L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 127 Bilag 1
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: DAICY/JURA

Sagsbeh.: DEPESL/ANBK

Koordineret med:

Sagsnr.: 1808719

Dok. nr.: 750001

Dato: 11-12-2018

HØRINGSNOTAT

Høringsnotat – lovforslag om ændring af sundhedsloven (Bedre

digitalt samar-

bejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedr. børnevaccination og be-

stemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland)

Høring over lovforslaget

Udkast til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre

digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet,

påmindelser til forældre vedr. børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed

for Færøerne og Grønland)

har i perioden 24. september 2018 til 23. oktober 2018 været

sendt i høring til nedenstående myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation,

Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apoteker-

forening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Indu-

stri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psy-

kiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for

Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,

Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Syge-

plejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske

Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Data-

tilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægefor-

ening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen,

Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, Farmakonomfor-

eningen, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen

af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Spe-

ciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selv-

styre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder,

Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og Ernæringsforbun-

det, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af

nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod

spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, MedCom,

National Videnskabsetisk Komité, Patienterstatningen, Organisationen af Lægevidenskabe-

lige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningen, Patientforeningernes Sam-

virke, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psyki-

atrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Re-

gion Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takst-

nævn, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsom-

budsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Ud-

satte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsfor-

valtningen, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udviklings-

hæmmedes Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreForum og Ældresagen.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra:

Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Dansk Psykologforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Danske

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Senio-

rer, Datatilsynet, De Lægevidenskabelige Selskaber, Onkologisk Afdeling på rigshospitalet

og Next Partnership, Patienterstatningen, Det Etiske Råd, Ergoterapeutforeningen, FOA,

Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, FSD (Foreningen af social- sundhed og arbejds-

markedschefer i Danmark), Grønlands Selvstyre, Helsingør Kommune, Institut for Menne-

skerettigheder, Kommunernes Landsforening, Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, Læge-

foreningen (fælles høringssvar med FAPS og PLO), Pharmadanmark, Psykolognævnet, Ra-

diograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjæl-

land, Region Syddanmark, Rigsombudsmanden i Grønland, Statsforvaltningen, Sundhed

Danmark, Tandlægeforeningen, Ældre Sagen og Aarhus Universitet, Institut for klinisk me-

dicin.

Dansk Psykiatrisk Selskab, FOA, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Psykolognævnet og

Rigsombudsmanden på Grønland har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte

elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger er kursiverede.

1. Etablering af fælles digital infrastruktur

Generelle bemærkninger

Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Psykologforening, Dansk

Sygeplejeråd, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Re-

gioner, Det Etiske Råd, Ergoterapeutforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af kom-

munale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forsikring & Pension,

Helsingør Kommune, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, KL, Patienterstatnin-

gen, Pharmadanmark, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region

Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen

og Ældre Sagen er generelt positive over for forslaget vedrørende etablering af en fælles

digital infrastruktur, som vil skabe bedre muligheder for at dele data i sundhedsvæsenet til

gavn for patientbehandlingen.

Dansk Selskab for Almen Medicin finder, at lovforslaget bryder med grundprincippet om

tavshedspligt, og at lovforslaget ikke bør fremsættes.

Lægeforeningen og PLO er positive omkring formålet med lovforslaget, men har forbehold

omkring udformning og indhold.

Det skal indledningsvis bemærkes, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ændre ved,

at sundhedspersoner har tavshedspligt. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor ikke fun-

det anledning til at genoverveje fremsættelsen af lovforslaget.

1.1.

Opbygning af den digitale infrastruktur

Danske Regioner, Det Etiske Råd, Lægeforeningen, Region Nordjylland, Region Sjælland og

Region Syddanmark har generelt efterspurgt en mere præcis beskrivelse af den tekniske

opbygning af den fælles digitale infrastruktur, herunder om systemet kan integreres med

eksisterende systemer. Dansk Erhverv og Sundhed Danmark anbefaler, at den fælles digitale

infrastruktur skal kunne køre sammen med sundhedsjournal 3.0. Det Etiske Råd og Dansk

Sygeplejeråd pointerer endelig vigtigheden af, at patienten kan tilgå systemet på en nem og

overskuelig måde.

Danske Regioner, Lægeforeningen og Region Midtjylland bemærker, at der ikke bør indføres

nye registreringsbyrder for sundhedspersonale og ønsker uddybet, hvilke oplysninger de er

forpligtet til at indberette, og om integrationen til den digitale infrastruktur er pligtmæssig,

samt om sundhedspersoner er forpligtet til at anvende den fælles digitale infrastruktur.

Danske Regioner spørger til, om al datadeling skal ske gennem den digitale infrastruktur

Side 2

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Dansk Selskab for Almen Medicin bemærker, at der er risiko for ophobning af store mæng-

der data, idet det udelukkende er ministeren, der fastsætter grænser for, hvilke oplysninger

der skal lagres i infrastrukturen. Lægeforeningen ønsker uddybet, hvilke oplysninger der op-

bevares.

Forbrugerrådet Tænk, Lægeforeningen og Region Midtjylland efterspørger en præcisering

af, hvem den dataansvarlige myndighed er.

Danske Fysioterapeuter, Det Etiske Råd, Lægeforeningen og Region Syddanmark har be-

mærkninger til behandlingssikkerheden i den fælles digitale infrastruktur. Der efterspørges

bl.a. en præcisering af, hvilke systemtekniske tiltag der skal til for at den dataansvarlige le-

ver op til sikkerhedskravene, samt hvorvidt princippet om dataminimering kan overholdes

ved etableringen af den fælles digitale infrastruktur. Forbrugerrådet Tænk pointerer herud-

over vigtigheden af, at der inden lovens ikrafttræden er et system på plads, som kun giver

relevante sundhedspersoner adgang til relevante patientoplysninger. Datatilsynet bemær-

ker, at lovforslaget bør beskrive forholdet til databeskyttelsesforordningens artikel 25 om

databeskyttelse gennem design og artikel 35 om konsekvensanalyse.

Institut for Menneskerettigheder udtrykker bekymring for, at Nationalt Genom Center er

indeholdt i den digitale infrastruktur, idet denne indeholder særdeles følsomme oplysnin-

ger.

I lyset af høringssvarene har Sundheds- og Ældreministeriet i bemærkningerne til det

endelige lovforslag præciseret, hvad der skal forstås ved en fælles digital infrastruktur, og

hvordan denne er opbygget. ”Fælles digital infrastruktur” skal forstås som en samlet

betegnelse for en række tekniske komponenter og services, der tilsammen understøtter

sikker deling af informationer i sundhedsvæsenet. Den fælles digitale infrastruktur muliggør

samtidig, at borgerne tilbydes mulighed for at tilkendegive deres ønsker om begrænsninger

til delingen, ligesom de vil kunne få et nemt og overskueligt indblik i, hvornår deres

oplysninger er blevet behandlet. Den fælles digitale infrastruktur skal ses i sammenhæng

med eksisterende løsninger, som f.eks. MinLog, Dokumentdelingsservice og NPI, og

infrastrukturen vil skulle fungere parallelt og i samspil med disse. Eksisterende løsninger for

deling af helbredsoplysninger i sundhedsvæsenet vil derfor kunne bevares og anvendes som

hidtil.

I infrastrukturen kan oplysninger fra sundhedsvæsenets lokale kildesystemer, eksempelvis

en elektronisk patientjournal, afleveres til centrale datakilder (f.eks. eJournal, Aftaleoverblik

eller Det Fælles Stamkort), til borgerservices (såsom MinLog og MinSpærring) eller til de

tekniske services, der blandt andet varetager sikkerhed, kryptering og transport af data.

Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere i lyset af høringssvarene præciseret, at den

fælles digitale infrastruktur vil blive integreret med de lokale systemer. Den enkelte person

vil derfor ikke aktivt skulle foretage sig noget for at indberette data til den fælles digitale

infrastruktur. Den foreslåede bestemmelse i § 193 b giver heller ikke mulighed for at

pålægge sundhedspersoner en yderligere indberetningspligt eller en pligt til at anvende den

digitale infrastruktur. Den dataansvarlige myndighed for et kildesystem, som efter

udmøntning af den foreslåede ordning skal tilsluttes den fælles digitale infrastruktur, vil dog

være forpligtet til at forestå denne tilslutning i overensstemmelse med de af

sundhedsministeren fastsatte regler.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at det er hensigten, at udvalgte oplysninger om

fysisk eller mentalt helbred, kontakt med og levering af ydelser inden for sundhedsvæsenet

m.v. efter udmøntning af bestemmelsen skal opbevares i den digitale infrastruktur.

