L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 129 Bilag 1, L 129 A Bilag 1, L 129 B Bilag 1
Offentligt

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Til

Transport, Bygnings- og Boligministeriet

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 22. november 2018

Sag 19-2018-00799

Dok. 404473/mol_dh

Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger:

I udkastet foreslår

ministeriet bl.a. at sænke afstandskravene og hæve betjeningskravene for

fjernbuskørsel for at skabe de retlige rammer for flere fjernbusruter i Danmark. Ministeriet

skriver i bemærkningerne, at en andel af

de passagerer, der ellers ville have rejst med tog,

fremadrettet forventes at ville benytte sig af fjernbusser.

DH mener derfor, at det er vigtigt at sikre, at fjernbusruterne også kan benyttes af

mennesker med handicap.

Det betyder, at busserne skal være tilgængelige for mennesker med handi

cap, blandt andre

mennesker i kørestol,

og at informationer om

f.eks. busruter og busafgange stilles til

rådighed i tilgængelige formater.

Det er desuden vigtigt at sikre, at man på fjernbusser kan benytte ledsagekortet, der

dokumenterer kortindehaverens behov for at have en ledsager med i offentlig transport

Ved udbud af busruter skal disse indeholde

krav om tilgængelighed for mennesker

med

handicap og leve

DH ser det som positivt, at ministeriet kan fastsætte

regler om rettigheder for passagerer og

en frivillig mærkeordning, og mener, at disse også skal omfatte buspassagerer med

handicap.

Sidst er det også vigtigt at sikre, at det foreslåede samarbejde om rejseplan-

rejsekortsystemet lever op til krav om

tilgængelighed for mennesker med handicap,

jf. lov

om tilgængelighed til offentlige organers websteder og mobilapplikationer

, og ligeledes

medlemsorganisationer: ADHD-

Døv B

SIND

Landsf oreningen f or

psy kisk

sundhed

foreningen

Hals- og Mundhuleopererede

Foreningen Danske

dsf oreningen Autisme

Cy stisk Fibrose Foreningen

Uly kkesPatientForeningen og PolioForeningen

gen af Unge Med

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

tager højde for informationer, der er relevante for mennesker med handicap som f.eks.

tilgængelighed.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica

Løland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail:

[email protected].

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

DK-1220 København K

[email protected], [email protected], [email protected]

23-11-2018

EMN-2017-01397

1242156

Henrik Severin Hansen

Høring af ændring af lov om trafikselskaber

Danske Regioner har den 25. oktober 2018 modtaget ændring af lov om trafikselskaber

i høring.

Danske Regioner har hørt de fem regioner og kan overordnet set tilslutte sig de

visioner om udvikling af rejsekort/rejseplan til en fælles mobil platform og muligheden

for eksternes salg af billetter m.v., der er indeholdt i lovforslaget. Danske Regioner har

derudover en række bemærkninger til de konkrete temaer i lovforslaget.

Det skal bemærkes, at Danske Regioner særskilt har besvaret en økonomisk høring af

lovforslaget. Der tages endvidere forbehold for Danske Regioners drøftelse på

bestyrelsesmødet den 13. december 2018.

Danske Regioners høringssvar er opdelt i følgende 7 hovedpunkter, der følger

lovforslaget:

1. Private virksomheders mulighed for at indgå aftale med et

trafikselskab

Danske Regioner kan tilslutte sig forslaget om, at private virksomheder kan yde

tilskud til nye ruter eller ekstra afgange på eksisterende ruter, da det giver

mulighed for at udvide den eksisterende kollektive trafik, særligt i forhold til større

virksomheders behov. Danske Regioner vil foreslå, at trafikselskabets aftaler skal

godkendes af relevante regioner eller kommuner, fordi det kan have afsmittende

indflydelse på det samlede bussystem.

2. Mulighed for at et trafikselskab kan varetage drift af en

fjernbusterminal

Danske Regioner kan tilslutte sig, at trafikselskaber, efter aftale med en kommune,

kan varetage driften af en fjernbusterminal.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

3. Forenkling af afstandskravet for fjernbusser

Danske Regioner tager til efterretning, at afstandskravet for fjernbusser ændres

for at sikre billig fjernbuskørsel mellem landsdelene. Regeringen foreslår stærke

sanktioner og tilsyn, der forhindrer misbrug af ordningen. Danske Regioner støtter

op om dette og håber, at de konkrete forslag er tilstrækkelige.

Det skal sikres, at de nye regler ikke misbruges til at udføre regional bustrafik.

Derfor vil Danske Regioner anbefale, at afstandskravet tager udgangspunkt i den

direkte afstand mellem start- og slutdestination og ikke medtager eventuel

omvejskørsel.

Lovforslaget har økonomisk negativ betydning for den regionale buskørsel. Dette

er påpeget i den økonomiske høring.

4. Et fælles selskab for rejsekort- og rejseplansystemet

Allerede inden fremsættelse af lovforslaget var der igangsat en proces med at

samle rejsekort og rejseplan i én organisation. Danske Regioner kan kun bakke op

om, at denne proces fortsættes, som foreslået i lovforslaget.

Regeringen har med sit lovforslag sat en række ambitiøse målsætninger for

samling af rejseplan- og rejsekort i en fælles mobiltjeneste

tredjeparts adgang til selskabets tjenester

optimale muligheder for tredjeparts videresalg af billetter

trafikselskaberne skal vederlagsfrit stille data til rådighed for tredjepart.

Danske Regioner kan tilslutte sig disse ambitiøse målsætninger, men skal gøre

opmærksom på, at de ligger uden for de økonomiske rammer, regionerne har til

rådighed for videreudvikling af rejsekort og rejseplan. Dette er påpeget i det

økonomiske høringssvar.

Regionerne har, via bestyrelsesrepræsentation og tilskud til trafikselskaberne,

bidraget til og medfinansieret udviklingen af rejsekortet og rejseplanen.

Produkterne er i dag succesfulde, og regionerne har en klar interesse i at

videreudvikle disse, så de tilpasses fremtidens krav om at understøtte en forbedret

samlet mobilitet.

En analyse bør afdække omfanget af og udgifter ved regeringens ønsker. På den

baggrund kan der indgås en aftale mellem staten, Danske Regioner og KL, således

at den nye bestyrelse for rejsekort/rejseplan kan løse udviklingsopgaven med

dette udgangspunkt.

Reelt set er det staten, regionerne og kommunerne, der finansierer

rejsekort/rejseplan, og disse parter har alle en legitim interesse i at sikre fremdrift

og udvikling, der sikrer borgerne en god mobilitet. Det nye selskab vil blive et

centralt omdrejningspunkt for nye mobilitetsløsninger og er derfor helt centralt i

relation til regionernes mobilitetsstrategier. På den baggrund vil Danske Regioner

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

foreslå, at den nye bestyrelse udvides med direkte repræsentation ikke kun fra

staten, men at Danske Regioner og KL tilbydes at gå ind i bestyrelsen.

5. Ensretning af buspassagerrettigheder og mærkningsordning

Danske Regioner har ingen bemærkninger til regeringens ønske om at ensrette

trafikselskabernes passagerrettigheder til et fælles grundniveau.

6. Rejsekortfordringer

Danske Regioner ser med tilfredshed på at rejsekortfordringer ligestilles med

andre af trafikselskabernes fordringer, således at de fremover kan inddrives efter

lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

7. Andre bemærkninger

Lovforslaget indeholder en lang række bemyndigelser til ministeren. Da Danske

Regioner af naturlige årsager ikke kender det eventuelle fremtidige indhold, vil

Danske Regioner tage et generelt forbehold overfor disse bemyndigelser, både

indholdsmæssigt og økonomisk.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Den 22. november 2018

Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

[email protected]

Høringssvar vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om

trafikselskaber (Fremme af digitale mobilitetsløsninger, forenkling af

afstandskrav til fjernbusser m.v.)

DI Transport og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT) har modtaget

ovennævnte lovforslag i høring og har på den baggrund følgende bemærkninger:

Den kollektive trafik udfylder en vigtig del af det samlede transportsystem i Danmark.

Dansk Industri offentliggjorde i 2017 en analyse som viste, at der er god økonomi i at sørge

for, at den kollektive trafik er en attraktiv transportform. Hvis 10 pct. af passagererne

vælger bilen i stedet, vil det koste samfundet 756 mio. kr. årligt. Skønt det vil være muligt

at spare på de offentlige udgifter til bus- og togdriften, vil det være en samfundsøkonomisk

dårlig prioritering, da endnu flere vil spilde timer ved at holde i kø på de danske veje.

Derfor skal der tages de rette initiativer for at sikre, at vi i fremtiden har en attraktiv

kollektiv trafik i Danmark. I den sammenhæng er der både gode og bekymrende takter i

lovforslaget.

Vi er positive over for forslagets overordnede fokus på passagererne og deres behov for et

sammenhængende og fleksibelt kollektivt mobilitetstilbud.

Der bør være fokus på at skabe fair konkurrence, som understøtter god sammenhæng i

den kollektive trafik. I takt med at antallet af fjernbusser øges, øges også behovet for at

skabe ordnede forhold i relation til passagererne og branchen som helhed. Busserne må

ventes at søge til de centralt beliggende stationer og byområder, som tilfældet er i dag,

hvor der ofte er ingen eller begrænset plads. Vi vil derfor opfordre ministeriet til i

samarbejde med de relevante kommuner og trafikselskaber at arbejde for, at der etableres

de nødvendige terminalfunktioner, som kan understøtte gode skiftemuligheder.

