L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 125 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

13. november 2018

18/07969

Høringsnotat vedrørende fremsættelse af forslag til ændring af ud-

budsloven (DEC I)

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er todelt. For det

første

er formålet gennem

forudgående offentliggørelse af evalueringsmetoden at styrke gennemsig-

tighed og ligebehandling af tilbudsgiverne. For det

andet

er formålet at

understøtte vurderingen af kvaliteten i tilbud ved større bygge- og an-

lægsprojekter.

Lovforslagets indhold

Udbudsloven foreslås ændret, så offentlige ordregivere forpligtes til at

offentliggøre alle dele af evalueringsmodellen.

Ordregivere forpligtes til i

detaljer at beskrive de værktøjer, der benyttes, når tilbuddene skal sam-

menlignes, og der skal findes en vinder af et udbud.

I praksis vil pligten til offentliggørelse indebære, at det ikke vil være lov-

ligt for ordregivere at anvende dele af en evalueringsmodel, hvis disse

dele ikke har været beskrevet i udbudsmaterialet. Samtidig gælder, at dele

af evalueringsmodellen (fx konkrete parametre) kan afhænge af de ind-

komne tilbud, så længe denne sammenhæng er beskrevet præcist og enty-

digt i udbudsmaterialet, og ikke beror på ordregivers valg eller vurdering

efter åbning af tilbuddene.

Bestemmelsen vil skabe yderligere gennemsigtighed for tilbudsgivere,

som dermed ventes at få bedre mulighed for at optimere deres tilbud. Den

oprindelige udbudslovs § 160 indeholdt en tilsvarende pligt, men retsstil-

lingen har ændret sig siden hen, grundet en kendelse afsagt af Klagenæv-

net for Udbud. Med lovændringen bringes retstilstanden tilbage til inten-

tionen med lovforslaget til udbudsloven. I forbindelse hermed indeholder

lovforslaget en ny definitionsbestemmelse i udbudsloven, hvor det fast-

lægges, hvad der

i udbudsloven menes med begrebet ”evalueringsmodel-

len”.

Herudover ændres udbudsloven således, at der indføres pligt til at vurdere

kvaliteten

af indkomne tilbud adskilt fra vurderingen af

pris

ved bygge-

og anlægskontrakter med en anslået værdi på mere end DKK 350 mio.,

når sådanne kontrakter tildeles efter kriteriet ”bedste forhold mellem pris

og kvalitet”. Forslaget sikrer, at ordregivere ikke utilsigtet lader sig

på-

virke af et tilbuds pris, når de skal tage stilling til kvaliteten af de ind-

komne tilbud.

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lovforslaget er sendt i høring den 5. oktober 2018 til i alt 106 organisati-

oner, foreninger m.v. med høringsfrist den 5. november 2018.

Der er modtaget høringssvar fra 42 organisationer, foreninger m.v. Heraf

har 34 haft bemærkninger til lovforslaget.

Høringen viser, at høringsparterne er meget delte i deres holdning til lov-

forslaget. 15 høringssvar giver således udtryk for støtte til lovforslaget

imod 15 høringssvar, der giver udtryk for det modsatte. 4 høringssvar

giver hverken udtryk for støtte eller modstand, men angiver i stedet øn-

sker til tekniske forhold, formuleringer mv., som de ønsker præciseret.

Det er i høj grad repræsentanterne for tilbudsgiverne, der udtrykker støtte

for tiltagene i lovforslaget og de formål, som lovforslaget forfølger. Dette

gælder både vedrørende offentliggørelsen af evalueringsmodellen og ad-

skillelsen af vurderingen af pris og kvalitet. Repræsentanterne for ordre-

givere udtrykker herimod bekymring for de administrative byrder, som

lovforslaget frygtes at medføre. To ordregivende ministerier støtter dog

forslaget.

2. Generelle bemærkninger

Asfaltindustrien, Beskæftigelsesministeriet, Byggesocietetet, Danske Ar-

kitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Dansk Byggeri, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Danske Service, Dansk Vand- og Spildevandsfor-

ening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Medico Industrien, Skatte-

ministeriet, SMVdanmark og Tekniq støtter forslaget til ændring af ud-

budsloven.

Advokatsamfundet, Bygherreforeningen, Danmarks Almene Boliger,

Danske Regioner, FOA, Herning Kommune, Foreningen af Offentlige

Indkøbere, KL, LO og FTF, Metroselskabet I/S og Hovedstadens Letbane

I/S, Moderniseringsstyrelsen, Postnord, SKI, Ørsted og Transport-, Byg-

nings- og Boligministeriet støtter ikke forslaget til ændring af udbudslo-

ven.

Advokatsamfundet, Bygherreforeningen, Danmarks Almene Boliger,

Danske Regioner, FOA, LO og FTF og Moderniseringsstyrelsen bemær-

ker, at det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke afventer den evalue-

ring af udbudsloven, der er planlagt offentliggjort i løbet af 2020.

Bygherreforeningen, FOA, KL, LO og FTF, bemærker, at der ikke er

tilstrækkelig dokumentation for, at der er behov for tiltagene indeholdt i

lovforslaget.

