Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet, påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for Færøerne og Grønland).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 13.12.2018).

Jeg åbner forhandlingen, og det gør vi med hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo, unge mand, og godt nytår.

Tak, i lige måde. For mig som patient er det utrolig væsentligt, at de oplysninger, der er om mig og min person og min sygdom, er til stede, hvis jeg bliver syg. Det er afgørende, at det kan samles fra alle hjørner af sundhedsvæsenet, så man får et samlet billede af, hvad det er, der gør sig gældende omkring mig og min sygdom. Det er afgørende for behandlingen, for plejen af den enkelte patient.

Hvis jeg nu var ansat som medarbejder i sundhedsvæsenet, ville det for mig som medarbejder være helt afgørende, at jeg ved alt omkring patienten, at jeg kan danne mig et helhedsbillede, at jeg har detaljerne med, for at jeg kan planlægge behandling og pleje så godt og så rigtigt for den enkelte patient som overhovedet muligt. Det er i og for sig det, det her lovforslag drejer sig om.

Det drejer sig om, hvordan man får data og får det digitale samarbejde til at fungere i forhold til den direkte patientbehandling, altså af den enkelte borger, hvor det i alle aspekter er helt afgørende, at sikkerheden bliver vægtet meget højt. Det, vi sigter på med det her lovforslag, er at smidiggøre, forbedre og forenkle, uden at man kommer til at gå på kompromis med sikkerheden omkring patientens, borgerens egne data, dem, der har indflydelse på behandlingen og plejen af den enkelte patient.

Vi har politisk arbejdet meget lang tid med det her lovforslag. Man kunne måske sige, at vi har arbejdet for længe med det, men der vil jeg ikke gå til, for det her har været et utrolig vigtigt emne med hensyn til at være omhyggelige og være detaljerede og få hørt alle parter rundt omkring patienten, borgeren, de sundhedsprofessionelle, eksperterne på it-sikkerhed og andre.

Jeg er meget tilfreds med det lovforslag, der ligger her, det er vi i Socialdemokratiet, og jeg synes, at der er grund til også at sige, at det ikke har været let. Der har også været barrierer undervejs. Der har også været udvist smidighed politisk både fra ministeren, fra ordførerne og fra embedsmændene for at prøve at få enderne til at nå sammen.

Det er så vigtigt, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borger, den enkelte patient, og derfor indledte jeg også min ordførertale med at tage udgangspunkt i mig selv, for vi kan alle sammen sætte os i det sted, at man bliver syg, og man håber og har tillid til, at sundhedsvæsenet er der og kan gøre det allerbedste.

Det er her, at vi i hvert fald også som sundhedspolitikere meget hyppigt bliver mødt af personale i vores sundhedsvæsen, som siger, at tingene ikke taler sammen, at det her er for vanskeligt, at det her er bureaukratisk, at det her går ud over borgeren, at det går ud over patienten, at it-platforme og -systemer ikke taler sammen og er koblet i det digitale samarbejde, vi nu får lagt op til.

Vi hører også ret hyppigt patienter sige: Jamen er der nu styr på sikkerheden? Kan vi være sikre på, at når det hele ligesom bliver samlet og samkørt, at der så er taget den fornødne grad af ansvar og omhyggelighed i forhold til sikkerheden? Alt sammen prøver vi at lægge ned i det her lovforslag, og der gives mulighed for, at patienten også kan frabede sig, at data og oplysninger bliver indhentet, og det skal også ske på en let og en smidig måde.

Det, der er hovedindholdet i lovforslaget, er, at man får lavet den her integrering for at skabe overblikket omkring patientens behandlingsforløb. Det er også et spørgsmål om, at man får forenklet muligheden for at indhente oplysningerne, og så er det, som jeg nævnte, også et spørgsmål om at gøre det muligt for patienten på en let måde at frabede sig, at man indhenter oplysningerne.

Sikkerheden skal være til stede og meget højt vægtet. Kvalitetsarbejde i vores sundhedsvæsen skal også have lettere vilkår ved at gøre træk på sundhedsdata. Vi skal sørge for, og det gør lovforslaget her, at de data, de får samlet i almen praksis og speciallægepraksis, også bliver indberettet på en ordentlig måde, så man kan gøre brug af dem i hele sundhedsvæsenet.

Så er der lige en lille krølle her, jeg skal fortælle om de sidste 16 sekunder af min ordførertale, og det er, at der også sker forbedringer i forhold til den måde, hvorpå man kan tage kontakt til forældre, der enten har glemt eller af anden årsag ikke ligesom har fået sikret at få deres børn vaccineret. Det åbnes der også mulighed for.

Samlet set synes vi, det her er et godt lovforslag. Det skal evalueres om 5 år, og jeg vil bede ministeren om løbende at orientere ordførerkredsen om, hvordan det her udvikler sig, for det har været noget, der har haft stort engagement og stor opmærksomhed fra alle politiske partier. Tak.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Godt nytår. Vores sundhedsdata er utrolig vigtige, når det er, vi skal behandles i vores sundhedsvæsen. Det er lige så vigtigt, at der er en sammenhæng i den behandling, vi får, når vi er derude. Det er også vigtigt, at man ikke skal lede efter de scanninger eller de resultater, der ligger, som andre har lavet, før man kommer til et sted.

I dag kan man være i et forløb hos sin almenpraktiserende læge, man kan komme hos en privat speciallæge, man kan blive indlagt på en sygehusafdeling, og så kan man ryge ud i et vagtlægeforløb, når man er hjemme. Jeg har faktisk selv prøvet det her, hvor den ene siger: Jeg kan ikke se, hvad der er sket, da du var indlagt. Eller: Jeg kan ikke se, hvad der er sket hos den almenpraktiserende læge. Så der var ikke en sammenhæng, man vidste ikke, hvad det var, man kom op med, og det er også det, jeg hører fra mange mennesker, der bevæger sig fra den ene sektor til den anden. Så selvfølgelig er vi rigtig glade for, at vi med det her lovforslag får sikret, at man kan dele data.

Når det så er sagt, skal vi også være sikre på, at vi kun deler det, der er nødvendigt, at vi ikke deler noget af det, som man måske ikke ønsker bliver delt, eller som ikke er relevant for de personer, der skal læse det. Vi ved jo netop, at praktiserende læger er rigtig bange for, at noget af det, der gør, at man har tillid til sin læge, noget af det, man kan sidde og tale med lægen om, kommer videre, fordi det ikke er aktuelt i et behandlingsforløb. Det er ikke alle oplysninger, som er nødvendige at få at vide for sygehuset eller i forhold til behandlingen, hvis en patient har siddet og talt fortroligt med sin praktiserende læge. Der er det vigtigt, at det stadig væk kan være fortroligt.

Vi synes, det er rigtig vigtigt, at dem, der har adgang til dataene, også er de mennesker, man har tillid til og stoler på, samt at man som borger selv har adgang til de data, der kommer ud, så man ved, hvem det er, der modtager dem. Det er vigtigt, at man kan se, hvem der logger ind på ens data, og så er det også rigtig vigtigt, at man kan markere noget af det, som ikke nødvendigvis skal videre. Jeg tror også, det lidt er med i nogle høringssvar, at man kan privatmarkere nogle oplysninger. Det sidste i forhold til, hvad vi kan gøre for den enkelte borger, er også, at det her er vigtigt, at vi har en viden ud til borgerne, at de har en information om, hvordan de selv kan samtykke eller det modsatte, altså sige nej til, at deres oplysninger går videre.

