.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af ud-
spillet Nemmere kollektiv trafik, som transport-, bygnings- og boligministe-
ren lancerede den 20. september 2018 og som lovforslaget implementerer, at
muligheden for at bruge den offentlige kollektive trafik ikke må afhænge af,
hvorvidt den rejsende er i besiddelse af en smartphone. Endvidere fremgår
det af udspillet, at digitaliseringens muliggørelse af nye og innovative billet-
Side 12/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0013.png
medier ikke må ske på bekostning af de rejsendes frihed til at vælge, hvilken
billettype de foretrækker at anvende.
Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at Qvartz i MaaS-rapporten til Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet peger på, at der skal tages stilling til, om
der er udfordringer i forhold til pakkerejseloven.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder ikke, at lov om pakkerejser
og sammensatte rejsearrangementer er relevant i relation til lovforslaget, da
loven ikke gælder for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer med
en varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter overnatning.
Etablering af Rejsekort & Rejseplan A/S
Hovedstadens Letbane: bemærker, at Hovedstadens Letbane ser frem til im-
plementeringen af lovforslagets vision for mobilitetsmarkedet. Selskabet be-
mærker videre, at når letbanen åbner for drift med passagerer, skal der tages
stilling til, hvilken position selskabet får i relation til Rejsekort & Rejseplan
A/S.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at der med lov-
forslaget ikke lægges op til, at ejerkredsen bag de eksisterende selskaber skal
ændres. Dermed lægges der heller ikke med lovforslaget op til, at det ved lov
skal fastsættes, hvilken position letbaneselskaberne i Aarhus, Odense eller
København skal have i relation til Rejsekort & Rejseplan A/S.
KL bemærker, at KL ønsker en forhandling om udformning og kommissorium
for selskabets opgaver, finansiering og sammensætning af bestyrelse, såfremt
Rejsekort & Rejseplan A/S etableres med statslig deltagelse. Danske Regioner:
foreslår, at den nye bestyrelse udvides med direkte repræsentation ikke kun fra
staten, men at Danske Regioner og KL tilbydes at gå ind i bestyrelsen. Movia og
Trafikselskaberne i Danmark: foreslår, at de nye opgaver, der skal løftes i Rej-
sekort & Rejseplan A/S, fastlægges i et samspil mellem selskabet, kommuner,
regioner og staten.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at Rejsekort &
Rejseplan A/S skal udarbejde en forretningsplan, som bl.a. skal indeholde en
strategi- og tidsplan for, hvordan selskabets nye opgaver skal implementeres,
herunder hvordan det elektroniske rejseplan- og rejsekortssystem skal samles
i én mobilitetstjeneste, hvordan de bedst mulige rammer for tredjeparts ad-
gang til selskabets tjenester skabes, og hvordan der skabes bedst mulig ad-
gang for tredjeparts videresalg af billetter, jf. lovforslagets § 27, stk. 9. Videre
skal Rejsekort & Rejseplan A/S en gang årligt indsende en redegørelse til
transport-, bygnings- og boligministeren, hvor der redegøres for implemente-
ringen af de nye opgaver i selskabets forretningsplan, jf. § 27, stk. 10. Som led
i arbejdet med selskabets forretningsplan vil ministeriet invitere KL og Dan-
Side 13/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0014.png
ske Regioner til fælles drøftelse af selskabets arbejde, herunder om fremdrif-
ten af selskabets udvikling henimod en fælles mobilitetstjeneste, der skal un-
derstøtte en samlet, forbedret mobilitet for borgerne.
Dette er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: bemærker, det er
positivt, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ved at gå ind i den nye
bestyrelse for Rejsekort & Rejseplan A/S, påtager sig et medansvar for, at der er
sammenhæng mellem rejsekort og rejseplanen samt innovation og udvikling
inden for den kollektive trafik. Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk
Kollektiv Trafik: bemærker videre, at der i høj grad er behov for at se den kol-
lektive trafik som et samlet system og ikke kun et system for busser eller for
tog. KL: efterspørger en uddybende begrundelse for, at der med lovforslaget
lægges op til en statslig repræsentant i bestyrelsen bag Rejsekort & Rejseplan
A/S.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at digitale mobilitetstjene-
ster, der sammentænker og tilgængeliggør både offentlige og private trans-
porttilbud for brugerne, bidrager til en mere sammenhængende mobilitet og
gør det lettere at komme hele vejen fra dør til dør på sin rejse med kollektiv
trafik.
