Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 129 , L 129 A , L 129 B
Offentligt
2008461_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. januar 2019
2019-577
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 21. januar 2019 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU L 129), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (A).
Spørgsmål nr. 4:
Hvilke krav stilles helt konkret til de kommende fjernbusoperatører for at sikre
passagerrettighederne på fjernbusser, og hvorledes sikres, at disse rettigheder
er sammenlignelige med passagerrettigheder i den kollektive trafik?
Svar:
Fjernbuserhvervet har altid været kendetegnet ved begrænset regulering, da
fjernbuskørsel sker på et kommercielt grundlag. Der er således ikke i dag fast-
sat passagerrettigheder for fjernbuskørsel,
udover hvad der fremgår af EU’s
forordning om buspassagerers rettigheder og forpligtelser. Med lovforslaget
indføres der ikke nye passagerrettigheder.
Med lovforslaget etableres der dog en frivillig mærkningsordning, således at de
fjernbusselskaber, som vælger at yde deres kunder de samme passagerrettighe-
der som de offentlige trafikselskaber, kan anvende dette mærke som led i deres
markedsføring. Dette bidrager til øget gennemsigtighed for brugerne af disse
kollektive transporttilbud, og det øger incitamentet hos de private kollektive
transportudbydere til at stille deres kunder på samme vis som på busrejser
foretaget med trafikselskaberne.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen