Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-02-2019
Enhed: DAICY/JURA
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 813110
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre di-
gitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevac-
cination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kir-
sten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 24:
”Ministeren
bedes redegøre for lovforslagets betydning for borgere, der skal have ud-
betalt erstatning og hvorvidt disse også fremover og i den nye infrastruktur vil kunne
anmode selskaberne om hjælp?”
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke på gældende regler og muligheder herfor.
Helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger kan i dag med patientens sam-
tykke videregives til forsikringsselskaber til brug for behandlingen af forsikringssagen.
Lovforslaget (L 127) ændrer ikke ved disse regler, og lovforslaget ændrer dermed ikke
på borgernes mulighed for at tilvejebringe de helbredsoplysninger mv., der kan doku-
mentere deres ret til en evt. erstatning eller forsikringssum.
Det følger således allerede af sundhedslovens § 43, stk. 1, at sundhedspersoner - med
patientens samtykke - til
andre formål end behandling
kan videregive oplysninger om
patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-
ger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, og bortfalder senest 1 år efter, at
det er givet, jf. sundhedslovens § 44, stk. 1.
Formålet med lovforslaget om bedre digitalt samarbejde (L127) er at understøtte et
bedre digitalt samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet. Som
følge heraf er formålet begrænset til at omfatte deling af oplysninger
til brug for pati-
entbehandling.
For de oplysninger, der opbevares i den fælles digitale infrastruktur, er der derfor
fastsat en lovbestemt formålsbegrænsning. Det betyder, at der kun kan behandles
helbredsoplysninger m.v. i den fælles digitale infrastruktur til brug for patientbehand-
ling. Og det gælder, uanset om patienten måtte ønske at give samtykke til, at oplys-
ninger opbevaret i den fælles digitale infrastruktur anvendes til et andet formål.
Forslaget om, at den fælles digitale infrastruktur udelukkende vil kunne anvendes til
patientbehandlingsformål
–
og dermed ikke andre (såkaldte sekundære) formål, som