Det er ministeriets vurdering, at der ligger et stort udviklingspotentiale i de
eksisterende tjenester i form af rejseplan- og rejsekortsystemet, og at dette i
sin grundstruktur ikke er langt fra at kunne håndtere booking, betaling og
billettering af andre former for transporttilbud. Det er således ikke teknologi-
en, der er årsag til, at brugerne af den kollektive trafik i Danmark ikke allere-
de i dag får stillet fuldt integrerede digitale mobilitetstjenester til rådighed.
Det har i nogle henseender vist sig vanskeligt for parterne i den offentlige
kollektive trafiksektor at nå til enighed om udviklingstiltag for de fælles løs-
ninger.
Det er derfor hensigten, at staten med en plads i bestyrelsen kan bidrage til at
sikre de offentlige trafikvirksomheders fokus på udviklingen henimod større
åbenhed over for nye teknologiske muligheder, samt at åbne for at flere, nye
og private kollektive transportudbydere tilsluttes det fælles rejseplan- og rej-
sekortsystem. Ministeriet vil med en post i bestyrelsen ligeledes kunne bidrage
med at fokusere udviklingen på tværs af trafikvirksomheders specielle inte-
resser og på tværs af landsdele. Med en bestyrelsespost får staten medindfly-
delse på den retning, som Rejsekort & Rejseplan A/S skal udvikle sig i
dog
uden at denne medindflydelse bliver bestemmende i forhold til bestyrelsens
øvrige medlemmer og dermed ejerne af selskabet.
Trafikselskaber i Danmark og Movia: finder det hensigtsmæssigt, at lovforsla-
get angiver en samlet formålsbeskrivelse for Rejsekort & Rejseplan A/S. Metro-
Side 14/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0015.png
selskabet I/S: bemærker, at det er fornuftigt, at formålene for Rejsekort & Rej-
seplan A/S, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, ikke er udtøm-
mende, da der over tid bør være rum for, at selskabets formål kan udvikles i
takt med den teknologiske og digitale udvikling. Metroselskabet I/S: finder det
dog hensigtsmæssigt, at det af loven fremgår, at selskabets formål skal ske på et
forretningsmæssigt grundlag.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det af lov-
forslagets bemærkninger fremgår, at formålet med Rejsekort & Rejseplan A/S
er at sikre en målrettet og fælles strategi for en samlet digital tjeneste og en
samlet prioritering af udviklingstiltag for begge produkter. Ved at samle op-
gaverne er det målet, at viden, kompetencer og ledelsesmæssig kapacitet kan
anvendes bedre, og at der samtidig sikres en højere grad af synergi og sam-
menhæng i de vedtagne beslutninger. Ligeledes skal det fælles selskab arbejde
for en øget integration af rejsekortet og rejseplanen som produkter og tjene-
ster.
For at understøtte selskabets handlefrihed til at træffe beslutninger på et for
ejerne samlet set forretningsmæssigt fornuftigt grundlag, foreslås der med
lovforslaget fastsat nogle overordnede rammevilkår for selskabet samt opga-
ver, der har til formål at fremme den samlede kollektive trafik og udviklingen
af mobilitetstjenester. Implementeringen af selskabets udviklingsopgaver
fastsættes af bestyrelsen og nedfældes i en forretningsplan, der skal indeholde
en strategi- og tidsplan for implementeringen. Bag forslaget om en forret-
ningsplan ligger hensynet til, at ikke alle selskabets udviklingsopgaver kan
forventes implementeret fra lovens ikrafttrædelsesdato, hvorfor der med for-
retningsplanen skabes rum for, at selskabets formål som udgangspunkt kan
udvikles på et forretningsmæssigt grundlag i takt med den teknologiske og
digitale udvikling.
Lovforslagets overordnede og rammesættende beskrivelse af formålet med
selskabet, og de opgaver det pålægges, er også indarbejdet i lovforslagets
indledning.
Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at det af hensyn til at sikre handlefri-
hed i forhold til organiseringen af det fælles selskab ikke af lovforslagets særlige
bemærkninger til § 27 bør foreslås, at aktiviteterne i Rejseplanen A/S og Rejse-
kortet A/S samles i et nyt selskab.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i denne betragtning for så
vidt, at lovforslaget ikke har til hensigt at fastsætte, at sammenlægningen af
rejseplan- og rejsekortsystemet nødvendigvis skal ske ved oprettelse af et nyt
selskab.
