L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling), Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 129 Bilag 1, L 129 A Bilag 1, L 129 B Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

19. december 2018

2018-956

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om trafikselskaber (Fremme af digitale mobilitets-

tjenester, forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.)

1. Høringen

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hørte den 25. oktober 2018 en række

myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til

forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber (Fremme af digitale mobili-

tetstjenester, forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.). Høringen ud-

løb den 22. november 2018.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til

lovforslaget:

Arriva,

Dansk Jernbane Forbund, Danske Busvognmænd, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Regioner, Dansk Industri og Brancheforeningen Kollektiv

Trafik Danmark, DSB, , Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen), Fynbus, Ho-

vedstadens Letbane, KL, Metroselskabet I/S, Midttrafik, Movia, Nordjyllands

Trafikselskab, Rejsekort A/S, , Sydtrafik og Trafikselskaberne i Danmark (TiD).

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger

til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Rigsrevisionen.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar

til lovforslaget:

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbej-

derforeningen for Kollektiv Trafik, BAT,

Bornholms Regionskommune, Bus &

Tog-samarbejdet, By- og Pendlercyklen, Dansk Erhverv,

Dansk Handicapfor-

bund, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Rejseplanen A/S, Rådet

for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker trafik, Trafikforbundet.

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

4. Øvrige høringssvar

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herudover modtaget hø-

ringssvar fra følgende høringsparter, som ikke er angivet på lovforsla-

gets høringsliste:

Din offentlige transport (DOT), SMFCON.

Udkast til lovforslag har desuden været offentligt tilgængeligt på

www.hoeringspotalen.dk

i høringsperioden.

2. Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet af de modtagne hø-

ringssvar til det fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriets bemærkninger hertil.

Høringsnotatet er udarbejdet efter en tematisk inddeling af de modtagne hø-

ringssvar. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets kommentarer vil fremgå i

kursiveret form i forlængelse af de pågældende høringssvar.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang

af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.

Private virksomheders finansiering af øget betjening

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Danske Bus-

vognmænd, Danske Regioner, Movia, Trafikselskaberne i Danmark og Forbru-

gerrådet Tænk (Passagerpulsen): er positive over for forslaget om, at private

virksomheder skal have mulighed for at indgå aftale med trafikselskaberne om

at etablere nye ruter eller ekstra afgange, når der er behov for hyppig frekvens.

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: bemærker, at det

er vigtigt, at forslaget ikke opfattes som en spare-mulighed i kommuner og re-

gioner, men som en mulighed for at etablere betjening, der ellers ikke ville være

mulig.

Danske Busvognmænd: bemærker, at der mangler klarhed omkring, hvad der

menes med, at der skal betales for ’den marginale merudgift’.

Danske Regioner: foreslår, at trafikselskabets aftaler skal godkendes af relevan-

te kommuner og regioner, da det kan have indflydelse på det samlede bussy-

stem. Movia og Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at behovet for at yde

tilskud til nye ruter eller ekstra afgange på eksisterende ruter, også kan være til

stede for ikke-private virksomheder, som derfor bør have lignende mulighed

for at tilkøbe offentlig servicetrafik. Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen):

Side 2/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

anfører, at varetagelsen af behovene hos en enkelt virksomhed ikke må komme

til at styre trafikselskabets øvrige ruter, afgange og påvirke øvrige passagerer

negativt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil anføre, at bestemmelsen

kun forventes anvendt i begrænset omfang og primært i tilfælde, hvor der er

tale om en rute, der strækker sig over flere kommuner. Bestemmelsen bør kun

anvendes af private virksomheder, idet der er tale om en særlig mulighed for

at sikre private virksomheders mulighed for at understøtte, at dets medarbej-

dere kan bruge offentlig servicetrafik til og fra arbejdspladser, som er place-

ret steder, hvor kommunen ikke finder grundlag for at øge trafikbetjeningen.

Bestemmelsen bør kun gælde private virksomheder, idet offentlige institutio-

ner og virksomheders behov bør kunne dækkes af den almindelige offentlige

servicetrafik, som kommuner og regioner bestiller og betaler. I modsat fald vil

fx en offentlig myndighed skulle have materiel og bevillingsmæssig hjemmel

til at betale for offentlig servicetrafik. Samtidig vil planlægningen af trafikken

blive skævvredet af flere bestillere.

Betalingen for de ekstra afgange eller ruter vil som det fremgår af lovforsla-

get skulle dække den marginale merudgift, hvormed menes, at alle udgifter i

forbindelse med at efterkomme en privat virksomheds ønsker skal betales af

virksomheden, men betalingen skal ikke give anledning til et provenu for tra-

fikselskabet.

Trafikselskaberne i Vestdanmark (Fynbus, Midttrafik, Nordjyllands Trafiksel-

skab og Sydtrafik): forslår i forlængelse af § 3 b, at der gives hjemmel til at tra-

fikselskaber kan udbyde, finansiere og/eller indgå i samarbejde med leverandø-

rer af delebilstjenester, samkørsel eller anden form for privat mobilitetsydelse.

Det påpeges, at dette kunne være et supplement til rutekørsel og Flextrafik.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil anføre, at forslaget fal-

der uden for lovforslagets formål. Forslaget bryder med et grundelement i lov

om trafikselskaber, at det er trafikselskaberne, der stiller den offentlige ser-

vicetrafik til rådighed for borgerne. Forslaget vil derfor skulle vurderes nær-

mere og det kunne på sigt eventuelt overvejes at lave et forsøg i et trafiksel-

skab med henblik på at vurdere virkningerne af et konkret tiltag.

Trafikselskabers drift af fjernbusterminaler

Danske Busvognmænd, Danske Regioner og KL: støtter ændringen og påpeger,

at den understøtter muligheden for, at driften af en eventuel kommende fjern-

busterminal i København varetages på en hensigtsmæssig måde. KL: påpeger,

at selskabsregler og momsbestemmelser kan gøre initiativet unødigt dyrere.

Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen): forholder sig umiddelbart positivt over

for forslaget, men påpeger, at en eventuel beslutning om at varetage driften af

en fjernbusterminal, sker under hensyn til de øvrige opgaver hos trafikselska-

Side 3/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

bet samt passagerernes behov og ønsker bredt set. Hertil påpeges det, at ekstra

omkostninger til etablering og drift af fjernbusterminalen ikke bør betales af

trafikselskabet, da dette kan få negative konsekvenser for selskabets øvrige

passagerer.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at ministeriet læg-

ger vægt på, at der ved et trafikselskabs drift af en busterminal, som benyttes

af fjernbustrafik, skal være en aftale mellem de(n) pågældende kommune(r)

og trafikselskabet, som sikrer, at de øvrige medejere af trafikselskabet ikke

hæfter for eventuelle risici eller underskud ifbm. driften af terminalen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har taget Passagerpulsens svar til

efterretning og præciseret lovforslagets bemærkninger, således at det tydeligt

fremgår, at det udelukkende er kommuner, som er involveret i fjernbustermi-

nalen, som skal dække eventuelle risici eller underskud i forbindelse med tra-

fikselskabets drift af terminalen. Trafikselskabet og øvrige kommuner, som

ikke er involveret i fjernbusterminalen, skal således ikke dække eventuelle

driftsrisici eller driftsunderskud.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at der på nuværende tidspunkt pågår en

endnu ikke afsluttet afklaring af momsbestemmelsernes anvendelse i forhold

til en eventuel drift af en fjernbusterminal i København ved Dybbølsbro. Det

er forventningen, at denne afklaring vil være afsluttet forud for en eventuel

beslutning om at etablere en fjernbusterminal i København.

Forenkling af afstandskrav til fjernbusser

Arriva, Trafikseskaberne i Danmark, KL, Danske Regioner og Forbrugerrådet

Tænk (Passagerpulsen): bemærker, at en minimumsrejselængde på 75 km kan

medføre, at fjernbusser kører på attraktive tidspunkter og ruter, hvilket forrin-

ger økonomien i den resterende kollektive trafik, grundet et lavere antal passa-

gerer på de bedst indbringende ruter. Desuden er det en risiko, at det medfører

et begrænset helhedssyn og en manglende sammenhæng i den kollektive trafik.

Arriva: påpeger videre, at det giver anledning til en skæv konkurrencesituation.

