Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 813163
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 32 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 32:
”Af aftaletekste o bedre brug af su dhedsdata fre går det ”At borger e skal have
indsigt i og kontrol med, hvem der tilgår journaloplysninger og bedre mulighed for at
vælge til og fra, når det gælder deling af fulde journaloplysninger på tværs af sektorer”.
Ministeren bedes oplyse, om den begrænsede mulighed for spærring i lovforslaget er
i overensstemmelse med aftalen om, at patienten skal have kontrol med, hvem der
tilgår journaloplysninger?”
Svar:
Som det nævnes i spørgsmålet, fremgår det af aftalen om bedre brug af sundhedsdata,
at borgere skal have indsigt i og kontrol med, hvem der tilgår journaloplysninger og
bedre mulighed for at vælge til og fra, når det gælder deling af fulde journaloplysnin-
ger. Det fremgår også af aftalen, at det skal ske igennem øget åbenhed om logning af
adgange og bredere visning
–
og dermed mulighed for deling
–
af de fulde journalop-
lysninger på blandt andet sundhed.dk.
Med lovforslaget sikres patienten kontrol og selvbestemmelse over egne oplysninger
ved, at patienten kan frabede sig indhentning af oplysninger. Patienten har således
efter lovforslaget ret til at frabede sig, at sundhedspersoner og andre personer indhen-
ter oplysninger efter de foreslåede bestemmelser i sundhedslovens § 42 a, stk. 1, og §
42 a, stk. 4.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 42 a, stk. 1, at sundheds-
personer ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplys-
ninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nød-
vendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 42 a, stk. 4, at andre
personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, ved opslag i elektroniske
systemer kan indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige
oplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af
patienten, eller hvis det er nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sund-
hedspersoner omfattet af stk. 1, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har givet
tilladelse hertil.