Bemærkningerne til lovforslaget er tilpasset således, at det af disse fremgår,
at selskabet oprettes ved en sammenlægning af de to nuværende selskaber
Side 15/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0016.png
Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S. Hvordan fusioneringen i øvrigt tilrette-
lægges er en beslutning, der overlades til parterne bag selskabet.
DSB: bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt at fastlægge som et pejlemær-
ke for sammenlægningen af Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S, at ingen ejere
set i langtidsprognoseperspektiv skal stilles økonomisk ringere end i dag.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at der med lov-
forslaget ikke lægges op til, at ejerkredsen bag de eksisterende selskaber skal
ændres. Hvordan fusioneringen i øvrigt tilrettelægges er en beslutning, der
overlades til parterne bag selskabet.
DSB: bemærker, at Rejsekort & Rejseplan A/S bør drives kommercielt, og at
selskabets aktiviteter som udgangspunkt bør være baseret på et markedsinve-
stor-princip, hvorfor DSB foreslår, at det i § 27 b stk. 1 -2 bør gøres klart, at
udbetaling af udbytte ikke er indskrænket til særskilte aktiviteter i selskabet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at hensigten
med lovforslaget er at understøtte, at selskabet som udgangspunkt skal kunne
træffe beslutninger på et for ejerne samlet set forretningsmæssigt fornuftigt
grundlag. Med lovforslaget foreslås der fastsat nogle overordnede rammevil-
kår for selskabet samt krav om enkelte særskilte opgaver, der forudsættes
nødvendige for at fremme udviklingen af mobilitetstjenester, herunder tilrå-
dighedsstillelse af transportdata og udvalgte billetter for videresalg gennem
tredjepart uden fortjeneste.
Ministeriet har tilrettet lovforslaget således, at der nu er tilføjet en særskilt §
27 c, hvoraf det fremgår, at overskud kan udbetales til ejerne af Rejsekort &
Rejseplan A/S. Overskuddet knytter sig således ikke nødvendigvis til særskilte
aktiviteter, men kan f.eks. stamme fra både kommerciel anvendelse af rejse-
kort- og rejseplanssystemet samt være genereret af den almindelige drift af
selskabet. Udbetaling af udbytte til ejerne af Rejsekort & Rejseplan A/S følger
således de normale regler for udbetaling af udbytte i selskabsloven, og ejerne
af Rejsekort & Rejseplan A/S træffer derved selv beslutning om udlodning af
udbytte.
DSB og Movia: bemærker, at videreførelsen af den gældende rets § 27, hvormed
Rejseplanen A/S har mulighed for drive kommercielt aktivitet eksemplificeret
ved salg af annoncer, er en aktivitet der i dag kun anvendes i begrænset omfang
på rejseplanens hjemmeside, og at der ikke er planer om at udvide denne akti-
vitet til rejseplanens app, da det er ejernes opfattelse, at det vil forringe bruger-
oplevelsen. Movia: anfører videre, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det
gennem loven fastlægges, at Rejseplanen ikke skal finansieres af indtægter fra
reklame- eller annoncesalg.
Side 16/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0017.png
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet noterer sig, at ejerkredsen ikke har
planer om at udvide denne aktivitet, men ministeriet finder ikke anledning til
ved lov særskilt at indskrænke muligheden for denne kommercielle aktivitet
for selskabet, der samlet set forudsættes drevet ud fra et forretningsmæssigt
grundlag.
Tilslutning til Rejsekort & Rejseplan A/S
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: bakker op om, at
det skal være muligt for private aktører at tilslutte sig rejseplan- og rejsekorts-
systemet, men fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt, at omkostningerne
ved at tilslutte sig systemet ikke bliver en barriere, og at en aftale kan indgås på
fair, ensartede og transparente vilkår. Danske Busvognmænd: noterer sig med
tilfredshed, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler for objektive kriterier for, hvad tredjepart skal efterleve for at opnå til-
slutning til det rejseplan- og rejsekortsystem.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets forventning, at parterne
bag Rejsekort & Rejseplan A/S vil kunne formulere og indgå tilslutningsafta-
ler baseret på rimelige vilkår. Ligeledes er det ministeriets forventning, at
parterne bag selskabet vil have en naturlig interesse i at lade eksterne trans-
portudbydere tilslutte sig systemet, da dette vil gøre selskabets tjenester og
produkter mere attraktivt for brugerne.