En af de ting, som vi i Dansk Folkeparti hæfter os ved, og som vi selvfølgelig er blevet gjort opmærksom på af forsikringsbranchen og pensionsbranchen, LO og Dansk Arbejdsgiverforening, er, ikke at de skal gå ind og snuse i en hel masse oplysninger i ens journal, men at de i dag, hvis der skal udbetales en erstatning, kan få lejlighed til at se ens data. Det vil man ikke kunne efter det her forslag. Så skal man selv som person få informationerne og sende dem til pensionskassen eller forsikringsselskabet, hvor man i stedet for ønsker, at det går gennem de sikre kanaler. Vi taler så meget om sikkerhed. Lige så snart det går ud af det offentlige system eller fra f.eks. en stor virksomhed, så er det, man bryder sikkerheden. Lige så snart man – jeg er jo i sikkerhed med Folketingets mailsystem, men det kan være en privatperson, der har sin egen e-mail – sender sine oplysninger til deres mailsystem, så er det pludselig åbent i forhold til, at mange andre kan se det, frem for det sikre system, hvor forsikringsselskabet måske kunne få oplysningerne direkte fra Sundhed.dk, når vedkommende selv har givet samtykke dertil, og det er rigtig vigtigt med samtykke. For der er jo bare nogle gange, hvor man skal oplyse nogle ting, der står i ens journal, men med lovforslaget hører jeg, at de siger: Det kan man ikke mere. Så er det personen selv, og det må jo også give noget merarbejde. Så jeg vil stille en del spørgsmål i forhold til det, for vi ønsker at få kigget på, om ikke vi kan ændre det.

En af de andre ting, der er i lovforslaget, er påmindelser ved vaccination. Vi synes, det er rigtig godt, at man øger muligheden for at kunne påminde forældre om, at det er tid til at vaccinere deres børn. Men vi synes også, det er rigtig vigtigt, at man her også kan frasige sig det, hvis man ikke ønsker, at ens barn bliver vaccineret, eller hvis ens barn har en immunsygdom, der gør, at det ikke skal vaccineres. For så ville det være rigtig irriterende at få den her påmindelse hver eneste gang.

Så som sådan siger vi ja til lovforslaget, men vi har nogle spørgsmål, som vi vil stille i forbindelse med behandlingen af det. Tak.

Tak til fru Liselott Blixt. Så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Fremtiden er nu, og i Venstre hilser vi fremtiden velkommen. Vi skal omfavne den, og vi skal forme den. Vi skal passe på os selv og hinanden. Det kan gøres på mange måder, så man både tilgodeser den enkelte og fællesskabet. En af dem er at sikre, at vores børn vaccineres mod de kendte børnesygdomme, og en anden er, at vi deler vores sundhedsdata og sikrer, at vores sundhedspersonale har let adgang til de data, som er nødvendige for, at vi hver især kan modtage optimal behandling i sundhedsvæsenet, hvis vi bliver syge eller får brug for sundhedsfaglig hjælp.

Alt for ofte hører vi historier om patienter, som kommer til kort i behandlingssystemet, fordi den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Vi har i Venstre en klar ambition om at styrke det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen på alle fronter, også når det kommer til bedre brug af sundhedsdata. Jeg er oprigtig glad for, at alle Folketingets partier i juni sidste år indgik en politisk aftale netop om bedre brug af sundhedsdata: at vi skal sikre et bedre lovgrundlag for digitalt samarbejde, at vi skal sikre klare rammer for brug af nationale sundhedsdata, og at vi skal sikre klare rammer for dataindberetning i almen praksis. Og sidst, men ikke mindst, skal vi skabe et lovgrundlag for opfølgning på børnevaccinationsprogrammet. Aftalens fire elementer følger vi nu op på med lovforslaget her og omsætter den politiske aftale til virkelighed.

For uanset om en borger har brug for en kommunal indsats, går til kontrol hos en almenpraktiserende læge eller får akut hjælp på et af de nye supersygehuse, ja, så er det afgørende i et tidssvarende og moderne velfærdssamfund som det danske, at vi sikrer en digital infrastruktur, som imødekommer behovet for sikker opbevaring af danskernes personfølsomme sundhedsdata, og hvor vi bruger de tekniske muligheder, der er for, at vi hver især kan bestemme, hvem der skal kunne se, og hvad de skal kunne se i vores egen journal, og hvad en given sundhedsperson, afdeling eller sygehus, nu blot for at nævne et par eksempler, skal have adgang til.

Vi kender det allerede fra det fælles medicinkort, men med lovforslaget her skaber vi nu hjemmel til, at relevante oplysninger om den enkelte patient kan vises digitalt i et samlet patientoverblik: aftaler og behandlingsinformationer, indsatser og planer i en let tilgængelig og overskuelig form. Alt sammen er afgørende for, at man som patient modtager den rette behandling på det rette tidspunkt, og ikke mindst, at den rette viden er tilgængelig for den rette behandler på det rette tidspunkt.

Jeg har sagt det før, og jeg kommer nok til at sige det mange gange: Venstre sætter mennesket før systemet. Derfor er det også afgørende for os, at det bliver så enkelt som muligt at frabede sig både deling og indhentning af egne sundhedsoplysninger, så et sådant ønske for eksempel kan meddeles direkte til behandlingsstedet eller direkte til Sundhedsdatastyrelsen.

At sundhedsvæsenet hænger sammen, er en kerneopgave i et velfærdssamfund. Også når det kommer til brug og deling af sundhedsoplysninger, ligger der et stort uudnyttet potentiale – et potentiale, som kan komme os alle til gode, for netop deling af sundhedsdata er en afgørende faktor for, at vi kan lære og udvikle nye behandlingsformer og behandlingsmetoder. I dag er reglerne for deling af data fra de administrative nationale registre ikke entydigt klare. Men med lovforslaget her bliver det nemmere i pseudonymiseret form at indhente sammenlignelige helbredsoplysninger.

Lovforslaget her består som bekendt af flere elementer, og den sidste del af lovforslaget er børnevaccinationsprogrammet, og det vil jeg gerne dvæle lidt ved. Af og til hører vi historier om børn, der for eksempel dør af mæslinger ikke bare langt fra de danske grænser, men også tæt på os. Og det er helt unødvendigt, for en vaccine kunne have reddet et barns liv. WHO's målsætning om, at 95 procent bør vaccineres med de to første vacciner, er også for os i Venstre et vigtigt pejlemærke. Men selv om flere og flere tilslutter sig det nationale vaccinationsprogram, er vi endnu ikke i mål med 95-procentsmålsætningen, for så vidt angår MFR-vaccinen. Vi skal passe på vores børn, og vi skal passe på hinanden, så der skal strammes op, og nye initiativer skal sættes i søen.

Med lovforslaget her udvider vi bl.a. påmindelsesordningen, så Statens Serum Institut nu får mulighed for at sende en lille reminder ud til alle forældre – det er jo en travl tid, vi lever i – og effekten vil forhåbentlig vise sig, når flere børn over tid bliver vaccineret og også bliver det til tiden.

Som jeg nævnte indledningsvis, skal vi passe på hinanden, og med en vaccine passer man jo både på sit eget barn, men også alle de andre børn. Venstre kan støtte lovforslaget som fremsat.

Tak til fru Jane Heitmann. Den næste i rækken er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for at få lov til at komme tilbage her og starte med et dejlig kompliceret lovforslag. Lovforslaget udspringer af den aftale om bedre brug af sundhedsdata, som blev indgået i sommer med Enhedslistens deltagelse. Vi er jo enige om, at der er behov for at modernisere sundhedslovgivningen, så der bliver bedre mulighed for digital deling af sundhedsdata, herunder at der stilles krav om, at almen praksis skal dele relevante data med det øvrige sundhedsvæsen.