I det tilfælde at dette ændrer forudsætningerne i Arrivas kontraktforhold, me-

ner Arriva, at virksomheden bør kompenseres herfor.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at fjernbussen ud-

gør en fleksibel og billig tilføjelse til den øvrige kollektive trafik, og at ministe-

riet lægger vægt på, at der er en god sammenhæng mellem transportformer-

ne i Danmark. I forhold til muligheden for forringelse af økonomien for den

resterende offentlige kollektive trafik, vil ministeriet bemærke, at den øgede

konkurrence mellem transportmidlerne i den regionale kollektive trafik vil

kunne betyde et billetbruttoindtægtstab for dele af de kollektive trafikudbyde-

re. Ministeriet vurderer dog, at dette er et kendt vilkår på et brugerdrevent

mobilitetsmarked, og at de mulige billetindtægtstab, som vil kunne opleves,

Side 4/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

mere end opvejes af øget brug af offentlig kollektiv trafik som lovforslaget

samlet set potentielt vil indebære. Dertil kommer de samlede mobilitet- og

brugergevinster, som ensretningen og forenklingen af afstandskravet til

fjernbusser forventes at medføre for det samlede transportmarked i Dan-

mark.

Ministeriet skal til Arrivas svar om ændrede forudsætninger for deres kon-

trakt med ministeriet bemærke, at såfremt Arriva mener, at være berettiget

til kompensation fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet jf. kontrakten

om passagertrafik i Midt- og Vestjylland, så må Arriva tage kontakt til mini-

steriet herom.

Trafikselskaberne i Danmark: opfordrer til, at minimumsgrænsen ændres til

100 km, at der kræves 3 dobbeltture pr. dag, samt at afstandskravet tager ud-

gangspunkt i den direkte vej, således at det undgås, at private aktører kører

omveje for at leve op til de 75 km.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at det foreslåede

afstandskrav på 75 kilometer, og de ændrede krav til fjernbussernes kørsels-

frekvens, er fastlagt med det sigte at skabe et øget udbud af transportformer

på den ene side, samtidig med at den økonomiske balance i de kollektive ser-

vicekontrakter for den kollektive bus- og togtrafik fastholdes på et fornuftigt

niveau.

Ministeriet skal over for Trafikselskaberne i Danmarks ønske om en kilome-

tergrænse på 100 kilometer bemærke, at dette vil påvirke det samlede mobili-

tetsudbud i Danmark betydeligt mindre i forhold til dette forslags forventede

mobilitetseffekter. Dette forslags kilometergrænse på 75 kilometer forventes

at skabe ca. 580.000 yderligere rejsende med fjernbus om året, hvoraf ca.

290.000 forventes at være helt nye rejsende. En kilometergrænse på 100 ki-

lometer skønnes alene at skabe ca. 280.000 yderligere fjernbusrejser, heraf

ca. 140.000 vil være nye rejser. En kilometergrænse, som foreslået af Trafik-

selskaberne i Danmark, vil med andre ordforventes at føre til ca. 300.000

færre yderligere fjernbusrejser og heraf ca. 150.000 færre helt nye rejser

sammenlignet med dette forslags afstandskrav på 75 kilometer.

Ministeriet skal til Trafikselskaberne i Danmarks svar om det ønskede antal

afgange på 3 dobbelture pr. dag bemærke, at der med dette forslag allerede

lægges op til en betydelig skærpelse af frekvenskravet for fjernbusserne fra én

fjernbusafgang fire dage ugentlig i dag til en daglig dobbelttur fem dage

ugentligt. De skærpede krav til antallet af afgange er foretaget med den hen-

sigt at sikre, at de rejsende med fjernbus kan forvente en vis regelmæssighed i

det transporttilbud, som fjernbussen udgør. En yderligere markant skærpelse

af frekvenskravet, som Trafikselskaberne i Danmark lægger op til i sit hø-

ringssvar, vurderes at ville mindske fjernbusoperatørernes tilskyndelse til at

betjene ruter i yderområder, hvor passagergrundlaget er begrænset. Med

forslaget ændres ikke på kravet om, at fjernbusserne skal køre i en periode på

Side 5/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

seks måneder. Herved fastholdes de regionale trafikselskabers mulighed for

at skabe en sammenhængende betjening, herunder med sammenhængende

køreplaner og trafikinformation, som ville være hæmmet, hvis private opera-

tører frit kunne etablere og lukke ruter. Samtidig skal borgerne kunne regne

med, at en fjernbusrute opretholdes i en vis periode, og ikke vil kunne lukke

fra den ene dag til den anden.

Arriva: bemærker, at ministeriet i december 2017 forholdt sig kritisk overfor

EU-Kommissionens forslag om en liberalisering af fjernbusserne i sit nærheds-

notat til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Det bemærkes derfor, at rege-

ringen har skiftet holdning til spørgsmålet om afstandskravet, og der ønskes en

belysning af, hvilke elementer der har været gældende, siden holdningen til

spørgsmålet har ændret sig.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at Kommissionens for-

slag til ændring af forordning 1073/2009 om fælles regler for adgang til det

internationale marked for buskørsel, er modtaget den 16. november 2017.

Kommissionen ændringsforslag afviger fra udspillet Nemmere kollektiv trafik

og lovforslaget, der implementerer dette, da Kommissionens ændringsforslag

er mere omfattende.

Med lovforslaget foreslås en opblødning af afstandskravet i forhold til rejsens

længde samtidig med, at fjernbussernes kørselsfrekvens opjusteres markant.

Det vil fortsat være et krav, at fjernbusserne skal køre i en periode på seks

måneder.

Kommissionen foreslår, at der

fastlægges en procedure for udstedelse af

tilladelse til national (og international) personbefordring, der differentierer

mellem rutekørsel over og under 100 km i luftlinje fra begyndelses- til

endestation.

Kommissionen foreslår bl.a. konkret, at det nationale marked for

busrejser på over 100 km liberaliseres fuldstændigt. Kommissionen foreslår

samtidig, at medlemsstaterne stadig skal kunne tage hensyn til den offentlige

servicetrafik på rejser, som er mindre end 100 km, men at Kommissionen

gennem delegerede retsakter skal tillægges kompetencen til at fastsætte de

nærmere kriterier for, hvornår afslag kan meddeles.

Det fremstår med andre ord ikke på nuværende tidspunkt klart, hvordan

Kommissionens forslag reelt skal gælde i Danmark, herunder hvordan hensy-

net til den offentlige servicetrafik skal håndteres.

De opstillede krav i ministe-

rens udspil om Nemmere kollektiv trafik og lovforslaget fastlægger derimod

rammerne for fjernbuskørsel tydeligt, hvilket vurderes som en væsentlig og

afgørende forskel i forhold til Kommissionens forslag.

De opstillede krav i ministerens udspil og lovforslaget er fastlagt for, at sikre,

at borgere fortsat kan regne med, at en fjernbusrute betjenes og opretholdes i

en vis periode, og ikke kan lukke fra den ene dag til den anden, hvilket der

reelt ikke, på nuværende tidspunkt, vil være mulighed for med Kommissio-

Side 6/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

nens forslag. Med ministerens udspil og lovforslaget fastholdes samtidig de

regionale trafikselskabers mulighed for at skabe en sammenhængende betje-

ning, herunder med sammenhængende køreplaner og trafikinformation.

Der er på den baggrund ikke tale om et holdningsskift fra regeringens side,

idet det bemærkes, at man skal være påpasselig med at sammenligne indhol-

det og virkemidlerne i Kommissionens forslag med udspillet Nemmere kollek-

tiv trafik.

Det er i øvrigt regeringens holdning, at medlemsstaterne bedre er i stand til at

regulere rammerne for nationale busrejser, herunder at afveje fordele ved en

liberalisering overfor hensynet til et lokalt og regionalt rutenetværk samt

trafikselskabernes økonomiske rammevilkår, da medlemsstaterne har bedre

indsigt i lokale og regionale forhold. Samtidig kan medlemsstaterne også bed-

re og hurtigere reagere over for uhensigtsmæssige lokale og regionale forhold

ved at justere de lovgivningsmæssige rammer, end hvad der kan opnås på

EU-plan.

