Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
2017113_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-02-2019
Enhed: DAICY/JURA
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 827240
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 40 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 40:
”Vil
ministeren oplyse, om forsikringsselskaber får adgang til den fælles digitale infra-
struktur for sundhedsdata, som forslås med L 127, og ikke alene underliggende kilde-
systemer?”
Svar:
Forsikringsselskaber får ikke adgang til den fælles digitale infrastruktur, som foreslås
etableret med lovforslag L 127. Lovforslaget giver således ikke mulighed for, at forsik-
ringsselskaber kan blive tilsluttet infrastrukturen, og Sundhedsdatastyrelsen vil heller
ikke kunne videregive oplysninger fra den fælles digitale infrastruktur til forsikringssel-
skaber.
Formålet med lovforslag L 127 er at understøtte et bedre digitalt samarbejde om pati-
entbehandling på tværs af sundhedsvæsenet.
For de oplysninger, der opbevares i den fælles digitale infrastruktur, er der derfor fast-
sat en lovbestemt formålsbegrænsning. Formålsbegrænsningen betyder, at oplysnin-
ger, der opbevares i den fælles digitale infrastruktur, kun må behandles, hvis det er
nødvendigt med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose,
sygepleje, patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og be-
handlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der
efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, vedrørende
§ 193 b, stk. 2.
Behandling af oplysninger i den fælles digitale infrastruktur er således underlagt mere
restriktive regler end de regler, der gælder for behandling af samme oplysninger i de
lokale kildesystemer (som f.eks. elektroniske patientjournaler).
Det er derfor også vigtigt at understrege, at formålsbegrænsningen ikke vil gælde for
de underliggende kildesystemer, som bidrager med oplysninger til den fælles digitale
infrastruktur.
Når der i forbindelse med en forsikrings- eller pensionssag er behov for helbredsoplys-
ninger m.v., som befinder sig i den fælles digitale infrastruktur og dermed også i et eller
flere af de underliggende kildesystemer, vil oplysningerne derfor fortsat kunne be-
handles, herunder videregives, fra de underliggende kildesystemer, forudsat at betin-
gelserne herfor i den øvrige lovgivning er opfyldt.
L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm., om forsikringsselskaber får adgang til den fælles digitale infrastruktur for sundhedsdata, som forslås med lovforslaget, og ikke alene underliggende kildesystemer, til sundhedsministeren
Det kan i forlængelse heraf supplerende oplyses, at forsikringsselskaber ikke i dag har
elektronisk on-line adgang til de underliggende kildesystemer, men forsikringsselska-
berne vil
som nævnt
efter omstændighederne kunne få videregivet oplysninger fra
et underliggende kildesystem, f.eks. en elektronisk patientjournal, forudsat at betin-
gelserne herfor i den øvrige lovgivning (herunder sundhedsloven og forsikringsaftale-
loven) er opfyldt.
./.
Der henvises i øvrigt til besvarelserne af spørgsmål nr. 12 og 39 (L 127 - Forslag til lov
om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, på-
mindelser til forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om territorial
gyldighed for Færøerne og Grønland)).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Esther Løffler
Side 2