Side 3

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det er i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at der ved fastlæggelsen af, hvilke

konkrete oplysninger der skal indgå i den fælles digitale infrastruktur, vil ske inddragelse af

fagligt relevante aktører. Der vil således blive tilstræbt bred faglig enighed om relevansen

og nødvendigheden af de udvalgte oplysninger.

I forlængelse heraf bemærkes det, at formålet med nærværende lovforslag er at understøtte

digitalt samarbejde om direkte patientbehandling. Formålet er således ikke, at den digitale

infrastruktur skal anvendes til at ophobe sundhedsoplysninger, der kan sammenstilles med

oplysninger fra eksempelvis Landspatientregisteret eller National Genom Center til brug for

eksempelvis forskning og udvikling af algoritmer.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at Sundhedsdatastyrelsen efter lovforslaget bli-

ver dataansvarlig myndighed for oplysninger, der registreres i den fælles digitale infrastruk-

tur. De dataansvarlige for oplysninger, der opbevares i ét af sundhedsvæsenets kildesyste-

mer, vil fortsat være dataansvarlige for disse oplysninger. Det skal i den forbindelse bemær-

kes, at Sundheds- og Ældreministeriets vurderer, at ordningen overholder princippet for da-

taminimering, som følger af databeskyttelsesforordningen, da opbevaring af oplysninger i

den fælles digitale infrastruktur, begrænses til det, der er nødvendigt for at opfylde formålet

med den fælles digitale infrastruktur.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at Sundhedsdatastyrelsen som følge af sit

dataansvar er forpligtet til at overholde databeskyttelsesforordningens krav til

behandlingssikkerhed. Det er i lovforslaget præciseret, at Sundhedsdatastyrelsen vil skulle

foretage

konsekvensanalyse

overensstemmelse

med

reglerne

databeskyttelsesforordningens artikel 35. Sundhedsdatastyrelsen vil endvidere skulle sikre

et højt databeskyttelsesniveau bl.a. gennem design og standardindstillinger og gennem

anvendelse

relevante

informationssikkerhedsteknologier,

herunder

f.eks.

pseudonymisering, anonymisering og kryptering af oplysninger. Sundhedsdatastyrelsen vil

skulle sikre sig, at der gennem systemtekniske foranstaltninger kun gives adgang til den

fælles digitale infrastruktur til de personer, der efter den foreslåede § 42 a har retlig adgang

hertil. Sundhedsdatastyrelsen vil endvidere skulle sikre sig, at de oplysninger, der udstilles

på en brugergrænseflade, gennem design er granuleret på en måde, der sikrer, at der kun

gives adgang til relevante oplysninger, og at der ikke bliver udstillet oplysninger, der ikke er

relevante i den pågældende behandlingssituation. Sikkerhedsniveauet vil i øvrigt løbende

skulle tilpasses de aktuelle risici.

Det bemærkes desuden, at Sundhed- og Ældreministeriet i lyset af høringssvarene har

præciseret, at genetiske oplysninger fra Nationalt Genom Center ikke vil indgå i den fælles

digitale infrastruktur. Ligeledes er det anført, at kommercielle sundheds-apps ikke ville

kunne tilknyttes infrastrukturen som kildesystem, medmindre disse er ordineret af en læge

til en patient eller indgår i patientens behandlingsforløb.

Endelig bemærkes det, at det er præciseret i lovforslaget, at Sundheds- og Ældreministeriet

løbende vil evaluere anvendelsen af den fælles digitale infrastruktur i samarbejde med re-

levante aktører i sundhedsvæsenet.

1.2.

Tavshedspligt og tillid

Dansk Selskab for Almen Medicin mener, at den nye digitale infrastruktur er i modstrid med

sundhedspersonens tavshedspligt og dermed kompromitterer tillidsforholdet mellem sund-

hedsperson og patient.

Dansk Psykologforening, Det Etiske Råd og Lægeforeningen pointerer vigtigheden af, at

tavshedspligten og tillidsforholdet mellem patient og sundhedsperson bevares.

Side 4

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Dansk Psykologforening, Dansk Selskab for Almen Medicin og PLO bemærker, at de mener,

at der i højere grad bør kræves samtykke fra patienten, inden der deles oplysninger i sund-

hedsvæsnet, idet patienten bør have indflydelse på, hvad der deles.

Sundheds- og Ældreministeriet skal indledningsvis bemærke, at der med lovforslaget ikke

lægges op til at ændre ved sundhedslovens § 40, der regulerer sundhedspersoners

tavshedspligt. Der udveksles allerede i dag en række helbredoplysninger på tværs af

sundhedsvæsenet, når en patient er i behandling. Efter sundhedslovens regler kan

udvekslingen af oplysninger ske uden samtykke, når det vurderes nødvendigt som led i

patientbehandlingen. Formålet med den fælles digitale infrastruktur er blandt andet digtalt

at forbedre den kommunikation, der allerede eksisterer i dag mellem sundhedsvæsenets

aktører i forbindelse med behandling af patienter. Dette gøres ved at gøre det lettere rent

teknisk at dele oplysninger og dermed indhente oplysninger som led i patientbehandling

mellem sygehuse, læger, kommunale sundhedstilbud og andre steder, hvor der udføres

sundhedsfaglig behandling. I lyset af dette finder Sundheds- og Ældreministeriet ikke

anledning til at fastsætte krav om, at patienter skal give samtykke forud for deling af

oplysninger i den fælles digitale infrastruktur.

Patientens ret til selvbestemmelse sikres ved, at patienter, der ikke ønsker, at oplysninger

kan indhentes fra den digitale infrastruktur, har mulighed for at frabede sig dette. Der

henvises i øvrigt til afsnit 1. 3. nedenfor vedr. ret til frabedelse i den fælles digitale

infrastruktur.

Ved vurderingen af, om bestemte typer af oplysninger er nødvendige at registrere og

udveksle i den fælles digitale infrastruktur, vil der blive lagt vægt på, om oplysningerne er

relevante at indhente for andre sundhedspersoner inden for sundhedsvæsenet til brug for

patientbehandling. Rent private oplysninger, som ikke er relevante for behandlingen, og som

er givet til en sundhedsperson (fx patientens egen læge eller sygehuslægen) i fortrolighed,

vil således ikke skulle opbevares i den digitale infrastruktur.

Dertil bemærkes, at sundhedspersoner alene må tilgå oplysninger i den digitale

infrastruktur, når det er nødvendigt i forbindelse med patientbehandling jf. lovforslagets §

42 a. Opslag i den digitale infrastruktur vil blive logget, så borgere kan se, hvem der har

tilgået deres helbredsoplysninger. Uberettiget indhentning af helbredsoplysninger m.v. i den

fælles digitale infrastruktur og andre elektroniske systemer er strafbart, jf. lovforslagets § 1,

nr. 19, vedrørende sundhedslovens § 271, stk. 1. nr. 2. Det er desuden bemærket i

lovforslaget, at uberettiget indhentning også vil kunne indebære ansættelsesretlige

reaktioner i form af f.eks. påtale, omflytning til andet arbejde eller afskedigelse.

1.3.

Ret til frabedelse i den fælles digitale infrastruktur

Danske Regioner, Det Etiske Råd og Forbrugerrådet Tænk påpeger vigtigheden af patientens

mulighed for at frabede sig deling og muligheden for at privatmarkere oplysninger, herun-

der at denne ret understøttes af en teknisk overskuelig og funktionel løsning. Region Syd-

danmark spørger til, om der nationalt vil blive mulighed for at give samtykke og tilkendegi-

velser efter § 42 b på samme måde som for FMK. Region Syddanmark udtrykker bekymring

omkring teknisk formåen og omkostninger til at møde krav for borgerne om at kunne fra-

bede sig, at specifikke sundhedspersoner kan indhente oplysninger.

Danske Patienter anbefaler, at oplysningerne i den digitale infrastruktur kan tilgås via sund-

hed.dk.

Side 5

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ældresagen efterspørger, at det præciseres, hvordan ikke-digitaliserede borgere skal kunne

få en oversigt over deres helbredsoplysninger samt frabede sig indhentning af

helbredsoplysninger fra den fælles digitale infrastruktur.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at det i lyset af høringssvarene er præciseret, at

patienter, som ønsker at frabede sig indhentning af helbredsoplysninger m.v. fra den fælles

digitale infrastruktur, kan meddele dette direkte til Sundhedsdatastyrelsen, som skal drive

infrastrukturen. Sundhedsdatastyrelsen vil efter forslaget være forpligtet til sikre, at

tilkendegivelsen om frabedelse registreres i det elektroniske system, så sundhedspersoner

med adgang til indhente oplysninger i den fælles digitale infrastruktur kan se, at patienten

har frabedt sig indhentning af helbredsoplysninger m.v.