Side 7/24

Arriva, Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: bemær-

ker, at analysen der ligger til grund for ændringen af afstandskravet, mangler at

undersøge pendlernes rejsemønstre, hvorfor analysen tegner et ufuldstændigt

billede af konsekvenserne for den udbudte og ikke-kommercielle kollektive

trafik. Der opfordres derfor til, at sådan en analyse gennemføres med henblik

på at vurdere, hvilken effekt det vil have for den offentlige servicetrafik rundt

om i landet. Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at lovforslaget vil betyde,

at pendlerrejser kan blive overflyttet til fjernbusserne, ligeledes med det resul-

tat, at billetindtægtstabet for den kollektive trafik øges.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at den foreslåede ændring af afstandskra-

vet for fjernbusser forventes at få marginale konsekvenser for pendlernes

rejsemønstre. Den gennemsnitlige pendlingsafstand var i 2016 i Danmark

ifølge Danmarks Statistik 21,5 kilometer. De fleste pendlere rejser således over

langt kortere afstande end de 75 kilometer, der lægges op til med indeværende

forslag. Det vurderes, at de rejsendes opfattelse af fjernbussen som pendler-

produkt er forholdsvist begrænset i forhold til øvrige og mere højklassede

kollektive trafikløsninger, som eksempelvis tog, da disse ofte har en kortere

rejsetid, bedre rejsefrekvens og tilbyder rejsehjemmel til tilbringertrafik

sammenlignet med fjernbusserne.

Dansk Jernbaneforbund: mener, at prioriteringen af fjernbusser frem for jern-

banetransport er forkert. Ifølge Dansk Jernbaneforbund betyder denne priori-

tering højere CO2 udslip, mere trængsel på vejene, spild af investeringer i spor

og signaler på jernbanen, samt at dette ændrer i forudsætninger for prognoser-

ne for indkøb af nye tog samt investeringer i infrastruktur og materiel. DSB:

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

bemærker ligeledes i forhold til lovforslagets bemærkninger, at det er usand-

synligt, at de ændrede fjernbusregler vil kunne reducere omkostningerne for

togoperatørerne som følge af en mindre dimensionering af togmateriellet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at ensretningen og

forenklingen af afstandskravet til fjernbuskørsel ikke har til formål at fremme

fjernbuskørsel på bekostning af jernbanen, men har til formål at fremme de

samlede mobilitetsmuligheder i landet. Forslaget om at ensrette og forenkle

afstandskravet er således med henblik på at muliggøre yderligere billige og

fleksible transporttilbud. Ministeriet vurderer endvidere, at klimapåvirknin-

gen fra en dieselbus og et dieseltog opgjort pr. passager befinder sig på om-

trent samme niveau, og at udviklingen af mere klimavenlige busser fremad-

rettet vil betyde, at busser i den kollektive trafik vil have et betydelig mindre

negativt aftryk på miljøet end i dag.

Ministeriet har taget Dansk Jernbaneforbunds og DSB’s bemærkning om for-

udsætninger om prognoser for indkøb af togmateriel til efterretning og tilret-

tet lovforslaget således, at denne del ikke længere indgår særskilt i lovforsla-

gets bemærkninger.

Danske Busvognmænd: støtter forslaget om et nyt og forenklet afstandskrav på

75 km for buskørsel, og støtter op om at bibeholde det nuværende niveau af

lokal og regional offentlig servicetrafik. Danske busvognmænd støtter endvide-

re op om de supplerende forslag i § 19 stk. 4, § 22 stk. 2, § 23 og § 30.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig Danske Busvogn-

mænds svar om at forenkle afstandskravet til 75 kilometer for fjernbuskørsel.

Ministeriet skal til Danske Busvognmænds svar om at bibeholde serviceni-

veauet i den lokale og regionale offentlige servicetrafik bemærke, at service-

niveauet i den lokale og regionale kollektive trafik planlægges og prioriteres

frit fra trafikselskabernes side med afsæt i kommunernes og regionernes øn-

sker og finansiering.

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: opfordrer til, at

der i lighed med jernbaneområdet bliver mulighed for at få prøvning af fjern-

busruters eventuelle skadesvirkning på den offentlige servicetrafiks økonomi.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig ønsket om, at der

fremadrettet gennemføres behovsprøvelser af fjernbusruters påvirkning af

offentlige servicekontrakter. Behovsprøvelsen ved udstedelse af fjernbustilla-

delser blev afskaffet med den daværende ændring af lov om buskørsel (

2001/2

LSV 165

af 23. maj 2002). Ministeriet bemærker, at der med lovforslagets §

22, stk. 2. vil være mulighed for at kunne inddrage hensynet til øvrige udby-

dere af kollektiv trafik, herunder jernbanetrafik, såfremt en fjernbusoperatør

ansøger om at køre fjernbuskørsel på under 75 kilometer mellem den enkelte

passagers på- og afstigning.

Side 8/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at de jyske trafikselskaber forventer

et indtægtstab som følge af en eventuel liberalisering med en 75 km grænse.

Midttrafik forventer alene for ruten 912X (Aarhus-Billund) et indtægtstab på 4

millioner.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at der, forud for

indeværende lovforslag af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens og konsulenthu-

set Incentive, har været foretaget en række følsomhedsberegninger af, hvad et

ændret kilometerkrav til fjernbuskørsel vil betyde for trafikselskabernes øko-

nomi. Analysen baserer sig på data fra fjernbusmarkedet i dag og de mulig-

heder lovforslaget åbner for, og viser et forventet bruttobilletindtægtstab for

trafikselskaberne samlet set i alt ca. 4 millioner kroner årligt. Det bemærkes,

at billetindtægtstabet er forbundet med en vis usikkerhed, idet lovforslagets

udmøntning i forhold til hvilke konkrete fjernbusruter, som fjernbusoperatø-

rerne vil oprette, selvsagt ikke er kendt. Analysen er offentligt tilgængelig på

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Trafikselskaberne Movia og Midttrafik vurderes i analysen at være omfattet

af de største bruttobilletindtægtstab. For at estimere konsekvensen af et fjern-

busmarked, med et ændret afstandskrav i forhold til i dag, er der i analysen

først identificeret de tilladte relationer under den nuværende lovgivning. Her-

efter er det undersøgt, hvilke faktorer der kan forklare, hvilke relationer der

bliver betjent af fjernbusser i dag, samt fjernbussernes markedsandele på de

udbudte relationer. Dernæst er det identificeret, hvilke nye relationer der bli-

ver tilladt, og det antages, at de samme forklaringsfaktorer vil gøre sig gæl-

dende for de nye relationer, og på den baggrund estimeres sandsynligheds-

vægtede markedsandele på hver af de nye relationer samt antallet af rejser

med fjernbus.

I analysen er det antaget, at 45 pct. af de ekstra rejser med fjernbus er over-

flyttet fra øvrig kollektiv trafik, at 5 pct. er overflyttet fra bil, og at 50 pct. er

helt nye rejser. Der er gennemført følsomhedsberegninger, hvor det forudsæt-

tes, at en markant større andel rejser er overflyttet fra øvrig kollektiv trafik

(80 pct.). Resultatet af følsomhedsberegningerne viser, at en overflytning på

80 pct. fra øvrig kollektiv vil medføre et samlet tab i billetindtægter for trafik-

selskaberne samlet set på i alt ca. 7 mio. kr.

Det er derfor med afsæt i den udarbejdede analyserapport, Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriets opfattelse, at de af Trafikselskaberne i Danmark

oplyste indtægtstab er vurderet noget højt.

Arriva: bemærker, at der i lovforslaget ikke stilles reelle værktøjer til kontrol af

fjernbusoperatørernes brug af overenskomster og påpeger i den forbindelse

muligheden for at der i stigende grad benyttes udenlandske chauffører, hvilket

vurderes at åbne op for social dumping. Arriva: mener, at det vil undergrave

den øvrige kollektive trafik og den danske model i transportbranchen, hvis

Side 9/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

fjernbuschaufførerne ikke sikres ordentlige vilkår. Danske Busvognmænd: er

ligeledes i deres høringsvar optaget af, at de gældende overenskomstkrav ved-

rørende løn- og arbejdsmarkedsvilkår for chaufførerne overholdes.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at der med forslaget

ikke lægges op til at justere løn- og arbejdsmarkedsvilkårene for chaufførerne

på fjernbusmarkedet. Ministeriet skal herudover bemærke, at overenskomst-

forhold for buschauffører ansat hos danske busvognmænd er reguleret i bus-

kørselsloven (LBK nr. 1050 af 12. november 2012). Det fremgår heri, at bus-

vognmænd, der er etableret i Danmark og udfører erhvervsmæssig personbe-

fordring med dansk indregistreret motorkøretøj, skal have en tilladelse. Det

følger endvidere af loven, at indehaveren af tilladelsen skal følge de bestem-

melser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende

kollektive overenskomster. Kravet gælder uanset, om chaufføren, der er ansat

hos den danske busvognmand, er dansk eller udenlandsk.

