Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
2013610_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 809535
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 14 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt
samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccina-
tion og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pe-
der Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 14:
”Ministeren
bedes oplyse, om ministeren allerede på nuværende tidspunkt har planer
om ved bemyndigelsesbestemmelsen at skabe hjemmel for, at andre sundhedsperso-
ner, der som led i deres virksomhed deltager i patientbehandling, kan indhente oplys-
ninger.”
Svar:
Som reglerne er i dag, kan læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundheds-
plejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med
særlig kompetence ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente
helbredsoplysninger m.v., når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling
af patienten. Denne adgang til at indhente oplysninger omfatter såvel historiske som
aktuelle helbredsoplysninger. Det følger af den gældende bestemmelse i sundhedslo-
vens § 42 a, stk. 1, 1. pkt.
Som reglerne er i dag, kan sundhedsministeren endvidere fastsætte nærmere regler
om, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i patientbe-
handling, kan indhente både aktuelle og historiske helbredsoplysninger m.v. Det følger
af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt. Ved bekendtgø-
relse nr. 13 af 11. januar 2013 har kiropraktorer fået adgang til at indhente sådanne
oplysninger.
Det forslås med dette lovforslag at
nyaffatte
sundhedslovens § 42 a, stk. 1, således, at
sundhedspersoner ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbin-
delse med aktuel behandling af patienten, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Forslaget indebærer, at alle autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler
på disses ansvar, i fornødent omfang vil kunne indhente både aktuelle og historiske
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger, såfremt det er nødvendigt i for-
bindelse med aktuel behandling af patienten.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil der således ikke længere være hjemmel til
eller
brug for
ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, der
som led i deres virksomhed deltager i patientbehandling, kan indhente oplysninger.
L 127 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om ministeren allerede på nuværende tidspunkt har planer om ved bemyndigelsesbestemmelsen at skabe hjemmel for, at andre sundhedspersoner, der som led i deres virksomhed deltager i patientbehandling, kan indhente oplysninger, til sundhedsministeren
Det er vigtigt at se den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 1, i sammenhæng med de
databeskyttelsesretlige regler. Den dataansvarlige region, kommune, privatpraktise-
rende læge m.v. er således efter disse regler forpligtet til
gennem systemtekniske og
organisatoriske foranstaltninger
at sikre, at det kun er de sundhedspersoner, der har
brug for helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger, der rent faktisk må have
adgang til oplysningerne. Som eksempel kan nævnes, at en speciallæge vil kunne få
tildelt adgang til oplysninger om patienter, der er henvist til behandling hos vedkom-
mende. En vagtlæge vil derimod kunne få tildelt adgang til en bredere kreds af patien-
ter som led i sin funktion som vagtlæge.
Den foreslåede bestemmelse af sundhedslovens § 42 a sammenholdt med de databe-
skyttelsesretlige regler vil derfor betyde, at det i praksis ikke vil være alle sundhedsper-
soner, der vil få tildelt adgang til de elektroniske systemer, men kun de sundhedsper-
soner, der har brug for at kunne indhente helbredsoplysninger og andre fortrolige op-
lysninger for at løse deres arbejdsopgaver.
./.
Der henvises i øvrigt til samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 7 (L 127 - Forslag til lov om
ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmin-
delser til forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om territorial gyl-
dighed for Færøerne og Grønland)) for en nærmere beskrivelse af baggrunden for den
foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 42 a, herunder sammenhængen med de
databeskyttelsesretlige regler.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annette Baun Knudsen
Side 2