Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
2013635_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2019
Enhed: DAICYJURA
Sagsbeh.: DEPESL
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 807868
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 18 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kir-
sten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 18:
”Hvilke
konkrete initiativer planlægger ministeren at iværksætte for at sikre sig, at bor-
gerne er reelt oplyst om deres mulighed for
i tide - at frabede sig, at der indhentes
eller videregives oplysninger i den digitale infrastruktur?”
Svar:
Det forudsættes med lovforslaget, at patienterne informeres om deres ret til at fra-
bede sig indhentning af oplysninger.
Denne information kan gives direkte af de pågældende læger, sygeplejersker eller an-
dre sundhedspersoner, der har patienten i behandling, men informationen kan også
gives i mere generel form, f.eks. ved patientinformationsmateriale på behandlingsste-
dets hjemmeside, i form af brochurer eller anden skriftlig vejledning, typisk i forbin-
delse med, at patienten giver informeret samtykke til selve behandlingen, jf. sundheds-
lovens § 15. Information om frabedelse kan også gives på den hjemmeside, hvor fra-
bedelsen registreres, f.eks. på sundhed.dk.
Det bemærkes, at ca. 1,7 mio. borgere hver måned søger information på sundhed.dk,
ligesom sundhed.dk laver generelle kampagner. Det er derfor helt oplagt, at bl.a. sund-
hed.dk skal formidle generel information om de digitale muligheder for frabedelse af,
at oplysninger indhentes fra den fælles digitale infrastruktur.
Sundheds- og Ældreministeriet vil have et øget fokus på at styrke informationsindsat-
sen om patientens ret til frabedelse.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Esther Løffler