Enklere og lavere afstandskrav for fjernbusser

Forslaget lægger op til at ændre kravet til fjernbusserne om krydsning af to

trafikselskabsgrænser til en kilometergrænse, hvilket er forståeligt. Om afstandskravet på



L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

75 km er den rette afstand, er imidlertid svært at vurdere ud fra det eksisterende

analysemateriale. Analysen fra Incentive har f.eks. ikke vurderet betydningen af

pendlernes rejsemønstre, og det er derfor ikke tydeligt, hvilken effekt det vil have for den

offentlige servicetrafik rundt om i landet.

Derfor opfordrer vi ministeriet til at få gennemført en analyse af alle konsekvenserne ved

at ændre afstandskravet, inden der træffes en endelig beslutning, da ændringen vil få

markante konsekvenser for den øvrige kollektive trafik og for den samlede mobilitet.

Det er vigtigt, at et øget fjernbusudbud bliver en del af et sammenhængende kollektiv

trafiksystem, og at det ikke udhuler den offentlige servicetrafik ved at reducere

indtægterne på de mest profitable ruter.

Vi vil desuden opfordre til, at der i lighed med reglerne på jernbaneområdet bliver

mulighed for at få en prøvning af fjernbusruters eventuelle skadesvirkning på den

offentlige servicetrafiks økonomi.

I lovforslaget lægges op til at indføre et forbedret tilsyns-, kontrol- og sanktionsgrundlag,

som skal sikre lige markeds- og brugervilkår for operatører og passagerer. Vi er helt enige

i, at det vil være nødvendigt, og opfordrer til, at der afsættes ressourcer til at gennemføre

tilsyn herunder specifikt ang. skatter, afgifter og ulovlig afstigning af passagerer før den

fastsatte kilometergrænse.

Privat medfinansiering af busser til erhvervsområder

I 2018 offentliggjorde vi en analyse, som viste, at store erhvervsområder rundt om i

Danmark ikke er betjent af kollektiv trafik eller kun har ringe betjening. Det har betydning

for medarbejdernes transportvaner og for virksomhedernes muligheder for at kunne

rekruttere de relevante medarbejdere.

Derfor tager vi positivt i mod forslaget om, at virksomheder fremover skal kunne indgå

aftale med det regionale trafikselskab om at stå for kørsel mod betaling, f.eks. hvis en rute

skal forlænges eller der er behov for hyppig frekvens på bestemte tidspunkter. Det er dog

vigtigt, at forslaget ikke bliver opfattet som en sparemulighed i kommuner og regioner,

men i stedet som en chance for at etablere en betjening, som ellers ikke ville være mulig.

Rejsekort & Rejseplan

Vi er positive over for sammenlægningen af Rejseplanen A/S og Rejsekort A/S, så længe

sigtet er øget effektivisering, bedre sammenhæng mellem de ydelser som leveres og øget

kvalitet til gavn for passagerne. En sammenlægning vil forhåbentlig kunne give bedre

mulighed for at integrere de store mængder af data fra både rejsekort og rejseplan og give

mulighed for flere innovative løsninger fra offentlige og private operatører.

Det er positivt, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, ved at gå ind i den nye

bestyrelse for Rejsekort

Rejseplan A/S, påtager sig et medansvar for, at der er

sammenhæng mellem rejsekort og rejseplan samt for innovation og udvikling inden for

den kollektive trafik. Der er i høj grad behov for at se den kollektiv trafik som et samlet

system og ikke kun et system for enten busser eller for tog. Analyser af data på tværs af

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

rejseplanen og rejsekortet vil kunne bidrage til en bedre planlægning af den kollektive

trafik og forhåbentlig bidrage til at kunne forudse spidsbelastninger og andre problemer.

Det nye selskab Rejsekort & Rejseplan A/S bør pålægges at høre deres forskellige

aftaleparter regelmæssigt og særdeleshed i forhold til ændringer, der kan påvirke

økonomien.

Som supplement til samarbejdet mellem Rejsekort & Rejseplan A/S og deres aftaleparter

vil vi opfordre til, at der også etableres en tæt og systematisk forbindelse til relevante

organisationer, brugergrupper, private operatører og andre virksomheder, som arbejder

inden for den kollektiv trafik. Aktørerne kan samles f.eks. i et dialogforum med det formål

at sikre gensidig vidensdeling om initiativer, der fremmer den kollektive trafik, innovative

løsninger samt status og forventningsafstemning på igangsatte initiativer. Et dialogforum

kan også have til formål at få aktørerne til at arbejde i samme retning med initiativer, der

understøtter hinanden, og hvor der tages fælles ansvar for at gøre den kollektive trafik så

attraktiv som muligt.

Det er til gavn for kunderne, hvis rejseplanen og rejsekortet kan anvendes i mange

forskellige sammenhænge og på tværs af flere forskellige transportformer. Derfor bakker

vi op om, at det fortsat skal være muligt for private aktører at tilslutte sig rejseplan- og

rejsekortsystemet. Det er imidlertid vigtigt, at omkostningerne ved at tilslutte sig systemet

ikke bliver en barriere, og at en aftale kan indgås på fair, ensartede og transparente vilkår.

Flere nye digitale mobilitetstjenester:

Vi finder det positivt, at der søges at leve op til det europæiske ITS-direktiv krav om deling

af data. For at sikre at potentialet kan indfries og for at sikre en fair konkurrence, anbefaler

vi, at de private aktører også pålægges at dele transportdata. Kravet om gensidig

datadeling vil kunne pålægges aftaleparter gennem kontrakter med Rejseplan & Rejsekort

A/S. Erfaringsmæssigt er der risiko for, at der skabes 'black-box' løsninger, hvilket her vil

være til ugunst for passagererne og ønsket om bedre sammenhæng i den kollektive trafik.

Videresalg af billetter bør endvidere overvejes at være gensidigt muligt, således at private

aktører på samme måde som de offentlige pålægges, at deres billetter skal kunne

videresælges via tredjepart.

Fælles buspassagerrettigheder:

Vi finder det positivt, at der sikres en ensretning med grundlæggende passagerrettigheder,

så man som passager i den lokale og regionale bustrafik kun skal orientere sig i ét sæt

rettigheder, lige meget hvor man rejser.

Vi vil opfordre til, at det gøres obligatorisk for fjernbusoperatørerne at tilslutte sig de

grundlæggende passagerrettigheder på lige fod med de regionale trafikselskaber, hvis de

ønsker tilladelse til at køre fjernbustrafik i Danmark. Det vil understøtte, at fjernbusserne

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

er en del af den sammenhængende trafik i Danmark, hvor kunderne tilbydes ensartede

passagerrettigheder.

Vi bidrager naturligvis gerne til den videre proces.

Med venlig hilsen

Lise Bjørg Pedersen

Sekretariatsleder

DKT

Per Henriksen

Chefkonsulent

DI Transport

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

1/1

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

26. november 2018

Høringssvar fra DOT Din Offentlige Transport I/S til høring over ud-

kast til lov om ændring af lov om trafikselskaber

DOT er blevet opmærksom på høring udsendt af Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeriet den 25. oktober 2018.

DOT bemærker indledningsvist, at passagererne i den offentlige transport på

Sjælland nyder godt af et veludviklet kollektivt transportsystem i hele den sjæl-

landske geografi. Det er centralt at bevare denne attraktivitet, da samtransport er

det væsentligste middel mod den stigende trængselsudfordring og deraf følgen-

de tab af produktivitet og vækst i samfundet.

Den offentlige transport er i disse år under udvikling med henblik på at gøre den

endnu mere attraktiv som mobilitetsform. Der gennemføres betydelige investe-

ringer i infrastruktur, og parterne i DOT gør derfor også en stor fælles indsats for

at understøtte investeringerne ved at sikre ensartet og gennemskueligt billetud-

bud, passagerinformation og markedsføring. Denne skal bidrage til at gøre of-

fentlig transport enkel og tilgængelig for passagererne og dermed styrke den

kollektive transports konkurrencekraft over for privatbilismen.

I forlængelse af dette arbejde finder DOT det derfor vigtigt, at 3. parters adgang til

at sælge billetter og services og til at gøre brug af data bidrager til, at den kollekti-

ve transports service fremstår tydelig og attraktiv over for de potentielle kunder, så

en fremtidig MaaS-løsning m.v. i videst muligt omfang bidrager til vækst i brugen

af den offentlige transport i DOTs område.

Set i lyset af DOTs formål om at gøre det enkelt at være passager i den offentli-

ge transport, vil DOT sætte pris på at være høringspart i fremtidige høringer på

dette område.

Med venlig hilsen

Rune Jon Jensen

Sekretariatschef

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

 











 



�½

 































 �½









  

�½

 



 











 

 







L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren













 �½







  

















 











�½







 









 

�½

�½





 





�½

�½ 





L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren



   







 







�½�½



�½

   





   



�½



 �½





�½













�½





L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

MS-X-TPS-LOV-0058/EJL

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Høring af udkast til lov om ændring af lov om trafikselskaber

Hovedstadens Letbane ser frem til implementeringen af lovforslagets vision for

mobilitetsmarkedet, herunder særligt i forhold til at skabe bedre digitale

mobilitetstjenester for passagererne i den kollektive transport.