Overenskomstkravet i buskørselsloven er knyttet op på de danske myndighe-

ders udstedelse af tilladelser til danske busvognmænd og finder således ikke

anvendelse for udenlandske busvognmænd, der eventuelt måtte køre i Dan-

mark.

For så vidt angår forholdet om danske lønvilkår og udenlandske busvogn-

mænd, der kører i Danmark, skal

følgende bemærkes: Reglerne i EU’s udsta-

tioneringsdirektiv om sikring af mindsteløn er af hensyn til den danske ar-

bejdsmarkedsmodel ikke implementeret i dansk ret. Danske lønvilkår sikres i

stedet via kollektiv overenskomst med de udenlandske arbejdsgivere. Opga-

ven med at sikre og håndhæve danske lønvilkår for udstationerede arbejdsta-

gere som fx buschauffører, der kører i Danmark for udenlandske busvogn-

mænd, påhviler dermed arbejdsmarkedets parter. Spørgsmålet om lønforhold

for udstationerede arbejdstagere og den danske arbejdsmarkedsmodel hører

under Beskæftigelsesministeriet.

Det bemærkes endvidere, at udenlandske busvognmænd, der opererer i Dan-

mark, er underlagt buscabotagereglernes begrænsninger, og at fjernbuskør-

sel i Danmark, udført af en udenlandsk busvognmand, udelukkende er muligt,

når buscabotagekørslen udføres som en del af en international busrute.

Arriva: bemærker, at der i forslaget ikke gjort sig nogen overvejelser vedrøren-

de realistiske kontrolforanstaltninger, der kan håndhæve kravet om at passage-

rer skal køre minimum 75 km med fjernbusser.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at der med lov-

forslaget lægges op til, at fjernbusoperatører skal afkræves bedre dataindbe-

retninger vedrørende f.eks. busafgange, kørselsomfang og fordeling af passa-

gertyper. Dette tiltag skal styrke Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens mulighe-

der for at administrere og følge med i fjernbusmarkedets udvikling. Med lov-

forslaget foreslås også, at sanktionsmulighederne over for branchen skærpes.

Side 10/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Dette sker via fastsættelse af anbefalede bødestørrelser, som politi- og ankla-

gemyndigheder

–

bl.a. med afsæt i bedre data fra Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen

–

skal kunne anvende overfor fjernbusoperatører, som eventuelt måtte

vælge at overtræde reglerne.

Størrelserne på bøderne er fastsat efter regelovertrædelsens karakter. Det

bemærkes, at der i dag ikke er anbefalede bødesatser for overtrædelser af

reglerne for fjernbuskørsel, ligesom der ikke er fast praksis for sanktionering

ved regelbrud.

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: opfordrer til, at

der afsættes ressourcer til at gennemføre tilsyn med skatter, afgifter og ulovlig

afstigning af passagerer før den fastsatte kilometergrænse.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at tilsyn, admini-

stration og dialog med fjernbusbranchen varetages af Trafik-, Bygge- og Bo-

ligstyrelsen. Det vil være politi- og anklagemyndighedernes opgave, bl.a. med

afsæt i relevante oplysninger fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at føre sag

mod og sanktionere eventuelle fjernbusoperatører, som ikke overholder de

rammer og regler, der fastsættes i loven og de udstedte fjernbustilladelser.

Sanktionsmulighederne og de anbefalede bødestørrelserne ved overtrædelser

fremgår af lovforslagets særlige bemærkninger.

Dansk Handicapforening: bemærker, at det er vigtigt at sikre, at fjernbusruter-

ne også kan benyttes af mennesker med handicap, samt at der kan benyttes

ledsagerkort i fjernbusserne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at det ikke er hen-

sigten med forslaget at pålægge fjernbusoperatørerne nye forpligtelser ud

over, hvad de allerede er forpligtet til efter forordningen om buspassageret-

tigheder, hvoraf der bl.a. fremgår ret til gratis assistance til handicappede og

pligt til handicaprelateret uddannelse af personale m.v. på ruter over 250 km.

Danske Regioner: støtter forslaget om sanktioner og tilsyn, der skal forhindre

misbrug af ordningen, og håber at de konkrete forslag er tilstrækkelige. Det

anbefales, at afstandskravet tager udgangspunkt i den direkte afstand mellem

start- og slutdestination og ikke medtager omvejskørsel.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at det foreslåede

afstandskrav til fjernbuskørsel skal forstås således, at der som minimum skal

være 75 kilometer mellem den enkelte passagers på- og afstigning, samt at

rutens forløb skal strække sig via den naturlige og effektive vej mellem rutens

destinationer. Dette skal sikre, at der ikke kan spekuleres i eventuelt i omvejs-

kørsel.

Dispensation til fjernbuskørsel under 75 km

Side 11/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

KL: finder, at det kan være aktuelt for kommuner i visse tilfælde at kunne til-

byde borgere bustransport med en fjernrute. Denne mulighed ønskes indført i

loven.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at formålet med æn-

dringsforslaget er at øger borgernes mobilitetsmuligheder, og det er således

uden for forslagets rammer at forholde sig til kommunernes befordringsord-

ninger. Dette vurderes at hidrøre anden lovgivning.

Arriva og DSB: bemærker, for så vidt angår § 22, stk. 2 om aftaler vedrørende

dispensation fra afstandskravet på 75 km, at bestemmelsen bør sikre hensyn til

togtrafikken, samt de trafikvirksomheder hvis konkurrencesituation kan blive

påvirket af dispensationen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at høringssvaret fra

Arriva og DSB tages til efterretning. Ministeriet har på den baggrund justeret

lovforslagets således, at transport-, bygnings- og boligministerens i sin vur-

dering af, hvorvidt der kan ydes dispensation efter lovforslagets § 22, stk. 2

kan inddrage hensynet til øvrig offentlig servicetrafik, herunder jernbanetra-

fik. Ministeriet lægger vægt på, at det vil være op til transport-, bygnings- og

boligministeren konkret at vurdere hvorvidt et sådan hensyn er relevant.

Fremme af digitale mobilitetstjenester

Danske Handicaporganisationer: bemærker, at det er vigtigt at sikre, at det

foreslåede samarbejde om rejseplan- og rejsekortsystemet lever op til krav om

tilgængelighed for mennesker med handicap, jf. lov om tilgængelighed til of-

fentlige organers websteder og mobilapplikationer, og ligeledes tager højde for

informationer, der er relevante for mennesker med handicap.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i denne betragtning. Det er

ministeriets forventning, at Rejsekort & Rejseplan A/S

–

på linje med øvrig

lovgivning

–

overholder reglerne fastsat med lov om tilgængelighed til offent-

lige organers websteder og mobilapplikationer.

Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen): bemærker, at udviklingen mod en fæl-

les digital planlægnings- og billettjeneste ikke må betyde, at andre billet- og

informationsformer afskaffes.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker, at det fremgår af ud-

spillet Nemmere kollektiv trafik, som transport-, bygnings- og boligministe-

ren lancerede den 20. september 2018 og som lovforslaget implementerer, at

muligheden for at bruge den offentlige kollektive trafik ikke må afhænge af,

hvorvidt den rejsende er i besiddelse af en smartphone. Endvidere fremgår

det af udspillet, at digitaliseringens muliggørelse af nye og innovative billet-

Side 12/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

medier ikke må ske på bekostning af de rejsendes frihed til at vælge, hvilken

billettype de foretrækker at anvende.

Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at Qvartz i MaaS-rapporten til Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet peger på, at der skal tages stilling til, om

der er udfordringer i forhold til pakkerejseloven.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder ikke, at lov om pakkerejser

og sammensatte rejsearrangementer er relevant i relation til lovforslaget, da

loven ikke gælder for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer med

en varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter overnatning.