Ministeriet er dog enig i, at tilslutningsaftalerne skal ske på rimelige vilkår,
hvorfor transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler for objektive kriterier for, hvad tredjepart skal efterleve for at opnå tilslut-
ning til rejseplan- og rejsekortsystemet i tilfælde af, at parterne bag selskabet
ikke selv formår dette, jf. § 27. stk. 11. Hensigten vil i en sådan situation være
at sikre private aktører rimelige vilkår ved tilslutning til rejseplan- og rejse-
kortsystemet med henblik på at understøtte muligheden for videreudviklingen
mod et fælles digitalt mobilitetssystem, hvor flere private og deleøkonomiske
transportformer tilknyttes. Såfremt bemyndigelsen måtte anvendes, vil mini-
steren desuden anvende denne fleksibelt og under hensyntagen til den faktiske
fremdrift i udviklingen af et samlet rejseplan- og rejsekortssystem.
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: foreslår, at Rej-
sekort & Rejseplan A/S bør pålægges at høre deres forskellige aftaleparter re-
gelmæssigt og særdeleshed i forhold til ændringer, der kan ændre økonomien.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt, at sel-
skaber i al almindelighed holder sine aftaleparter underrettet om eventuelle
større ændringer, herunder ændringer af økonomisk karakter. Ministeriet
finder imidlertid, at dette er et ansvar og en opgave, der påhviler Rejsekort &
Rejseplan A/S og dennes bestyrelse at varetage, hvorfor der med lovforslaget
ikke lægges op til ved lov at fastsætte nærmere regler herfor.
Side 17/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0018.png
Trafikselskaberne i Danmark: foreslår videre, at fjernbusser tilsluttes Rejsepla-
nen og tilbyder betaling med Rejsekort med henblik på øget integration med
øvrig kollektiv trafik og forbedret passagerservice.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i, at tilslutning af private
transporttilbud på rejseplan- og rejsekortssystemet, herunder blandt andre
fjernbus-tilbuddet, vil bidrage til at styrke et samlet mobilitetstilbud. Ministe-
riet skal i den forbindelse bemærke, at lovforslaget netop muliggør dette, så-
fremt transportudbydere måtte have et ønske om at tilslutte sig systemet, jf. §
27, stk. 8.
Passagerpulsen bemærker, at der af hensyn til passagerernes tryghed bør stilles
passende krav til nye aktører, der vil benytte den fælles mobilitetstjeneste, om
rimelige rejseregler, forsikringsforhold, m.v., således at passagererne ikke
kommer i klemme i tilfælde af mistede korrespondancer eller ulykker.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at tilslutning af nye aktører
skal ske med afsæt i rimelige betingelser. Det er ministeriets forventning, at
parterne bag Rejsekort & Rejseplan A/S vil kunne formulere og indgå tilslut-
ningsaftaler baseret på såvel rimelige vilkår for de tilsluttede som rimelige
krav til de tilsluttedes modydelser.
DSB: bemærker, at § 27, stk.7 bør præcisere, at ø-kommuner og jernbanevirk-
somheder, der ønsker at tilslutte sig Rejsekort & Rejseplan A/S, skal have mu-
lighed herfor på samme vilkår som andre tilsluttede trafikvirksomheder.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at tilslutnin-
gen af udmeldte ø-kommuner og jernbaneoperatører, der udfører offentlig
servicekontrakt på kontrakt med staten eller regioner og tilslutningsaftaler,
som Rejsekort & Rejseplan A/S kan indgå med private aktører er to særskilte
bestemmelser i forslaget, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at førstnævn-
te er pålagt opgaver i kraft af en offentlig servicetrafik-kontraktforpligtelse.
Endvidere er det en forudsætning for jernbanevirksomheder, der udfører of-
fentlig servicetrafik på kontrakt med staten eller regioner, at de kan tilsluttes
det elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem for at kunne efterleve kravet
om tilrådighedsstillelse af transportdata i regi af Rejsekort & Rejseplan A/S,
jf. § 27 a, stk. 2. Såfremt parterne i Rejsekort & Rejseplan A/S vil tillægge af-
taleindgåelsen med disse en tilslutningsafgift, må denne højst være omkost-
ningsbaseret, dersom der ellers vil ske en uhensigtsmæssig og indirekte stats-
lig eller regional medfinansiering af Rejsekort & Rejseplan A/S gennem de
offentlige servicekontrakter, der er indgået med disse jernbanevirksomheder.
