Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 129 Bilag 9, L 129 A Bilag 9, L 129 B Bilag 9
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 129
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den [7. februar 2019]
2. udkast
(politiske bemærkninger fra S)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og jernbaneloven
(Fremme af digitale mobilitetstjenester, forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.)
[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
1. Ændringsforslag
Transport-, bygnings- og boligministeren har stillet 3 æn‐
dringsforslag til lovforslaget, heraf 1 om deling af lovforsla‐
get.
2. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan støtte
lovforslag A med følgende politiske bemærkninger. I for‐
hold til sammenlægningen af Rejsekortet A/S og Rejsepla‐
nen A/S, glæder Socialdemokratiet sig over udsigten til en
samlet digital platform, der kan komme passagererne til go‐
de. I den forbindelse mener Socialdemokratiet, det er vig‐
tigt, at det sikres, at finansieringen af sammenlægningen ik‐
ke kommer til at påvirke kvaliteten af den kollektive trafik
negativt. Derfor mener Socialdemokratiet, at der løbende
skal holdes øje med, om de effektiviseringsgevinster, som
finansieringen beror på, kan realiseres
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan støtte
lovforslag B med følgende politiske bemærkninger. Social‐
demokratiet ønsker, at den kollektive trafik bidrager til at
sikre et Danmark, der hænger bedre sammen. Samtidig øn‐
sker Socialdemokratiet, at helt almindelige danskere har råd
til at benytte den kollektive trafik. Her udgør fjernbusserne
et mere prisvenligt alternativ til toget, og det er glædeligt, at
danskerne med dette lovforslag får et større udbud af fjern‐
busruter gennem forenkling af afstandskravet. Socialdemo‐
kratiet er dog optaget af, at fjernbusserne ikke undergraver
den øvrige kollektive trafik i Danmark. Derfor er det vigtigt,
at der sikres fair konkurrence på markedet for transportydel‐
ser. Socialdemokratiet mener derfor, at man i fremtiden,
skal være opmærksomme på, at fjernbusserne sikrer et bredt
udvalg af afgange, sådan at det ikke ender med, at fjernbus‐
serne kun kører på de tidspunkter, hvor efterspørgslen er
størst. Socialdemokratiet mener også, det er afgørende, at
det sikres, at fjernbusserne overholder den danske lovgiv‐
ning, og ikke sætter den øvrige kollektive trafik under pres
ved at omgås regler og intentioner i den danske lovgivning
på området. For Socialdemokratiet er det på den baggrund
vigtigt, at der sikres et effektivt tilsyn med fjernbusserne,
mens fjernbusselskaberne skal sikre ordentlige løn- og ar‐
bejdsvilkår for de ansatte. Socialdemokratiet opfordrer også
til, at fjernbusselskaberne anvender den frivillige mærk‐
ningsordning for passagerrettigheder, og mener i forlængel‐
se heraf, at fjernbusselskaber skal sikre grundlæggende pas‐
sagerrettigheder. Såfremt at mærkningsordningen ikke er til‐
strækkelig og der opstår problemer i forhold til passagerret‐
tigheder hos fjernbusselskaberne, mener Socialdemokratiet,
at man fra politisk side må drøfte alternative metoder til at
sikre passagerrettigheder hos fjernbusselskaberne.
<Parti/partier>
<>
DokumentId
Journalnummer