Etablering af Rejsekort & Rejseplan A/S

Hovedstadens Letbane: bemærker, at Hovedstadens Letbane ser frem til im-

plementeringen af lovforslagets vision for mobilitetsmarkedet. Selskabet be-

mærker videre, at når letbanen åbner for drift med passagerer, skal der tages

stilling til, hvilken position selskabet får i relation til Rejsekort & Rejseplan

A/S.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at der med lov-

forslaget ikke lægges op til, at ejerkredsen bag de eksisterende selskaber skal

ændres. Dermed lægges der heller ikke med lovforslaget op til, at det ved lov

skal fastsættes, hvilken position letbaneselskaberne i Aarhus, Odense eller

København skal have i relation til Rejsekort & Rejseplan A/S.

KL bemærker, at KL ønsker en forhandling om udformning og kommissorium

for selskabets opgaver, finansiering og sammensætning af bestyrelse, såfremt

Rejsekort & Rejseplan A/S etableres med statslig deltagelse. Danske Regioner:

foreslår, at den nye bestyrelse udvides med direkte repræsentation ikke kun fra

staten, men at Danske Regioner og KL tilbydes at gå ind i bestyrelsen. Movia og

Trafikselskaberne i Danmark: foreslår, at de nye opgaver, der skal løftes i Rej-

sekort & Rejseplan A/S, fastlægges i et samspil mellem selskabet, kommuner,

regioner og staten.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at Rejsekort &

Rejseplan A/S skal udarbejde en forretningsplan, som bl.a. skal indeholde en

strategi- og tidsplan for, hvordan selskabets nye opgaver skal implementeres,

herunder hvordan det elektroniske rejseplan- og rejsekortssystem skal samles

i én mobilitetstjeneste, hvordan de bedst mulige rammer for tredjeparts ad-

gang til selskabets tjenester skabes, og hvordan der skabes bedst mulig ad-

gang for tredjeparts videresalg af billetter, jf. lovforslagets § 27, stk. 9. Videre

skal Rejsekort & Rejseplan A/S en gang årligt indsende en redegørelse til

transport-, bygnings- og boligministeren, hvor der redegøres for implemente-

ringen af de nye opgaver i selskabets forretningsplan, jf. § 27, stk. 10. Som led

i arbejdet med selskabets forretningsplan vil ministeriet invitere KL og Dan-

Side 13/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

ske Regioner til fælles drøftelse af selskabets arbejde, herunder om fremdrif-

ten af selskabets udvikling henimod en fælles mobilitetstjeneste, der skal un-

derstøtte en samlet, forbedret mobilitet for borgerne.

Dette er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: bemærker, det er

positivt, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ved at gå ind i den nye

bestyrelse for Rejsekort & Rejseplan A/S, påtager sig et medansvar for, at der er

sammenhæng mellem rejsekort og rejseplanen samt innovation og udvikling

inden for den kollektive trafik. Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk

Kollektiv Trafik: bemærker videre, at der i høj grad er behov for at se den kol-

lektive trafik som et samlet system og ikke kun et system for busser eller for

tog. KL: efterspørger en uddybende begrundelse for, at der med lovforslaget

lægges op til en statslig repræsentant i bestyrelsen bag Rejsekort & Rejseplan

A/S.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at digitale mobilitetstjene-

ster, der sammentænker og tilgængeliggør både offentlige og private trans-

porttilbud for brugerne, bidrager til en mere sammenhængende mobilitet og

gør det lettere at komme hele vejen fra dør til dør på sin rejse med kollektiv

trafik.

Det er ministeriets vurdering, at der ligger et stort udviklingspotentiale i de

eksisterende tjenester i form af rejseplan- og rejsekortsystemet, og at dette i

sin grundstruktur ikke er langt fra at kunne håndtere booking, betaling og

billettering af andre former for transporttilbud. Det er således ikke teknologi-

en, der er årsag til, at brugerne af den kollektive trafik i Danmark ikke allere-

de i dag får stillet fuldt integrerede digitale mobilitetstjenester til rådighed.

Det har i nogle henseender vist sig vanskeligt for parterne i den offentlige

kollektive trafiksektor at nå til enighed om udviklingstiltag for de fælles løs-

ninger.

Det er derfor hensigten, at staten med en plads i bestyrelsen kan bidrage til at

sikre de offentlige trafikvirksomheders fokus på udviklingen henimod større

åbenhed over for nye teknologiske muligheder, samt at åbne for at flere, nye

og private kollektive transportudbydere tilsluttes det fælles rejseplan- og rej-

sekortsystem. Ministeriet vil med en post i bestyrelsen ligeledes kunne bidrage

med at fokusere udviklingen på tværs af trafikvirksomheders specielle inte-

resser og på tværs af landsdele. Med en bestyrelsespost får staten medindfly-

delse på den retning, som Rejsekort & Rejseplan A/S skal udvikle sig i

–

dog

uden at denne medindflydelse bliver bestemmende i forhold til bestyrelsens

øvrige medlemmer og dermed ejerne af selskabet.

Trafikselskaber i Danmark og Movia: finder det hensigtsmæssigt, at lovforsla-

get angiver en samlet formålsbeskrivelse for Rejsekort & Rejseplan A/S. Metro-

Side 14/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

selskabet I/S: bemærker, at det er fornuftigt, at formålene for Rejsekort & Rej-

seplan A/S, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, ikke er udtøm-

mende, da der over tid bør være rum for, at selskabets formål kan udvikles i

takt med den teknologiske og digitale udvikling. Metroselskabet I/S: finder det

dog hensigtsmæssigt, at det af loven fremgår, at selskabets formål skal ske på et

forretningsmæssigt grundlag.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det af lov-

forslagets bemærkninger fremgår, at formålet med Rejsekort & Rejseplan A/S

er at sikre en målrettet og fælles strategi for en samlet digital tjeneste og en

samlet prioritering af udviklingstiltag for begge produkter. Ved at samle op-

gaverne er det målet, at viden, kompetencer og ledelsesmæssig kapacitet kan

anvendes bedre, og at der samtidig sikres en højere grad af synergi og sam-

menhæng i de vedtagne beslutninger. Ligeledes skal det fælles selskab arbejde

for en øget integration af rejsekortet og rejseplanen som produkter og tjene-

ster.

For at understøtte selskabets handlefrihed til at træffe beslutninger på et for

ejerne samlet set forretningsmæssigt fornuftigt grundlag, foreslås der med

lovforslaget fastsat nogle overordnede rammevilkår for selskabet samt opga-

ver, der har til formål at fremme den samlede kollektive trafik og udviklingen

af mobilitetstjenester. Implementeringen af selskabets udviklingsopgaver

fastsættes af bestyrelsen og nedfældes i en forretningsplan, der skal indeholde

en strategi- og tidsplan for implementeringen. Bag forslaget om en forret-

ningsplan ligger hensynet til, at ikke alle selskabets udviklingsopgaver kan

forventes implementeret fra lovens ikrafttrædelsesdato, hvorfor der med for-

retningsplanen skabes rum for, at selskabets formål som udgangspunkt kan

udvikles på et forretningsmæssigt grundlag i takt med den teknologiske og

digitale udvikling.

Lovforslagets overordnede og rammesættende beskrivelse af formålet med

selskabet, og de opgaver det pålægges, er også indarbejdet i lovforslagets

indledning.

Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at det af hensyn til at sikre handlefri-

hed i forhold til organiseringen af det fælles selskab ikke af lovforslagets særlige

bemærkninger til § 27 bør foreslås, at aktiviteterne i Rejseplanen A/S og Rejse-

kortet A/S samles i et nyt selskab.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i denne betragtning for så

vidt, at lovforslaget ikke har til hensigt at fastsætte, at sammenlægningen af

rejseplan- og rejsekortsystemet nødvendigvis skal ske ved oprettelse af et nyt

selskab.

Bemærkningerne til lovforslaget er tilpasset således, at det af disse fremgår,

at selskabet oprettes ved en sammenlægning af de to nuværende selskaber

Side 15/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S. Hvordan fusioneringen i øvrigt tilrette-

lægges er en beslutning, der overlades til parterne bag selskabet.

DSB: bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt at fastlægge som et pejlemær-

ke for sammenlægningen af Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S, at ingen ejere

set i langtidsprognoseperspektiv skal stilles økonomisk ringere end i dag.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at der med lov-

forslaget ikke lægges op til, at ejerkredsen bag de eksisterende selskaber skal

ændres. Hvordan fusioneringen i øvrigt tilrettelægges er en beslutning, der

overlades til parterne bag selskabet.