Til gengæld finder ministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at tilslut-
ningsaftaler med tredjepart kan indgås på forretningsmæssige vilkår, dersom
det står tredjepart frit for, om tredjepart ønsker adgang til at få vist sine
Side 18/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0019.png
transportdata i rejseplan- og rejsekortsystemet. Der lægges derfor med lov-
forslaget op til, at Rejsekort & Rejseplan A/S kan indgå tilslutningsaftaler
med tredjepart mod betaling, jf. § 27, stk. 8.
Videresalg af billetter gennem tredjepart
Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen): bemærker, at det af hensyn til pris-
gennemsigtigheden for passagerne i den kollektive trafik er godt, at lovforslaget
sikrer, at tredjeparts videresalg af billetter til den kollektive trafik ikke må over-
stige prisen i de offentlige salgskanaler. Trafikselskaberne i Danmark: finder
det tilfredsstillende af hensyn til betjeningen af de rejsende, at der ikke skal
betales provision til tredjepart for videresalg af billetter. Metroselskabet I/S:
anfører, at det bør være muligt for et fusioneret selskab at opkræve omkost-
ningsdækning for de udviklingsomkostninger, der er forbundet gøre det muligt
for tredjepart at videresælge billetter. Arriva, Trafikselskaberne i Danmark og
SFMCON: bemærker, at tredjepart bør gives mulighed for at opnå provision
ved videresalg af billetter til den kollektive trafik. SFMCON: bemærker videre,
at tredjepart skal kunne skabe abonnementsløsninger, hvor den enkle billetpris
ikke fremgår. Din Offentlige Transport (DOT): bemærker, at tredjeparts videre-
salg af billetter bør bidrage til, at den kollektive transports service fremstår
tydelig og attraktiv over for de potentielle kunder, så en fremtidig MaaS-
løsning m.v. i videst muligt omfang bidrager til vækst i brugen af den offentlige
transport i DOT’s område.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at formålet med
lovforslagets bestemmelser i § 28, stk. 1
4, om videresalg af de offentlige
trafikvirksomheders billetter gennem tredjepart, er at gøre det muligt for
private aktører at udvikle digitale mobilitetstjenester samtidig med, at de
offentlige trafikvirksomheders billetter vil kunne nå bredere ud, hvorved de
rejsende opnår flere muligheder og brugen af den kollektive trafik kan øges.
Ministeriet finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at tredjeparts ad-
gang til at købe billetter fra offentlige trafikvirksomheder skal ske til en pris,
som modsvarer prisen tilbudt slutkunderne i de offentlige salgskanaler. Dette
for at sikre, at der ikke opstilles uhensigtsmæssige barrierer for tredjeparts
forretningsmodeller, som vil kunne besvære eller umuliggøre etableringen af
private digitale mobilitetstjenester.
Med lovforslaget sikres det dog samtidig, at tredjeparts videresalg af de of-
fentlige trafikvirksomheders billetter ligeledes skal ske til en pris, der ikke må
overstige prisen for billetten solgt i de offentlige salgskanaler. Dette for at
sikre at billetter til den offentlige kollektive trafik ikke sælges til overpris og
derved reducerer incitamentet hos forbrugeren til at benytte den offentligt
kollektive trafik. Lovforslaget forhindrer imidlertid ikke tredjepart i at udby-
de abonnementsløsninger, hvor de offentlige trafikvirksomheders billetter til
den kollektive trafik kan indgå.
Side 19/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0020.png
Metroselskabet I/S: bemærker, at der vil blive opkrævet et kvalitetstillæg for
metroens kunder, når Cityringen åbner. Metroselskabet I/S: foreslår, at det
præciseres, at billetter solgt af tredjepart med gyldighed i de zoner, hvor metro-
en har stationer, som standard skal have gyldighed til metroen, og at kunder,
der ikke ønsker gyldighed til metroen, skal aktivt foretage et fravalg i købssitua-
tionen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer det hensigtsmæssigt, at
kunder, der køber billetter solgt af tredjepart med gyldighed i de zoner, hvor
metroen har stationer, bliver præsenteret for en billet, der har gyldighed til
metroen. Kunder, der ikke ønsker en billet med gyldighed til metroen, skal
kunne vælge metroen fra.