For at starte med det ukomplicerede om børnevaccination vil jeg sige, at vi mener, det er en klar forbedring, at børnefamilier fremover kan få en påmindelse forud for det anbefalede tidspunkt for børnevaccinationer. Det er vigtigt med en bred tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. Vi har efterhånden vænnet os til påmindelser om aftaler om alt fra frisørtider til tider hos kiropraktoren. Med lovforslaget sikrer vi, at sundhedsvæsenet bliver mere tidssvarende, fordi det nu bliver muligt at sende påmindelser til forældrene, så børnene kommer af sted rettidigt. Derfor bakker vi klart op om den del af lovforslaget.

Så er det mere kompliceret med det digitale samarbejde. Vi lovgiver i dag også om fremtidige muligheder for deling af patientdata, og det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten er ret skeptiske over for indsamling og opbevaring af personfølsomme oplysninger i store mængder. Når vi alligevel er med i den her aftale, handler det om, at der er et akut behov for bedre deling af patientdata i sundhedsvæsenet. Lovforslaget handler jo om at sikre, at relevante data er i de rigtige hænder på det rigtige tidspunkt. Den målsætning bakker vi fuldt ud op om. Personalet bruger alt for lang tid på at spørge om de samme ting og på at finde de rette oplysninger, fordi journalsystemerne ikke fungerer godt nok sammen.

Når det er sagt, er der en række problemstillinger, som forskellige aktører har gjort opmærksom på, og som vi mener der bør tages stilling til, inden vi opretter en ny fælles digital infrastruktur. Høringssvarene har givet mig som ny sundhedsordfører behov for at få svar på en række spørgsmål, som fremstår uafklarede, også efter høringsnotatet. Derfor er vi selvfølgelig fortsat med i aftalen, men det er afgørende for os, at en række problemstillinger bliver præciseret i den kommende udvalgsbehandling.

Det er essentielt, at vi får bedre deling af data fra almen praksis, men vi bliver også nødt til at tage Dansk Selskab for Almen Medicin alvorligt, når de peger på, at der er en uoverensstemmelse medlem tavshedspligten som fundament for læge-patient-relationen ifølge sundhedslovens § 40 og så den pligtregistrering, som lovforslaget lægger op til, idet der er lagt op til en omfattende bemyndigelse til sundhedsministeren. Og derfor vil jeg gerne sikre mig én ting: Vil ministeren garantere, at patienten får mulighed for at have fortrolige samtaler med f.eks. den praktiserende læge, der ikke indføres i den fælles digitale infrastruktur? Det kan f.eks. være en indledende samtale om alkoholisme eller bekymringer om arbejdslivet – samtaler, som måske ikke fører til konkret handling, hvis der er risiko for, at der kommer til at stå noget i den fælles infrastruktur om, at man har haft sådan en samtale.

Jeg kan også i høringsnotatet se, at der lægges op til, at udformningen af den fremtidige indberetning af strukturerede data fra f.eks. almen praksis og fra speciallæger skal ske i samarbejde med sundhedsfaglige organisationer. For os er det af fuldstændig afgørende betydning, at disse faggrupper bliver ordentligt involveret i udformningen, sådan at dataudvekslingen bliver meningsfuld og tager hensyn til fortrolighedsforholdet mellem den sundhedsprofessionelle og patienten.

Der, hvor dette lovforslag for alvor bliver svært, er der, hvor det handler om, hvem der skal have adgang hvornår og til hvad, særlig fordi der åbnes op for, at mange flere potentielt får adgang til at læse med, og fordi lovforslaget er ret upræcist. Regeringen har en udtrykt politik, som vi bakker op om, nemlig at der skal være mere transparens i, hvilke data der indsamles, og til hvilke formål data må bruges. Lovforslaget har behov for at blive tydeligere, både med hensyn til hvilke patientrettigheder der knytter sig til hver database, tydeliggørelse af sundhedspersoners pligt til at levere data til infrastrukturen, samtykkeretten, blokeringer, eksisterende og kommende logningsmuligheder og sletteret. Det er ifølge høringsnotatet præciseret, at patienter skal kunne frabede sig indhentning af oplysninger, men det undrer mig, at der ikke er taget stilling til de mange kritiske bemærkninger om, at der mangler gennemsigtighed i, hvilke data der indsamles om borgerne. Det er uklart, om patienter kan modsætte sig, at oplysningerne indgår i den nye infrastruktur, eller om man først kan vælge at lukke for adgangen, efter at oplysningerne er registreret og indgår i systemet. Og så undrer det mig faktisk, at loven er sat til at træde i kraft, inden det er teknisk muligt at bruge de løsninger for adgang til og deling af data, der er styret af patienten selv, sådan som lovforslaget lægger op til.

Herudover har vi også en række problemer i forhold til muligheden for sletning af data og nogle bekymringer i forhold til de risici, der kan være for formålsskred i forhold til de data, som patienterne opgiver.

Det fører mig frem til et sidste punkt, som jeg mener at vi skal behandle i udvalget, inden vi fra Enhedslistens side føler os helt trygge ved at stemme for det her lovforslag. Det handler om økonomien. Det fremgår af lovforslaget, at regeringen mener, at forslaget ikke vil have offentlige økonomiske konsekvenser. Det forudsættes, at udgifterne kan afholdes inden for rammerne af allerede afsatte midler, fordi de digitale løsninger, der skal understøtte nye strukturer, allerede er udviklet og finansieret. Det forudsætter også, at Sundhedsdatastyrelsen er i stand til at udvikle systemer, der sikrer logningssikkerhed og opt out-muligheder m.m. inden for de midler, der er afsat. Jeg synes, det lyder ovenud optimistisk. Vi har set med f.eks. Sundhedsplatformen, hvad det betyder i form af udgifter til oplæring af personale og tab i produktivitet, når der implementeres store it-systemer. Jeg mangler simpelt hen dokumentation, før jeg bliver overbevist om regeringens påstand om, at dette kan holdes inden for den nuværende ramme. De spørgsmål ser jeg frem til at vi kan få drøftet i det videre udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak til Enhedslistens ordfører. Nu stod jeg jo selv på talerstolen for et øjeblik siden og glædede mig over, at alle Folketingets partier bakkede op om den aftale, som vi har indgået. Efter at have hørt ordførerens tale blev jeg sådan en lille smule i tvivl, så jeg vil bare her tillade mig sådan opklarende og fredsommeligt at spørge, om Enhedslisten stadig bakker op om den politiske aftale, som alle Folketingets partier står bag, og som lovforslaget jo her udmønter til konkret virkelighed.

Ordføreren.

Tak. Det er klart, at vi står bag den aftale, vi har indgået. Vi løber ikke fra en aftale, vi har indgået, men det ændrer ikke ved, at når vi skal implementere en aftale i konkret lovgivning, skal vi jo sikre os, at det, der er hensigten i den aftale, vi har indgået, også bliver udmøntet i det konkrete lovforslag. Og det er i forhold til det, at vi har en række bekymringspunkter, som vi i hvert fald gerne vil have drøftet i udvalgsbehandlingen og set om vi kan få klare svar på og få indhegnet. Men selvfølgelig støtter vi op om den aftale, vi har indgået.

Fru Jane Heitmann.

Jamen så vil jeg bare sige tak for et klart svar. Fra Venstres side glæder vi os også til det fortsatte udvalgsarbejde.