Kommentar

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Regeringen ønsker med lovforslaget at styrke den forudgående gennem-

sigtighed for tilbudsgiverne, hvilket både bidrager til en effektiv konkur-

rence og sikrer, at virksomhederne der deltager i konkurrencen behand-

les lige. Herudover er det ønsket at understøtte vurderingen af kvaliteten

i tilbud ved større bygge- og anlægsprojekter.

Disse ønsker udspringer af regeringens mål om at styrke konkurrencen

om offentlige kontrakter og at understøtte en øget kvalitet i store bygge-

og anlægsprojekter.

2.1 Offentliggørelse af alle dele af evalueringsmodellen

Danske Busvognmænd, Dansk Erhverv, Danske Service, Dansk Byggeri,

Danske Arkitektvirksomheder, FRI, Dansk Industri, Asfaltindustrien,

Byggesocietetets Udbudsretsudvalg, DANVA, og Medicoindustrien er

enige i formålet med at styrke gennemsigtigheden i tilbudsevalueringen

som foreslået ved en pligt til at fastlægge og beskrive indholdet af alle

dele af evalueringsmodellen.

Dansk Erhverv, Danske Service, FRI og Medicoindustrien bemærker, at

den øgede gennemsigtighed fremmer tilbudsgivernes mulighed for at

optimere tilbuddene. Manglende gennemsigtighed kan betyde, at virk-

somhederne bruger unødig tid og ressourcer på at afgive tilbud, hvilket

kan øge transaktionsomkostningerne.

Danske Busvognmænd, Dansk Erhverv, Danske Service og DANVA

bemærker, at lovforslaget vil medvirke til at sikre, at ordregiverne ikke i

visse situationer reelt har et frit valg mellem tilbuddene. Herved mindskes

risikoen for favorisering.

Movia og NT offentliggør allerede alle dele af evalueringsmodellen,

hvorfor pligten til at fastlægge og beskrive indholdet af alle dele af evalu-

eringsmodellen, ikke ændrer ved deres nuværende praksis.

SMVdanmark, Dansk Byggeri og FRI, der var med i Udbudslovsudval-

get, tilkendegiver, at lovforslaget bringer retstilstanden tilbage til Ud-

budslovsudvalgets hensigt med den oprindelige bestemmelse.

Danske Regioner og IKA bemærker i modsætning hertil, at det ikke var

Udbudslovsudvalgets hensigt at indføre skærpede forpligtelser i forhold

til de forpligtelser, der følger af udbudsdirektivet.

FRI og Dansk Industri har tilkendegivet, at indholdet bør udbredes til

bekendtgørelse nr. 1624 af 15, december 2015 om fremgangsmåderne

ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport

samt posttjeneste, hvor det på nuværende tidspunkt fremgår, at § 160, stk.

1, finder anvendelse, således at ordregivende enheder i udbudsmaterialet

skal angive kriterierne for tildeling, beskrive evalueringsmetoden og be-

skrive, hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen.

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bygningsstyrelsen, IKA, SKI, KL, Herning Kommune og Modernise-

ringsstyrelsen finder det usikkert, hvilken værdi den øgede gennemsigtig-

hed reelt medfører for det konkrete udbud, idet evalueringsmodellens

virkning kan afhænge af de modtagne tilbud.

Bygningsstyrelsen, DSB, Danske Regioner, IKA, PostNord, SKI, KL,

Moderniseringsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Ørsted påpeger, at

det kan være forbundet med vanskeligheder at kende prisniveauet på

markedet, hvilket medfører en øget risiko for, at evalueringsmodellen

bliver erklæret uegnet, når evalueringsmodellen ikke kan rumme alle til-

bud.

Bygningsstyrelsen og Bygherreforeningen bemærker, at muligheden for

at anvende sekundære modeller bør afklares.

Bygningsstyrelsen bemærker, at forudgående gennemsigtighed omkring

alle dele af evalueringsmodellen risikerer at være på bekostning af ordre-

givers vægtning af pris og kvalitet.

DSB, Danske Regioner, IKA, KL, SKI, Moderniseringsstyrelsen og Ør-

sted bemærker, at pligten til offentliggørelse af evalueringsmodellen vil

medføre flere annullationer, hvilket øger transaktionsomkostningerne for

udbud.

Danske Regioner, og IKA bemærker, at det er påfaldende, at der ikke er

foretaget en analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

DSB, Herning Kommune og Ørsted bemærker, at rækkevidden af pligten

til at offentliggøre evalueringsmodellen er uklart i forhold til kvalitative

underkriterier, idet lovforarbejderne alene nævner eksempler vedrørende

de økonomiske underkriterier.

Bygherreforeningen, KL og BL bemærker, at lovbemærkningerne til den

nuværende § 160 stk. 1, indeholder en mulighed for at foretage mindre,

ikke-væsentlige ændringer i modellen ved forglemmelser og lignende.

Det foreslås, at det præcises, at der er en tilsvarende mulighed i henhold

til nærværende lovforslag.