DSB: bemærker, at Rejsekort & Rejseplan A/S bør drives kommercielt, og at

selskabets aktiviteter som udgangspunkt bør være baseret på et markedsinve-

stor-princip, hvorfor DSB foreslår, at det i § 27 b stk. 1 -2 bør gøres klart, at

udbetaling af udbytte ikke er indskrænket til særskilte aktiviteter i selskabet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at hensigten

med lovforslaget er at understøtte, at selskabet som udgangspunkt skal kunne

træffe beslutninger på et for ejerne samlet set forretningsmæssigt fornuftigt

grundlag. Med lovforslaget foreslås der fastsat nogle overordnede rammevil-

kår for selskabet samt krav om enkelte særskilte opgaver, der forudsættes

nødvendige for at fremme udviklingen af mobilitetstjenester, herunder tilrå-

dighedsstillelse af transportdata og udvalgte billetter for videresalg gennem

tredjepart uden fortjeneste.

Ministeriet har tilrettet lovforslaget således, at der nu er tilføjet en særskilt §

27 c, hvoraf det fremgår, at overskud kan udbetales til ejerne af Rejsekort &

Rejseplan A/S. Overskuddet knytter sig således ikke nødvendigvis til særskilte

aktiviteter, men kan f.eks. stamme fra både kommerciel anvendelse af rejse-

kort- og rejseplanssystemet samt være genereret af den almindelige drift af

selskabet. Udbetaling af udbytte til ejerne af Rejsekort & Rejseplan A/S følger

således de normale regler for udbetaling af udbytte i selskabsloven, og ejerne

af Rejsekort & Rejseplan A/S træffer derved selv beslutning om udlodning af

udbytte.

DSB og Movia: bemærker, at videreførelsen af den gældende rets § 27, hvormed

Rejseplanen A/S har mulighed for drive kommercielt aktivitet eksemplificeret

ved salg af annoncer, er en aktivitet der i dag kun anvendes i begrænset omfang

på rejseplanens hjemmeside, og at der ikke er planer om at udvide denne akti-

vitet til rejseplanens app, da det er ejernes opfattelse, at det vil forringe bruger-

oplevelsen. Movia: anfører videre, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det

gennem loven fastlægges, at Rejseplanen ikke skal finansieres af indtægter fra

reklame- eller annoncesalg.

Side 16/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet noterer sig, at ejerkredsen ikke har

planer om at udvide denne aktivitet, men ministeriet finder ikke anledning til

ved lov særskilt at indskrænke muligheden for denne kommercielle aktivitet

for selskabet, der samlet set forudsættes drevet ud fra et forretningsmæssigt

grundlag.

Tilslutning til Rejsekort & Rejseplan A/S

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: bakker op om, at

det skal være muligt for private aktører at tilslutte sig rejseplan- og rejsekorts-

systemet, men fremhæver i den forbindelse, at det er vigtigt, at omkostningerne

ved at tilslutte sig systemet ikke bliver en barriere, og at en aftale kan indgås på

fair, ensartede og transparente vilkår. Danske Busvognmænd: noterer sig med

tilfredshed, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere

regler for objektive kriterier for, hvad tredjepart skal efterleve for at opnå til-

slutning til det rejseplan- og rejsekortsystem.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets forventning, at parterne

bag Rejsekort & Rejseplan A/S vil kunne formulere og indgå tilslutningsafta-

ler baseret på rimelige vilkår. Ligeledes er det ministeriets forventning, at

parterne bag selskabet vil have en naturlig interesse i at lade eksterne trans-

portudbydere tilslutte sig systemet, da dette vil gøre selskabets tjenester og

produkter mere attraktivt for brugerne.

Ministeriet er dog enig i, at tilslutningsaftalerne skal ske på rimelige vilkår,

hvorfor transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler for objektive kriterier for, hvad tredjepart skal efterleve for at opnå tilslut-

ning til rejseplan- og rejsekortsystemet i tilfælde af, at parterne bag selskabet

ikke selv formår dette, jf. § 27. stk. 11. Hensigten vil i en sådan situation være

at sikre private aktører rimelige vilkår ved tilslutning til rejseplan- og rejse-

kortsystemet med henblik på at understøtte muligheden for videreudviklingen

mod et fælles digitalt mobilitetssystem, hvor flere private og deleøkonomiske

transportformer tilknyttes. Såfremt bemyndigelsen måtte anvendes, vil mini-

steren desuden anvende denne fleksibelt og under hensyntagen til den faktiske

fremdrift i udviklingen af et samlet rejseplan- og rejsekortssystem.

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik: foreslår, at Rej-

sekort & Rejseplan A/S bør pålægges at høre deres forskellige aftaleparter re-

gelmæssigt og særdeleshed i forhold til ændringer, der kan ændre økonomien.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt, at sel-

skaber i al almindelighed holder sine aftaleparter underrettet om eventuelle

større ændringer, herunder ændringer af økonomisk karakter. Ministeriet

finder imidlertid, at dette er et ansvar og en opgave, der påhviler Rejsekort &

Rejseplan A/S og dennes bestyrelse at varetage, hvorfor der med lovforslaget

ikke lægges op til ved lov at fastsætte nærmere regler herfor.

Side 17/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Trafikselskaberne i Danmark: foreslår videre, at fjernbusser tilsluttes Rejsepla-

nen og tilbyder betaling med Rejsekort med henblik på øget integration med

øvrig kollektiv trafik og forbedret passagerservice.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enig i, at tilslutning af private

transporttilbud på rejseplan- og rejsekortssystemet, herunder blandt andre

fjernbus-tilbuddet, vil bidrage til at styrke et samlet mobilitetstilbud. Ministe-

riet skal i den forbindelse bemærke, at lovforslaget netop muliggør dette, så-

fremt transportudbydere måtte have et ønske om at tilslutte sig systemet, jf. §

27, stk. 8.

Passagerpulsen bemærker, at der af hensyn til passagerernes tryghed bør stilles

passende krav til nye aktører, der vil benytte den fælles mobilitetstjeneste, om

rimelige rejseregler, forsikringsforhold, m.v., således at passagererne ikke

kommer i klemme i tilfælde af mistede korrespondancer eller ulykker.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at tilslutning af nye aktører

skal ske med afsæt i rimelige betingelser. Det er ministeriets forventning, at

parterne bag Rejsekort & Rejseplan A/S vil kunne formulere og indgå tilslut-

ningsaftaler baseret på såvel rimelige vilkår for de tilsluttede som rimelige

krav til de tilsluttedes modydelser.

DSB: bemærker, at § 27, stk.7 bør præcisere, at ø-kommuner og jernbanevirk-

somheder, der ønsker at tilslutte sig Rejsekort & Rejseplan A/S, skal have mu-

lighed herfor på samme vilkår som andre tilsluttede trafikvirksomheder.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at tilslutnin-

gen af udmeldte ø-kommuner og jernbaneoperatører, der udfører offentlig

servicekontrakt på kontrakt med staten eller regioner og tilslutningsaftaler,

som Rejsekort & Rejseplan A/S kan indgå med private aktører er to særskilte

bestemmelser i forslaget, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at førstnævn-

te er pålagt opgaver i kraft af en offentlig servicetrafik-kontraktforpligtelse.

Endvidere er det en forudsætning for jernbanevirksomheder, der udfører of-

fentlig servicetrafik på kontrakt med staten eller regioner, at de kan tilsluttes

det elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem for at kunne efterleve kravet

om tilrådighedsstillelse af transportdata i regi af Rejsekort & Rejseplan A/S,

jf. § 27 a, stk. 2. Såfremt parterne i Rejsekort & Rejseplan A/S vil tillægge af-

taleindgåelsen med disse en tilslutningsafgift, må denne højst være omkost-

ningsbaseret, dersom der ellers vil ske en uhensigtsmæssig og indirekte stats-

lig eller regional medfinansiering af Rejsekort & Rejseplan A/S gennem de

offentlige servicekontrakter, der er indgået med disse jernbanevirksomheder.

Til gengæld finder ministeriet, at der ikke er noget til hinder for, at tilslut-

ningsaftaler med tredjepart kan indgås på forretningsmæssige vilkår, dersom

det står tredjepart frit for, om tredjepart ønsker adgang til at få vist sine

Side 18/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

transportdata i rejseplan- og rejsekortsystemet. Der lægges derfor med lov-

forslaget op til, at Rejsekort & Rejseplan A/S kan indgå tilslutningsaftaler

med tredjepart mod betaling, jf. § 27, stk. 8.