Deling af transportdata
Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik og Arriva: be-
mærker, at det alene er de offentlige aktører, der pålægges at dele transportda-
ta, og foreslår, at også de private aktører skal pålægges at dele transportdata for
at sikre, at potentialet indfries og for at sikre fair konkurrence.
Muligheden for at tværgående digitale mobilitetstjenester også kan opstå i
privat regi, forudsætter blandt andet tilgængelighed af transportdata. Derfor
skal de offentlige trafikvirksomheder stille transportdata til rådighed for
tredjepart, og det skal i den forbindelse være muligt at opstille en række mi-
nimumskrav til sektoren.
Indeværende forslag stiller alene krav til de offentlige trafikselskaber og jern-
banevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt, da lov-
forslaget ikke har til hensigt at pålægge det private erhvervsliv ekstra byrder.
DSB: bemærker, at bemærkningerne til lovforslaget § 27 a, stk. 3, nr. 1 bør spe-
cificeres, hvad der er omfattet af dynamiske transportdata.
Med lovforslagets § 27 a, stk. 3, nr. 1, foreslås det, at transport-, bygnings- og
boligministeren kan fastsætte regler om transportdata, som Rejsekort & Rej-
seplan A/S skal stille vederlagsfrit til rådighed for tredjepart, herunder ud-
valgte dynamiske transportdata.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at bestemmel-
sen alene er tænkt anvendt i det tilfælde, at Rejsekort & Rejseplan A/S ikke af
egen drift stiller relevant statisk og dynamisk transportdata til rådighed for
tredjepart. Såfremt bemyndigelse måtte anvendes, vil ministeren desuden
anvende bemyndigelsen fleksibelt og under hensynstagen til den faktiske
fremdrift i udviklingen af et samlet rejseplan- og rejsekortsystem.
Hensigten med krav om deling af transportdata er at muliggøre, at det priva-
te erhvervsliv også kan udvikle tværgående digitale mobilitetstjenester til
Side 20/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0021.png
gavn for brugerne af kollektiv trafik. Fælles for de såvel statistiske som dy-
namiske transportdata, der påtænkes tilgængeliggjort for tredjepart, er såle-
des, at det er oplysninger, der relaterer sig til de pågældende transporttilbud,
herunder bl.a. i forhold til kapacitet og lokalisering af transportmidler, som
gør det muligt for markedet også at udvikle digitale mobilitetstjenester, hvor
brugeren kan fremsøge, planlægge og betale for den samlede rejse.
Med udvalgte dynamiske transportdata menes dermed realtidsinformationer
om f.eks. forsinkelser, aflysninger og overbliksvisning af afgang- og ankomst-
tidspunkter i realtid. Derudover menes der også dynamisk information om
udstedte og aktive billetter, idet realtidsinformation om disponible pladser i
relevante transportmidler forudsættes nødvendigt at stille til rådighed for, at
tredjepart på sigt også kan videresælge de offentlige trafikvirksomheders
kommercielle billetprodukter.
Dette er præciseret yderligere i lovforslagets bemærkninger.
DSB og Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at det i forhold til § 27 a, stk.
4 bør præciseres, hvad begrebet datastyresystem dækker, herunder om funkti-
onen med validering af billetter nødvendigvis skal være placeret i det fælles
selskab. I den forbindelse bemærker DSB: at der for så vidt angår elektronisk
validering af digitale billetter allerede i dag findes et af DSB udviklet system
hertil, samt at DSB er i proces med at stille systemet til rådighed for de øvrige
trafikselskaber.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at detailregulere videreudviklingen af
de tekniske løsninger bag det fælles rejseplan- og rejsekortsystem, idet det
vurderes, at dette bør drives af parterne i Rejsekort & Rejseplan A/S.
Det er dog Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at det i for-
længelse af, at de kundevendte funktioner og opgaver samles i Rejsekort &
Rejseplan A/S, vil være hensigtsmæssigt, at også de bagvedliggende tekniske
systemer og forudsætninger for at løse opgaverne relateret til selskabet opga-
ver på sigt samles i selskabet.
Den med lovforslagets § 27 a, stk. 4 foreslåede bemyndigelse til transport-,
bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler om videreudvikling af
rejsekort- og rejseplanssystemets eksisterende datasystemer er alene tænkt
anvendt i det tilfælde, at den med lovforslaget forudsætte udvikling af rejse-
plan- og rejsekortsystemet mod forventning ikke sker eller kun sker i et uhen-
sigtsmæssigt lavt tempo. Videre skal det bemærkes, at såfremt bemyndigelsen
måtte anvendes, vil ministeren anvende den fleksibelt og under hensynstagen
til den faktiske fremdrift i udviklingen af et samlet rejseplan- og rejsekortsy-
stem.