Hovedstadens Letbane har alene den bemærkning, at når letbanen åbner for drift

med passager, skal der tages stilling til, hvilken position selskabet får i relation til

Rejsekort og Rejseplan A/S.

Hovedstadens

Letbane

Metrovej 5

DK-2300 København S

dinletbane.dk

+45 3311 1700

[email protected]

2018-11-22

Med venlig hilsen

Jesper Overgaard

1/1

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

NOTAT

Høring - Lov om trafikselskaber

KL takker for lejligheden til at kommentere udkast til lov om ændring af lov

om trafikselskaber.

KL deler ministerens opfattelse, at et sammenhængende transportsystem er

afgørende for en velfungerende kollektiv trafikinfrastruktur og for mobiliteten

i samfundet. KL hilser derfor også velkommen, at nye digitale muligheder

inddrages i disse bestræbelser og ønsket om at gøre kollektiv transport end-

nu mere positiv for brugerne.

Det samme gælder ønsket om at inddrage private virksomheder for at skabe

et mere varieret og robust transportsystem.

Generelt er KL enig i målene med de foreslåede ændringer af lov om trafik-

selskaber, men enkelte af midlerne til at nå målene savner begrundelse.

Særlig savnes seriøs begrundelse for krav om statslig deltagelse i et fælles

aktieselskab for rejsekort- og rejseplansystemet. KL kan frygte, at ønskerne

om at forcere udviklingen af fælles løsninger, kan sætte denne udvikling

tilbage. KL forventer derfor en forhandling med ministeriet om udformning og

kommissorium for selskabets opgaver, finansiering og bestyrelsessammen-

sætning samt repræsentation i bestyrelsen, såfremt Rejsekort og Rejseplan

A/S etableres.

Detaljerede bemærkninger

KL ser det positivt, at det gøres mere enkelt for private virksomheder, at

bidrage til kollektiv transport af deres medarbejdere, og at trafikselskaber

kan varetage driften af terminaler for fjernbusser fra kommunerne. Dog kan

selskabsregler og momsbestemmelser gøre initiativet unødig dyrere. KL

deltager gerne i en afklaring af bl.a. spørgsmål om moms.

Dato: 22. november 2018

Sags ID: SAG-2018-04042

Dok. ID: 2672292

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3012

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

Fjernbuskørsel

For fjernbuskørsel foreslås en mere enkel definition med minimum 75 km,

med mindre man forhandler med berørte trafikselskaber og ø-kommuner.

Det kan også være aktuelt for kommuner i visse tilfælde at kunne tilbyde

borgere bustransport med en fjernrute. Denne mulighed ønskes derfor indfø-

jet i loven.

KL vil de kommende år være opmærksom på, om privat drevne fjernbusser

blot erstatter de mere indtægtsgivende offentlige fjernbusruter, så offentligt

ejede trafikselskaber ikke får de indtægter, som gør betjening af mindre ren-

table ruter mulig.

Rejsekort & Rejseplan A/S

Rejseplanen og Rejsekort er begge i gang med spændende udviklingsopga-

ver, og med Min Rejseplan tages næste store skridt i retning af et varieret og

robust transporttilbud for brugerne. Den udvikling skal opmuntres, og det

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

NOTAT

bliver endnu bedre, jo mere private udbydere af bus, taxa, delebiler og priva-

te Kør Med-ordninger kobles til Rejseplanen og Rejsekort. Alle deler for-

mentlig ønsket om at gøre det mest mulig gennemskueligt for brugerne at

benytte offentlige og private trafiktilbud.

Men midlet, en statslig repræsentant i et forenet

Rejsekort & Rejseplan A/S

savner en mere udtømmende begrundelse end "staten kan med en plads i

bestyrelsen bidrage til at sikre de offentlige trafikselskabers fokus på udvik-

lingen henimod

åbne for flere, nye kollektive transportudbydere tilsluttes det fælles rejse-

plan- og rejsekortsystem. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan med

sin bestyrelsespost blandt andet bidrage med en helhedsorienteret tilgang,

der understøtter langsigtede og overordnede visioner for transportsektoren".

Desuden nævnes, at staten kan bidrage med viden om Persondataforord-

ningen og det samlede aktieselskab pålægges at aflevere en implemente-

ringsplan hvert år til ministeriet.

KL finder, at kommunale politikere og ansatte i kommuner og trafikselskaber

har vist de nødvendige kompetencer til opgaverne. Ønsker staten at deltage

i bestyrelsesarbejdet må det begrundes langt stærkere.

KL ønsker, at den fremdrift, der de seneste år har været i udvikling af mere

gennemsigtige rejsemuligheder og priser anerkendes. Ønsker staten at gen-

nemsætte sit ønske om statslig repræsentation i A/S bestyrelsen, forventer

KL en forhandling om udformning og kommissorium for selskabets opgaver,

finansiering og sammensætning af bestyrelse, samt repræsentation i besty-

relsen, såfremt Rejsekort og Rejseplan A/S etableres med statslig deltagel-

se.

Rettigheder for buspassagerer

KL kan tilslutte sig lovforslagets bestræbelser på at sikre buspassagerer

mere klare regler for kompensation. Reglerne bør gælde for buspassagerer i

både offentlige og private busser.

Dato: 22. november 2018

Sags ID: SAG-2018-04042

Dok. ID: 2672292

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3012

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

KL har afgivet økonomisk høringssvar 12. november 2018 og ser frem til

forhandling af eventuelle meropgavers økonomiske konsekvenser.

KL tager forbehold for politisk behandling af forslaget til lov om trafikselska-

ber.

Tom Elmer Christensen

Specialkonsulent

KL/Teknik og Miljø

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

MS-X-TPS-LOV-0052/UNI

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Høring af udkast til lov om ændring af lov om trafikselskaber

Med den øgede digitalisering og brug af eksempelvis smartphones er der et solidt

grundlag for at udvikle intelligente løsninger, der kan bidrage til at øge mobilitets-

mulighederne og individualiseret service til danskerne og landets gæster. Metro-

selskabet støtter denne udvikling og finder bl.a., at en sammenlægning af Rejseplan

A/S og Rejsekort A/S vil understøtte udviklingen af bedre digitale mobilitets-

løsninger, styrke flowet mellem rejsesøgning og billetkøb for kunden samt sikre et

bedre fokus på effektiv drift.

Metroselskabet har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:

Af bemærkningerne til loven fremgår en række formål for et fusioneret selskab.

Disse formål fremstår ikke udtømmende, hvilket Metroselskabet finder fornuftigt,

da der over tid bør være rum for, at selskabets formål kan udvikles i takt med den

teknologiske og digitale udvikling. Dog finder Metroselskabet, at det vil være

hensigtsmæssigt, at det ligeledes fremgår af loven, at selskabets formål er at drive

et billetsystem for trafikvirksomhederne, samt at dette skal ske på et forretnings-

mæssigt grundlag.

Når Cityringen åbner, vil der blive opkrævet et kvalitetstillæg for metroens kunder

vigtigt, at det præciseres, at billetter solgt af såkaldt tredjepart med gyldighed i de

zoner, hvor metroen har stationer, som standard skal have gyldighed til metroen.

Kunder, der ikke ønsker gyldighed til metroen, skal aktivt foretage et fravalg i købs-

situationen.

Metroselskabet vurderer, at en vederlagsfri adgang til trafikvirksomhedernes trafik-

data og adgang for tredjepart til at videresælge billetter kan medvirke til at udbrede

brugen af kollektiv transport, hvorfor selskabet er positiv overfor forslaget. I den

sammenhæng skal det dog understreges, at der kan være udviklingsomkostninger

for et fusioneret selskab knyttet til levering af sådanne services. Det bør derfor

være muligt for et fusioneret selskab at opkræve omkostningsdækning for de even-

tuelle udviklingsaktiviteter, der for eksempel måtte være ved at tilpasse data-

systemerne til brug for tredjepart, således at det fusionerede selskab (og dermed

indirekte kunderne i kollektiv transport) ikke pålægges øgede udgifter til betjening

af tredjepart.

Metroselskabet I/S

Metrovej 5

DK-2300 København S

m.dk

+45 3311 1700

[email protected]

2018-11-23

1/2

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

MS-X-TPS-LOV-0052/UNI

Metroselskabet noterer, at der lægges op til forbedrede muligheder for at inddrive

fordringer vedr. rejsekort. Det er relevant at præcisere, at den hjemmel, som

offentligt ejede trafikvirksomheder har til at inddrive kontrolafgifter og ekspedi-

tionsgebyrer efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, også kan finde

anvendelse for den eller de operatører, som trafikvirksomhederne har kontrakt

med om udførelse af offentlig service. Dette er for eksempel relevant for Metrosel-

skabet, der i lovgivningen er forpligtet til at udlicitere metroens drift og vedligehold.

Med venlig hilsen

Jesper Overgaard

Chef for Analyser og Passagerøkonomi

2/2

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K.

Dokumentnummer

556971

Dato

22.11.2018

Sagsbehandler:

MLL

CVR nr:

29 89 65 69

EAN nr:

5798000016798

Movias høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber

Movia fremsender hermed bemærkninger til udkast til Forslag til lov om ændring af lov om trafiksel-

skaber.