Det vil i praksis bl.a. kunne ske ved, at borgeren selv i brugergrænsefladen til den fælles

digitale infrastruktur frabeder sig indhentning af oplysningerne digitalt – som det i dag er

muligt at frabede sig deling af oplysninger fra Fælles Medicinkort. Forslaget skal gøre det

mere gennemsigtigt og nemt for borgeren at frabede sig indhentning af oplysninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten, at bl.a. sundhed.dk skal udgøre borger-

nes brugergrænseflade til den fælles digitale infrastruktur, hvorfra frabedelsen også vil

kunne ske digitalt.

Hvis et offentligt behandlingssted, f.eks. et sygehus, modtager en tilkendegivelse fra en pa-

tient om frabedelse af indhentning af oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, vil det

følge af god forvaltningsskik, at behandlingsstedet videresender tilkendegivelsen om frabe-

delse til Sundhedsdatastyrelsen, som vil være forpligtet til at registrere tilkendegivelsen i den

fælles digitale infrastruktur.

Endelig er det præciseret i lovforslaget, at hvis en borger ikke ønsker eller ikke kan benytte

sig af de digitale muligheder for frabedelse af indhentning af oplysninger i den fælles digitale

infrastruktur, vil vedkommende enten – som nævnt ovenfor – kunne meddele sin

tilkendegivelse om frabedelse direkte til Sundhedsdatastyrelsen eller kunne rette

henvendelse til regionernes patientvejledere, der kan hjælpe med at foretage de nødvendige

registreringer i systemerne eller yde rådgivning om, hvordan frabedelsen kan ske uden brug

af en digital løsning. Sundheds- og Ældreministeriet vil i øvrigt have et øget fokus på at styrke

informationsindsatsen om patientens ret til frabedelse.

1.4.

Krav om logning og indsigt i log i den fælles digitale infrastruktur

Lægeforeningen påpeger, at implementering af patientens mulighed for at se, hvem der har

slået op i den elektroniske patientjournal på sygehusene endnu ikke er gennemført. Læge-

foreningen understreger vigtigheden af, at muligheden for at få indsigt i logning efter § 42

c og muligheden for at privatmarkere oplysninger i patientoverblikket er på plads, inden

data deles i den digitale infrastruktur, og inden de nye regler om indhentning af oplysninger

træder i kraft.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at patientens nuværende mulighed for at få

indblik i logning fortsat ikke er implementeret, og at patientens mulighed for at få indblik i

logning er en nødvendig retsgaranti, som skal være på plads inden ikrafttræden af de nye

regler.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at den tekniske løsning, der skal sikre logning og

visning for patienten af log over opslag i patientens oplysninger i den fælles digitale infra-

struktur, er udviklet, og at den derfor vil være klar til drift for tidspunktet for ikrafttræden af

oprettelsen af den fælles digitale infrastruktur.

Side 6

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeren vil efter forslaget kunne forpligte Sundhedsdatastyrelsen til at sikre pa-

tienten direkte elektronisk adgang til logoplysninger over opslag foretaget i patientens op-

lysninger i den fælles digitale infrastruktur. Det betyder, at patienten på blandt andet sund-

hed.dk vil få adgang til en let overskuelig oversigt over opslag, der er foretaget i patientens

oplysninger i den fælles digitale infrastruktur. Denne oversigt skal være digitalt tilgængelig

for borgeren.

For de elektroniske patientjournaler, der opbevares i sundhedsvæsenets kildesystemer,

bemærkes det, at regionerne allerede i dag registrerer oplysninger om, hvem der har

foretaget opslag i elektroniske patientjournaler. Det bemærkes, at disse opslag sker uden

om den fælles digitale infrastruktur og derfor ikke vil være omfattet af samme log. Disse

oplysninger kan ikke i alle tilfælde vises for patienten.

I nogle tilfælde har patienten dog allerede i dag adgang til en visning af logoplysninger.

Patienten har i ”min log” på sundhed.dk adgang til logoplysninger på de opslag, der

foretages via sundhed.dk, og de systemer, der er forbundet hertil, eksempelvis

sundhedsjournalen og det Fælles Medicinkort. Dvs. at man som patient eksempelvis kan se,

hvis ens tandlæge har foretaget opslag i FMK, eller hvis den praktiserende læge har

foretaget opslag i FMK eller Sundhedsjournalen (med oplysninger fra sygehuset).

For så vidt angår de elektroniske patientjournaler på sygehusene kan det oplyses, at

patienter i Region Sjælland og Region Hovedstaden endvidere har adgang til logoplysninger

i Sundhedsplatformen via ”Min Sundhedsplatform”. Dette omfatter adgang til

logoplysninger fra sygehusenes interne it-systemer. Adgangen til logoplysninger i

Sundhedsplatformen omfatter hele Sundhedsplatformen, bl.a. omfattende journalnotater,

medicinoplysninger, administrative oplysninger om en patient mv., ligesom der er adgang

til at se, på hvilket tidspunkt opslagene er foretaget. Patienter i de tre øvrige regioner har

for nuværende ikke visning af logoplysninger fra sygehusenes interne it-systemer.

Sundhed- og Ældreministeriet kan oplyse, at regeringen og Danske Regioner i

Økonomiaftalen for 2019 er blevet enige om, at alle regioner inden udgangen af 2020 skal

have etableret en digital visning af logoplysninger til borgerne fra sygehusenes elektroniske

patientjournaler eksempelvis via MinLog på sundhed.dk. Det skal dog understreges, at

logvisning af opslag foretaget i den fælles digitale infrastruktur vil være tilgængelig fra det

tidspunkt infrastrukturen etableres.

1.5.

Ret til sletning i den fælles digitale infrastruktur

Det Etiske Råd bemærker, at når helbredoplysninger samles i en fælles digital infrastruktur,

medfører det også, at eventuelle fejlregistreringer, bl.a. fejlregistreringer i Landspatientre-

gisteret, spredes ud til flere systemer. Det Etiske Råd anbefaler derfor, at der iværksættes

foranstaltninger med det formål at forbedre datakvaliteten.

Forbrugerrådet Tænk betoner vigtigheden af, at data i den digitale infrastruktur er korrekt.

Der efterspørges derfor en mulighed for, at patienten kan få slettet ukorrekte oplysninger.

Region Midtjylland ønsker præciseret, at ret til sletning kun gælder for den digitale infra-

struktur og ikke for de enkelte kildesystemer.

For så vidt angår adgang til at få slettet oplysninger i kildesystemer, f.eks. elektroniske pa-

tientjournaler, bemærkes det, at såfremt en dataansvarlig efter nationale regler er forplig-

tet til at bevare oplysningerne for at kunne opfylde sin journaliseringspligt, vil den registre-

rede ikke efter databeskyttelsesforordningen have ret til at få oplysningerne slettet.

Side 7

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Opbevaringsperioden for journaler er for læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, tandple-

jere, kiropraktorer, jordemødre og kliniske diætisters patientjournaler mindst 10 år regnet

fra den seneste optegnelse i patientjournalen. Alle andre autoriserede sundhedspersoner

skal opbevare deres patientjournaler i mindst 5 år. Da der er tale om nationale regler, som

fastsætter en opbevaringsperiode, er det i medfør af databeskyttelsesforordningen de nu-

gældende regler i journalføringsbekendtgørelsen, der gør sig gældende, hvorefter journal-

oplysninger ikke må slettes eller gøres ulæselige.

Da den fælles digitale infrastruktur får sine oplysninger fra sundhedsvæsenets kildesyste-

mer, vil eventuelle fejlregistreringer i patientjournalerne også kunne indgå i den fælles digi-

tale infrastruktur. Det er i øvrigt det samme, der gør sig gældende, når oplysninger i dag

deles i sundhedsvæsenet. Men i forhold til den fælles digitale infrastruktur bemærkes det, at

eventuelle rettelser i patientjournaler også vil fremgå af infrastrukturen. Det bemærkes vi-

dere, at oplysninger fra Landspatientregisteret ikke vil indgå i den fælles digitale infrastruk-

tur.

