L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm., om den automatiske beslutningsstøtte er omfattet af GDPR i almindelighed og artikel 22 i særdeleshed, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-03-2019

Enhed: JURA/DAICY

Sagsbeh.: DEPANBK

Sagsnr.: 1810035

Dok. nr.: 847164

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. marts 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 52 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt

samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-

tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til

sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-

der Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 52:

”Man

vil med forslaget om digitalt samarbejde i Sundhedsvæsenet ikke give patienter

ret til at kunne fravælge beslutningsstøtte. Ministeren bedes oplyse, om den automa-

tiske beslutningsstøtte er omfattet af GDPR i almindelighed og artikel 22 i særdeles-

hed?”

Svar:

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende § 42 a, stk. 6, at bemyndige

sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler for autoriserede sundhedsperso-

ners adgang til at indhente oplysninger i elektroniske systemer om helbredsforhold

og andre fortrolige oplysninger om en patient, der aktuelt er i behandling, og om an-

dre patienter med henblik på at støtte sundhedspersonen i at træffe sundhedsfaglige

beslutninger som led i patientbehandling (beslutningsstøtte).

Ved indhentning af helbredsoplysninger m.v. til brug for beslutningsstøtte forstås i

denne sammenhæng, at den autoriserede sundhedsperson kan indhente oplysninger,

som kan støtte sundhedspersonen i at afveje fordele og ulemper af en given behand-

lingsmulighed og på den baggrund træffe den bedst mulige sundhedsfaglige beslut-

ning

i en konkret behandlingssituation, herunder støtte sundhedspersonen i at stille en

korrekt diagnose.

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes svar på, om indhentning af oplysninger

om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til brug for beslutningsstøtte ef-

ter de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse,

vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens regler, herunder forordningens

artikel 22.

Jeg kan i den anledning oplyse, at databeskyttelsesforordningen (GDPR) finder anven-

delse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af

automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk behandling af personoplys-

ninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 2, stk. 1.

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm., om den automatiske beslutningsstøtte er omfattet af GDPR i almindelighed og artikel 22 i særdeleshed, til sundhedsministeren

De regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 42 a, stk. 6, vil give mulig-

hed, at autoriserede sundhedspersoner kan indhente personoplysninger fra elektro-

niske systemer, herunder elektroniske patientjournaler m.v., til brug for beslutnings-

støtte. En sådan

–

elektronisk - behandling af personoplysninger vil være omfattet af

databeskyttelsesforordningens regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at bemyndigelsen i lovens bemærkninger er afgræn-

set således, at der alene kan fastsættes regler, der giver adgang til anvendelse af op-

lysninger vedrørende andre patienter til brug for beslutningsstøtte, hvis disse oplys-

ninger er pseudonymiseret.

Ved pseudonymisering forstås behandling af personoplysninger på en sådan måde, at

personoplysningerne ikke længere kan henføres til en bestemt registreret person

uden brug for supplerende oplysninger. Det er desuden forudsat, at sådanne supple-

rende oplysninger opbevares separat og er underlagt tekniske og organisatoriske for-

anstaltninger for at sikre, at personoplysningerne ikke henføres til en identificeret el-

ler identificerbar fysisk person, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 5.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den behandling af personoplysninger,

som vil kunne ske i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, er omfat-

tet af artikel 22, kan jeg oplyse, at artikel 22, stk. 1, fastsætter, at den registrerede

som udgangspunkt har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er ba-

seret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på

tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende. Der er dog undtagelser til be-

stemmelsen, som er nærmere fastsat i artikel 22, stk. 2

–

Begrebet

”profilering”

defineres i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 4, som

enhver form for automatisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende

personoplysninger til at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk

person, navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske per-

sons arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, personlige præferencer, interes-

ser, pålidelighed, adfærd, geografisk position eller bevægelser.

./.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål 49 (L 127) er anvendelse af profilering og afgø-

relser, der er alene er baseret på automatisk behandling, ikke ulovligt efter databe-

skyttelsesforordningen, men databeskyttelsesforordningen indeholder en række be-

stemmelser, der skal sikre, at profilering og automatiske individuelle afgørelser ikke

anvendes på en måde, der uberettiget påvirker den enkeltes rettigheder.

Databeskyttelsesforordningen har fundet anvendelse siden den 25. maj 2018, og det

er vanskeligt præcist at afgrænse anvendelsesområdet for profilering og for afgørel-

ser, der alene er baseret på automatisk behandling, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 22.

Det, der er vigtigt for mig at understrege i denne sammenhæng er, at patienten selv

bestemmer, om patienten vil behandles. Det er et grundlæggende princip, som er

lovfæstet i sundhedslovens § 15, stk. 1. Det følger heraf, at udgangspunktet er, at in-

gen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.

Det ændrer lovforslaget (L 127) ikke ved. Lovforslaget ændrer heller ikke ved, at det

er sundhedspersonen, der - bl.a. på baggrund af de indhentede oplysninger - træffer

en sundhedsfaglig beslutning i en konkret behandlingssituation, f.eks. om hvilken di-

agnose, der skal stilles.

Side 2

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm., om den automatiske beslutningsstøtte er omfattet af GDPR i almindelighed og artikel 22 i særdeleshed, til sundhedsministeren

Jeg vil også gerne understrege, at den behandling af personoplysninger, der foretages

inden for sundhedsvæsenet i forbindelse med beslutningsstøtte skal ske inden for

rammerne af databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og de nationale

særregler, der - inden for rammerne af forordningen - præciserer forordningens be-

stemmelser. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil naturligvis også blive ud-

møntet inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, og Datatilsynets udta-

lelse vil blive indhentet i den forbindelse, jf. databeskyttelseslovens § 28.

./.

For så vidt angår baggrunden for, at patienten efter forslaget ikke vil blive tillagt en

ret til at kunne fravælge, at en sundhedsperson indhenter oplysninger til brug for be-

slutningsstøtte - dvs. f.eks. for at stille en korrekt diagnose - henvises i øvrigt til svar

på spørgsmål 45 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre di-

gitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevac-

cination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)).

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Annette Baun Knudsen

Side 3