LO, FTF, FOA, Danske Regioner, PostNord og SKI, bemærker, at der

kan være en risiko for, at offentliggørelse af evalueringsmodellen kan

medføre, at tilbudsgivere kan spekulere i modellen, hvilket kan have

uhensigtsmæssige konsekvenser.

Danske Regioner forudser, at den foreslåede bestemmelse vil have særligt

negative konsekvenser for SMV'erne på grund af de detaljerede oplys-

ninger.

Klagenævnet for Udbud opfordrer til, at kravet til offentliggørelse af alle

dele af evalueringsmodellen også omfatter oplysning om, hvilke varer der

indgår i en eventuel ”varekurv”, som danner grundlag for f.eks. en pris-

evaluering af et stort antal varer i et sortiments-udbud.

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

SKI

bemærker, at der bør være sikkerhed for, at Klagenævnet for Udbud

ikke kan tilsidesætte en offentliggjort evalueringsmodel som værende

konkret uegnet, uanset at de konkrete tilbudte priser og den tilbudte kvali-

tet omfatter en anden spredning end den, der er fastlagt i evalueringsmo-

dellen. Endvidere ønskes det præciseret, at de oplyste vægte ikke skal

anses for ændrede, såfremt evalueringsmodellen ikke tager højde for de

faktisk indkomne priser og kvaliteter.

Moderniseringsstyrelsen bemærker, at udbudslovens § 160, stk. 2, anven-

der betegnelsen ”evalueringsmetode”

i stedet for evalueringsmodel.

Danske Advokater påpeger, at eksemplet i lovforarbejderne vedrørende

forudgående offentliggørelse af evalueringsmodellen medfører usikker-

hed i forhold til, hvad der skal forstås ved specifikke parametre.

Kommentarer

Flere har bemærket i høringssvarene, at det er usikkert, om den øgede

gennemsigtighed ved en pligt til forudgående offentliggørelse af evalue-

ringsmodellen vil komme tilbudsgiverne til gavn. Det kan i den forbindel-

se anføres, at en række organisationer repræsenterende tilbudsgiverne

anser pligten til at offentliggøre evalueringsmodellen som en styrkelse af

gennemsigtigheden, og at det kan danne et grundlag for at optimere til-

buddene.

Flere bemærker i høringssvarene, at det kan være udfordrende at fastsæt-

te og beskrive en evalueringsmodel, der kan rumme alle tilbud, når man

ikke på forhånd kender det eksakte prisspænd. I de situationer hvor det

kan være svært at forudsige prisspændet, kan ordregivere med fordel

anvende evalueringsmodeller, hvor bedømmelsen ikke påvirkes af det

indbyrdes forhold mellem tilbuddenes priser. Eksempler på sådanne mo-

deller fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om

evalueringsmodeller.

Det angives i flere høringssvar, at en pligt til at offentliggøre alle dele af

evalueringsmodellen vil medføre øget risiko for annullerede udbud, sær-

ligt når tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet anven-

des. Dette er der imidlertid ikke grundlag for at antage. Ifølge data ind-

samlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i løbet af 2016 og 2017

offentliggjorde ordregivere alle dele af evalueringsmodellen i langt ho-

vedparten af udbuddene, idet Klagenævnet for Udbud først i kendelse af

8. august 2017 tilkendegiver, at dele af evalueringsmodellen ikke nød-

vendigvis skal offentliggøres. Data viser, at ca. hver femte udbud i denne

periode annulleres. I otte pct. af annullationerne angives det af ordregi-

verne, at den valgte evalueringsmetode ikke viste sig egnet til at identifi-

cere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. I hovedparten, svarende til

78 pct., af de udbud, der blev annulleret med denne begrundelse, havde

ordregiver valgt at benytte ”laveste pris” som tildelingskriterie. Annula-

tioner som følge af uhensigtmæssig evalueringsmodel er derimod langt

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

mere begrænsede for de udbud, hvor kritieret bedste forhold mellem pris

og kvalitet anvendes. Endvidere indeholder lovforslaget mulighed for, at

evalueringsmodellen kan afhænge af de indkomne priser. Formålet med

dette er netop at begrænse risikoen for annullationer.

Lovbemærkningerne til den nuværende § 160, stk. 1, er indholdsmæssigt

identisk med den anbefaling, som Udbudslovsudvalget afleverede til Er-

hvervsministeren i 2015. Som det nævnes i flere af høringssvarene, så er

både lovteksten til § 160, stk. 1, som lovbemærkningerne hertil et udtryk

for et kompromis i Udbudslovsudvalget. Alle dele af de tidligere lovbe-

mærkninger er ikke gentaget i det nuværende lovforslag, der har været

sendt i høring. Eksempelvis er dele om vægtning, muligheden for at fore-

tage justeringer eller foretage ændringer af evalueringsmodellen, kvalita-

tive kriterier for tildeling, prosamodeller og sekundære modeller ikke

medtaget, som det også nævnes i enkelte af høringssvarene. Lovteksten

og lovbemærkningerne til lovforslaget om pligt til forudgående offentlig-

gørelse af evalueringsmodellen begrænser ikke ordregivers muligheder i

forhold til andre tiltag, der er i overensstemmelse med principperne, så

længe evalueringsmodellen offentliggøres. Som følge heraf vil ordregiver

kunne anvende en række forskellige fremgangsmåder, når disse er i over-

ensstemmelse med principperne og den øvrige regulering i udbudsloven.