Passagerrettigheder
Side 21/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0022.png
Dansk Industri, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Forbrugerrådet
Tænk (Passagerpulsen), Arriva og KL: finder det positivt, at der sikres en ens-
retning af de grundlæggende passagerrettigheder, men opfordrer til, at det bli-
ver gjort obligatorisk for fjernbusoperatørerne at tilslutte sig disse passagerret-
tigheder. Hertil bemærkes det, at dette skaber ulige vilkår for operatører af
fjernbusser og den øvrige offentlige transport, da dette skaber mulighed for, at
operatører kan gøre sig priskonkurrencedygtige ved at tilsidesætte basale pas-
sagerrettigheder.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at fjernbus-
operatørerne agerer på busmarkedet under andre vilkår end den offentlige
servicetrafik, hvorfor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at det er frivilligt
for fjernbusoperatørerne om de vil deltage i mærkningsordningen.
Movia: noterer, at det vil være muligt for de enkelte trafikselskaber at give kun-
derne inden for deres område en bedre stilling, hvor dette måtte ønskes.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at hensigten
er, at de ens grundlæggende rettigheder som udgangspunkt skal være ens på
tværs af selskaberne, men at der er mulighed for, at der lokalt kan fastsættes
bedre rettigheder.
For at understrege udgangspunktet om, at de ens grundlæggende rettigheder
skal være ens på tværs af selskaberne, tilføjes der en bemærkning om dette i
de almindelige og særlige bemærkninger til den foreslåede § 28 c.
Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen): bemærker, at arbejdet med at ensrette
passagerrettigheder bør gå videre ved at etablere regler, der går på tværs af
selskaber og transportformer. Der opfordres derfor til, at der etableres en fælles
rejsetidsgaranti for bus, tog og metro.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ikke for nuværende overvejel-
ser i den retning, men tager opfordringen til efterretning.
Dansk Handicapforening: ser positivt på forslaget om passagerrettigheder og
mener, at disse også skal omfatte buspassagerer med handicap.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at rettighe-
derne forventes udformet, således at alle passagerer som udgangspunkt skal
kunne anvende dem, men tager bemærkningen til efterretning.
Inddrivelse af gæld og fordringer via det offentlige
Arriva og Danske Regioner: støtter den del af forslaget, der omhandler, at for-
dringer som opstår i forbindelse med rejsekortet, lader sig inddrive efter lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Metroselskabet I/S: bemærker, at det er
Side 22/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0023.png
relevant at præcisere, at den hjemmel som offentligt ejede trafikvirksomheder
har til at inddrive kontrolafgifter og gæld efter lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, også gælder for de operatører, som trafikvirksomhederne har kon-
trakt med om udførelse af offentlig service. Rejsekort A/S og Trafikselskaberne
i Danmark: noterer sig, at det fejlagtigt fremgår af lovforslaget, at trafikselska-
ber og Rejsekort A/S ikke anses for omfattet af definitionen” det offentlige” i § 1
i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har tilrettet lovforslaget, således at
alle fordringer, der relaterer sig til udførelse af offentlig servicetrafik, frem-
over inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Øvrige bemærkninger
Movia, Trafikselskaberne i Danmark, KL og Danske Regioner: bemærker, at
der vil være implementeringsomkostninger forbundet med videreudviklingen
af rejseplan- og rejsekortsystemet, og vurderer, at der vil være udviklingsom-
kostninger for et mindre trecifret millionbeløb og driftsomkostninger for et
mindre tocifret millionbeløb. Movia og Trafikselskaberne i Danmark: anfører
samtidig, at der bør foretages en analyse af omfanget af udgifterne til realise-
ring af lovforslaget.
Transport-, Bygning- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at lovforslagets
del om adgang til rejseplan- og rejsekortsystemet samt datadeling og billetvi-
deresalg er som udgangspunkt tænkt som en videreudvikling af rejseplan- og
rejsekortsystemet. Videreudviklingen vurderes at være et naturligt og nød-
vendigt udviklingsskridt i retningen mod at fremtidssikre de eksisterende
funktioner og tjenester i rejsekortet og rejseplanen, samt mod en stadig mere
udbredt anvendelse af disse, samtidig med at der fastholdes en tidssvarende
kvalitet i tilbuddet.
