L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/1-19 fra Patientdataforeningen, herunder specifikt besvare de syv spørgsmål, som fremgår af henvendelsen, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-02-2019

Enhed: DAICY/JURA

Sagsbeh.: DEPESL

Sagsnr.: 1810035

Dok. nr.: 807848

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. januar 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 12 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt

samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-

tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til

sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-

der Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 12:

”Ministeren

bedes oplyse, om andre offentlige myndigheder uden patientens sam-

tykke kan få adgang til helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger, og i bekræf-

tende fald oplyse hvilke myndigheder og under hvilke omstændinger.”

Svar:

Spørgsmålet forstås således, at der ønskes svar på, om andre offentlige myndigheder

efter dette lovforslag ved opslag i den fælles digitale infrastruktur kan få adgang til

helbredsoplysninger eller fortrolige oplysninger uden patientens samtykke.

Lovforslaget har

–

som det er udvalget bekendt

–

ophæng i den politiske aftale, som

alle Folketingets partier indgik i juni 2018 om bedre brug af sundhedsdata, og lovforsla-

get udmønter den lovgivningsmæssige del af aftalen, der handler om at skabe et bedre

lovgrundlag for digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet. Det drejer sig bl.a. om at etab-

lere et samlet overblik, som giver mulighed for digital deling af relevante oplysninger

på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet til brug i direkte patientbehandling, som kan

bruges både af patienten selv og af de sundhedspersoner, som har patienten i behand-

ling.

Netop fordi formålet med lovforslaget om bedre digitalt samarbejde er at understøtte

et bedre digitalt samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet, fo-

reslås der med lovforslaget en lovbestemt formålsbegrænsning for de oplysninger, der

opbevares i den fælles digitale infrastruktur. Det betyder, at oplysninger, der opbeva-

res i den fælles digitale infrastruktur, kun må behandles, hvis det er nødvendigt med

henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, pati-

entbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester. Behandling af oplysnin-

ger i den fælles digitale infrastruktur må desuden kun foretages af en person inden for

sundhedssektoren, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt.

Behandling af oplysninger i den fælles digitale infrastruktur er således underlagt mere

restriktive regler end de regler, der gælder for behandling af samme oplysninger i de

lokale kildesystemer.

Den foreslåede lovbestemte formålsbegrænsning vil bl.a. medføre, at Sundhedsdata-

styrelsen ikke må behandle, herunder videregive, oplysninger i den fælles digitale in-

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/1-19 fra Patientdataforeningen, herunder specifikt besvare de syv spørgsmål, som fremgår af henvendelsen, til sundhedsministeren

frastruktur med henblik på fastlæggelse af et retskrav i en forsikrings- eller pensions-

sag, eller videregive oplysninger til en arbejdsgiver med det formål at få belyst lønmod-

tagerens arbejdsdygtighed.

Formålsbegrænsningsbestemmelsen betyder også, at f.eks. kommunale sagsbehand-

lere, der behandler sager inden for sociallovgivningen m.fl., ikke vil kunne få adgang til

at indhente oplysninger i den fælles digitale infrastruktur til brug for den type sagsbe-

handling.

Oplysninger i den fælles digitale infrastruktur må endvidere ikke behandles, herunder

videregives, til brug for forskning og statistik.

Det bemærkes, at formålsbegrænsningsbestemmelsen ikke gælder for de underlig-

gende kildesystemer, dvs. patientjournaler, registre m.v. Der ændres således ikke med

lovforslaget på mulighederne for at få videregivet oplysninger fra underliggende kilde-

systemer efter f.eks. forsikringsaftaleloven, ligesom der fortsat vil kunne behandles

helbredsoplysninger, der stammer fra sundhedsvæsenets kildesystemer, til forsknings-

mæssige og statistiske formål i overensstemmelse med databeskyttelseslovens og

sundhedslovens bestemmelser om forskning og statistik.

Den foreslåede formålsbegrænsning vil dog ikke være til hinder for, at Sundhedsdata-

styrelsen behandler, herunder videregiver, oplysninger fra den fælles digitale infra-

struktur til brug for behandling af klage- og erstatningssager i medfør af lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, eller til brug for Styrelsen for Pati-

entsikkerheds varetagelse af tilsynsopgaver efter autorisationsloven eller sundhedslo-

ven.

Den foreslåede formålsbegrænsning vil heller ikke være til hinder for, at oplysninger,

som opbevares i den fælles digital infrastruktur, vil kunne udleveres til politiet efter

retsplejelovens regler om edition i forbindelse med politiets efterforskning af en lov-

overtrædelse, der er undergivet offentlig påtale.

Det skal i den forbindelse understreges, at der heri alene ligger, at Sundhedsdatasty-

relsen i disse tilfælde ikke udelukkes fra at videregive oplysninger fra den fælles digitale

infrastruktur til de nævnte myndigheder m.v., såfremt betingelserne i lovgivningen for

videregivelse af oplysningerne i øvrigt er opfyldt. De pågældende myndigheder m.v.

(Styrelsen for Patientsikkerhed, politi, osv.) vil således ikke få adgang til på egen hånd

at indhente helbredsoplysninger m.v. i den fælles digitale infrastruktur. De vil alene

–

hvis betingelserne herfor er opfyldt

–

kunne få oplysningerne videregivet.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Esther Løffler

Side 2