Som flere bemærker i høringssvarene, er der ikke lavet en (ny) analyse af

de økonomiske konsekvenser for forslaget vedrørende offentliggørelse af

evalueringsmodellen. Dette skyldes, som det også påpeges i en række af

høringssvarene, at retstilstanden med forslaget nu bringes tilbage til det,

der var lovgivers hensigt med det oprindelige forslag. Derfor er den øko-

nomiske analyse identisk med den, der blev foretaget i forbindelse med

vedtagelsen af lovforslaget i 2015.

Som følge heraf er det lagt til grund, at analysen af de økonomiske kon-

sekvenser allerede er foretaget i forbindelse med det oprindelige forslag

til en udbudslov.

I flere af høringssvarene angives en bekymring for, at tilbudsgiverne har

mulighed for at ”spekulere” i forhold til evalueringsmodellen. I udbud

skal ordregivere fastsætte rammen for evaluering i udbudsmaterialet.

Denne ramme tilkendegiver, hvad ordregiveren vil lægge vægt på, og

hvordan der vil blive lagt vægt på forskellige dele. Evalueringsmodellen

er en del af denne ramme. Som en række af organisationerne, der repræ-

senterer tilbudsgiverne, har bemærket, så giver detaljerede oplysninger

om evalueringsmodellen en øget gennemsigtighed, der giver tilbudsgi-

verne en mulighed for at optimere tilbuddene. Dette forudsætter naturlig-

vis, at ordregiveren fastsætter en ramme for evaluering, som er i overens-

stemmelse med det, som ordregiveren har ønsket. Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens vejledning angående evalueringsmodeller beskriver

forskellige virkninger af de enkelte evalueringsmodeller, og kan give in-

spiration, når en evalueringsmodel skal fastlægges og beskrives.

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danske Regioner bemærker i deres høringssvar, at den foreslåede pligt

til forudgående offentliggørelse af evalueringsmodellen vil have særligt

negative konsekvenser for SMV'erne på grund af de detaljerede oplysnin-

ger. Øget gennemsigtig vurderes at ville styrke konkurrencen generelt på

markedet for offentlige kontrakter og uafhængigt af virksomhedsstørelse.

I denne forbindelse kan det konstateres, at SMVdanmark, der repræsente-

rer

SMV’erne samt andre erhvervsorganisationer

er positivt stemt over-

for forslaget.

Som det påpeges i flere høringssvar, anvendes terminologien ”evalue-

ringsmetoder” i forskellige dele af udbudsloven, og

i bekendtgørelserne

der implementerer forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirek-

tivet. Idet der de fleste steder henvises til § 160, er det vurderingen, at

ændringen af § 160 vil medføre, at disse bestemmelser nu skal forstås i

overensstemmelse den nye udformning af § 160, stk. 1. I forhold til § 160,

stk. 2, vurderes det ikke, at en ændring af

begrebet ”evalueringsmetode”

til ”evalueringsmodel” vil ændre indholdet af bestemmelsen.

Klagenævnet for Udbud opfordrer til, at kravet til offentliggørelse af alle

dele af evalueringsmodellen også omfatter oplysning om, hvilke varer der

indgår i en

eventuel ”varekurv”, som danner grundlag for f.eks. en pris-

evaluering af et stort antal varer i et sortiments-udbud.

Det foreslås, at opfordringen fra Klagenævnet for Udbud følges, så det

klart afspejles i lovbemærkningerne, at det skal oplyses, hvilke varer der

indgår i en eventuel ”varekurv”, som danner grundlag for evalueringen.

Forslaget vurderes at harmonere med det overordnede formål med be-

stemmelsen om at undgå risiko for favorisering.

Danske Advokater bemærker, at der kan være uklarhed vedrørende ek-

semplet i lovbemærkningerne, og hvad der skal forstås ved muligheden

for at fastlægge specifikke parametre. I den forbindelse kan det nævnes,

at ved en prismodel, hvor der på y-aksen er point og x-aksen absolutte tal

(kr.), vil fordelingen af point ved lineær interpolation mellem laveste pris

og laveste pris + 50 pct. være afhængig af, hvad det laveste tilbuds pris

er. Som anført i eksemplet vil det altså påvirke evalueringen af de andre

tilbud, om den laveste pris er 10 eller 20 mio. kr. Ved en laveste pris på

10 mio. kr. vil ét ekstra point have en ”værdi” på 0,5 mio. kr., mens det

ved laveste pris på 20 mio. kr. vil have en ”værdi” på 1 mio. kr. Det

samme kan ses, hvis man ikke tager udgangspunkt i absolutte tal, men i

relative tal ifht. den laveste pris.