Det gav så ingen kommentarer, og dermed siger vi tak til ordføreren for Enhedslisten. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Deling af data er utrolig vigtigt for vores overlevelse og helbredelse, men det er til gengæld også enormt vigtigt, at vi har tillid til, at data bliver behandlet forsvarligt og fortroligt. I dag kan data deles via Fælles Medicinkort, patientjournaler eller endda telefonisk, uden at man kan følge, hvilke data der er blevet delt. Og det er egentlig ikke så sikkert, som det godt kan blive, og det er heller ikke så formålstjenligt og hensigtsmæssigt, som det godt kan blive.

Der er meget bureaukrati omkring det, sådan som systemet er i dag. Derfor vil det her forslag samle den måde, man deler data på, i en digital infrastruktur. Det betyder samtidig, at det vil blive mindre bureaukratisk, og at det vil blive nemmere at dele dataene, sådan at læger kan bruge andet sundhedspersonale til at samle de her data og videregive dem; det kan være sundhedsplejersker, sygeplejersker eller lægesekretærer. Det er en hensigtsmæssig arbejdsfordeling med mindre bureaukrati, som gør det hele enklere.

Det, vi hele tiden skal huske, er, at det stadig væk er ulovligt, hvis sundhedspersonale uden at have lovhjemmel til det kigger på dataene. Og det, som også er vigtigt, er, at der stadig væk skal være tryghed og faste rammer omkring samtykke, og at man kan frabede sig, at ens data bliver videregivet. Ydermere bliver der mulighed for, at patienter selv kan se med i journalerne. Man kan se, når andre er gået ind og har kigget i journalen: Hvem har set i min journal? Hvorfor? Var der nogen grund til det, eller er det noget, jeg kan reagere på, anke eller klage over?

Samtidig er det vigtigt, at børn får de anbefalede vacciner på de anbefalede tidspunkter, og derfor bliver der også med det her lovforslag skærpede muligheder for, at der bliver sendt påmindelser ud til alle forældre om børnevaccinerne.

Det giver alt sammen rigtig god mening og er i vores alle sammens interesse, og Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Alternativet er med i aftalen, som alle partierne har indgået, og som ligger til grund for det her forslag. Vi har set før, at det kan være vanskeligt at udmønte en aftale, man har lavet, i lovgivning, og det er også noget af det, der bekymrer os i forbindelse med det her lovforslag. Og vi deler nogle af de bekymringer, eller faktisk alle de bekymringer, som også Enhedslistens ordfører har skitseret før.

Vi anerkender den baggrund, der er for lovforslaget, nemlig at sundhedspersoner i kommunerne og i regionerne og i almen praksis bruger unødvendig tid og unødvendige ressourcer på at indhente oplysninger, og at der kan mangle sammenhæng i forløb, hvilket kan opleves af patienter og pårørende som problematisk. Og derfor er vi jo også med i aftalen, fordi vi ønsker, at man i sundhedsvæsenet skal kunne stole på, at det er de rigtige oplysninger, man har om den enkelte patient f.eks.

Vi har også et ønske om at have et effektivt sundhedsvæsen, hvor viden og oplysninger er nemme at tilgå på tværs af sundhedspersonale, men vi har altså nogle forbehold og bekymringer i tråd med dem, som Enhedslistens ordfører også har skitseret. Jeg har også set på Dansk Selskab for Almen Medicins høringssvar, hvor de jo har et synspunkt om det. Det handler f.eks. om tavshedspligten, og de siger f.eks.:

»Ønsker vi et sundhedsvæsen, der bygger på autonomi og selvbestemmelse, med tavshedspligt og ret til fortrolighed? Eller ønsker vi et sundhedsvæsen, hvor fokus er på central datamaksimering og stram statslig kontrol og detailstyring af patientbehandling via beslutningsstøtte og algoritmer?«

Så vi har kigget på nogle af de her høringssvar, og det bekymrer også os, at der kan være nogle problemer i det her lovforslag. Det Etiske Råd har også nogle bekymringer om, at vi får det her supersundhedsarkiv, som man ikke må være blind for kan misbruges – ikke nødvendigvis nu, men senere kan man bruge det til nogle formål, der er uacceptable.

Vi mener selvfølgelig stadig væk, som vi gjorde, da vi indgik aftalen, at det er godt at få styrket den sammenhæng og de informationer, der er, og at det er afgørende, at der er tillid til, at man har de informationer, man skal have, i sundhedsvæsenet, men at det ikke må ske på bekostning af, som Dansk Sygeplejeråd siger, tillidsforholdet mellem borgere og sundhedsprofessionelle. Vi er jo selvfølgelig stadig væk med i aftalen, men vi har altså nogle forbehold, og vi mener, at hvis man går videre med lovforslaget, som man jo gør, så skal vi altså have specificeret og konkretiseret og kigget på nogle konkrete problemstillinger, som vi finder problematiske.

Tak til fru Pernille Schnoor. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi har en stor styrke i Danmark i, at vi har så gode sundhedsdata, og det er vigtigt, at systemerne kan tale sammen, at vi kan dele oplysningerne, men også, at der er styr på dem. Derfor er det jo også en grotesk situation, som Dansk Folkepartis ordfører også var inde på, når man som patient oplever, at man får at vide: Jeg kan ikke se, hvad der er sket det andet sted, fordi det står i et andet system, som jeg ikke kan gå ind og kigge i. Og et eller andet sted er det jo lidt vildt, at det stadig er virkeligheden her i 2019, og derfor er vi i Radikale Venstre også glade for, at vi har været med til at lave den aftale, som det her lovforslag er en udmøntning af, og som skal gøre, at det bliver nemmere at dele data. Derfor er vi i Radikale Venstre også helt med på de principper, som ligger i det her lovforslag.

Samtidig er det jo også meget teknisk, og jeg er ikke hjulpet af, at jeg selv var på barsel, mens I andre forhandlede ned i detaljerne, så der er to ting, som jeg godt kunne tænke mig at blive lidt klogere på i udvalgsbehandlingen.

Det ene er til selve det tekniske i det, fordi jeg jo synes, når man kigger ud over nogle af de it-systemer, vi har, og når man ser, hvordan Sundhedsplatformen f.eks. har givet meget alvorlige problemer for medarbejderne, at man må spørge, hvad det så er for en læring, man har gjort i ministeriet, og hvad det er, vi gør for at sikre, at vi nu ikke finder på et system, som ser meget fint ud på papiret, men ikke virker i virkeligheden. Det er den ene del.

Den anden del er: Hvad koster det? Jeg er med på, som Enhedslistens ordfører også var inde på, at regeringen forudsætter, at det her sådan set ikke bliver særlig dyrt, men det hænger jo også sammen med, hvordan hele det tekniske bliver udformet. Jeg synes, at det er meget relevante spørgsmål at få dykket ned i, med hensyn til hvad det er for nogle forudsætninger, regeringen også lægger til grund for det, fordi det jo selvfølgelig har betydning for situationen på et tidspunkt, hvor min oplevelse er, at der i forvejen bliver løbet alt for stærkt nogle steder og man mangler ressourcer og mangler tid. Der betyder det selvfølgelig noget, når man sætter sådan noget i gang, at vi så også har styr på, at det ikke bliver en byrde for de medarbejdere, som skal arbejde med det. Så de to ting håber jeg at vi kan blive lidt klogere på i løbet af udvalgsbehandlingen.

I forhold til den anden del af lovforslaget, som handler om påmindelser til børnevaccinationer, vil jeg bare sige som mor: Hvor er det godt. Jeg er selv en af dem, som lige nu har stående på min to do-liste, at jeg skal have bestilt den der 15-månedersvaccine, og jeg tror godt, at jeg kan sige på alle andre forældres vegne, at det faktisk ville være meget rart, at man lige får en besked, så man får det gjort i tide.

