Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 809590
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 23 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kir-
sten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt lovforslaget i fremtiden kan medføre muliggø-
relse (til medvirken af) af profilering af borgere? Der tænkes eksempelvis men ikke
alene på Gladsaxe-modellen.”
Svar:
Begrebet profilering defineres i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 4, som en-
hver form for automatisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende
personoplysninger til at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk
person, navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske persons
arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, personlige præferencer, interesser, på-
lidelighed, adfærd, geografisk position eller bevægelser.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, at den regi-
strerede som udgangspunkt har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene
er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller
på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.
Lovforslag L 127 om bedre digitalt samarbejde vedrører behandling af personoplysnin-
ger i forbindelse med patientbehandling.
Der foreslås således med lovforslaget en lovbestemt formålsbegrænsning for de oplys-
ninger, der opbevares i den fælles digitale infrastruktur. Det betyder, at oplysninger,
der opbevares i den fælles digitale infrastruktur, kun må behandles, hvis det er nød-
vendigt med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sy-
gepleje, patientbehandling eller forvaltning af læge og sundhedstjenester. Behandling
af oplysninger i den fælles digitale infrastruktur må desuden kun foretages af en person
inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt.
Det bemærkes endvidere, at kun de personer, der er omfattet af den foreslåede § 42
a, vil kunne få adgang til at indhente oplysninger i den fælles digitale infrastruktur. Det
betyder, at f.eks. kommunale sagsbehandlere, der behandler sager inden for sociallov-
givningen m.fl., ikke vil kunne få adgang til at indhente oplysninger i de elektroniske
systemer, herunder heller ikke i den fælles digitale infrastruktur.