Movia ser forslaget om at etablere et fælles selskab for rejsekort- og rejseplansystemet som lovforsla-

gets centrale og mest vidtgående element. Forslaget ligger, som det også antydes i bemærkningerne,

i tråd med trafikvirksomhedernes allerede igangværende arbejde med at samle aktiviteterne i Rejse-

kort, Rejseplanen og Bus &Tog i et selskab under én fælles ledelse. Movia er enig i, at der i forslaget

ligger et stort potentiale for den videre udvikling af tilgængeligheden af den offentlige transport til gavn

for både passagerer og trafikvirksomheder. Den offentlige transport vil dermed bedre kunne bidrage til

at håndtere den forventede store trafikvækst i de kommende år.

Rejsekortet og Rejseplanen er to unikke landsdækkende digitale løsninger. 32 pct. af befolkningen på

over 11 år har på landsplan i dag et rejsekort, og 66 pct. er tilfredse med løsningen. Ser man på Sjæl-

land alene har 51 pct. af befolkningen over 11 år et rejsekort. Rejseplanen er downloadet over 3,7

mio. gange, og har over 1 mio. opslag pr. dag. Trafikselskaberne på Sjælland, hvor 70 pct. af den

kollektive transport afvikles, satser i vores fælles paraplyorganisation DOT på Rejsekortet, som den

bærende rejsehjemmel, og på Rejseplanen, som den bærende platform for trafikinformation.

Gennemførelsen af de store reformer af priserne i den kollektive transport i Østdanmark fra januar

2017 og i Vestdanmark fra marts 2018 har haft rejsekortet som centralt omdrejningspunkt. Movia bru-

ger allerede rejsekortdata aktivt til at tilrettelægge erstatningskørsel ved større infrastrukturarbejder,

som f.eks. sporarbejder på Frederikssundsbanen, og vi forventer også at gøre det i forbindelse med

anlæggelsen af den kommende letbane i Ring 3. De større infrastrukturarbejder vil præge den kollekti-

ve transport de næste 5-10 år. Gode data er sammen med god sammenhængende planlægning afgø-

rende for at reducere generne for passagerer og trafikanter i øvrigt, mens anlægsarbejderne pågår.

Det er således to offentlige digitale succeser, som udgør rygraden i den digitale infrastruktur i den

kollektive transport i hele Danmark, der med lovforslaget lægges sammen i et selskab med henblik på,

at de to løsninger på sigt også kan smelte sammen til en fælles it-løsning. I den proces er det afgø-

rende, at driftsstabilitet, forsyningssikkerhed og ansvaret for kundeløftet til forbrugerne af den kollekti-

ve transport tilgodeses i forbindelse med den teknologiudvikling, der også vil være behov for.

Med lovforslaget gøres det obligatorisk for kollektiv trafikvirksomhederne i sektoren at være en del af

systemet, og Rejsekort

Trafikselskabet Movia

, Gammel Køge Landevej 3, DK 2500 Valby, +45 36 13 14 00,

[email protected],

moviatrafik.dk

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det betyder, at det fælles selskab derfor i realiteten er et public service data-infrastrukturselskab, der

på grundlag af statsligt fastsatte rammer skal stille ydelser til rådighed for private parter på et ikke-

diskriminerende grundlag. Alt med henblik på at øge serviceudbuddet i markedet over for borgerne.

Hermed ændrer selskabet grundlæggende karakter i forhold til Rejsekortets og Rejseplanens nuvæ-

rende roller som leverandører af kommercielle støttefunktioner, som parterne kan vælge at løse på

anden vis end via de to selskaber. Movia finder, at dette skift med fordel kan præciseres i lovforslaget.

Det kalder samtidig på, at det kunne være hensigtsmæssigt, at lovforslaget angiver en samlet for-

målsbeskrivelse for det nye selskab, som også Trafikselskaberne i Danmark, TiD, bemærker i deres

høringssvar.

Movia konstaterer, at det nye selskab med den skitserede forretningsplan forventes at inddrage stra-

tegiske samfundshensyn, som vil kunne ligge ud over, hvad der forretningsmæssigt ligger til grund for

driften af den offentlige servicetrafik. Det finder Movia er positivt, da trafikselskaberne som led i den

generelle digitalisering af servicen i den offentlige sektor, også er optaget af at styrke den kollektive

transport med god sammenhæng mellem kollektive og individuelle transportformer i multimodale

transportløsning, der både vil kunne bidrage til at øge serviceniveauet der, hvor der ikke er megen

service i forvejen, og reducere trængsel ind mod de større byer.

Den samlede digitalisering af den offentlige sektor er imidlertid et fælles kommunalt, regionalt og stats-

ligt anliggende, og Movia foreslår derfor, at de overordnede samfundsmæssige hensyn fastlægges i et

samspil mellem selskabet, kommuner, regioner og staten jf. ovenstående bemærkning om en samlet

formålsbeskrivelse.

Heri bør tages højde for de afgørende drifts- og kerneopgaver, der skal til for at sikre en velfungerende

kollektiv transport, og derfor skal videreføres af det samlede nye selskab, og hvad karakteren er af de

nye opgaver vedrørende udvikling og drift af multimodale løsninger og data-deling. Der kan med fordel

hentes inspiration fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der ledes i samarbejde mellem de

relevante ministerier, KL og Danske Regioner, f.eks. om udviklingen af NemID.

Tilsvarende bemærkes, at udvikling af nye tekniske løsninger er særdeles omkostningstunge, hvorfor

det er centralt, at der er klarhed om både mål og omkostninger, når der igangsættes offentlige IT-

udviklingsopgaver.

Movia bemærker i den forbindelse, at lovforslaget ikke er videre specifikt, hvad angår finansieringen af

de betydelige udviklingsomkostninger og afledte driftsomkostninger, der følger af ambitionen om at

integrere Rejsekortets og Rejseplanens funktioner og videreudvikle systemet til også at kunne håndte-

re tredjeparter. Det bemærkes i den sammenhæng, at der internationalt endnu ikke er udviklet en

sådan samlet MaaS-løsning, som har kunne finde et tilstrækkeligt bæredygtigt kommercielt grundlag,

herunder idet der ikke har været en tilstrækkelig brugertilslutning.

Movia noterer, at det i det sammenfattede skema i afsnit 9 angives, at der vil være implementerings-

omkostninger for de offentlige trafikvirksomheder i forbindelse med videreudviklingen af rejseplan- og

rejsekortsystemets datastyresystemer. Movia er enig i vurderingerne fra TiD, Danske Regioner og KL,

hvori der redegøres for, at der vil være betydelige udviklingsomkostninger (et mindre trecifret million-

beløb) samt driftsomkostninger (et mindre tocifret millionbeløb pr. år) ved at samle og åbne funktio-

nerne, og at trafikvirksomhederne ikke har de krævede midler. Movia støtter tillige TiDs opfordring til at

iværksætte en analyse, som nærmere afdækker omfanget af og udgifter til realisering af lovforslagets

ambitioner.

Side 2 / 3

Trafikselskabet Movia

, Gammel Køge Landevej 3, DK 2500 Valby, +45 36 13 14 00,

[email protected],

moviatrafik.dk

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslagets øvrige dele

Movia finder, at behovet for, at private virksomheder skal kunne yde tilskud til nye ruter eller ekstra

afgange på eksisterende ruter, også kan være til stede for ikke-private virksomheder, som derfor bør

have lignende mulighed for at tilkøbe offentlig servicetrafik.

Vedrørende liberalisering af regler for fjernbusser henviser Movia til høringssvaret fra TiD.

Movia finder det positivt, at lovforslaget lægger op til, at ejerne selv fastlægger sammensætningen af

bestyrelsen, men bemærker samtidig det usædvanlige forhold, at ministeren de facto får vetoret i for-

hold til udpegning af bestyrelsens formand uden i øvrigt selv at være medejer af selskabet.

Andre forhold

Movia opfordrer til at præcisere en hjemmel til, at trafikselskaber kan indgå aftale med kommuner om

at varetage mindre opgaver mod betaling, herunder udstedelse og optankning af Rejsekort til gavn for

blandt andet digitalt svage borgere. I mange dele af Movias område kan der forventes behov for at

etablere nye muligheder for at servicere kunder i den kollektive transport, f.eks. med optankning på

deres rejsekort, svarende til det nogle salgssteder tilbyder kunderne efter aftale med f.eks. Movia.

Movia støtter, at der udarbejdes fælles minimumsbuspassagerrettigheder og bemærker, at et sådant

harmoniseringsarbejde mellem trafikselskaberne pågår med forventet færdiggørelse i januar 2019.

Reglerne vil sikre, at kunderne i den kollektive bustransport i hele Danmark får ens minimumsstandar-

der og dermed får klarhed over, hvad de som minimum har ret til ved større forsinkelser eller udebli-

velser. Det betyder, at alle buskunder som minimum vil have mulighed for at få kompenseret udgifter

til en taxi til nærmeste stoppested på 300 kr. ved forsinkelser på over 20 minutter. Samtidig vil det

være muligt for de enkelte trafikselskaber at give kunderne inden for deres område en bedre stilling,

hvor dette måtte ønskes.

Movia skal endelig bemærke, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det gennem loven fastlægges, at

Rejseplanen ikke skal finansieres af indtægter fra reklamesalg. Dels undgås konkurrence med andre

private rejseplanlæggere. Dels er den faktiske indtægt allerede i dag meget begrænset, fordi trafiksel-

skaberne har besluttet, at trafikinformation og ikke f.eks. reklamer - bør være i fokus i forbindelse

med kundernes brug af rejseplanens app.