Tak til fru Lotte Rod. Så går vi til fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her har til formål at understøtte et bedre digitalt samarbejde, der giver lettere mulighed for at dele relevante oplysninger om patientens forløb mellem de sundhedspersoner, som har patienten i behandling. Det er både rigtigt og godt. For at kunne understøtte et sammenhængende patientforløb er der behov for en høj grad af vidensdeling mellem sektorerne i sundhedsvæsenet. Borgeren skal kunne forvente, at de sundhedspersoner, man møder, kender de oplysninger, som er relevante for behandlingen, bl.a. journaloplysninger om prøvesvar og aktuel medicin og øvrige praktiske oplysninger, som skal til for at skabe tryghed og give oplevelsen af et sammenhængende sundhedsvæsen.

Samtidig har det været vigtigt for SF, at borgeren selv skal kunne skaffe sig et overblik over de behandlinger, man modtager, og de aftaler, som man har med sundhedsvæsenet, og at patienten selv har indflydelse på, hvem der skal have adgang til sundhedsdata, ligesom patienten skal sikres indblik i, hvem der bruger patientens sundhedsdata, bl.a. ved hjælp af logning. SF bakker i det hele taget op om de gode intentioner i en aftale om digitalisering af sundhedsvæsenet, som vi selvfølgelig også er med i.

Men når det er sagt, mener jeg alligevel, at lovforslaget har nogle mangler set i forhold til den aftale, som vi har indgået. Det fremgår desværre også af høringssvarene, som vi har modtaget til forslaget. Spørgsmålet om omkostninger er eksempelvis henvist til økonomiforhandlingerne mellem regeringen og regioner og kommuner, men det er naturligvis afgørende, hvor stor den regning bliver. Og måske kan ministeren også forklare baggrunden for, at den private sektor angiveligt helt skal undtages fra betaling.

Det andet store spørgsmål handler om teknik. Teknik er jo ikke nødvendigvis noget, der skal stå noget om i et lovforslag, men alligevel har lovforslaget også givet anledning til nogle spørgsmål her. Systemkravet er bl.a., at digitaliseringen skal kunne spille sammen med eksisterende platforme i regionerne og kommunerne, eksempelvis Sundhedsplatformen og den elektroniske patientjournal. Det skal sammenholdes med, at ministeren jo altså så sent som i sidste uge gjorde gældende, at man vurderer, at der er store sikkerhedsmæssige udfordringer i vores nuværende systemer, udfordringer, som ministeren også adresserer til regionerne.

Jeg håber faktisk, at ministeren vil forholde sig til, hvordan øget sikkerhed i eksisterende systemer kan medtages i forhold til det her lovforslag, for man må antage, at der er store omkostninger forbundet med begge dele. Man må også med rette mene, at ministeren har ansvaret for, at begge dele søges løst, herunder at vi får sikkerhed for, at regionernes nødvendige økonomiske prioriteringer ikke er en hindring for, at vi samlet set kan prioritere den vigtige sikkerhed.

Endelig er det vigtigt for mig at understrege, at verden næppe går under, fordi vi ikke i morgen har et nyt digitalt system, hvor læger og andet sundhedspersonale kan opdateres med skriftlig information om den enkelte patient. Jeg synes, det er vigtigt her at understrege, at det næppe er sandsynligt, at skriftlige data kan erstatte den vigtige samtale med patienten, der som oftest er ret godt orienteret om egen situation. Det er nemlig i sundhedssektoren som i alle andre forhold i livet, at det, vi har læst, ofte kan blive udfordret af den virkelighed, som vi møder.

Som sagt bakker SF op om den aftale, vi har indgået, men udmøntningen af aftalen efterlader fortsat en række ubesvarede spørgsmål, også i forlængelse af de høringssvar, der er indkommet. Ud over de allerede nævnte vil jeg også tillade mig at fremsende nogle skriftlige spørgsmål til udvalgsbehandlingen, og den fremskredne tid taget i betragtning vil jeg nøjes med at stille dem som skriftlige spørgsmål.

Der er nemlig også et andet vigtigt element i det her forslag, nemlig forslaget om børnevaccinationsprogrammer. Det giver nemlig også rigtig god mening, men efterlader, synes jeg, på samme måde som digitaliseringen en række spørgsmål om omkostninger og privatliv. SF bakker op om det gode formål om at sikre en høj grad af vaccination, som kan beskytte os mod sygdomme, men vi skal samtidig sikre en høj grad af åbenhed, i forhold til hvordan personlige data anvendes til andet og mere end den enkeltes helbred. Jeg vil i den forbindelse også anmode ministeren om at redegøre for rækkevidden af ministerens beføjelser til at fastsætte betaling m.v. set i forhold til de nuværende regler og aftaler.

Med disse ord skal jeg blot endnu en gang understrege, at SF bakker op om aftalen, vi har indgået, men vil stille nogle spørgsmål, som vi tænker det giver mening at få afklaret i en udvalgsbehandling.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Så er det hr. Erik Lund, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg kommer sådan lidt haltende op ad trappen, for jeg har også frekventeret sundhedsvæsenet. Men når vi nu snakker om digitalt samarbejde, vil jeg sige, at det er en fantastisk vigtig del. Det gælder jo på alle områder, men specielt på sundhedsområdet. Det lovforslag, som vi nu behandler, har til formål at understøtte et bedre digitalt samarbejde, hvor sundhedspersoner lettere får adgang til og mulighed for at dele relevante oplysninger om patienternes forløb på tværs af sundhedsvæsenet.

I dag bruger sundhedspersoner i kommuner og regioner og almen praksis masser af unødvendig tid og unødvendige ressourcer på at indhente oplysninger hos hinanden – eller som i mit tilfælde, hvor jeg lige har fået opereret min fod efter en gammel fodboldskade og så skulle til noget genoptræning hos en fysioterapeut. Det var jeg her i mandags, og jeg siger til ham: Jamen kan du ikke bare trække de her oplysninger? Nej, det kunne han ikke.

Jeg kan gå ind og se mine egne sundhedsdata; der kan jeg trække alle de oplysninger, der er, om operationen, og det må jeg så printe ud og gå ned og aflevere til ham. Det er jo fuldstændig uhensigtsmæssigt i denne digitale tidsalder, så derfor ser vi fra konservativ side meget frem til, at det her lovforslag bliver til virkelighed, sådan at man kan dele de her ting på tværs af sektorer, og sådan at når man f.eks. som i mit tilfælde skal til fysioterapeut eller kiropraktor eller andet, kan de bare trække det direkte.

Digitalt samarbejde er vigtigt for patienterne, og det er det, det drejer sig om. Det er patienten, der skal være i fokus her, og det skal være nemt. Men sikkerheden skal selvfølgelig også være i top, og vi tror faktisk på, at når vi har fået behandlet det her og snakket om det i udvalget, får vi et rigtig godt grundlag for at kunne udforme et fælles lovforslag.

Den sidste del af lovforslaget handler, som flere også har nævnt, om muligheden for at sende påmindelser til forældre om anbefalede børnevaccinationer, igen ligesom man alle andre steder, når man f. eks. skal til en fysioterapeut eller andet, dagen før får en påmindelse om, at man skal huske det. Her er der så mulighed for, at forældre i god tid får en påmindelse om, at de lige skal huske, at deres barn skal vaccineres for det eller det. Vi tror virkelig, det bliver noget, som i vid udstrækning kan gavne også forældre og børn.

Konservative bakker op om det samlede lovforslag.