Det er korrekt, som anført af Danske Advokater, at en procentvis forskel

fra den laveste pris ikke vil påvirkes af indkomne tilbud. Men evaluerin-

gen vil i sidste ende give samme udfald som i eksemplet ovenfor: En eva-

luering, hvor laveste pris er 10 mio. kr., vil give ét mindre point ved en

procentvis forskel på 5 pct. ”Værdien” af pointet er derfor 5 pct. af den

laveste kontraktværdi. 5 pct. af 10 mio. kr. er 0,5 mio. kr. Hvis laveste

pris er 20 mio. kr., vil der ligeledes gives ét mindre point ved 5 pct. for-

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

skel. 5 pct. af 20 mio. kr. er 1 mio. kr. Nøjagtig som det ”absolutte” ek-

sempel ovenfor. Derfor vil en model, hvor der på x-aksen tages udgangs-

punkt i den procentvise forskel fra den laveste pris på lige fod med en

model med absolutte priser afhænge af den indkomne laveste pris.

2.2 Adskillelse mellem vurderingen af kvalitet og vurderingen af

pris i tilbud ved større bygge- og anlægsprojekter

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Asfaltindustrien, Byggesocietetet,

Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, Dansk Industri, SMV-

danmark og Tekniq bemærker, at tærskelværdien i lovforslagets § 1, nr. 2

på 350.000.000 kr. eksklusive moms er for høj, hvilket gør bestemmelsen

relevant i meget få tilfælde. SMVdanmark bemærker, at pligten i § 159,

stk. 8, også kan være nødvendig for kontrakter under kr. 350.000.000.

Byggesocietetet, Tekniq, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk

Byggeri og Danske Arkitektvirksomheder foreslår, at bestemmelsen i §

159, stk. 8, ændres således at den omfatter ethvert udbud efter udbudslo-

ven. Tekniq foreslår herudover, at to-kuvert-systemet også finder anven-

delse for kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt

posttjenester.

Asfaltindustrien bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at det udelukken-

de fremgår af lovforarbejderne, at kvalitet skal vurderes uden kendskab til

priserne. Dette medfører risiko for, at praktikere overser denne pligt. Det

foreslås derfor præciseret i selve ordlyden af forslaget til formulering af §

159, stk. 8.

Byggesocietetet foreslår, at lovforslagets undtagelse af tilbudslovens § 7

udvides således, at pligten i § 7 slet ikke skal finde anvendelse for udbud

efter udbudsloven eller i det mindste, når ordregiver efter eget valg væl-

ger at anvende en evalueringsmodel, hvorefter pris vurderes adskilt fra

kvalitet. Dansk Byggeri bemærker derimod, at tilbudslovens § 7 bør finde

anvendelse på et to-kuvert-system for at sikre fuld gennemsigtighed for

tilbudsgiverne.

Af hensyn til risikoen for omgåelse bemærker Dansk Byggeri, at det bør

være den samlede værdi af bygge- og anlægsopgaven, som er afgørende

for om to-kuvert-systemet skal overholdes i forbindelse med udbuddet i

stedet for værdien af den individuelle delkontrakt i de tilfælde, hvor or-

dregiver har valgt at opdele et udbud i flere delkontrakter. Også SMV-

danmark ønsker, at den samlede værdi skal udgøre grundlaget for pligten.

Vejdirektoratet ønsker det præciseret, om pligten gælder for det samlede

projekt eller for den individuelle delkontrakt, og anbefaler, at pligten

gælder for en delkontrakt.

Advokatsamfundet, Bygningsstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, IKA,

Herning Kommune, Danske Regioner og Bygherreforeningen bemærker,

at lovforslaget vil komplicere og fordyre evalueringsprocessen og føre til

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

spildt arbejde, idet ordregiver efter gennemførelsen af kvalitetsvurderin-

gen kan stå i en situation, hvor det konstateres, at de modtagne tilbud ikke

kan rummes inden for den afsatte budgetramme. IKA bemærker i forlæn-

gelse heraf, at det samme gør sig gældende i tilfælde af unormalt lave

tilbud. Danske Regioner og KL bemærker i forlængelse heraf, at der vil

være betydelig risiko for flere annullationer. Advokatsamfundet foreslår

at indføre en pligt til at overveje anvendelse af et to-kuvert-system med

en tilknyttet pligt til at begrunde sit valg, hvis man ikke ønsker dette, i

stedet for en decideret pligt til at anvende et to-kuvert-system.

Bygherreforeningen bemærker, at det bør forklares, om lovforslaget ude-

lukker andre tilgange med særlig fokus på kvalitet, som fx kommissions-

modellen. Herudover bemærker Bygherreforeningen, at reglen lovteknisk

ville give bedre mening som § 160, stk. 3, da emnet omhandler evalue-

ringsmetode og ikke tildeling.

Danske Regioner bemærker, at det klart bør fremgå, at ordregiver fortsat

kan vælge at udbyde i omvendt licitation, hvor prisen ligger fast.

Advokatsamfundet, IKA og Herning Kommune bemærker, at lovforslaget

giver udtryk for mistillid til ordregivernes professionalisme.