Venlig hilsen

Camilla Struckmann

Side 3 / 3

Trafikselskabet Movia

, Gammel Køge Landevej 3, DK 2500 Valby, +45 36 13 14 00,

[email protected],

moviatrafik.dk

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

22-11-2018

Dok. 182117

Høringssvar om lov om ændring af lov om ændring af lov om trafikselskaber

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk har modtaget høringen angående lov om ændring

af lov om trafikselskaber og har følgende kommentarerer.

Generelle kommentarer

Passagerpulsen i Forbrugerrådet Tænk bakker op om de overordnede intentioner i lovforsla-

get, når det drejer sig om flere valgmuligheder for passagererne i den kollektive transport og

øget mobilitet via bedre digitale mobilitetstjenester.

11,2 om adgang for alle til sikre, tilgængelige og bære-

I de kommende år

dygtige transportsystemer et vigtigt pejlemærke for udviklingen af den kollektive transport

og infrastrukturen generelt. Lovforslaget styrker på flere punkter muligheden for at opfylde

målet, blandt andet via bedre rammer for multimodale rejser, der kan styrke mobiliteten i

bl.a. landområder. Det er vigtigt, at der i udformningen og implementeringen af lovforslaget

er fokus også at tænke særlige behov hos sårbare befolkningsgrupper såsom børn og perso-

ner med handicap ind i udviklingen, så flest mulige passagerer får gavn af de nye løsninger.

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk lægger generelt vægt på, at fælles, sammenhæn-

gende planlægnings- og billettjenester følges op af sammenhæng i køreplaner, adgangsfacili-

teter, stationer og stoppesteder og rejseregler. Særligt lægger vi vægt på, at der udvikles gode

passagerrettigheder på tværs af transportformer, der gør det trygt og gennemskueligt at be-

nytte de multimodale værktøjer, og som blandt andet sikrer kompensation og/eller erstat-

ningskørsel, hvis en korrespondance svigter.

Et andet overordnet fokuspunkt er retten til datasikkerhed og privatliv, når passageren afgi-

ver flere og flere data om rejsemønstre og betalingsmidler til flere forskellige aktører.

Endelig lægger vi vægt på, at transportsystemet er overskueligt for passagererne, også når

der kommer flere aktører på banen, f.eks. når det drejer sig om at finde den billigste billet

eller få kontakt til kundeservice.

Private virksomheders mulighed for at yde tilskud til trafikselskab for at få nye afgange

eller ekstra ruter

Den kollektive transport bør tilrettelægges, så den kommer flest mulige passagerer til gavn

og bidrager bredt til mobiliteten på tværs af geografi og særlige behov. Tilgængeligheden til

transport bør i udgangspunktet ikke være afhængig af enkelte virksomheders mulighed for at

betale til ekstra ruter. I nogle tilfælde kan det dog give mening, at en virksomhed bidrager til

en ekstra rute, og derfor er det umiddelbart positivt, at private virksomheders får mulighed

for at indgå aftaler med et trafikselskab om at finansiere nye ruter eller ekstra afgange på

eksisterende ruter til og fra virksomheden.

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Vi lægger vægt på, at denne varetagelse af behovene hos en enkelt virksomhed, ikke må

komme til at styre trafikselskabets øvrige planlægning af afgange og ruter og påvirke andre

passagerer negativt. Derfor er det positivt, at det fremgår i lovbemærkningerne, at virksom-

heden er forpligtet til at betale den marginale merudgift, som en ny rute eller afgang vil koste

trafikselskabet. Vi lægger også vægt på, at det i lovbemærkningerne fremgår, at eventuelle

ekstra ruter vil være en del af den øvrige kollektive transport og er tilgængelige for alle passa-

gerer.

Mulighed for, at trafikselskaber kan drive fjernbusterminaler

Flere steder i landet mangler der i dag faciliteter til betjening af fjernbusser til stor gene for

passagererne. Derfor er det umiddelbart positivt, at trafikselskaber kan varetage driften af

fjernbusterminaler, for så vidt dette kan gøre det lettere at få etablere de nødvendige facilite-

ter for at give passagererne god service. Også her er det centralt, at en eventuel beslutning

om at varetage drift af en fjernbusterminal, sker under hensyn til de øvrige opgaver hos tra-

fikselskabet og passagerernes ønsker og behov bredt set. Det bør således som udgangspunkt

ikke være trafikselskabet, der betaler ekstra omkostninger til etablering og drift af fjernbus-

terminalen, da dette kan få negative konsekvenser for de øvrige passagerer i form af f.eks.

færre ruter eller højere priser.

Ændring af afstandskrav til fjernbusser

Der er i udgangspunktet positivt, at passagerne får flere valgmuligheder, når der drejer sig

om transport, ligesom mere konkurrence i udgangspunktet kan skabe bedre tilbud til passa-

gererne. Fjernbusserne spiller i dag en rolle som et prisvenligt alternativ for prisfølsomme

passagergrupper såsom unge og ældre, og det er positivt, hvis flere passagerer får adgang til

mere billig transport.

Vi er dog opmærksomme på, at reguleringen af fjernbusmarkedet har indflydelse på vilkåre-

ne for den øvrige kollektive transport. Således fremgår det af bemærkningerne til lovforsla-

get, at først og fremmest togselskaberne vil miste indtægter som følge af regelændringen.

Dette kan få betydning for togselskabernes mulighed for at udbyde afgange særligt i yderom-

råder og ydertidspunkter. Forslaget risikerer således at svække nogle passagerers adgang til

transport. Reguleringen af fjernbusmarkedet bør ske under hensyntagen til passagerernes

ønsker og behov bredt set, og bør være en del af en samlet strategi for at sikre alle borgere

bedst mulig adgang til sikker og bæredygtig transport på tværs af geografi og uanset særlige

behov.

Angående buspassagerrettigheder

Det er særdeles positivt, at lovforslaget lægger op til, at trafikselskaberne skal ensrette deres

regler og rettigheder og hermed skabe større gennemskuelighed for passagerer, der kører

med bus og privatbane. Passagerpulsen har dokumenteret, at passagerernes kendskab til

deres ret til bl.a. kompensation og/eller erstatningskørsel ved forsinkelser er lavt, både når

det gælder bus og tog, og at de mange forskellige regelsæt er uigennemskuelige. Vi ser frem

til at indgå i drøftelserne om, hvordan sådanne ensrettede regler og rettigheder kan udfor-

mes.

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Man bør dog gå videre ved ikke blot at lave ensrettede regler, men også regler der går på

tværs af selskaber og transportformer. Der bør etableres en fælles rejsetidsgaranti for bus,

tog og metro, og i takt med at der udvikles multimodale planlægnings- og billetværktøjer på

tværs af traditionelle kollektive transportformer og andre transportformer, bør der udvikles

rettigheder, som dækker disse rejseformer. Det gælder blandt andet ret til kompensation ved

forsinkelser, ret til videretransport ved mistet korrespondance, klageadgang, erstatning ved

skader mv.. Både trafikselskaber og myndigheder bør bidrage til, at disse rettigheder bliver

udviklet, så det er sikkert og trygt for passagerne at bruge de nye digitale platforme.

Passagerrettigheder bør i udgangspunktet være noget passagerne er sikret, uanset hvor og

hvordan de køber en rejse. Vi kan derfor ikke bakke op om den del af lovforslaget, der hand-

ler om at etablere en mærkningsordning om rettigheder for fjernbusselskaberne, i stedet for

at pålægge disse at etablere minimumsrettigheder ligesom de offentlige trafikselskaber.

Dette skaber ulige vilkår for hhv. offentlige og private selskaber, og skaber mulighed for, at

operatører kan gøre sig priskonkurrencedygtige ved at tilsidesætte basale passagerrettighe-

der. I kombination med forslaget om at sænke afstandskravene og en deraf følgende større

andel af transportmarkedet til fjernbusserne, kan dette medføre et race to the bottom, når

det gælder passagerrettigheder, hvor man risikerer at rejser med gode passagerrettigheder på

sigt ikke vil blive udbudt på alle strækninger. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hverken fra et

passagerperspektiv eller for udviklingen af den kollektive transport generelt.

Sammenlægning af Rejseplanen og Rejsekort

Der kan være fornuftig grunde til at lægge Rejsekort og Rejseplanen sammen i en fælles or-

ganisation med henblik på at udvikle en samlet digital mobilitetsservice. Det kan bidrage til

at styrke sammenhængen på tværs af transportformer, tilgængeligheden og brugervenlighe-

den for passagererne.

Det er i denne sammenhæng ligeledes positivt, at private og deleøkonomiske platforme får

mulighed for at få adgang til den fælles mobilitetstjeneste.

Én billetform eller én måde at give information på kan dog ikke dække alle behov. Derfor

lægger vi stor vægt på, at udviklingen mod en fælles digital planlægnings- og billettjeneste

ikke betyder, at andre billet- og informationsformer afskaffes. Der bør fortsat være et udvalg

af forskellige billet- og informationsformer, der sikrer bred tilgængelighed for alle passager-

grupper. Det gælder både analoge løsninger og løsninger på app.

I dag kan vi se, at selvom Rejsekort fungerer godt for mange passagerer, så foretrækker en

betydelig passagergruppe andre billetformer såsom digitale klippekort eller papirbilletter.

april 2018 viste, at ca. 30 % af passagererne i den kollektive transport ikke anvender rejse-

kort eller periodekort.

