Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2019
Enhed: JURA/DAICY
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 1810035
Dok. nr.: 796398
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 (L 127 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt sam-
arbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og
bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)) til sundhedsmini-
steren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund
(EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren oplyse, om databehandlingen i sundhedsvæsenets kildesystemer er
omfattet af journalføringsbekendtgørelsen?”
Svar:
Det følger af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-
hed (autorisationsloven), at der skal føres patientjournal, når der som led i sundheds-
mæssig virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienter. Journal-
føringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018) indeholder nærmere
regler om pligten til at føre journal, patientjournalens indhold m.v.
Ved en patientjournal forstås bl.a. optegnelser, som oplyser om patientens tilstand,
den planlagte og udførte behandling m.v. herunder hvilken information, der er givet,
og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet.
Kildesystemer til den fælles digitale infrastruktur kan f.eks. være regionernes elektro-
niske patientjournaler. Registrering af oplysninger om patientens tilstand m.v. i en
elektronisk patientjournal skal føres i overensstemmelse med reglerne i journalførings-
bekendtgørelsen. Det skal bl.a. fremgå af patientjournalen, hvis patienten har tilken-
degivet, at bestemte oplysninger ikke må videregives eller indhentes, eller at bestemte
sundhedspersoner ikke må indhente eller videregive hele eller dele af patientjourna-
lens oplysninger, jf. journalføringsbekendtgørelsens § 13, stk. 2.
Kildesystemer til den fælles digitale infrastruktur kan også være f.eks. Fælles Medicin
Kort (FMK) og Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Det bemærkes i den forbindelse,
at FMK og DDV ikke er patientjournaler, og registrering af oplysninger i disse systemer
er derfor ikke omfattet af reglerne i autorisationsloven og journalføringsbekendtgørel-
sen.
Reglerne i autorisationsloven og journalføringsbekendtgørelsen indeholder desuden
ikke regler om registrering af selve det forhold, at en sundhedsperson foretager et op-
slag i et kildesystem. Men registrering af, hvem der har foretaget opslag i et elektronisk
kildesystem (logning), er én blandt flere relevante sikkerhedsforanstaltninger, som den
dataansvarlige kan iværksætte.