Herning Kommune bemærker, at lovforslaget medfører helt nye udfor-

dringer i situationer, hvor det viser sig nødvendigt at tilbagekalde sin til-

delingsbeslutning, som følge af fejl i evalueringen. Vejdirektoratet anbe-

faler i denne forbindelse, at der indføres en bestemmelse, der tillader

genoptagelse af evalueringen uden adskillelse mellem vurderingen af pris

og kvalitet i disse situationer.

Herning Kommune bemærker, at der savnes en stillingtagen til, hvordan

ordregiver skal forholde sig til pligten i lovforslaget i tilfælde af gennem-

førelse af udbud med forhandling, idet formålet med forhandlinger er at

identificere de enkelte punkter i tilbuddene, som man betaler en for høj

pris for. KL og DSB bemærker om dette, at det er et centralt element i fx

udbud med forhandling, at prisen og kvaliteten sammenholdes nøje, hvil-

ket tilsiger, at pris og kvalitet vurderes i sammenhæng. Vejdirektoratet

anbefaler, at kravet om adskillelse af vurderingen af pris og kvalitet kun

omfatter det endelige tilbud i tilfælde af udbudsformer med både indle-

dende og endelige tilbud, dvs. udbud med forhandling, konkurrencepræ-

get dialog og innovationspartnerskaber.

KL bemærker, at det er kritisabelt, at lovforslaget ikke eksplicit forholder

sig til de afledte udfordringer lovforslaget vil give i forhold til digitalise-

ring. DSB bemærker i forlængelse heraf, at der er væsentlig risiko for

fejl, da udbud i den størrelsesorden som lovforslaget vedrører ofte består

af mange filer og dokumenter.

SKI bemærker, at der henvises til den titel på tilbudsloven, der blev æn-

dret med vedtagelsen af udbudsloven.

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vejdirektoratet foreslår, at det præciseres, om lovforslaget indebærer krav

om fysisk opdeling af tilbudsgivernes aflevering af tilbud. Vejdirektoratet

foreslår også, at det præciseres, hvornår i forløbet resultatet af evaluerin-

gen af de kvalitative kriterier kommunikeres til tilbudsgiverne. Herudover

foreslår Vejdirektoratet, at livscyklusomkostninger skal evalueres sam-

men med de kvalitative kriterier og ikke sammen med priskriteriet.

Bygningsstyrelsen udtrykker bekymring for, at gennemførelse af et 2-

kuvert-system bliver for omfattende og for bureaukratisk, hvis der indfø-

res et dokumentationskrav.

Kommentarer

En række høringsparter har givet udtryk for, at tærskelværdien i forsla-

gets § 1, nr. 2, enten sænkes eller helt fjernes, således at pligten til at

adskille vurderingen af pris og kvalitet indføres for alle udbud omfattet af

udbudsloven. Som modstykke herti, har en række andre høringsparter

udtrykt bekymring bl.a. for de administrative byrder, som indførelsen af

denne bestemmelse vil indføre. Da det som nævnt i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget er Erhvervsministeriets vurdering, at risikoen

som forslaget har til formål at fjerne er størst ved gennemførelsen af sto-

re bygge- og anlægsprojekter, og i forsøget på at balancere hensynene

der kommer til udtryk i høringssvarene, vurderes det bedst at bevare tær-

skelværdien, som denne fremstår i lovforslaget.

Asfaltindustrien har bemærket, at det er uhensigtsmæssigt, at det kun

fremgår af lovforarbejderne, at kvalitet skal vurderes uden kendskab til

priserne.

Det foreslås, at lovforslaget præciseres i overensstemmelse hermed, så

dette fremgår klart af lovteksten.

En høringspart har bemærket, at § 7 i tilbudsloven slet ikke skal finde

anvendelse for udbud omfattet af udbudsloven, eller i det mindste ikke

når en ordregiver vælger at anvende et to-kuvert-system. En anden hø-

ringspart har bemærket, at § 7 bør finde fuld anvendelse af hensyn til

gennemsigtigheden. Som det anføres i lovforslagets bemærkninger, er det

vurderingen, at det i visse situationer ikke praktisk vil kunne lade sig gøre

at opfylde forpligtelserne i tilbudslovens § 7, hvorfor lovforslaget undta-

ger de berørte udbud fra tilbudslovens § 7. Samtidig harmonerer tilbuds-

givernes ret i § 7 til at være til stede ikke med de stigende samfundsmæs-

sige krav til digitalisering.

To høringsparter har udtrykt ønske om, at vurderingen af om pligten til at

adskille vurderingen af pris og kvalitet foretages på baggrund af et byg-

ge- og anlægsprojekts samlede værdi, dvs. den samlede værdi af alle

eventuelle delkontrakter. En enkelt høringspart har ønsket det præciseret,

hvordan det beregnes om pligten finder anvendelse og har anbefalet, at

det skal beregnes ud fra værdien af den individuelle delkontrakt. Det

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fremgår af lovforslagets bemærkninger til nr. 2, at det er værdien af den

individuelle delkontrakt, der er afgørende for, om pligten i denne be-

stemmelse finder anvendelse. Det er formålet med lovforslaget, at oplys-

ninger om pris ikke påvirker vurderingen af kvalitet i indkomne tilbud.