På samme måde fungerer rejseplanen godt for rigtig mange passagerer, men mange har -

uanset om de har en smartphone eller ej - stadig brug for direkte information på stoppeste-

der og stationer. Passagerpulsens undersøgelse af ældre passagerers behov for faciliteter på

https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-passagerernes-brug-af-andre-billettyper-end-

rejsekortet,

s. 8

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

stationer og stoppesteder viser, at information direkte på stoppesteder via fysiske opslag eller

elektroniske tavler er vigtigere end information via smartphone.

I forbindelse med udviklingen af en fælles mobilitetstjeneste bør det løbende overvejes,

hvordan de økonomiske og administrative ressourcer bedst anvendes, således at omkost-

ningsfulde udviklingsprojekter kun sættes i gang, hvis de reelt løser passagerernes behov og

ønsker.

Passagerpulsen lægger i den sammenhæng stor vægt på, at udviklingen af nye mobilitetstje-

nester sker med omfattende brugerinvolvering i alle faser af udviklingen. Alle relevante pas-

sagergrupper bør involveres, både den gennemsnitlige bruger, pendlere og grupper med sær-

lige behov såsom mennesker med handicap, ældre og børn/unge. Brugerinvolveringen sikrer,

at de penge der investeres i at udvikle nye digitale løsninger, kommer passagererne bedst

muligt til gavn, og at eventuelle fejl og uhensigtsmæssigheder bliver rettet tidligt i processen.

Som nævnt ovenfor lægger vi vægt på, at udviklingen af planlægnings- og billetværktøjer på

tværs af traditionelle kollektive transportformer og andre mobilitetsformer følges af udvik-

lingen i tværgående passagerrettigheder. Dette vil efter vores vurdering øge passagerernes

tryghed og incitament til at bruge de nye løsninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at der

stilles passende krav til nye aktører, der vil benytte den fælles mobilitetstjeneste, om rimelige

rejseregler, forsikringsforhold, mv., således at passagererne ikke kommer i klemme i tilfælde

af mistede korrespondancer eller ulykker.

I udviklingen af den ny fælles mobilitetstjeneste bør adgangen til internationale rejser med

kollektive transport være et væsentligt element. Flere og flere passagerer vil gerne kunne

vælge et bæredygtigt alternativ til flyrejsen på internationale rejser, f.eks. en rejse med bus

eller tog. I dag er det dog ofte besværligt at finde rejser og billetter på tværs af grænser, og

endnu mere vanskeligt at gennemskue, hvor det bedst kan betale sig at købe sin billet. På en

ny, fælles mobilitetstjeneste bør det være muligt at søge og så vidt muligt købe rejser på

tværs af landegrænser. I flere europæiske lande findes der allerede eksempler på mobilitets-

platforme, der dækker flere lande, som man med fordel kan lade sig inspirere af.

Angående videresalg af billetter til tredjepart

En åbning for at private aktører kan udvikle digitale mobilitetsløsninger og videresælge bil-

letter, kan skabe mere innovation og bedre løsninger for passagererne. Derfor er dette forslag

i udgangspunktet positivt. Det er vigtigt, at flere digitale løsninger ikke gør markedet mere

uoverskueligt for passagererne og dermed gør det sværere at finde den mest fordelagtige

billet. Det er ikke ønskeligt, at billetområdet i den kollektive transport udvikler sig som det

ses på flyområdet, hvor det kan være meget vanskeligt at gennemskue, hvor og hvornår man

køber den billigste billet til en rejse. Derfor er det også godt, at lovforslaget sikrer, at tredje-

parts videresalg af billetter skal ske til en pris, der ikke må overstige prisen i de offentlige

salgskanaler. Der bør løbende være opmærksomhed fra både selskaber og myndigheder på,

hvordan billetmarkedet udvikler sig, og der bør være kontrol med, at eventuelle private aktø-

rer ikke tager for meget for billetterne.

De rejsevilkår, regler og rettigheder, som gælder ved køb gennem offentlige tjenester, skal

også gælde, når man køber sin billet gennem private udbydere. Der bør være helt klare ram-

mer for, hvem der har ansvaret for den rejse, man køber, og hvor man kan klage, hvis noget

går galt, uanset hvilken platform man benytter.

Se hhv.

https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-aeldre-passagerers-oensker-og-behov-

faciliteter-ved-stationer-og-i

https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-aeldre-passagerers-

oensker-og-behov-faciliteter-ved-busstoppesteder-og-i

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Angående datasikkerhed

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk lægger generelt vægt på, at der er stor sikkerhed

omkring passagerernes data, herunder rejse- og betalingsdata. Dette bør være et særligt op-

mærksomhedspunkt, når nye aktører kommer ind i billedet, både på en fælles digital mobili-

tetstjeneste og via tredjeparts videresalg af billetter. Det bør sikres, at passagerernes data

ikke anvendes til andre formål end det, de er samlet ind til, f.eks. til kommercielle aktørers

udvikling af andre produkter eller markedsføring. De data, der anvendes til planlægning af

ruter, frekvenser osv. bør i videst muligt omfang være anonymiserede, og det bør til enhver

tid være

transportaktørerne.

En større gruppe passagerer har et ønske om at kunne rejse anonymt, uden at opgive oplys-

ninger om, hvor de rejser. Dette ønsker bør respekteres, og der bør fortsat være billetproduk-

ter tilgængelige, der gør dette muligt, uden at man skal betale en uforholdsmæssig høj eks-

trabetaling for rejsen eller have en masse ekstra besvær.

Med venlig hilsen

Laura Kirch Kirkegaard

Afdelingschef

Rasmus Markussen

Politisk medarbejder

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport , Bygnings og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

22/11/2018

Høringssvar: Ændring af lov om trafikselskaber

Det bemærkes indledningsvist, at:

Trafikselskaberne i Vestdanmark støtter ordlyden og budskaberne i det fælles høringssvar afgivet af

foreningen Trafikselskaberne i Danmark. I tillæg hertil, har de vestdanske trafikselskaber nedenstående

særskilte bemærkning til den foreslåede ændring af lov om trafikselskaber.

I lovforslagets punkt 1 (§ 3 b) foreslås, at private virksomheder kan efter aftale med et trafikselskab yde et

tilskud til nye ruter eller ekstra afgange på eksisterende ruter til og fra virksomheden.

I forlængelse af ovenstående foreslår de vestdanske trafikselskaber, at der gives hjemmel til, at

trafikselskaber kan udbyde, finansiere og/eller indgå samarbejde med leverandører af delebilstjenester,

samkørsel, eller anden form for privat mobilitetsydelse. I yderområder kunne trafikselskabet på denne

måde være med til at frembringe et økonomisk attraktivt supplement til rutekørsel eller Flextrafik.

Trafikselskabet kunne eksempelvis medfinansiere en borgers rejse med en samkørselstjeneste eller i en

opstartsperiode give incitament til etablering af tjenesten i lokalsamfund. Internationalt er der stadig flere

eksempler på, at trafikselskaber har denne mulighed, som anvendes i områder/tidspunkter, hvor

traditionelle kollektive transportløsninger ikke er økonomisk bæredygtige. En betingelse for subsidiering

kunne være, at rejsen er fremsøgt og betalt via tjenesten fra det kommende fælles Rejsekort og

Rejseplanselskab.

Med venlig hilsen

Jens Erik Sørensen

Midttrafik

[email protected]

87 40 82 02

Lars Berg

Sydtrafik

[email protected]

21 67 72 31

Carsten Hyldborg Jensen

Fynbus

[email protected]

30 67 11 53

Thomas Øster

Nordjyllands Trafikselskab

[email protected]

22 19 50 73

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

N OTAT

Til:

Transportministeriet

Re j se k or t A/ S

Automatikvej 1, 1. sal

DK-2860 Søborg

Tlf. 70 20 40 08

CVR 27 33 20 72

D-nummer 21529

Initialer JKR

Mobil 22 84 10 48

E-mail [email protected]

www.rejsekort.dk

Te k nisk hør in gssva r t il for sla g t il æ ndr ing a f lov om t r a fik se lsk a be r

22-11-2018

I det følgende tekniske høringssvar skal Rejsekort A/S redegøre for virksomhe-

dens konkrete bemærkninger til lovforslaget. Bemærkningerne tager udgangs-

punkt i Rejsekort A/S‚ rolle som IT-virksomhed, kortudsteder og dataansvarlig og

berører således persondataretlige forhold, samspillet med lov om betalinger samt

kommentarer til regler for gældsinddrivelse.

Persondataretlige forhold:

Rejsekort bliver nu et lovbestemt selskab, hvilket kan åbne op for muligheden for

at bruge artikel 6, stk. 1, litra e) i databeskyttelsesforordningen (”Behandling er

nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt”) som hjemmel til behandling af personoplysninger, fremfor det nuværende

samtykke.

Samtykke er en mere administrativt tung hjemmel at benytte, både pga. indhent-

ningen, dokumentationskravet, og muligheden for tilbagekaldelse. Rejsekort kan

derfor se en fordel i, at persondatamæssige overvejelser kan udbygges i bemærk-

ningerne, så Rejsekort får lovfæstet behandlingsgrundlaget for behandling af kun-

deoplysninger, herunder behandling af cpr-numre. Rejsekorts behandling af cpr-

numre var tidligere lovkrævet i hvidvaskloven, hvorfor Rejsekortsystemet er byg-

get op omkring Nem-ID og cpr-validering for at imødekomme ”kend-din-kunde-

princippet”. Da Rejsekort med den nye lov om betalinger ikke længere er under-

lagt hvidvaskloven, benyttes andre hjemler som grundlag for behandlingen. Rejse-

kort ser dog en klar fordel i, at behandlingen også bliver hjemlet ved lov.