Som følge af de indkomne høringssvar har Sundheds- og Ældreministeriet i bemærkningerne

til det endelige lovforslag præciseret, at oplysninger, som er registreret i den fælles digitale

infrastruktur, er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 17 om sletning (”retten

til at blive glemt”).

Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at der gælder en række undtagelser fra den regi-

streredes ret til sletning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 3. Retten til at få

slettet oplysninger gælder bl.a. ikke, hvis behandlingen af personoplysningerne er nødven-

dig for at overholde en retlig forpligtelse, der følger af medlemsstaternes nationale ret, eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Retten til at få slettet oplysninger gælder heller ikke i det omfang, behandlingen er nødven-

dig af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet i overensstemmelse

med forordningens artikel 9, stk. 2, litra h og i, samt artikel 9, stk. 3.

Sundhedsdatastyrelsen vil som dataansvarlig myndighed for den digitale infrastruktur be-

handle borgeres anmodninger om sletning efter databeskyttelsesforordningen.

De ovennævnte undtagelser fra retten til at få slettet sine personoplysninger – herunder bl.a.

hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet

– vurderes at ville betyde, at Sundhedsdatastyrelsen i meget få tilfælde vil være forpligtet til

at slette personoplysninger om registrerede personer i Sundhedsdatastyrelsens fælles digi-

tale infrastruktur, da det vurderes, at sundhedspersoners adgang til patientens oplysninger

på tværs af sundhedsvæsenet er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesund-

hedsområdet.

Det bemærkes, at oplysninger i den fælles digitale infrastruktur kun skal opbevares, så længe

det er nødvendigt af hensyn til formålet med behandlingen af oplysningerne. Vurderingen

kan variere fra oplysning til oplysning, og ministeren vil derfor efter forslaget kunne fast-

sætte forskellige slettefrister for forskellige typer af oplysninger.

Oplysninger, der eventuelt måtte blive slettet i den digitale infrastruktur, vil stadig være

registreret i det lokale kildesystem inden for rammerne af journalføringsbekendtgørelsen

mv.

1.6.

Finansiering af den fælles digitale infrastruktur

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark bemærker, at private aktører på sundhedsområdet bør

friholdes for økonomiske udgifter til etablering og drift af den fælles digitale infrastruktur.

KL tager forbehold for afledte økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Side 8

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Lægeforeningen efterspørger en uddybning af, hvordan udgifter forbundet med den fælles

digitale infrastruktur skal finansieres, herunder øget tidsforbrug til indrapportering og ved-

ligeholdelse.

Danske Regioner og Region Midtjylland vurderer, at det vil kunne medføre væsentlige om-

kostninger at udføre systemændringer og integrationer. Det anbefales, at der igangsættes

en forudsætningsanalyse. Region Sjælland påpeger, at der må imødegås udgifter til finan-

siering af systemtilpasninger.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker indledningsvis, at lovforslaget ikke i sig selv

vurderes at have offentlige økonomiske konsekvenser. Endvidere forventes det ikke, at

privatpraktiserende sundhedspersoner skal afholde væsentlige udgifter til nye systemer, og

lovforslaget vurderes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

I det omfang lovforslaget vil medføre udgifter til fx lokale opkoblinger til infrastrukturen,

eller krav til certificering af anvendersystemer, og hvor der må forventes en tilretning af

fagsystemernes brugergrænseflader, vil finansieringen skulle aftales i de årlige

økonomiaftaler med regioner og kommuner med efterfølgende opfølgning i regi af den

nationale bestyrelse for sundheds-it og forventet i Den fælles offentlige

systemforvaltergrupper (FSI). Aftale om finansiering skal ske ud fra princippet om, at den,

der har gevinsten ved sundheds-it løsninger, også bærer investeringen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 1.1. om indberetning til den fælles digitale

infrastruktur.

2. Forenkling af reglerne om sundhedspersoners adgang til at indhente

helbredsoplysninger i forbindelse med patientbehandling

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Pa-

tienter, Danske Regioner, De Lægevidenskabelige Selskaber, Onkologisk Afdeling på rigs-

hospitalet og Next Partnership, Det Etiske Råd, Ergoterapeutforeningen, Forbrugerrådet

Tænk, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD), Forsikring & Pension, Grønlands Selvstyre, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Uni-

versitet, KL, Patienterstatningen, Pharmadanmark, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden,

Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Sundhed

Danmark og Ældre Sagen er overordnet positive over for muligheden for bedre digitalt sam-

arbejde i sundhedsvæsenet og i den forbindelse forenkling af reglerne om sundhedsperso-

ners adgang til helbredsoplysninger m.v.

Dansk Selskab for Almen Medicin finder, at lovforslaget bryder med grundprincippet om

tavshedspligt, og at lovforslaget ikke bør fremsættes.

Dansk Psykologforening deler overordnet ønsket om, at patientdata bliver lettere tilgænge-

lige i forbindelse med patientforløb, forudsat at det sker med patientens informerede sam-

tykke.

Dansk Sygeplejeråd hilser en styrkelse af det digitale samarbejde velkommen, men finder

det samtidig afgørende, at det ikke sker på bekostning af tillidsforholdet mellem borgere og

sundhedsprofessionelle.

Side 9

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det Etiske Råd ser fordele ved det samlede lovforslag navnlig i forhold til diagnostik, be-

handling, udnyttelse af ressourcer m.v., men rådet har også betænkeligheder ved øget di-

gitalt samarbejde herunder bl.a. i forhold til fortrolighedsrummet og tillidsforholdet mellem

patient og sundhedsperson.

Institut for Menneskerettigheder bemærker bl.a., at en udvidelse i personkredsen alt andet

lige indebærer en øget risiko for arbitrær anvendelse af personoplysninger og opfordrer til,

at der indføres fornødne retsgarantier mod et eventuelt misbrug, herunder navnlig misbrug

af personoplysninger til andre formål end patientbehandling.

Forbrugerrådet er generelt betænkelige ved at samle mange data og give bred adgang til

data.

Lægeforeningen er positive omkring formålet men finder, at den foreslåede brede adgang

til patientoplysninger vil medføre en risiko for, at tilliden og fortrolighedsforholdet mellem

sundhedsperson og patient kompromitteres.

PLO finder, at brugen af samtykke i højere grad bør tages i anvendelse ved deling af oplys-

ninger i sundhedsvæsenet.

Flere høringsparter, herunder Danske Regioner, Lægeforeningen, Region Hovedstaden, Re-

gion Syddanmark m.fl. har givet udtryk for, at der er behov for et regelsæt, der bedre be-

skriver sammenhængen mellem sundhedsloven og den generelle databeskyttelsesretlige

regulering, samt at der er behov for en gennemskrivning af sundhedslovens kapitel 9.

Grønlands Selvstyre har bemærket, at Grønland endnu er klassificeret som et usikkert tred-

jeland og anmoder på den baggrund ministeriet om at overveje, om nogle af de eksisterende

aftaler mellem Grønland og Danmark skal opdateres som følge af lovforslaget, således at

det sikres, at grønlandske patienter fortsat bevarer patientrettigheder i forbindelse med

patientforløb.

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at der med lovforslaget er skabt den rette balance

mellem patientens krav på fortrolighed og hensynet til, at det sikres, at sundhedspersoner

har adgang til de oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med patientbehandling. Det

bemærkes, at lovforslaget samlet set ikke indebærer, at flere sundhedspersoner vil kunne få

adgang til oplysninger om patienter end i dag.

Sundheds- og Ældreministeriet har tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger, at de dataan-

svarlige (regioner, praktiserende læger m.v.) er forpligtet til at overholde dataretlige regler,

og at de i den forbindelse er forpligtet til at sikre, at uvedkommende ikke får adgang til elek-

troniske patientjournaler m.v. Sundheds- og Ældreministeriet finder desuden, at nærvæ-

rende forslag er et skridt i den rigtige retning i forhold til at forenkle reglerne, men ministe-

riet er enigt i, at der fortsat er behov for løbende at se på, om reglerne om sundhedsperso-

ners adgang til at indhente helbredsoplysninger og reglernes forhold til databeskyttelsesfor-

ordningens regler kan gøres endnu klarere.

Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke lægges op til at ændre, at sundhedspersoner har

tavshedspligt. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor ikke fundet anledning til at genover-

veje fremsættelsen af lovforslaget.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer ikke, at lovforslaget medfører behov for opdatering

af eksisterende aftaler med Grønland. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslagets be-

stemmelser ikke kan sættes i kraft for Grønland, jf. lovforslagets § 5. Det bemærkes endvi-

dere, at lovforslaget ikke omhandler fastlæggelse af, om Grønland eller andre lande er sikre

tredjelande. Dette spørgsmål er reguleret i databeskyttelsesforordningens kapitel V.