Tak til hr. Erik Lund. Så er det faktisk ministeren, vi skal høre nu. Så værsgo til sundhedsministeren.

Tak for debatten, og tak for det gode samarbejde om den politiske aftale, vi har lavet om det lovforslag, vi behandler i dag. Der er ingen tvivl om, at Danmark er et foregangsland, når det gælder digitalisering og brug af sundhedsdata til gavn for patienterne i det danske sundhedsvæsen, og sådan skal det blive ved med at være. I dag arbejder alle aktører i sundhedsvæsenet med sundhedsdata i digitale systemer, og det har skabt en bedre og mere sikker behandling, men man må også bare sige, at vi langtfra er i mål. Det er netop derfor, vi har lavet en aftale, og det er netop derfor, vi behandler lovforslaget i dag.

Patienter oplever desværre stadig, at der mangler sammenhæng i behandlingsforløbene, og at man skal gentage sig selv igen og igen, fordi relevante oplysninger om ens behandling ikke er blevet givet videre. Derudover kan det være svært at få overblik over, hvad der er sket eller skal ske undervejs, og vi ved, at det skaber frustration og også nogle gange utryghed for patienterne og for de pårørende. Samtidig ved vi, at sundhedspersoner i kommunerne og regionerne og også ude i almen praksis bruger uanede mængder af tid på at indhente oplysninger hos hinanden om patienter, der er i aktuel behandling. Man hænger simpelt hen i telefonen for at indhente informationer. Den tid kan bruges bedre og skal bruges bedre til god patientbehandling.

Derfor er jeg også glad for, at vi på tværs af alle Folketingets partier i sommer indgik en politisk aftale om bedre brug af sundhedsdata. Det lovforslag, som vi behandler i dag, udmønter den aftale. Formålet med lovforslaget er at gøre det lettere at dele relevante oplysninger om patienternes forløb mellem de sundhedspersoner, der har dem i behandling. Det handler grundlæggende om at sikre, at den rigtige viden er i de rigtige hænder på rette tidspunkt til gavn for patienten.

Når vi gør det lettere at dele helbredsoplysninger, er det samtidig afgørende, at datasikkerheden er i orden, og at det sker med respekt for den enkeltes ret til fortrolighed og privatliv. Vi er som mennesker forskellige, og vi har også forskellige ønsker og behov. Med lovforslaget gør vi det derfor lettere for borgerne at få et overblik og bestemme, hvem der har adgang til deres sundhedsoplysninger til brug for patientbehandling.

Lovforslaget indeholder en række elementer, der samlet set bidrager til en tiltrængt modernisering af sundhedsloven. Og hvis jeg skal give et konkret eksempel, kunne jeg tage Esbjerg Kommune. Der håndterer et team af sygeplejersker patienter med akutte og komplekse behandlingsforløb på tværs af den kommunale hjemmepleje og hospitalets akutmodtagelse. Sygeplejerskernes arbejde har skabt rigtig meget mere sammenhæng for patienterne i de her overgange, der er mellem kommunen og sygehuset. Men for at udføre deres arbejde i dag må sygeplejerskerne køre rundt med to computersystemer – helt fysisk med to computere ude i deres biler – og to forskellige it-systemer, fordi kommunen og sygehuset ikke i dag må dele relevante data om patienten. Så når man som sygeplejerske kører rundt i akutteamet, skal man først logge ind i det ene system og så i det andet system, hvis man vil have det samlede overblik. Det giver ikke mening, det er ikke godt nok, og det er bl.a. noget af det, som det her lovforslag laver om på.

Lovgivningen skal altså understøtte den måde, sundhedspersonalet samarbejder om at behandle patienterne på, og den skal også sikre, at data netop er i de rette hænder på det rette tidspunkt. Derfor foreslår vi også, at der etableres en fælles digital infrastruktur, som samler og udstiller relevante oplysninger om patienterne i et patientoverblik på tværs af sundhedsvæsenet. Det patientoverblik kan tilgås både af de sundhedspersoner, der har patienten i behandlingen, og af patienten selv. Det svarer til den løsning, vi kender fra det fælles medicinkort.

Det er jo også en del af svaret på økonomien, som der er stillet spørgsmål til, og som jeg selvfølgelig også gerne svarer på skriftligt, nemlig at rigtig meget af den digitale infrastruktur kender vi allerede i dag fra det fælles medicinkort, når det gælder, hvordan løsningerne skal se ud. Så det er ikke et spørgsmål om, at vi skal ud at finde helt nye systemer. Det er et spørgsmål om at udvide og bygge videre på nogle af de digitale løsninger, som vi allerede har, og som fungerer på tværs af sundhedsvæsenet, f.eks. det fælles medicinkort.

Vi gør det samtidig med lovforslaget lettere for borgerne at få indsigt i og også føre kontrol med, hvem der har adgang til oplysninger i patientoverblikket. Eksempelvis vil man allerede, hvis man i dag går ind på www.sundhed.dk, kunne frabede sig, at ens helbredsoplysninger kan indhentes i patientoverblikket. Derfor er der heller ikke tale om, at vi sætter noget i kraft, før man som borger har den mulighed. Det er en del af aftalen, at den selvsagt skal være til stede, også for at sikre den parallelitet, der skal være i, at vi laver flere digitale løsninger, men også giver den enkelte patient og borger mere egen ret til og råderet over at kunne administrere, hvem der skal have adgang til ens sundhedsdata.

Det betyder, at man f.eks. allerede kan gå ind via patientoverblikket og privatmarkere oplysninger. Det kan være i forhold til et bestemt behandlingsforløb, og det kan være i en bestemt tidsperiode, ligesom man også vil kunne spærre for, at bestemte sundhedspersoner kan få adgang til ens oplysninger. Man vil altså for helt konkrete faggrupper eller helt konkrete personer kunne spærre, i forhold til hvem det er, der ikke skal have adgang til ens oplysninger. På sundhed.dk vil man også kunne se, hvem der har tilgået ens oplysninger, i den såkaldte logvisning, og det er også en vigtig del af den sikkerhed for den enkelte, der skal være til stede, fordi man skal have sikkerhed for, som vi også har talt om politisk, at der ikke er nogen, der uretmæssigt får adgang til ens data.

Et andet hjørne, vi lægger op til at modernisere med lovforslaget, er reglerne om sundhedspersoners adgang til at indhente oplysninger fra elektroniske systemer som f.eks. patientjournaler, når de skal behandle en patient. I dag gælder der forskellige regler for, hvilke oplysninger fra f.eks. patientjournaler forskellige typer af sundhedspersoner må få adgang til, og der må vi bare sige, at lovgivningen ikke er fulgt med tiden, og at flere sundhedspersoner og de faglige organisationer længe og løbende sammen med patientorganisationerne har givet udtryk for, at reglerne er tunge at administrere og svære at forstå. Derfor siger vi nu, at udgangspunktet er, at hvis du er sundhedsperson og har brug for oplysninger som led i en aktuel patientbehandling, må du få adgang til dem, medmindre borgeren som sagt selv har administreret, at det skal være anderledes.

Samtidig giver vi også sundhedspersoner mulighed for at kunne benytte sig af teknisk bistand fra f.eks. en sekretær, når de indhenter oplysninger til brug for kvalitetsarbejde. Det vil, som det er i dag, være strafbart både for sundhedspersoner og for andre personer at indhente oplysninger uretmæssigt. Og det er jo også noget af det, som vi på baggrund af høringen har skærpet i bemærkningerne til lovforslaget, men som det også fremgår af høringsnotatet, har vi også haft en politisk drøftelse om at understrege den del, som handler om at sikre, at man ved, at det har konsekvenser, hvis man uretmæssigt bruger de digitale muligheder, der er, for at få adgang.