Videresalg af billetter gennem tredjepart

Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen): bemærker, at det af hensyn til pris-

gennemsigtigheden for passagerne i den kollektive trafik er godt, at lovforslaget

sikrer, at tredjeparts videresalg af billetter til den kollektive trafik ikke må over-

stige prisen i de offentlige salgskanaler. Trafikselskaberne i Danmark: finder

det tilfredsstillende af hensyn til betjeningen af de rejsende, at der ikke skal

betales provision til tredjepart for videresalg af billetter. Metroselskabet I/S:

anfører, at det bør være muligt for et fusioneret selskab at opkræve omkost-

ningsdækning for de udviklingsomkostninger, der er forbundet gøre det muligt

for tredjepart at videresælge billetter. Arriva, Trafikselskaberne i Danmark og

SFMCON: bemærker, at tredjepart bør gives mulighed for at opnå provision

ved videresalg af billetter til den kollektive trafik. SFMCON: bemærker videre,

at tredjepart skal kunne skabe abonnementsløsninger, hvor den enkle billetpris

ikke fremgår. Din Offentlige Transport (DOT): bemærker, at tredjeparts videre-

salg af billetter bør bidrage til, at den kollektive transports service fremstår

tydelig og attraktiv over for de potentielle kunder, så en fremtidig MaaS-

løsning m.v. i videst muligt omfang bidrager til vækst i brugen af den offentlige

transport i DOT’s område.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at formålet med

lovforslagets bestemmelser i § 28, stk. 1

–

4, om videresalg af de offentlige

trafikvirksomheders billetter gennem tredjepart, er at gøre det muligt for

private aktører at udvikle digitale mobilitetstjenester samtidig med, at de

offentlige trafikvirksomheders billetter vil kunne nå bredere ud, hvorved de

rejsende opnår flere muligheder og brugen af den kollektive trafik kan øges.

Ministeriet finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at tredjeparts ad-

gang til at købe billetter fra offentlige trafikvirksomheder skal ske til en pris,

som modsvarer prisen tilbudt slutkunderne i de offentlige salgskanaler. Dette

for at sikre, at der ikke opstilles uhensigtsmæssige barrierer for tredjeparts

forretningsmodeller, som vil kunne besvære eller umuliggøre etableringen af

private digitale mobilitetstjenester.

Med lovforslaget sikres det dog samtidig, at tredjeparts videresalg af de of-

fentlige trafikvirksomheders billetter ligeledes skal ske til en pris, der ikke må

overstige prisen for billetten solgt i de offentlige salgskanaler. Dette for at

sikre at billetter til den offentlige kollektive trafik ikke sælges til overpris og

derved reducerer incitamentet hos forbrugeren til at benytte den offentligt

kollektive trafik. Lovforslaget forhindrer imidlertid ikke tredjepart i at udby-

de abonnementsløsninger, hvor de offentlige trafikvirksomheders billetter til

den kollektive trafik kan indgå.

Side 19/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Metroselskabet I/S: bemærker, at der vil blive opkrævet et kvalitetstillæg for

metroens kunder, når Cityringen åbner. Metroselskabet I/S: foreslår, at det

præciseres, at billetter solgt af tredjepart med gyldighed i de zoner, hvor metro-

en har stationer, som standard skal have gyldighed til metroen, og at kunder,

der ikke ønsker gyldighed til metroen, skal aktivt foretage et fravalg i købssitua-

tionen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer det hensigtsmæssigt, at

kunder, der køber billetter solgt af tredjepart med gyldighed i de zoner, hvor

metroen har stationer, bliver præsenteret for en billet, der har gyldighed til

metroen. Kunder, der ikke ønsker en billet med gyldighed til metroen, skal

kunne vælge metroen fra.

Deling af transportdata

Dansk Industri og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik og Arriva: be-

mærker, at det alene er de offentlige aktører, der pålægges at dele transportda-

ta, og foreslår, at også de private aktører skal pålægges at dele transportdata for

at sikre, at potentialet indfries og for at sikre fair konkurrence.

Muligheden for at tværgående digitale mobilitetstjenester også kan opstå i

privat regi, forudsætter blandt andet tilgængelighed af transportdata. Derfor

skal de offentlige trafikvirksomheder stille transportdata til rådighed for

tredjepart, og det skal i den forbindelse være muligt at opstille en række mi-

nimumskrav til sektoren.

Indeværende forslag stiller alene krav til de offentlige trafikselskaber og jern-

banevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt, da lov-

forslaget ikke har til hensigt at pålægge det private erhvervsliv ekstra byrder.

DSB: bemærker, at bemærkningerne til lovforslaget § 27 a, stk. 3, nr. 1 bør spe-

cificeres, hvad der er omfattet af dynamiske transportdata.

Med lovforslagets § 27 a, stk. 3, nr. 1, foreslås det, at transport-, bygnings- og

boligministeren kan fastsætte regler om transportdata, som Rejsekort & Rej-

seplan A/S skal stille vederlagsfrit til rådighed for tredjepart, herunder ud-

valgte dynamiske transportdata.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at bestemmel-

sen alene er tænkt anvendt i det tilfælde, at Rejsekort & Rejseplan A/S ikke af

egen drift stiller relevant statisk og dynamisk transportdata til rådighed for

tredjepart. Såfremt bemyndigelse måtte anvendes, vil ministeren desuden

anvende bemyndigelsen fleksibelt og under hensynstagen til den faktiske

fremdrift i udviklingen af et samlet rejseplan- og rejsekortsystem.

Hensigten med krav om deling af transportdata er at muliggøre, at det priva-

te erhvervsliv også kan udvikle tværgående digitale mobilitetstjenester til

Side 20/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

gavn for brugerne af kollektiv trafik. Fælles for de såvel statistiske som dy-

namiske transportdata, der påtænkes tilgængeliggjort for tredjepart, er såle-

des, at det er oplysninger, der relaterer sig til de pågældende transporttilbud,

herunder bl.a. i forhold til kapacitet og lokalisering af transportmidler, som

gør det muligt for markedet også at udvikle digitale mobilitetstjenester, hvor

brugeren kan fremsøge, planlægge og betale for den samlede rejse.

Med udvalgte dynamiske transportdata menes dermed realtidsinformationer

om f.eks. forsinkelser, aflysninger og overbliksvisning af afgang- og ankomst-

tidspunkter i realtid. Derudover menes der også dynamisk information om

udstedte og aktive billetter, idet realtidsinformation om disponible pladser i

relevante transportmidler forudsættes nødvendigt at stille til rådighed for, at

tredjepart på sigt også kan videresælge de offentlige trafikvirksomheders

kommercielle billetprodukter.

Dette er præciseret yderligere i lovforslagets bemærkninger.

DSB og Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at det i forhold til § 27 a, stk.

4 bør præciseres, hvad begrebet datastyresystem dækker, herunder om funkti-

onen med validering af billetter nødvendigvis skal være placeret i det fælles

selskab. I den forbindelse bemærker DSB: at der for så vidt angår elektronisk

validering af digitale billetter allerede i dag findes et af DSB udviklet system

hertil, samt at DSB er i proces med at stille systemet til rådighed for de øvrige

trafikselskaber.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at detailregulere videreudviklingen af

de tekniske løsninger bag det fælles rejseplan- og rejsekortsystem, idet det

vurderes, at dette bør drives af parterne i Rejsekort & Rejseplan A/S.

Det er dog Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at det i for-

længelse af, at de kundevendte funktioner og opgaver samles i Rejsekort &

Rejseplan A/S, vil være hensigtsmæssigt, at også de bagvedliggende tekniske

systemer og forudsætninger for at løse opgaverne relateret til selskabet opga-

ver på sigt samles i selskabet.

Den med lovforslagets § 27 a, stk. 4 foreslåede bemyndigelse til transport-,

bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler om videreudvikling af

rejsekort- og rejseplanssystemets eksisterende datasystemer er alene tænkt

anvendt i det tilfælde, at den med lovforslaget forudsætte udvikling af rejse-

plan- og rejsekortsystemet mod forventning ikke sker eller kun sker i et uhen-

sigtsmæssigt lavt tempo. Videre skal det bemærkes, at såfremt bemyndigelsen

måtte anvendes, vil ministeren anvende den fleksibelt og under hensynstagen

til den faktiske fremdrift i udviklingen af et samlet rejseplan- og rejsekortsy-

stem.

