L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvilke konsekvenser det har, hvis det i lovforslaget forslåede nr. 16 affattes, som det fremgår af L 127

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-02-2019

Enhed: DAICY/JURA

Sagsbeh.: DEPESL

Sagsnr.: 1810035

Dok. nr.: 827239

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 41 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt

samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-

tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til

sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 41:

”Vil

ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det har, hvis det i L 127 foreslåede nr. 16

affattes som det fremgår af L 127

–

bilag 6? Såfremt ændringen ikke kan foretages

bedes ministeren oplyse baggrunden herfor. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse,

om ministeren kan støtte en sådan ændring af lovforslaget?”

Svar:

Forsikring og Pension har ved brev af 31. januar 2019 fremsendt to forslag til ændrings-

forslag, jf. L 127

–

bilag 6.

Jeg opfatter de to forslag til ændringsforslag sådan, at Forsikring og Pension dels øn-

sker, at Sundhedsdatastyrelsen med patientens samtykke skal kunne videregive oplys-

ninger fra den fælles digitale infrastruktur til andre formål end patientbehandling,

f.eks. til forsikringsformål, dels at Forsikring og Pension ønsker, at også private aktører,

herunder f.eks. forsikrings- og pensionsselskaber, skal have mulighed for at blive til-

sluttet den fælles digitale infrastruktur.

Jeg kan ikke støtte de to ændringsforslag. Det skyldes, at lovforslaget, som har ophæng

i den politiske aftale om bedre brug af sundhedsdata, som alle Folketingets partier ind-

gik i juni 2018, handler om et etablere et bedre lovgrundlag for digitalt samarbejde i

sundhedsvæsnet til brug i

direkte patientbehandling.

Netop fordi formålet med lovforslaget om bedre digitalt samarbejde er at understøtte

et bedre digitalt samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet, er

der for behandlingen af de oplysninger, der skal opbevares i den fælles digitale infra-

struktur, i lovforslaget foreslået en lovbestemt formålsbegrænsning i § 193 b, stk. 2.

Formålsbegrænsningen betyder, at oplysninger, der opbevares i den fælles digitale in-

frastruktur, kun må behandles, hvis det er nødvendigt med henblik på forebyggende

sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, patientbehandling eller forvalt-

ning af læge- og sundhedstjenester. Behandling af oplysninger i den fælles digitale in-

frastruktur må desuden kun foretages af en person inden for sundhedssektoren, der

efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt.

Det betyder, at ikke kun forsikrings- og pensionsselskaber, men f.eks. også arbejdsgi-

vere, forskere og kommunale sagsbehandlere i eksempelvis social- eller beskæftigel-

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvilke konsekvenser det har, hvis det i lovforslaget forslåede nr. 16 affattes, som det fremgår af L 127 – bilag 6, til sundhedsministeren

sesforvaltningen, vil være afskåret fra at få adgang til oplysninger i den digitale infra-

struktur til brug for formål, der ligger uden for den lovbestemte formålsbegrænsning.

Det gælder, uanset om patienten måtte ønske at give samtykke til, at oplysningerne

anvendes til et sådant andet formål.

Det er vigtigt at understrege, at formålsbegrænsningen kun gælder for de oplysninger,

der opbevares i den digitale infrastruktur. Formålsbegrænsningsbestemmelsen vil der-

imod ikke gælde for de underliggende kildesystemer, som bidrager med oplysninger til

den fælles digitale infrastruktur.

En borger vil derfor fortsat efter den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43,

stk. 1, kunne give samtykke til, at der videregives helbredsoplysninger og andre fortro-

lige oplysninger til eksempelvis et forsikrings- eller pensionsselskab til brug for behand-

ling af en forsikrings- eller pensionssag.

Særligt i forhold til Forsikring og Pensions forslag om, at private aktører skal have mu-

lighed for at blive tilsluttet den fælles digitale infrastruktur, bemærkes det, at de sik-

kerhedsforanstaltninger

–

herunder brugeradgangsstyring m.v.

–

som Sundhedsdata-

styrelsen skal træffe i forbindelse med etablering af den fælles digitale infrastruktur,

vil blive iværksat med henblik på at sikre, at sundhedspersoner kan indhente helbreds-

oplysninger til brug for patientbehandling.

Den fælles digitale infrastruktur vil således ikke blive designet til at opdele patientens

helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger på en sådan måde, at der skabes

sikkerhed for, at private virksomheder, f.eks. forsikrings- og pensionsselskaber, kun får

adgang til de specifikke oplysninger, som virksomheden har brug for i den konkrete

forsikrings- eller pensionssag.

Hvis eksempelvis forsikrings- og pensionsselskaber kunne tilsluttes den fælles digitale

infrastruktur, ville det i praksis kunne give disse virksomheder adgang til helbredsop-

lysninger m.v., som hverken er nødvendige eller relevante for virksomhedernes be-

handling af forsikrings- og pensionssager. Oplysninger, som til gengæld er nødvendige

for sundhedspersoners behandling af patienter.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Esther Løffler

Side 2