Side 10

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor vedrørende de enkelte delelementer i for-

slaget vedr. forenkling af sundhedspersoners adgang til at indhente helbredsoplysninger

m.v. i forbindelse med patientbehandling.

2.1.

Adgang for sundhedspersoner og andre personer til indhentning af helbreds-

oplysninger m.v. i elektroniske systemer i forbindelse med patientbehand-

ling

Danske Regioner og de fem regioner hilser den foreslåede forenkling velkommen og peger

bl.a. på, at forslaget understøtter den aktuelle og fremtidige opgaveløsning i

sundhedsvæsenet, hvor flere sundhedspersoner deltager i patientbehandlingen.

Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen finder det positivt, at alle

sundhedspersoner, herunder ergoterapeuter og fysioterapeuter, har adgang. Danske

Fysioterapeuter peger dog på, at der er behov for en præcisering af, hvilke oplysninger og

systemer de vil få adgang til, samt hvilke tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der

stilles krav om.

KL bakker op om de foreslåede ændringer af § 42 a, herunder også muligheden for at pati-

enter kan give samtykke til indhentning af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med fore-

byggende indsatser, men KL finder det problematisk, at loven ikke åbner op for deling af

oplysninger med medarbejdere, der giver pleje og hjælp efter serviceloven.

Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på lovforslag nr. L 63 om opgavespecifik au-

torisation af behandlerfarmaceuter. Pharmadanmark har gjort opmærksom på, at det ska-

ber en del udfordringer for farmaceuter, at farmaceuter ikke er autoriserede sundhedsper-

soner, idet det opleves som en barriere, at farmaceuter skal agere som lægens medhjælp.

Dansk Sygeplejeråd udtrykker bekymring for, at personkredsen (socialrådgivere og

pædagoger, ikke-sundhedspersoner) med adgang til helbredsoplysninger bliver for bred.

Lægeforeningen er enig i, at det er vigtigt, at sundhedspersoner får mulighed for at indhente

nødvendige helbredsoplysninger i fornødent omfang for at sikre den bedst mulige behand-

ling, men Lægeforeningen savner begrundelse for, at sundhedspersoner generelt skal have

mulighed for at tilgå både aktuelle og historiske helbredsoplysninger. Lægeforeningen fin-

der desuden, at ministeriet bør sikre patienters adgang til at se, hvem der har slået op på

sygehusenes journaloplysninger (log-oplysninger), inden der gives adgang til flere sund-

hedspersoner.

Forbrugerrådet peger bl.a. på, at det er vigtigt, at sundhedspersonernes adgang til data sik-

res ved hjælp af tekniske løsninger, således at det kun er de rette, der tilgår de rette data.

Dansk Sygeplejeråd og Region Hovedstaden anbefaler, at begrebet sundhedspersoner, som

anvendes i § 42 a, præciseres, at der skelnes mellem delegation af forbeholdt og ikke-for-

beholdt virksomhed, og at begreberne anvendes konsekvent.

Danske Regioner m.fl. har peget på, at der er behov for en præcisering af, hvilke regler der

gælder for journaloplysninger, som sundhedspersonen selv har journalført.

Danske Fodterapeuter ønsker en præcisering af, hvilken betydning lovforslaget har for pa-

pirjournaler. Region Hovedstaden og Region Syddanmark anbefaler, at det præciseres nær-

mere, hvad der forstås ved begrebet elektroniske systemer.

Danske Regioner, regionerne, og KL m.fl. har ønsket præciseringer til forslagets § 42 a, stk.

4. Det drejer sig om begrebet ”den samlede behandling af patienten”, fastlæggelse af hvad

Side 11

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

der skal forstås ved behandlingssted, herunder om det omfatter ”et socialpsykiatrisk

bosted”, samt præcisering af den personkreds, der kan få adgang, herunder om eksempelvis

sygehusansatte socialrådgivere, der yder socialfaglig støtte, vil kunne gives tilladelse til at

indhente oplysninger. Der er endvidere fremsat ønske om uddybning af, om ledelsen skal

give tilladelse til navngivne personer, eller om det kan gives til grupper af personer på

baggrund af funktion. Det ønskes herudover uddybet, hvor længe tilladelsen er gældende

mv. Region Midtjylland er desuden kritiske overfor, at sekretærernes lovbestemte adgang

til at indhente oplysninger, jf. gældende sundhedslovs § 42 a, stk. 9, ophæves.

Datatilsynet har anbefalet enkelte præciseringer til lovforslagets beskrivelse af den

gældende bestemmelse i sundhedslovens § 42 a, og lovforslagets afsnit 2.3. vedrørende

forslagets forhold til databeskyttelsesforordningen, således at der henvises mere præcist til

forordningens bestemmelser.

Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af høringssvar i det endelige lovforslag præ-

ciseret begrebet sundhedspersoner, således at det tydeligt fremgår, at sundhedspersoner

omfatter autoriserede sundhedspersoner, og personer, der handler på disses ansvar, jf.

sundhedslovens § 6. Det er i den forbindelse præciseret, at ”personer, der handler på disse

ansvar” både omfatter personer, der som medhjælp for en autoriseret sundhedsperson ud-

fører sundhedsfaglige opgaver, som det er forbeholdt den autoriserede sundhedsperson at

udføre, og personer, der af en autoriseret sundhedsperson får overdraget en sundhedsfaglig

behandlingsopgave, som det ikke er forbeholdt den autoriserede sundhedsperson at udføre.

Sundheds- og Ældreministeriet har i lovforslaget bemærket, at autorisationsloven er ændret,

således at også behandlerfarmaceuter med virkning fra 1. januar 2019 og ambulancebe-

handlere med virkning fra 1. juli 2019, kan autoriseres efter autorisationsloven, jf. § 1, nr. 4,

i lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-

hed, lov om apoteksvirksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love, vedtaget af Folke-

tinget den 27. november 2018. Der henvises i den forbindelse til lovforslag L 63, fremsat af

sundhedsministeren den 4. oktober 2018. Sundheds- og Ældreministeriet bemærker endvi-

dere, at følgende fremgår af det kommenterede høringsnotat til L 63: ”Ministeriet vil i sam-

arbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed undersøge mulighederne og behovet for at ind-

føre en autorisationsordning for alle farmaceuter. Indførelse af en autorisationsordning vil i

givet fald fordre, at der tilvejebringes den nødvendige økonomi”.

Ministeriet har endvidere i bemærkninger til det endelige lovforslag indsat flere eksempler

på, hvilke personer, der – med tilladelse fra behandlingsstedets ledelse – vil kunne få adgang

til at indhente helbredsoplysninger m.v. Det drejer sig bl.a. om sygehusfarmaceuter, kliniske

akademikere, f.eks. bioinformatikere, der udfører genetiske analyser samt socialrådgivere

og pædagoger – i det omfang de som led i den samlede sundhedsfaglige indsats har behov

for at indhente helbredsoplysninger mv. som led i den samlede aktuelle behandling af pati-

enten. Den samlede behandling af patienten skal forstås inden for rammerne af databeskyt-

telseslovens § 7, stk. 3, og omfatter således behandling med henblik på forebyggende syg-

domsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling, eller forvaltning

af læge- og sundhedstjenester.

Samtidig er det i lovforslagets bemærkninger præciseret, at bestemmelsen ikke vil kunne

anvendes til, at ledelsen på behandlingsstedet giver adgang til, at fagpersoner indhenter

helbredsoplysninger mv. mhp. at løse opgaver efter sociallovgivningen. Det er herudover

præciseret i lovforslaget, at det beror på dataretlige regler, i hvilket omfang en tilladelse

efter sundhedslovens § 42 a, stk. 4, kan gives til eksempelvis flere eller alle sekretærer på en

bestemt afdeling eller et bestemt sygehus.

Ministeriet har endvidere i lovforslaget præciseret begrebet ”behandlingssted” ved at ind-

sætte en henvisning til definitionen i sundhedslovens § 213 c og § 2 i bekendtgørelse nr.

976

Side 12

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

af 27. juni 2018 om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private be-

handlingssteder m.v., således at det fremgår, at begrebet behandlingssted bl.a. omfatter

sygehusenheder, plejecentre, sociale tilbud, centre for misbrugsbehandling, genoptrænings-

centre, hjemmesygepleje, sundhedspleje, almen lægepraksis, speciallægepraksis, fysiotera-

piklinikker m.v.