Passagerrettigheder

Side 21/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

Dansk Industri, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Forbrugerrådet

Tænk (Passagerpulsen), Arriva og KL: finder det positivt, at der sikres en ens-

retning af de grundlæggende passagerrettigheder, men opfordrer til, at det bli-

ver gjort obligatorisk for fjernbusoperatørerne at tilslutte sig disse passagerret-

tigheder. Hertil bemærkes det, at dette skaber ulige vilkår for operatører af

fjernbusser og den øvrige offentlige transport, da dette skaber mulighed for, at

operatører kan gøre sig priskonkurrencedygtige ved at tilsidesætte basale pas-

sagerrettigheder.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at fjernbus-

operatørerne agerer på busmarkedet under andre vilkår end den offentlige

servicetrafik, hvorfor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at det er frivilligt

for fjernbusoperatørerne om de vil deltage i mærkningsordningen.

Movia: noterer, at det vil være muligt for de enkelte trafikselskaber at give kun-

derne inden for deres område en bedre stilling, hvor dette måtte ønskes.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at hensigten

er, at de ens grundlæggende rettigheder som udgangspunkt skal være ens på

tværs af selskaberne, men at der er mulighed for, at der lokalt kan fastsættes

bedre rettigheder.

For at understrege udgangspunktet om, at de ens grundlæggende rettigheder

skal være ens på tværs af selskaberne, tilføjes der en bemærkning om dette i

de almindelige og særlige bemærkninger til den foreslåede § 28 c.

Forbrugerrådet Tænk (Passagerpulsen): bemærker, at arbejdet med at ensrette

passagerrettigheder bør gå videre ved at etablere regler, der går på tværs af

selskaber og transportformer. Der opfordres derfor til, at der etableres en fælles

rejsetidsgaranti for bus, tog og metro.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ikke for nuværende overvejel-

ser i den retning, men tager opfordringen til efterretning.

Dansk Handicapforening: ser positivt på forslaget om passagerrettigheder og

mener, at disse også skal omfatte buspassagerer med handicap.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at rettighe-

derne forventes udformet, således at alle passagerer som udgangspunkt skal

kunne anvende dem, men tager bemærkningen til efterretning.

Inddrivelse af gæld og fordringer via det offentlige

Arriva og Danske Regioner: støtter den del af forslaget, der omhandler, at for-

dringer som opstår i forbindelse med rejsekortet, lader sig inddrive efter lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige. Metroselskabet I/S: bemærker, at det er

Side 22/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

relevant at præcisere, at den hjemmel som offentligt ejede trafikvirksomheder

har til at inddrive kontrolafgifter og gæld efter lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige, også gælder for de operatører, som trafikvirksomhederne har kon-

trakt med om udførelse af offentlig service. Rejsekort A/S og Trafikselskaberne

i Danmark: noterer sig, at det fejlagtigt fremgår af lovforslaget, at trafikselska-

ber og Rejsekort A/S ikke anses for omfattet af definitionen” det offentlige” i § 1

i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har tilrettet lovforslaget, således at

alle fordringer, der relaterer sig til udførelse af offentlig servicetrafik, frem-

over inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Øvrige bemærkninger

Movia, Trafikselskaberne i Danmark, KL og Danske Regioner: bemærker, at

der vil være implementeringsomkostninger forbundet med videreudviklingen

af rejseplan- og rejsekortsystemet, og vurderer, at der vil være udviklingsom-

kostninger for et mindre trecifret millionbeløb og driftsomkostninger for et

mindre tocifret millionbeløb. Movia og Trafikselskaberne i Danmark: anfører

samtidig, at der bør foretages en analyse af omfanget af udgifterne til realise-

ring af lovforslaget.

Transport-, Bygning- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at lovforslagets

del om adgang til rejseplan- og rejsekortsystemet samt datadeling og billetvi-

deresalg er som udgangspunkt tænkt som en videreudvikling af rejseplan- og

rejsekortsystemet. Videreudviklingen vurderes at være et naturligt og nød-

vendigt udviklingsskridt i retningen mod at fremtidssikre de eksisterende

funktioner og tjenester i rejsekortet og rejseplanen, samt mod en stadig mere

udbredt anvendelse af disse, samtidig med at der fastholdes en tidssvarende

kvalitet i tilbuddet.

Udviklingen af rejseplanen til at vise stadigt flere transportformer og trans-

portudbydere vil gøre tjenesten endnu mere relevant samtidig med, at det må

forventes at brugen af offentlig kollektiv trafik forhøjes. Udviklingen af inte-

grerede, digitale mobilitetstjenester, der kan etableres som følge af datade-

ling, gør det nemmere for passagererne at finde og foretage den samlede rej-

se, hvilket vil føre til øget brug af den kollektive trafik. Dertil kommer, at bed-

re adgang for tredjepart til at videresælge den offentlige kollektive trafiks

billetter vil indebære, at disse når bredere ud, hvorved brugen af den kollekti-

ve trafik også stiger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fået foretaget en ekstern ana-

lyse af udviklingspotentialerne ved fremme af digitale mobilitetstjenester i en

dansk kontekst. Analysen har bl.a. dækket internationale erfaringer med digi-

tale mobilitetstjenester, der viser en markant stigning i brugen af offentlig

kollektiv transport. Et pilotprojekt i Finland viste f.eks. en stigning i brugen af

Side 23/24

L 129 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra transport-, bygnings- og boligministeren

den offentlige kollektive trafik på over 25 pct., mens et lignende pilotprojekt i

Gøteborg viste en stigning i brugen af delebiler og offentlig transport på 50

pct. Den samlede offentlige kollektive trafik i Danmark har årligt billetind-

tægter for ca. 9,5 mia. kr. Ved et konservativt antaget skøn med en stigning

på 5 pct. som følge af øget brug af offentlig kollektiv transport, vil de offentli-

ge trafikvirksomheders øgede billetindtægter således kunne beløbe sig til ca.

475 mio. kr. årligt.

Det vurderes på den baggrund rimeligt at antage, at gevinsterne for trafik-

virksomhederne mere end udligner de omkostninger, der vil være forbundet

med lovforslaget. Dette skal videre ses i lyset af, at grundstrukturen i de digi-

tale løsninger allerede eksisterer i Danmark i dag gennem rejsekortet og rej-

seplanen, herunder grundstrukturen i de bagvedliggende datasystemer, der

med lovforslaget lægges op til på sigt at samles i ét selskab, og som i takt med

den stigende digitalisering af samfundet forudsættes at skulle videreudvikles

som et naturligt led i denne udvikling.

Dertil kommer, at der med forslaget lægges op til, at de offentlige trafikvirk-

somheder kan gennemføre denne udvikling mod øget digitalisering af den

kollektive trafiksektor i fællesskab ved videreudvikling af de eksisterende digi-

tale kanaler

–

rejseplan og rejsekort - frem for, at de enkelte trafikvirksomhe-

der skulle implementere og vedligeholde hver deres system individuelt. Ved at

samle ressourcerne i ét selskab, hvor de fælles kræfter arbejder på én løsning,

der omhandler den samlede rejse, vil der være besparelser at hente både for

passagerne og for trafikvirksomhederne. Samtidig vil der være økonomiske

gevinster at hente for trafikvirksomhederne ved at samle de udviklingstiltag,

der uanset nærværende lovforslag ville skulle ske i en digitaliseret verden, i én

samlet kanal.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal videre bemærke, at lovforsla-

get ligeledes har været sendt i økonomisk høring, og at den videre afklaring af

de økonomiske forhold ved lovforslaget vil ske i regi af den økonomiske hø-

ring.

Trafikselskaberne i Danmark: bemærker, at lovforslagets afsnit 2.8 om forhol-

det til persondataloven bør ajourføres efter gældende lovgivning. Trafikselska-

berne i Danmark og Rejsekort A/S: bemærker, at det som følge af, at det nye

selskab bliver lovbestemt, bliver muligt at anvende artikel 6, stk. 1 i databeskyt-

telsesforordningen som hjemmel til behandling af personoplysninger, frem for

det nuværende samtykke. Trafikselskaberne i Danmark: anfører videre, at der

derfor ikke bør henvises til ét specifikt hjemmelsgrundlag for behandlingen af

personoplysninger, da det vil kunne bero på den dataansvarliges konkrete vur-

dering i det enkelte tilfælde.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ajourført lovforslagets afsnit

om databeskyttelse af personoplysninger.

Side 24/24