Da vurderingen af kvalitet foretages på hver enkelt delkontrakt, som en

ordregiver eventuelt har besluttet at opdele et bygge- og anlægsprojekt i,

er det vurderingen, at det giver bedst mening også at foretage beregnin-

gen af, om tærskelværdien i § 1, nr. 2, er overskredet ud fra den individu-

elle delkontrakt. Bemærkninger vurderes derfor ikke at medføre behov for

ændringer af lovforslaget.

En række høringsparter har bemærket, at lovforslaget vil komplicere og

fordyre evalueringsprocessen og føre til spildt arbejde, idet ordregiver

efter gennemførelsen af kvalitetsvurderingen kan stå i en situation, hvor

det konstateres, at de modtagne tilbud ikke kan rummes inden for den

afsatte budgetramme. Dette vil i henhold til høringsparterne medføre

øget risiko for annullationer. En enkelt høringspart fremhæver, at det

samme kan gøre sig gældende i forhold til unormalt lave tilbud. Lov-

forslaget stiller imidlertid ikke krav om, at kvaliteten vurderes før i tid,

men at kvaliteten vurderes adskilt fra prisen. Dette kan enten opnås ved

at adskille vurderingerne i tid eller via en personel adskillelse. Hvis or-

dregiver ønsker at sikre sig imod overskridelser af budgetrammen eller

unormalt lave tilbud, er det derfor muligt at benytte sig af en personel

adskillelse. Bemærkningerne vurderes ikke at medføre behov for ændrin-

ger af lovforslaget.

Flere høringsparter bemærker, at lovforslaget giver udtryk for mistillid

til ordregivernes professionalisme. Det bemærkes hertil, at det på ingen

måde er tilfældet. Som også fremhævet i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, har lovforslaget til hensigt at understøtte vurderingen af

kvalitet ved at fjerne risikoen for utilsigtede afsmittende effekter som føl-

ge af kendskab til pris.

Bygherreforeningen bemærker, at det bør forklares, om lovforslaget ude-

lukker andre tilgange med særlig fokus på kvalitet, som fx kommissions-

modellen. Danske Regioner bemærker, at det klart bør fremgå, at ordre-

giver fortsat kan vælge at udbyde i omvendt licitation, hvor prisen ligger

fast.

Det foreslås, at lovforslaget præciseres, så dette klart fremgår af lovbe-

mærkningerne.

I forhold til bemærkningerne om, at lovforslaget medfører helt nye udfor-

dringer i forhold til tilbagekaldelse af tildelingsbeslutning, i henhold til

udbudslovens § 170, bør det nævnes, at indførelse af en mulighed for at

genoptage en evaluering uden adskillelse mellem pris og kvalitet som

udgangspunkt kan udgøre en hindring for bestemmelsens effektive virk-

ning. Det er dog vurderingen, at ordregiver påtager sig en stor processu-

el risiko ved at tilbagekalde sin tildelingsbeslutning ved kontrakter af den

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

størrelse, som lovforslaget vedrører, og derfor vurderes risikoen for, at

en ordregiver vil tilbagekalde sin tildelingsbeslutning med det formål at

omgå pligten i lovforslaget, som meget lille.

Ovenstående er dog ikke til hinder for, at en ordregiver stadig kan vælge

at holde pris- og kvalitetsvurderingen adskilt ved en genoptagelse af eva-

lueringen. Det kan eksempelvis ske ved, at de personer, der gennemfører

kvalitetsvurderingen holdes uvidende om prisevalueringen indtil ordregi-

ver er sikker på, at tildelingsbeslutningen ikke tilbagekaldes.

I forhold til bemærkningerne om gennemførelse af udbud med både ind-

ledende og endelige tilbud, så som udbud med forhandling bemærkes det,

at kravet om adskillelse af vurderingen af pris og kvalitet kan medføre

omfattende ændringer i den måde forhandlinger gennemføres på i prak-

sis.

I forhold til bemærkningerne vedrørende de digitale udfordringer, som

lovforslaget medfører skal det bemærkes, at der i forvejen er krav om

elektronisk kommunikation for udbud omfattet af udbudslovens afsnit II

og III. Som det også bemærkes af høringsparterne, vil udbud i den stør-

relsesorden som pligten til at adskille vurderingen af pris og kvalitet ved-

rører ofte bestå af mange filer og dokumenter, hvorfor det ikke vurderes

at udgøre nogen nævneværdig ekstra byrde, at tilbuddet deles op i en

kvalitativ del og en prisdel. Hertil kommer, at bekendtgørelsen om an-

vendelse af elektronisk kommunikation i udbud i forvejen stiller krav om,

at kun bemyndigede personer har adgang til tilbuddet. Udbudssystemerne

bør derfor allerede nu være i stand til at håndtere et stort antal filer samt

adgangen hertil. Bemærkningerne vurderes ikke at medføre behov for

ændringer af lovforslaget.