Udviklingen af rejseplanen til at vise stadigt flere transportformer og trans-
portudbydere vil gøre tjenesten endnu mere relevant samtidig med, at det må
forventes at brugen af offentlig kollektiv trafik forhøjes. Udviklingen af inte-
grerede, digitale mobilitetstjenester, der kan etableres som følge af datade-
ling, gør det nemmere for passagererne at finde og foretage den samlede rej-
se, hvilket vil føre til øget brug af den kollektive trafik. Dertil kommer, at bed-
re adgang for tredjepart til at videresælge den offentlige kollektive trafiks
billetter vil indebære, at disse når bredere ud, hvorved brugen af den kollekti-
ve trafik også stiger.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fået foretaget en ekstern ana-
lyse af udviklingspotentialerne ved fremme af digitale mobilitetstjenester i en
dansk kontekst. Analysen har bl.a. dækket internationale erfaringer med digi-
tale mobilitetstjenester, der viser en markant stigning i brugen af offentlig
kollektiv transport. Et pilotprojekt i Finland viste f.eks. en stigning i brugen af
Side 23/24
L 129b - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren
1993158_0024.png
den offentlige kollektive trafik på over 25 pct., mens et lignende pilotprojekt i
Gøteborg viste en stigning i brugen af delebiler og offentlig transport på 50
pct. Den samlede offentlige kollektive trafik i Danmark har årligt billetind-
tægter for ca. 9,5 mia. kr. Ved et konservativt antaget skøn med en stigning
på 5 pct. som følge af øget brug af offentlig kollektiv transport, vil de offentli-
ge trafikvirksomheders øgede billetindtægter således kunne beløbe sig til ca.
475 mio. kr. årligt.
Det vurderes på den baggrund rimeligt at antage, at gevinsterne for trafik-
virksomhederne mere end udligner de omkostninger, der vil være forbundet
med lovforslaget. Dette skal videre ses i lyset af, at grundstrukturen i de digi-
tale løsninger allerede eksisterer i Danmark i dag gennem rejsekortet og rej-
seplanen, herunder grundstrukturen i de bagvedliggende datasystemer, der
med lovforslaget lægges op til på sigt at samles i ét selskab, og som i takt med
den stigende digitalisering af samfundet forudsættes at skulle videreudvikles
som et naturligt led i denne udvikling.
Dertil kommer, at der med forslaget lægges op til, at de offentlige trafikvirk-
somheder kan gennemføre denne udvikling mod øget digitalisering af den
kollektive trafiksektor i fællesskab ved videreudvikling af de eksisterende digi-
tale kanaler
rejseplan og rejsekort - frem for, at de enkelte trafikvirksomhe-
der skulle implementere og vedligeholde hver deres system individuelt. Ved at
samle ressourcerne i ét selskab, hvor de fælles kræfter arbejder på én løsning,
der omhandler den samlede rejse, vil der være besparelser at hente både for
passagerne og for trafikvirksomhederne. Samtidig vil der være økonomiske
gevinster at hente for trafikvirksomhederne ved at samle de udviklingstiltag,
der uanset nærværende lovforslag ville skulle ske i en digitaliseret verden, i én
samlet kanal.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal videre bemærke, at lovforsla-
get ligeledes har været sendt i økonomisk høring, og at den videre afklaring af
de økonomiske forhold ved lovforslaget vil ske i regi af den økonomiske hø-
ring.
Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at lovforslagets afsnit 2.8 om forhol-
det til persondataloven bør ajourføres efter gældende lovgivning. Trafikselska-
berne i Danmark og Rejsekort A/S: bemærker, at det som følge af, at det nye
selskab bliver lovbestemt, bliver muligt at anvende artikel 6, stk. 1 i databeskyt-
telsesforordningen som hjemmel til behandling af personoplysninger, frem for
det nuværende samtykke. Trafikselskaberne i Danmark: anfører videre, at der
derfor ikke bør henvises til ét specifikt hjemmelsgrundlag for behandlingen af
personoplysninger, da det vil kunne bero på den dataansvarliges konkrete vur-
dering i det enkelte tilfælde.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ajourført lovforslagets afsnit
om databeskyttelse af personoplysninger.
Side 24/24