Rejsekort er i dag dataansvarlig og trafikselskaberne databehandlere. Rejsekort

videregiver visse data til trafikselskabernes selvstændige behandling som dataan-

svarlige – herunder til brug for behandling af ankenævnssager, kontrolafgiftssager

og lignende formål. Det kan evt. være en fordel at få lovhjemmel til denne type af

videregivelser af data, dog med hensyntagen til at Rejsekort derved ikke må blive

forhindret til anden videregivelse, hvis der kan findes en egnet hjemmel dertil.

I de generelle bemærkninger punkt 2.8 henvises til persondataloven. Afsnittet skal

ajourføres, da persondataloven er ophævet og der skal henvises til databeskyttel-

sesforordningen og -loven i stedet.

I næst sidste afsnit af punkt 2.8 nævnes, at der skal indhentes samtykke fra kun-

den i forbindelse med køb af billetter, i forhold til videregivelse af oplysninger mel-

lem trafikvirksomheder og andre virksomheder, der videresælger billetter. Det

Side 1/ 2

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

konkrete hjemmelsgrundlag bør fastlægges ved konkret vurdering, og loven bør

ikke låse parterne fast i forhold til at skulle anvende samtykke som eneste mulige

hjemmel. Det bemærkes, at der altid foreligger en oplysningspligt ved registrering

af personoplysninger, uanset hvilken hjemmel der bruges, hvor de registrerede

har krav på en række oplysninger om den forestående behandling.

I samme afsnit siger lovgiver, at oplysninger skal slettes så snart rejsen er foreta-

get. Denne sætning bør udgå, da sletningsfrister skal sættes af de dataansvarlige,

og der kan være både lovbestemte opbevaringsperioder (fx bogføringsloven) og

andre saglige hensyn, der retfærdiggør en længere opbevaring.

Side 2/ 2

Rejsekort som betalingsinstrument og forholdet til lov om betalinger:

Med lovforslaget lægges der op til en klar udvidelse af hvad et rejsekort skal

kunne bruges til og omfatte for tjenester, herunder udvidelse af de tilsluttede virk-

somheder.

Rejsekort skal bemærke, at rejsekortet er at anse som et betalingsinstrument i

betalingslovens forstand. Finanstilsynet har vurderet, at Rejsekort pt. ikke har be-

hov for en tilladelse til udstedelse af e-penge, i det rejsekort kun kan anvendes til

bus, tog og metro, og er underlagt en undtagelsesbestemmelse for betalingsin-

strumenter med begrænset anvendelse. Rejsekort savner, at lovforslaget forhol-

der sig til samspillet mellem de to reguleringer, da en udvidelse af rejsekortets an-

vendelsesområde med stor sandsynlighed vil udløse et krav om at Rejsekort skal

ansøge Finanstilsynet om en tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut.

En sådan tilladelse betyder, at Rejsekort & Rejseplanen A/S skal opfylde en række

ikke ubetydelige krav til fx økonomi, organisatoriske strukturer, forretningsgange

og procedurer, hvilket Ministeriet bør have med i overvejelserne i forbindelse med

nærværende lovforslag.

Gældsinddrivelse:

I den foreslåede § 29, stk. 3, samt hertil hørende afsnit 2.7 om rejsekortfordringer

er Transport- Bygnings- og Boligministeriet af den holdning, at rejsekortfordringer

ikke kan inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med undta-

gelse fra DSBs fordringer, som har en særlig hjemmel hertil.

Lovteksten i forslaget fastslår, at rejsekortfordringer tilhørende trafikselskaber el-

ler jernbanevirksomheder kan inddrives via SKAT. Rejsekort gør opmærksom på,

at Rejsekort A/S ligeledes har rejsekortfordringer (fra optankninger via rejse-

kort.dk), men er ikke nævnt i lovteksten.

Rejsekort bemærker dog også, at Rejsekort i marts 2017 har haft dialog med

SKAT om Rejsekorts inddrivelsesmuligheder, hvor SKAT konkluderer, at Rejsekort

A/S er at betragte som ”det offentlige” i forhold til gældsinddrivelsesloven, hvorfor

loven også gælder for Rejsekort A/S‚ fordringer.

SKAT bemærker tillige i svaret til Rejsekort, at hvis fordringshaver er omfattet af

”det offentlige”, da vil fordringshavers civilretlige fordringer også være omfattet af

loven, hvorfor også disse fordringer skal inddrives af SKAT (restanceinddrivelses-

myndigheden). Denne opfattelse er således i modstrid med lovforslagets antagel-

ser.

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Høringssvar: Ændring af lov om trafikselskaber

Det bemærkes indledningsvist, at:

Høringssvar

22. november 2018

Trafikselskaberne ønsker naturligvis at arbejde for en bedre kol-

Morten Brønnum Andersen

lektiv transport

og en god driftssikker digital infrastruktur kan

Telefon: 2320 6131

[email protected]

understøtte dette og sikre god sammenhæng mellem kollektive

og individuelle transportformer i multimodale transportløsninger

med udgangspunkt i den kollektive trafik

Udvikling af nye tekniske løsninger er ganske dyre, og det er vig-

tigt, at der er klarhed om både mål og omkostninger, når der

igangsættes offentlige IT-udviklingsopgaver. Trafikselskaberne anbefaler, at

der etableres et samarbejde mellem staten, KL og Danske Regioner i lig-

hed med beslutninger om Nem-ID mv. om, hvilke nye opgaver det samlede

Rejsekort- og Rejseplanselskab skal løfte

Det er en stor udfordring at sikre god mobilitet både på landet og i byerne.

Trafikselskaberne anbefaler derfor, at der med nærværende lovforslag sik-

res fokus på både sammenhængende mobilitet på landet og i byerne.

Overordnede bemærkninger

Finansiering: At samle og udvikle funktionerne i Rejsekort og Rejseplanen i ét

system samt at åbne for 3. part fordrer en større IT udviklingsopgave. Trafik-

selskaberne har på baggrund af lovforslaget ikke mulighed for at konkretisere

de afledte omkostninger af sammenlægning og videreudvikling. Der skønnes

at være betydelige udviklingsomkostninger (et mindre trecifret millionbeløb)

samt driftsomkostninger (et mindre tocifret millionbeløb pr. år) ved at samle og

åbne funktionerne. Midler, som trafikvirksomhederne, der finansierer Rejsekort

Trafikselskaberne i Danmark

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

og Rejseplanen, ikke besidder. Trafikselskaberne vil opfordre til, at en analyse

nærmere afdækker omfanget af og udgifter ved regeringens mål, samt at mål-

fastsættelsen suppleres af en tilsvarende finansieringsvilje.

Organisering: Trafikselskaberne vil opfordre til, at der gives størst mulig hand-

lefrihed til den mest hensigtsmæssige organisering af det fælles selskab, her-

under at der ikke nødvendigvis skal etableres et nyt selskab endsige at det

skal være et aktieselskab, jf. bemærkninger hvoraf fremgår,

den baggrund indsat en ny § 27, hvorefter aktiviteterne i Rejseplanen A/S og

Governance: Der opfordres til at hente inspiration fra den fællesoffentlige digi-

taliseringsstrategi indgået af stat, kommuner og regioner. Governancemodel-

len betoner

løsninger, arkitektur og datamodeller samt om at sikre en mere konsekvent og

systematisk udbredelse af de fælles løsninger, men ikke mindst om at igang-

I dag fungerer Rejseplanen og Rejsekort efter to forskellige governance-

modeller, hvor beslutninger træffes efter hhv. konsensus og indtægtsandel.

Trafikselskaberne vil henlede opmærksomheden på, at man i en ny governan-

cestruktur bør sikre mindretalsbeskyttelse. 90 pct. af rejserne i den kollektive

trafik ligger lokalt, og kundernes rejsemønstre og -behov kan i tyndt befolkede

områder være væsensforskellige fra storbyområderne.

Formålsbeskrivelse

skab

og mobilitet uden for de større byer: Trafikselskaberne

vil opfordre til, at der udarbejdes en samlet formålsbeskrivelse for det nye sel-

samt at denne klargør, hvilke drifts- og kerneopgaver der er meget vig-

tige for en velfungerende kollektiv trafik og derfor skal videreføres af det sam-

https://digst.dk/strategier/digitaliseringsstrategien/governance/

Side 2 af 8

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

lede Rejsekort- og Rejseplanselskab, og hvad karakteren af de nye opgaver

vedrørende udvikling og drift af MaaS og data er.

Formålsbeskrivelsen kunne tydeliggøre, at det er en særlig opgave at sikre

mobiliteten uden for de større byer. Det kunne prioriteres, at Rejsekort/en fæl-

les app-løsning bliver et betalingsmiddel for kollektiv trafik, der frigøres fra den

fysiske infrastruktur og som kan finde anvendelse som betalingsmiddel for kol-

lektiv trafik hos kunden i tyndt befolkede områder, der anvender Flextur,

Plustur, Teletaxi el.lign.

Buspassagerrettigheder: Trafikselskaberne finder, at det er en god ide, at der

udarbejdes fælles minimumsbuspassagerrettigheder. Trafikselskaberne for-

venter at have sådanne minimumsrettigheder i drift primo januar 2019.