I forhold til bemærkningerne om, hvorvidt lovforslaget kræver fysisk op-

deling af afgivelse tilbud og om ønsket om en præcisering af, hvornår

evalueringen af de kvalitative kriterier kommunikeres til tilbudsgiverne

bemærkes det for det første, at der i forvejen er krav om elektronisk

kommunikation for udbud omfattet af udbudslovens afsnit II og III, hvor-

for tilbud som det klare udgangspunkt ikke afgives fysisk. I det tilfælde, at

tilbud som en af de tilladte undtagelser i bekendtgørelsen om anvendelse

af elektronisk kommunikation afgives fysiske tilbud, bemærkes det, at

lovforslaget ikke stiller krav om fysisk adskillelse. Som det fremgår af

bemærkningerne til § 1, nr. 2, indebærer kravet om adskillelse, at den

kvalitative vurdering foretages uden kendskab til priserne og at lov-

forslaget ikke tager stilling til, hvordan denne adskillelse opnås. Lov-

forslaget tager heller ikke stilling til, hvordan evalueringen kommunike-

res til tilbudsgiverne, så længe kravet om adskillelse efterleves. Bemærk-

ningerne vurderes ikke at medføre behov for ændringer af lovforslaget.

I forhold til bemærkningerne om, at livscyklusomkostninger bør evalueres

sammen med de kvalitative kriterier bemærkes det, at livscyklusomkost-

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ninger udgør en form for omkostninger og skal som følge heraf evalueres

sammen med priserne i tilbuddene.

I forhold til bemærkningerne vedrørende kravet om dokumentation be-

mærkes det, at lovforslaget ikke medfører nogen nye krav vedrørende

dokumentation. Det følger af udbudslovens § 174, stk. 4, at ordregiver

skal dokumentere afviklingen af alle udbud og opbevare tilstrækkelig

dokumentation til at begrunde beslutninger, der træffes på alle stadier af

udbudsproceduren. Bemærkningerne vurderes ikke at medføre behov for

ændringer af lovforslaget.

3. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder m.v.

Akademikernes centralorganisation, Amagerforbrænding, AMGROS, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT-kartellet,

Beskæftigelsesministeriet, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bygherre-

foreningen, Bygningsstyrelsen, Børne og Socialministeriet, Børsmæglerfor-

eningen, Clean clothes campaign, CO-industri, Damarks Fiskeriforening,

Danmarks Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Ek-

sportråd, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Af-

faldsforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk IT, Dansk Landbrugsråd-

givning, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logi-

stik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvogn-

mænd,

Danske Dagblades Forening,

Danske Havne, Danske Malermestre,

Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Service, DANVA, De Samvir-

kende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Økologiske Råd,

Dong-Energy, Ecolabel, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Energi-

styrelsen, Fair Trade, Falck, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet,

Tænk, Foreningen af offentlige indkøbere, Foreningen af Rådgivende Inge-

niører, Forlæggerforeningen, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriets

Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriet, FSC, FTF, FødevareDan-

mark, Horesta, Ingeniørforeningen, IT Projektrådet, IT-Branchen, Justitsmi-

nisteriet, Kirkeministeriet, KL, Klagenævnet for udbud, Kooperationen,

Kreativitet og kommunikation, Kulturministeriet, Landbrug og Fødevarer,

Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale,

Pengeinstitutter, LOS De private sociale tilbud, Miljø- og Fødevareministe-

riet,

Moderniseringsstyrelsen, Offentligt Ansattes Organisationer, Olie

Gas Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsrevisionen,

Rådet for samfundsansvar, Skatteministeriet, SMV Danmark, Social- og

indenrigsministeriet, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Statsmi-

nisteriet, Sundheds- og Ældreministeriet, TEKNIQ, Trafikselskaberne i

Danmark, Transport- og Bygningsministeriet, Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, Vejdirektoratet.

L 125 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4. Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærk-

ninger til lovforslaget (34)

Advokatsamfundet, Afaltindustrien, Beskæftigelsesministeriet, Byggeso-

cietetet, Bygherreforeningen, Danmarks Almene Boliger, Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Service,

Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Advokater, Danske Arki-

tektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, FOA, For-

eningen af offentlige indkøbere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Herning Kommune, Klagenævnet for Udbud, Kommunernes Landsfor-

ening, Kulturministeriet, LO og FTF, Medici Industrien, Metroselskabet

I/S og Hovedstadens Letbane I/S, Moderniseringsstyrelsen, Postnord,

Skatteministeriet, SKI, SMVdanmark, Tekniq, Transport-, Bygnings og

Boligministeriet og Ørsted.

5. Følgende organisationer, foreninger m.v. har afgivet hørings-

svar uden bemærkninger (8)

Amgros, Dansk arbejdsgiverforening, Danske havne, Erhvervsstyrelsen,

Miljø- og Fødevareministeriet, Landsorganisation for sociale tilbud, Rigs-

revisionen og Trafikselskaberne i Danmark.