Med lovforslaget foreslår vi også, at læger kan bruge oplysninger om tidligere patienters helbredsforløb til at behandle en patient med en tilsvarende sygdom. Det kan være for at skabe et bedre grundlag for at træffe beslutning om, hvilken behandling en patient skal tilbydes, eller for hurtigt at kunne stille den rigtige diagnose. Her er det naturligvis afgørende, at brugen af oplysninger om andre patienter indhentes med respekt for den enkeltes ret til fortrolighed. Vi lægger derfor heller ikke op til at muliggøre dette, før vi er helt sikre på, at behandlingen af oplysningerne kan ske i pseudonymiseret form, så oplysningerne ikke umiddelbart kan lede tilbage til patienterne, men hvor vi samtidig sikrer en bedre kvalitetsudvikling på vores afdelinger, fordi læren fra et patientforløb gerne skal gavne fremtidige patienter – men selvfølgelig ikke ved, at man ved, at det er fru Jensen, men ved, at man ved, hvad det er for en erfaring og viden, man har fået undervejs.

Når vi taler om at forbedre muligheden for at udveksle oplysninger i sundhedsvæsenet, kommer vi heller ikke uden om almen praksis. Og det er jo også noget af det, der er et af omdrejningspunkterne i lovforslaget og også i vores politiske aftale. Vi ønsker, at praksissektoren med almen praksis og de praktiserende speciallæger skal spille en stærkere rolle i fremtidens sundhedsvæsen, og det vil også være et omdrejningspunkt i regeringens kommende sundhedsreform. Og det betyder jo sådan set også, at vi med det lovforslag, som vi behandler i dag, styrker samarbejdet på tværs af kommunal pleje, praksissektor og sygehus, så vi også kan intensivere det i de kommende år. Og jeg tror sådan set, at vi alle sammen, forhåbentlig, kan være enige om, at vi skylder patienterne, at de kan forvente en mere sammenhængende behandling i årene, der kommer.

Når flere opgaver skal løses hos den praktiserende læge eller i et kommunalt sundhedscenter, er det afgørende, at vi også får bedre viden om den del af patienternes forløb, som varetages i praksissektoren. Med lovforslaget lægger vi op til, at praksissektoren i højere grad skal dele relevante strukturerede data og oplysninger med det øvrige sundhedsvæsen. Det kan f.eks. være oplysninger om diagnoser, ydelser for kræftpatienter og kronikere, der tilses af både praktiserende læge og på sygehuset og måske også deltager i et genoptræningsforløb hos kommunen.

Jeg vil gerne understrege – for det er jo også noget af det, vi har brugt rigtig meget tid på, både i fællesskab i den politiske forhandling, men også på baggrund af nogle af de høringssvar, der er indkommet, hvor vi har lavet nogle opstramninger i lovforslaget efterfølgende, som også fremgår af høringsnotatet – at oplysninger uden relevans for patientens fortsatte behandling, og som er givet til lægen i fortrolighed, oplysninger, der f.eks. er fremkommet under en samtale om psykosociale forhold eller andet, selvfølgelig skal forblive fortrolige. Det, vi taler om, er deling af strukturerede data, som har relevans for det videre behandlingsforløb.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at udvide muligheden for at sende påmindelser til forældre om anbefalede børnevaccinationer for at sikre en høj vaccinationstilslutning. De seneste år er tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet heldigvis blevet bedre, bl.a. fordi der i dag sendes breve ud til forældrene, der minder om vaccinationerne. Men vi synes sådan set, at vi har behov for at gå videre og også sikre, at påmindelserne ikke først kommer, når man er et par måneder for sent på den, men sådan set kommer, så man husker, at nu er det ved at være tid til at få bestilt en tid til vaccination. Derfor bliver det med lovforslaget muligt for Statens Serum Institut at sende påmindelser før tidspunktet for en anbefalet børnevaccination. Og jeg håber på, at det vil være med til at forbedre tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet, fordi det i sidste ende også betyder noget for at sikre, at vi ikke får udbredt sygdomme, som vi kunne forebygge.

Til sidst vil jeg svare på et af de spørgsmål, som bl.a. Dansk Folkepartis ordfører stillede i relation til den henvendelse, der er kommet fra Forsikring & Pension, og hvor jeg selvfølgelig også gerne skriftligt vil svare udvalget på det, men hvor jeg også allerede med ordførerne har delt det svar, jeg har sendt til Forsikring & Pension. For det forekommer mig, at der er en fejlopfattelse, i forhold til hvad lovforslaget handler om, og i forhold til hvad det har af betydning.

Altså, lovforslagets formål og afgrænsning, som jeg også har svaret Forsikring & Pension, lægger jo op til, at det alene vedrører patientbehandling og dermed ikke de sekundære formål. Det er noget af det, vi har været meget klare på, også i vores politiske aftale, altså at det er patienten, der er omdrejningspunktet. Det er ikke at sende informationer til politiet eller sende informationer til forsikringsselskaber eller andet. Det er de sekundære formål. Og formålsbegrænsningen er, som det fremgår af lovforslaget, i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, som også giver mulighed for nationalt at fastsætte særlige betingelser og begrænsninger for behandling af helbredsoplysninger.

Men det er jo formålsbegrænsningerne – det ændrer ikke på, at ligesom det er i dag, hvor forsikrings- og pensionsselskaberne f.eks. i forbindelse med erstatningssager selvfølgelig skal have adgang til de relevante data, der er i forhold til et behandlingsforløb, vil de også kunne få dem fremadrettet. Og derfor har jeg også svaret Forsikring & Pension, at der med lovforslaget ikke ændres på forsikrings- og pensionsselskabernes nuværende adgang til helbredsoplysninger – altså de underliggende kildesystemer i relation til de data, de skal have. Men vi ønsker ikke med det her lovforslag at give forsikringsselskaberne direkte adgang til så at sige at gå ind i infrastrukturen og selv kunne rode rundt og tage data. Men selvfølgelig skal man fortsat kunne eksportere relevante data i forbindelse med en erstatningssag, sådan at de kan bruges til at oplyse om patientens forhold. Og det svarer jeg selvfølgelig gerne på skriftligt, men jeg tror, det er vigtigt at holde sig for øje, hvad der er sekundære formål, når vi taler borgernes personfølsomme data, og så det, der er det primære formål, nemlig patientbehandling.

Men som sagt stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed for alle de spørgsmål, der er. Jeg kan høre, at Enhedslistens ordfører også har varslet nogle, og jeg håber på, at vi på den måde kan få oplyst sagen på et godt grundlag, så vi forhåbentlig kan få lovforslaget ud at virke i virkeligheden. For det er der behov for, både for patienternes skyld, men sådan set også for at sikre nogle mere moderne og ordentlige arbejdsforhold for vores medarbejdere, så man ikke er afhængig af at skulle logge ind i to systemer, eller at man, hvis man mangler data, skal ringe rundt, fordi man ikke ved, hvad der er sket tidligere i et patientforløb.

Så tak for de gode kommentarer fra ordførerne i salen.

Der er lige et par stykker mere. Den første er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo også benytte lejligheden til at sige tak for et fint forhandlingsforløb – det synes jeg nemlig også vi har haft – hvor vi har drøftet rigtig mange af de dilemmaer, der selvfølgelig også er forbundet med digitalisering af sundhedsdata.