Ministeriet har desuden præciseret lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse med

Datatilsynets anbefaling, således at der mere præcist henvises til databeskyttelsesforordnin-

gen.

Ministeriet har herudover præciseret, at den foreslåede bestemmelse i § 42 a også vil gælde

for en sundhedspersons egne journalførte oplysninger, hvis disse oplysninger indgår i et sy-

stem, hvor også andre sundhedspersoner indtaster journaloplysninger, hvilket f.eks. er til-

fældet i elektroniske patientjournaler i regionerne.

Ministeriet har ikke fundet anledning til at præcisere begrebet ”elektroniske systemer” yder-

ligere i lovforslaget. Der henvises i den forbindelse til, at det bl.a. fremgår af lovforslaget, at

elektroniske systemer omfatter, som det også er tilfældet efter gældende regler, systemer,

hvor der er tale om en direkte on-lineadgang.

Det er endvidere en forudsætning for at indhente oplysninger i et givent system, at

oplysningerne i systemet oprindeligt er indsamlet til det formål at understøtte den

sundhedsfaglige behandling af de registrerede personer (patienter) eller er indsamlet til et

formål, som ikke er uforeneligt med sundhedsfaglig behandling, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2. Elektroniske systemer omfatter dermed bl.a.

elektroniske patientjournalsystemer, som indeholder oplysninger, der noteres i forbindelse

med behandling af patienter, og som er nødvendige for en god og sikker patientbehandling,

jf. journalføringspligten i § 22 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed, herunder bl.a. laboratorie-, røntgen-, og henvisnings- og

visitationssystemer, der indeholder patientoplysninger, og som derfor er en del af journalen

på et sygehus.

For så vidt angår patienters mulighed for at se logoplysninger, henvises til punkt 1. 4 ovenfor.

Retten til at frabede sig indhentning af oplysninger i elektroniske systemer,

information til patienter mv.

Dansk Sygeplejeråd finder, at der fortsat bør være hjælp og rådgivning til patienter, der har

svært ved at overskue de nye muligheder, således at patientens ret til informeret samtykke

bevares.

Det Etiske Råd forudsætter, at patienter får viden om, hvordan data behandles i sundheds-

væsenet, hvor data lagres, hvem der har adgang mv. og finder, at information bør ske både

generelt og over for den enkelte patient.

Lægeforeningen ønsker tiltag, som øger gennemsigtighed, så borgeren kan se registrerede

oplysninger, hvad de bruges til, og hvem der har adgang til dem. Efter Lægeforeningens

opfattelse skal patienter informeres om retten til at frabede sig indhentning af helbredsop-

lysninger.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet redegør for patientens retsgaran-

tier, samt at det indskrives i bemærkningerne til lovforslaget, hvad patientens ret til sletning

og berigtigelse indebærer.

Danske Regioner, Region Syddanmark, Region Midtjylland m.fl. understreger vigtigheden

af, at patienter informeres om konsekvenserne af, at patienten frabeder sig indhentning af

Side 13

2.2.

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

helbredsoplysninger m.v. Der efterspørges bl.a. en uddybning af, hvem der har rådgivnings-

forpligtelsen omkring behandlingsmæssige konsekvenser af, at patienten frabeder sig, at

der kan indhentes oplysninger.

Lægeforeningen, Region Midtjylland m.fl. bemærker herudover, at der er behov for en ud-

dybning af, hvilken myndighed mv. patienten skal meddele sin tilkendegivelse om frabe-

delse til. Det bør herudover uddybes, hvem der er ansvarlig for, at frabedelsen bliver for-

midlet til de relevante dataansvarlige myndigheder og sundhedspersoner.

Dansk Sygeplejeråd, Danske Fodterapeuter, KL, Region Syddanmark m.fl. peger på, at der er

behov for formidling af de nye regler til sundhedspersoner, herunder vedrørende snitfladen

mellem sundhedsloven og databeskyttelsesforordningen. Det Etiske Råd anbefaler herud-

over, at offentligheden informeres om databehandling og datadeling i sundhedsvæsnet,

samt de risici, der er forbundet hermed.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at patienter skal informeres om deres ret til at

frabede sig indhentning af oplysninger. Ministeriet har i forlængelse heraf præciseret

bemærkningerne til lovforslaget, således at det mere tydeligt fremgår, at informationen vil

kunne gives af de pågældende læger, sygeplejersker eller andre sundhedspersoner, der har

patienten i behandling, men at informationen også kan gives i mere generel form, f.eks. ved

patientinformationsmateriale på behandlingsstedets hjemmeside, i form af brochurer eller

anden skriftlig vejledning. Information om frabedelse kan også gives på den hjemmeside,

hvor frabedelsen registreres, f.eks. på sundhed.dk. En sådan information vil være

tilstrækkelig.

Det er præciseret, at en tilkendegivelse om frabedelse – i stedet for at skulle meddeles til

den dataansvarlige – skal meddeles til behandlingsstedet eller til den sundhedsperson, der

har patienten i behandling, således at det tydeligt fremgår – også for så vidt angår

praksissektoren - hvor patienten skal rette henvendelse, hvis patienten ønsker at frabede

sig indhentning af helbredsoplysninger.

Ministeriet er endvidere enigt i, at patienter – såfremt de har frabedt sig indhentning af

helbredsoplysninger – skal informeres om de mulige konsekvenser for

behandlingsmulighederne, hvis patienten frabeder sig indhentning af oplysninger. Dette er

yderligere præciseret i lovforslaget, herunder at det er forudsat, at en sundhedsperson, der

har en patient i behandling, og som i den forbindelse konstaterer, at patienten har frabedt

sig indhentning af helbredsoplysninger mv. i den fælles digitale infrastruktur, skal oplyse

patienten om de mulige konsekvenser ved, at sundhedspersonen ikke kan få adgang til

oplysninger i den fælles digitale infrastruktur.

2.3.

Indhentning af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med beslutningsstøtte

(forslagets § 42 a, stk. 6)

Danske Regioner og Lægeforeningen ønsker anvendelsesområdet præciseret, herunder

bl.a. om bestemmelsen vil kunne anvendes til prædiktion og efterfølgende iværksættelse af

forebyggende indsatser, samt om den vil kunne anvendes til opsporing og intervention af

konkrete individer.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at opbevaring og indhentning af oplysninger,

som ikke sker i forbindelse med patientens aktuelle behandling i videst muligt omfang bør

ske i pseudonymiseret form. Danske Regioner finder, at oplysninger, som ikke bruges til

aktuel behandling, i videst muligt omfang bør pseudonymiseres, men gør opmærksom på,

at pseudonymiseret indhentning af oplysninger på nuværende tidspunkt ikke er muligt.

Side 14

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danske Regioner anbefaler, at det undersøges nærmere, hvordan man kan indhente og

samle oplysninger i datasæt, der ikke er personhenførbare.

Region Hovedstaden og Region Nordjylland efterspørger mulighed for at kunne delegere

indhentning af oplysninger til beslutningsstøtte fra den autoriserede sundhedsperson til

andre personer.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at anvendelse af helbredsoplysninger m.v. om an-

dre patienter til brug for beslutningsstøtte skal ske pesudonymiseret. Det er således hensig-

ten, at der – i takt med, at de tekniske løsninger udvikles – fastsættes regler, der gør det

muligt i pseudonymiseret form at anvende specifikke helbredsoplysninger m.v. om tidligere

patienter med sammenlignelige helbredstilstande med henblik på at støtte sundhedsperso-

nen i at træffe sundhedsfaglige beslutninger som led i patientbehandling (beslutnings-

støtte). Forslaget vedrører indhentning af helbredsoplysninger m.v. om andre patienter til

brug for beslutningsstøtte i forhold til en patient, som er i aktuel behandling. Det er således

ikke hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal gives

adgang til at indhente helbredsoplysninger mv. med henblik på opsporing og intervention af

patienter, der ikke er i aktuel behandling. Det bemærkes i den forbindelse, at der i lovforsla-

get er givet en begrænset mulighed for opsporing, idet en sundhedsperson med patientens

samtykke efter den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 3, vil kunne indhente helbredsop-

lysninger med henblik på en eventuel fremtidig forebyggende indsats.

Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af høringssvarene præciseret den foreslå-

ede bemyndigelsesbestemmelse i § 42 a, stk. 6, således, at det fremgår, at sundhedsmini-

steren vil kunne fastsætte regler om, at autoriserede sundhedspersoner vil kunne anvende

teknisk bistand i forbindelse med indhentning af oplysningerne.