Fjernbusser er en del af det samlede kollektive mobilitetsudbud og har med

den nuværende lovgivning vundet stor udbredelse. Yderligere liberaliseringer

kan imidlertid medføre udfordringer for den lokale og regionale kollektive trafik.

En min. rejselængde på 75 km, kan medføre risiko for:

At fjernbusser kører på attraktive ruter/tidspunkter, hvilket forringer økono-

mien i den resterende kollektive trafik grundet et lavere antal passagerer

på de bedst indbringende ruter.

Manglende helhedssyn: Fjernbusser er ikke begrænset af et helhedssyn

og overordnet ansvar for en sammenhængende kollektiv trafikservice og fx

transport til ungdomsuddannelser el.lign.

På denne baggrund opfordrer trafikselskaberne til, at:

Grænsen ændres til 100 km

Der kræves tre dobbeltture pr. dag

Afstandskravet tager udgangspunkt i den direkte kørsel mellem rutens start

og slut destinationer, ekskl. evt. omveje. Dermed hindres det, at en privat

aktør kan køre en omvej for at leve op til afstandskravet.

Side 3 af 8

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Fjernbusser tilsluttes Rejseplanen og tilbyder betaling med Rejsekort mhp.

øget integrationen med øvrig kollektiv trafik og forbedret passagerservice.

De jyske trafikselskaber forventer et indtægtstab som følge af en evt. liberali-

sering med en 75 km grænse. Alene for rute 912X (Aarhus-Billund) forventer

Midttrafik et indtægtstab større end det, der fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget på 4 mio. kr., samt at rutens eksistens bringes i fare. Øvrige ruter

med risiko for indtægtstab som følge af den foreslåede liberalisering er 900X

(Sønderborg-Vejle), 952X (Ringkøbing-Aarhus), 960X (Silkeborg-Viborg-

Aalborg) og 970X (Aalborg-Viborg-Silkeborg).

Trafikselskaberne bemærker endvidere, at en grænse på 75 km kan betyde

ændret adfærd, hvor lange pendlerrejser overflyttes til fjernbusser, hvilket vil

øge indtægtstabet yderligere.

Salgskanaler: Rejsekort blev med gennemførelsen af Takst Sjælland og Takst

Vest defineret som standardprodukt. Det blev samtidigt fastslået, at selskaber-

ne kan vælge billetmedier

dog således at Rejsekortet altid er billigere end

enkeltbilletter, mens pendlerkort kan være billigst ved mange rejser på samme

strækning. Trafikselskaberne betoner, at muligheden for fortsat at kunne vælge

regionale billetmedier opretholdes.

Side 4 af 8

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Juridiske bemærkninger

Persondata: Afsnittet i pkt. 2.8 opfordres ajourført, så der henvises til gælden-

de lovgivning.

Det fremgår videre, at der skal indhentes samtykke fra kunden til udveksling af

oplysninger i forbindelse med billetkøb. Trafikselskaberne gør opmærksom på,

at hjemmelsgrundlaget for denne udveksling ofte ikke vil være kundens sam-

tykke, men andre hjemler i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, herunder

f.eks. litra b) eller litra e). Under alle omstændigheder bør der ikke henvises til

ét specifikt hjemmelsgrundlag for behandlingen af personoplysninger. Dette

beror på den dataansvarliges konkrete vurdering i det enkelte tilfælde.

Videre fremgår, at oplysninger om billetkøb skal slettes så snart rejsen er fore-

taget. Dette er vi ikke enige i, da både trafikvirksomhederne og eventuelle

tredjeparter er underlagt regler, der medfører, at sådanne oplysninger i vidt

omfang

skal

opbevares, bl.a. af hensyn til overholdelse af krav om opbevaring

af regnskabsmateriale, ligesom der kan være andre saglige hensyn, der be-

grunder opbevaring. Det er den enkelte dataansvarlige, der fastsætter opbeva-

ringstidens længde. Bemærkningen om sletning bør derfor udgå.

Gældsinddrivelse: Det fremgår, at trafikselskaber og Rejsekort A/S i dag ikke

anses for omfattet af

gæld til det offentlige

lov om inddrivelse af

Trafikvirksomhederne er ikke enige i denne opfattelse. Trafikselskaberne an-

ser sig og Rejsekort A/S for omfa

stk. 1. For så vidt angår Rejsekort A/S, er dette bekræftet af SKAT i et skriftligt

svar til selskabet. Det er på den baggrund trafikselskabernes opfattelse, at tra-

fikselskaberne og Rejsekort A/S i dag er forpligtede til at sende alle typer for-

dringer til inddrivelse hos SKAT. Bemærkningerne bør derfor tilpasses.

Side 5 af 8

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Vi er enige i, at bestemmelsen kommer til at omfatte private jernbanevirksom-

heder, der udfører offentlig servicetrafik.

Pakkerejselov: Quartz peger i MaaS-rapporten til Transportministeriet på, at

staten må tage stilling til aktørernes ansvar for rejsen. Trafikselskaberne for-

står, at Transportministeriet vil afdække, om der er udfordringer i forhold til

pakkerejseloven.

Side 6 af 8

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Øvrige bemærkninger

Tredjepart - entre, betaling og provision: Quartz peger i MaaS-rapporten til

Transportministeriet på en branchenorm om, at der tages 5-10 pct. i kommis-

sion ved videresalg af billetter. Af § 28 stk. 3 følger, at 3. parts videresalg af bil-

letter skal ske til en pris, der ikke må overstige prisen i de offentlige salgskana-

ler. På denne baggrund forekommer det tvivlsomt, at 3. partsudbydere ønsker

at gøre entre på markedet og gøre brug af den public service, som det fælles

selskab skal stille til rådighed.

Trafikselskaberne er enige i, at data skal stilles til rådighed i videst muligt om-

fang. Imidlertid bør der være mulighed for, at trafikvirksomhederne kan få

dækket omkostninger, der direkte måtte være forbundet med tilrådighedsstil-

lelse af data. De gældende regler i Lov om videreanvendelse af det offentliges

informationer (PSI-loven), stiller allerede krav til det offentliges deling af data,

og der er heri fastsat bestemmelser, der giver mulighed for at få dækket even-

tuelle omkostninger ved at stille data til rådighed. Der henvises til PSI-lovens §

8. Det er vores opfattelse, at trafikvirksomhederne

anvende reglerne om opkrævning af omkostninger.

Trafikselskaberne finder, at det er tilfredsstillende af hensyn til betjeningen af

de rejsende, at der ikke skal betales provision til 3. part for salg af billetter.

Varetagelse af valideringsfunktion: I bemærkningerne til § 27a, stk. 4 lægges

op til, at det fælles selskab skal udvikle det fælles system til at sætte data til

rådighed og give tredjeparter muligheder for at validere deres billetter gennem

det fælles system.

Det bør afklares, om denne facilitet nødvendigvis skal være placeret i det fæl-

les selskab. Det foreslås at opgaven med varetagelse af valideringsfunktionen

pålægges trafikselskaberne, der dog ikke nødvendigvis behøver at løse den

via det fælles kommende selskab.

Side 7 af 8

og det nye selskab

skal

følge reglerne i PSI-loven, når de stiller data til rådighed, herunder at man kan

L 129a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Videresalg af billetter: Der kan være en udfordring i, at kunder og chauffører

skal forholde sig til flere leverandørers forskellige billetter. Et øget behov for at

kontrollere billetter

eller krav om at fx kontantbilletter kontrolleres maskinelt

kan få negativ indflydelse på den kollektive trafiks kvalitet. Dertil kommer nye

administrative opgaver i forhold til indgåelse af aftaler, afregning og kontrol af

brugen af 3. parts billetter, som vil medføre større administrative udgifter i tra-

fikselskaberne, som ikke antages af kunne finansieres gennem øget billetsalg.

Kommunal hjemmel til at varetage mindre opgaver for trafikselskaberne: Der

opfordres til, at etablere/præcisere en hjemmel til, at kommuner kan varetage

mindre opgaver efter aftale med trafikselskaberne, herunder udstedelse og op-

tankning af Rejsekort til gavn for bl.a. ældre og IT-svage borgere. Tanken er at

forenkle, effektivisere og samle opgaveløsningen sammen med andre kom-

munale opgaver i fx Borgerservice eller på biblioteket. Der vil være tale om en

kommunal udgift om det sker i regi af trafikselskabet eller kommunen. I det

kommunale regi vil opgaveløsningen kræve færre ressourcer, idet der vil kun-

ne drages nytte af de ansatte, som i forvejen yder service på mange andre

områder. Derudover vil det være en hjælp og støtte til de borgere, der ikke er

selvhjulpne og derfor har brug for personlig betjening.

Hjemmel til kørsel for offentlige virksomheder: Af lovforslagets punkt 1 (§ 3 b)

foreslås, at private virksomheder kan efter aftale med et trafikselskab yde et

tilskud til nye ruter eller ekstra afgange på eksisterende ruter til og fra virk-

somheden.

Det foreslås, at denne hjemmel udvides til også at omfatte en tilsvarende

hjemmel til kørsel for offentlige virksomheder

som fx forsvaret. Ved at indar-

bejde denne kørsel i trafikselskabernes øvrige opgaveløsning gives potentiale

for yderligere stordriftsfordele, koordinationsmuligheder og effektiviseringer.

Side 8 af 8