Jeg lyttede mig også til, at ministeren siger, at det kun er deling af de strukturerede data, der er tale om. Det betyder jo ret beset også, at vi stadig væk har et sædvanligt journalsystem – det kan være den elektroniske patientjournal – og et andet system, hvor man deler relevante informationer om behandling m.v. For at undgå, at man også skal opdatere i to systemer, så skal de systemer jo kunne tale sammen. Derfor vil jeg bare spørge til det, ministeren har udtalt sig om i sidste uge omkring vores sikkerhed i de systemer, vi har. Giver det ikke bare god mening at prøve at adressere de sikkerhedsspørgsmål, som ministeren også bekymrede sig om i sidste uge, til det her forslag, så vi undgår, at vi skal til at lave systemer for så at lave systemer for så at lave systemer? Altså, når de skal kunne tale sammen, kan jeg simpelt hen ikke se andet, end at det kunne give mening at prøve at tænke de her problemer sammen på en gang. Kunne man forestille sig det, minister?

Ministeren.

Nu omtaler spørgeren den sektorstrategi på sundhedsområdet på cybersikkerhedsområdet, som vi fremlagde i sidste uge, og som er aftalt med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, og den sektorstrategi lægger jo netop op til, at hvad end man gør, så at sige, så skal man altid tænke cybersikkerhed ind i det. Det betyder selvfølgelig også, at når vi nu her pr. 1. februar overgår til et nyt LPR3-system, er der også tænkt på cybersikkerhed og en stærkere beskyttelse. Når vi laver nye systemer, tænker vi hele tiden cybersikkerhed og en øget beskyttelse ind som en dimension af det at oprette systemerne. Det fremgår også af vores digitaliseringsstrategi og af vores sundhedsdatastrategi, at det selvfølgelig er noget, der er nødt til at ligge underliggende integreret alle steder.

Så det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i, og det indgår sådan set også i de ændringer, vi kommer til at lave her, fordi det jo også grundlæggende handler om, hvordan vi tænker, når vi træffer beslutninger fremadrettet, hvad enten det er i forhold til indkøb af nyt it-system eller indkøb af medicinsk udstyr, f.eks. store scannere, som også oplagrer persondata: Hvordan er det, man sikrer, at det ikke bliver en kilde til sårbarhed i forhold til hackere, der kan kompromittere den sikkerhed, der skal være omkring vores personfølsomme informationer i sundhedsvæsenet?

Tak. Fru Kirsten Normann Andersen.

Men jeg noterede mig netop i ministerens svar til offentligheden i sidste uge, at ministeren adresserede de her sikkerhedsmæssige problemer til regionerne, fordi det er deres systemer. De har selv lavet de her systemer. Og jeg tænker, at laver man fælles systemer, kunne man godt forestille sig, at der også er særlige omkostninger forbundet med, at de skal kunne tale sammen med mange forskellige systemer i vores land. Man har jo forskellige journalsystemer i Region Hovedstaden og Region Sjælland i forhold til det, man har i Jylland. Jeg vil bare spørge, om ministeren er i overvejelser eller drøftelser med regionerne og kommunerne om måske at få et fælles digitalt system, som kun skal løse problemerne en gang.

Ministeren.

Ja, det ville da være rart. Men man kan sige, at der har regionerne jo deres selvbestemmelse til at have valgt at indkøbe forskellige systemer og ikke nødvendigvis altid at samarbejde integreret, og det kunne vi godt tage en længere snak om enten i relation til det her lovforslag eller generelt, fordi der er rum for rigtig stor forbedring.

Det, man kan sige der ligger i cybersikkerhedsstrategien, handler ikke kun om at henføre noget til regionernes ansvar. Det var heller ikke det, jeg gjorde i sidste uge. Det er et fælles ansvar. Når vi laver en samlet sektorstrategi for cybersikkerhed i forhold til sundhedsvæsenet, der både integrerer det, der ligger i kommunerne, det, der ligger i regionerne, og det, der ligger på statens niveau, så er det, fordi vores systemer også er integrerede, men der er jo også noget, der er hvert vores ansvar.

Altså, når regionerne indkøber nyt medicinsk udstyr, er det vigtigt, at man er bevidst om, at der f.eks. i Norge reelt set har været skandalesager, hvor store scannere har tappet informationer. Det er sådan noget, man er nødt til at være bevidst om, også når man har en indkøbsstrategi, lige så vel som at man er nødt til at have en strategi for at få udskiftet gamle, forældede systemer – det ligger også som nogle af punkterne – og det at klæde medarbejderne ordentligt på. Noget af det er decentralt, noget af det er et fælles ansvar i forhold til at sikre en bedre cyberbeskyttelse af vores samlede sundhedsvæsen i Danmark, så vi undgår de angreb, der jo kan lamme et sundhedsvæsen, og som vi desværre har set også har ramt et britisk sundhedsvæsen med WannaCryangrebet.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at kvittere for, at sundhedsministeren oplyser, at der fortsat vil være et fortroligt rum i forholdet mellem patient og læge, hvor data ikke nødvendigvis skal deles.

For os er den grundsætning, at det er patienten, der råder over egne data, jo fuldstændig afgørende, og derfor kunne jeg godt tænke mig at stille et spørgsmål. Jeg er klar over, at man har gjort det muligt at spærre for data i forhold til specifikke sundhedspersoner, specifikke perioder eller afdelinger, men kunne det ikke også være en mulighed at indføre, at man kan spærre for specifikke data? Altså, man kan jo godt have en samtale, hvor man egentlig ønsker, at dele af samtalen bliver delt, men hvor der så kan være visse oplysninger, som man ikke ønsker bliver delt. Skulle man ikke have en mulighed for som patient at kunne sikre den form for spærring?

I samme forbindelse kunne jeg godt tænke mig høre, om det ikke kunne være muligt at sige, at man som patient også kunne lave en fuld spærring for deling af data, altså at man simpelt hen ikke ønsker at dele data, fordi man ønsker at holde det som en del af sit privatliv.

Ministeren.

Jo, men der er ingen tvivl om – og det har vi jo også diskuteret løbende – at jo mere avancerede vores systemer bliver, i forhold til at der reelt set kan laves privacy by design-løsninger, sådan at man kan sige ja og nej til mere og mere, desto flere valgmuligheder får man.

Allerede i dag er der en lang række valgmuligheder i forbindelse med sundhed.dk, som også kommer til at betyde noget for borgernes muligheder. Det betyder jo også, at hvis der er hele behandlingsforløb – jeg har hørt nogle komme med eksempler med kønssygdomme eller andet – som man måske ikke ønsker ligger så langt fremme, så er der jo en mulighed for netop i relation til de informationer at kunne gå ind og sige, at det synes man ikke vedkommer nogen bredt set, eller at det ikke vedkommer nogle specifikke sundhedspersoner, og den mulighed skal jo ligge der.

Til gengæld har vi jo diskuteret det politisk og gjort det meget klart – og det er jo også en del af den politiske aftale – at det ikke skal være sådan, at man kan komme til at stå i en situation, hvor ambulancepersonalet ikke kan få adgang til data, fordi man har glemt at sige positivt til på et bestemt område. Der skal det være sådan, at de rette data skal være i de rette hænder på det rette tidspunkt. Det er det, der er med til at redde liv. Sekunder kan være afgørende, hvis man, hvis en diabetespatient falder om med et blodsukker, der er for lavt, faktisk ved, at vedkommende er diabetiker. Det ved man ikke nødvendigvis i dag, for det er noget af det data, der i dag ligger hos vores egen læge, og som ikke nødvendigvis er blevet delt og lagt ind i journalerne. Det kan være afgørende for, om man overlever, hvis man falder om på gaden, og der kommer professionel hjælp til stedet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.