Forenkling af reglerne om adgang til at indhente helbredsoplysninger

med henblik på kvalitetssikring m.v. (§ 42 d)

Generelle bemærkninger

Danske Regioner, regionerne, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og

KL er generelt positive over for, at der med lovforslaget gives adgang til, at autoriserede

sundhedspersoner kan få teknisk bistand til indhentning af helbredsoplysninger mv. i for-

bindelse med kvalitetsarbejde.

KL bemærker dog, at forslaget ikke umiddelbart imødekommer, hvordan det kommunale

sundhedsvæsen er indrettet, idet det mere datatunge kvalitetsarbejde naturligt udføres af

medarbejdere i f.eks. sundheds- og omsorgsforvaltningen, og ikke på et behandlingssted.

Radiograf Rådet ønsker afklaring af, om f.eks. stråleterapeutiske eller billeddiagnostiske af-

delinger er omfattet af begrebet behandlingssted. Tandlægeforeningen påpeger, at en til-

kendegivelse om frabedelse af indhentning af helbredsoplysninger m.v. ikke altid kan gives

til en dataansvarlig myndighed, idet praksissektoren ikke er en myndighed.

Pharmadanmark ønsker en præcisering af, at farmaceuter kan få adgang til elektroniske sy-

stemer i forbindelse med kvalitetsarbejde, om ikke andet så som lægens medhjælp. Danske

Regioner ønsker at få oplyst, om den administrative medarbejder, der delegeres indhent-

ningskompetence til, skal være ansat på behandlingsstedet, eller om den pågældende kan

være ansat i regionshuset. Region Midtjylland ønsker, at tilladelsen til teknisk bistand kan

gives på afdelingschefsniveau. Region Syddanmark ønsker præciseret, om ledelsen kan give

tilladelse til indhentning på baggrund af den ansattes funktion, eller om det skal ske på in-

dividniveau. Det ønskes herudover uddybet, at også andre studerende end medicinstude-

rende kan yde teknisk bistand.

Side 15

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Region Syddanmark ønsker, at ledelsen også skal kunne give tilladelse til, at der kan ydes

teknisk bistand til ikke-sundhedspersoner. Radiograf Rådet bemærker, at radiografstude-

rende bør have samme adgang til at indhente oplysninger i forbindelse med kvalitetsar-

bejde som autoriserede sundhedspersoner, idet det ellers ikke er muligt at bruge person-

henførbare billeder, hvilket vanskeliggør undervisningen.

Danske Regioner, Region Hovedstanden og Region Syddanmark ønsker, at der gives mulig-

hed for at indhente helbredsoplysninger m.v. i elektroniske patientjournaler med henblik

på kvalitetsarbejde længere tilbage end 5 år forud for indhentningen, som er den nuvæ-

rende grænse. Region Nordjylland ønsker, at samtykke, jf. § 42 e, til indhentning af hel-

bredsoplysninger m.v. til andre formål end patientbehandling, skal kunne gives for længere

tid end 1 år.

Danske Regioner og Region Sjælland finder, at den gældende bestemmelse i § 42 d, stk. 2,

nr. 1, som vedrører adgang til at indhente helbredsoplysninger i forbindelse med evaluering

af egen indsats, bør udvides således, at alle faggrupper får samme adgang til at indhente

oplysninger uden patientens samtykke til brug evaluering af egen indsats. Som reglerne er

i dag er det alene læger, tandlæger og jordemødre, der kan indhente helbredsoplysninger

m.v. med henblik på evaluering af egen indsats. Dansk Sygeplejeråd finder, at sygeplejersker

bør have samme hjemmel til at indhente helbredsoplysninger m.v. i elektroniske patient-

journaler m.v. til brug for evaluering af egen indsats som f.eks. læger.

Region Hovedstaden har desuden gjort opmærksom på, at uddannelseslægernes vejledere

har behov for samme adgang til elektroniske patientjournaler mv., som uddannelses-

lægerne har i forbindelse med evaluering af egen indsats.

Danske Regioner, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland finder, at det

skal være muligt for en autoriseret sundhedsperson at delegere opgaven vedrørende

indhentning af data til brug for undersøgelser af utilsigtede hændelser i medfør af den

gældende bestemmelse i sundhedslovens § 198, stk. 3, til en administrativ medarbejder.

Patienterstatningen har foreslået, at der indføres en klar hjemmel i § 42 d til, at sygehuse,

institutioner mv. kan give tilladelse til, at centralt placerede medarbejdere kan indhente og

videregive journaloplysninger til Patienterstatningen, idet Patienterstatningen i praksis

oplever, at processen vedrørende sygehuses fremsendelse af oplysninger fra en

patientjournal til brug for en erstatningssag kan være langsommelig som følge af usikkerhed

omkring reglerne.

Sundheds- og Ældreministeriet har præciseret, at patientens tilkendegivelse om frabedelse

af indhentning af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med kvalitetsarbejde kan ske til den

sundhedsperson, der er ansvarlig for oplysningerne, eller til behandlingsstedet, således at

det tydeligt fremgår, hvem patienten skal rette henvendelse til - også i praksissektoren.

Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere præciseret i bemærkningerne til lovforslaget,

at farmaceuter vil kunne yde teknisk bistand til en autoriseret sundhedsperson, f.eks. en

læge, i forbindelse med kvalitetsarbejde.

Sundheds- og Ældreministeriet har desuden i bemærkningerne til lovforslaget præciseret,

hvad begrebet behandlingssted omfatter, ved at indsætte en henvisning til definitionen i

sundhedslovens § 213 c og § 2 i bekendtgørelse nr.

976 om registrering af, underretning om

og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v., og begrebet behandlingssted

omfatter således bl.a. sygehusenheder, plejecentre, sociale tilbud, centre for misbrugsbe-

handling, genoptræningscentre, hjemmesygepleje, sundhedspleje, almen lægepraksis, spe-

ciallægepraksis, fysioterapiklinikker m.v.

Side 16

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet finder ikke anledning til i dette lovforslag at udvide mulighe-

den for at kunne tilgå helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med kvalitetsarbejde i mere

end 5 år forud for indhentningen, eller til at ændre på, at et samtykke til indhentning af

helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling er gældende i 1 år. Det bemærkes

i den forbindelse, at de nugældende bestemmelser kun har været gældende siden 1. juni

2017.

Ministeriet finder desuden ikke anledning til i dette lovforslag at udvide kredsen af sund-

hedspersoner, der kan få adgang til at indhente helbredsoplysninger til brug for evaluering

af egen indsats, ligesom ministeriet heller ikke har fundet anledning til at give studerende

en udvidet adgang til elektroniske patientjournaler mv. til andre formål end behandling.

Sundheds- og Ældreministeriet vil imidlertid lade forslagene indgå i det videre arbejde på

området. Det bemærkes i den forbindelse, at nærværende lovforslag først og fremmest ved-

rører udveksling af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med patientbehandling.

Ministeriet har herudover ikke fundet anledning til i dette lovforslag at præcisere adgangen

for sundhedspersoner til at indhente helbredsoplysninger efter § 198, stk. 3, yderligere. Ved-

rørende forslaget fra Patienterstatningen bemærkes det, at bl.a. sygehuse er forpligtet til at

fremsende sygehusjournaler mv. inden 30 dage i henhold til § 37, stk. 1, i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Det bemærkes endvidere, at sundhedsper-

soner efter § 43, stk. 1, nr. 1, kan videregive oplysninger uden patientens samtykke, når det

følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og

oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds

sagsbehandling. Det følger herudover af sundhedslovens § 40, stk. 3, at det påhviler den

driftsansvarlige myndighed at sikre, at oplysningerne videregives i overensstemmelse med

loven. Sundheds- og Ældreministeriet finder på den baggrund, at de nugældende regler i

tilstrækkelig grad sikrer, at Patienterstatningen kan få de nødvendige oplysninger fra be-

handlingsstederne.

Styrkelse af rammerne for indhentning af oplysninger fra almen prak-

sis (§ 195)

Danske Patienter ser positivt på, at oplysninger fra almen praksis inddrages i den digitale

infrastruktur, og PLO bemærker herudover, at det er positivt, at det kun er oplysninger, der

er relevante for resten af sundhedsvæsnet, som skal deles.

Region Syddanmark ønsker uddybet, om den digitale infrastruktur også vil komme til at

indeholde historiske data fra almen praksis. Region Midtjylland ønsker oplyst, om data

indberettet fra almen praksis kan indhentes til brug for kvalitetsudvikling, og om

kvalitetsudvikling er en del af det ”samlede patientforløb”.

Lægeforeningen ønsker at blive inddraget i udmøntningen af reglerne om pligt til

indberetning af data fra almen praksis. Lægeforeningen, PLO og FAPS bemærker herudover,

at det er vigtigt, at indberetningen bliver så smidig som muligt for personalet.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at udmøntningen af den foreslåede bemyndigel-

sesbestemmelse skal ske under hensyntagen til fortroligheden mellem borgeren og dennes

praktiserende læge. Derfor er det med den foreslåede ordning alene hensigten at fastsætte

regler om pligt til indberetning af strukturerede oplysninger, der er relevante for det samlede

patientforløb. Formålet er at stille krav om indberetning fra praksissektoren svarende til de

krav, der allerede gælder i dag for regionerne.

Side 17

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

De oplysninger, der videregives fra almen praksis, vil således kunne anvendes til blandt an-

det patientbehandling, planlægning, kvalitetsudvikling m.v. på tværs af sundhedsvæsnet.

Det skal give større viden om den del af patienternes forløb, som varetages i praksissektoren.

Dette skal styrke praksissektorens rolle i det samlede sundhedsvæsen og skabe sammen-

hæng i patientens samlede forløb i sundhedsvæsnet.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at oplysninger fra almen praksis vil indgå i den

fælles digitale infrastruktur.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer ikke, at indberetningspligten vil medføre væsentlige

administrative byrder for praksissektoren, idet det er hensigten, at indberetningen primært

vil ske automatiseret.

Sundheds- og Ældreministeriet imødeser naturligvis en faglig dialog med praksissektoren

m.fl. i forbindelse med den konkrete udmøntning af bemyndigelsen.

Høringsparters bemærkninger vedr. adgang til data til brug for sekun-

dære formål (forsikring, forskning mv.)

Flere høringsparter, herunder Danske Regioner, De Lægevidenskabelige Selskaber, Onkolo-

gisk Afdeling på rigshospitalet og Next Partnership, DI, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus

Universitet, Region Nordjylland og Region Sjælland har gjort opmærksom på, at der er be-

hov for at reglerne vedrørende indhentning af helbredsoplysninger m.v. til brug for forsk-

ning forbedres og moderniseres, idet de nuværende regler udgør en barrierer for forsknin-

gen. Nogle af høringsparterne har i den forbindelse ligeledes ønsket, at oplysningerne i den

digitale infrastruktur skal kunne anvendes til forskning.

Forsikring & Pension ønsker, at forsikringsselskaberne med patientens samtykke skal kunne

have adgang til i den digitale infrastruktur at indhente de helbredsoplysninger, der er nød-

vendige for at behandle patientens forsikringssag. Forsikring & Pension ønsker herudover,

at det i lovforslaget præciseres, at der forsat kan videregives oplysninger til forsikringssel-

skaber med patientens samtykke.

Dansk Sygeplejeråd bemærker, at lægen ikke skal miste den beskyttelse, der ligger i, at læ-

gen som udgangspunkt ikke kan tvinges til at udlevere patientens oplysninger efter reglerne

om edition, jf. retsplejelovens § 804, stk. 4.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at lovforslagets formål er at understøtte et bedre

digitalt samarbejde om patientbehandling på tværs af sundhedsvæsenet. Brugen af

oplysninger fra den digitale infrastruktur er dermed afgrænset til at vedrøre

patientbehandling. Afgrænsningen har bl.a. ophæng i den politiske aftale om bedre brug af

sundhedsdata fra juni 2018, som alle Folketingets partier står bag.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker endvidere, at der ikke vil komme til at være

oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, som ikke ligeledes findes i de underliggende

kildesystemer, herunder elektroniske patientjournaler. Lovforslaget vil derfor ikke ændre på

forsikringsselskabers muligheder for at få videregivet oplysninger fra de underliggende

kildesystemer, ligesom forsikringsselskaber fortsat vil kunne få videregivet

helbredsoplysninger m.v. fra elektroniske patientjournaler m.v., såfremt betingelserne for at

få videregivet oplysningerne i forsikringsaftaleloven og anden lovgivning i øvrigt er opfyldt.

I lyset af høringssvarene er dette præciseret i lovforslaget.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at der er behov for at se på forskeres adgang til

helbredsoplysninger m.v. Sundheds- og Ældreministeriet skal i den forbindelse henvise til, at

sundhedsministeren forventer at fremsætte et lovforslag om ændring af sundhedsloven og

komitéloven (Styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning) i

Side 18

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

denne folketingssamling (2018/19). Formålet med et sådant lovforslag er at styrke borger-

nes tryghed og tillid til, at personoplysninger anvendes videnskabsetisk forsvarligt i forbin-

delse med sundhedsforskning. Samtidig har lovforslaget til hensigt at forbedre forskeres mu-

lighed for at få adgang til patientjournaler m.v. til brug for forskning bl.a. ved at opgaven

med godkendelse af videregivelse af journaloplysninger til konkrete (register)forskningspro-

jekter med samfundsmæssig relevans flyttes fra Styrelsen for Patientsikkerhed til det viden-

skabsetiske komitésystem. Lovforslaget er i høring fra den 19. november til den 17. decem-

ber 2018.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker endelig, at oprettelsen af den fælles digitale infra-

struktur ikke medfører nogen ændring af retsplejelovens regler om edition og vidnefrita-

gelse. Der vil således også fremadrettet kun kunne ske edition inden for sundhedssektoren,

hvis betingelserne i retsplejeloven er opfyldt.

Påmindelser om anbefalede børnevaccinationer

Generelle bemærkninger

Alle høringsparter, som har fremsat bemærkninger til forslaget vedr. børnevaccinationer,

har udtrykt tilfredshed med, at det med lovforslaget bliver muligt at udvide ordningen med

påmindelser om anbefalede børnevaccinationer. Det drejer sig om Dansk Sygeplejeråd,

Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk, Helsingør Kommune, KL, Lægeforeningen og

Pharmadanmark.

Danske Regioner bemærker desuden, at det er positivt, at det foreslås at etablere en

hjemmel til at fastsætte bestemmelser om oplysninger, som den vaccinerende læge er

forpligtet til at indberette i forbindelse med anmodning om betaling fra regionen.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget og foreslår i den forbindelse, at patienter selv skal

kunne notere vacciner i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), hvis læger har glemt det,

dels at vaccinationsoplysninger bør vises på en særlig fane i Det Fælles Medicinkort (FMK)

for at lette adgangen til vaccinationsoplysninger for borgerne.

Lægeforeningen er positiv over for forslaget om at udvide ordningen vedr. påmindelser om

børnevaccinationer - under forudsætning af, at påmindelserne udsendes af Statens Serum

Institut på baggrund af data fra DDV, og at Lægeforeningens medlemmer dermed ikke

pålægges nye opgaver eller udgifter.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) gør opmærksom op, at lægerne oplever, at nogle

vaccinationer enten ikke er registreret, eller at der er fejl i registreringerne, hvilket vil

medføre fejl i påmindelserne. Ifølge PLO vil lægerne kunne blive påført ekstra arbejde i

forbindelse med at korrigere registreringer.

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker i den forbindelse, at påmindelser udsendes fra

Statens Serum Institut med udgangspunkt i data fra DDV. Forslaget om at udvide

påmindelsesordningen vil derfor ikke pålægge lægerne nye opgaver eller udgifter.

Borgerne kan allerede i dag registrere egne oplysninger i DDV. En registrering kan

godkendes af en læge, og godkendelsen vil blive synliggjort for borgeren i DDV.

Korrektioner til oplysninger i DDV kan ikke foretages af borgeren selv, men skal foretages af

en læge. Dette er dog ikke en ny opgave for lægerne. Statens Serum Institut har desuden

oplyst, at kvaliteten af registreringerne formodes at være forbedret efter, at læger i 2015

Side 19

L 127 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

har fået pligt til at indberette vaccinationer, hvilket også giver et bedre grundlag for at

udsende påmindelser.

Mht. Forbrugerrådet Tænks bemærkning vedr. FMK, kan

vaccinationsoplysninger er tilgængelige på en separat fane i FMK.

det

oplyses,

Der er udførlige oplysninger på Statens Serum Instituts hjemmeside til borgerne og sund-

hedsfaglige om adgangen til vaccinationsoplysninger fra såvel FMK som sundhed.dk og mu-

ligheden for at registrere vacciner mv. (https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-

services/om-vaccinationsregisteret)

Side 20