Det næste punkt på dagsordenen er:

48) 1. behandling af lovforslag nr. L 125:

Forslag til lov om ændring af udbudsloven.

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 12.12.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak, formand. Med lovforslaget foreslås tre tiltag, nemlig at indføre en definition af en evalueringsmodel for offentlige udbud, at øge gennemsigtigheden for tilbudsgivere og at sikre, at de offentlige ordregivere ikke skeler til prisen, inden de vurderer kvaliteten på de enkelte udbud.

I udbudsdirektivet er der ikke en definition på begrebet evalueringsmodel, og derfor har der ikke tidligere i udbudsloven været en definition herpå. Med lovforslaget vil regeringen så indføre begrebet evalueringsmodel, der defineres som, og jeg citerer fra lovforslaget:

»Det eller de værktøjer, der anvendes af ordregiver til at sammenstille tilbudsgivernes besvarelse af forskellige kriterier for tildeling med henblik på at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.

Jeg synes, det virker ganske fornuftigt at indføre en definition i dansk lov, selv om der ikke er en definition i udbudsdirektivet.

Så er der noget om gennemsigtighed, for det er jo vigtigt. I udbudsloven er der en pligt til at offentliggøre evalueringsmetoder, men det følger af praksis fra Klagenævnet for Udbud, at denne pligt ikke udelukker, at dele af evalueringsmodellen i visse situationer kan undtages fra offentliggørelse. Med den her lovændring og lovforslaget vil regeringen så bringe retstilstanden tilbage til intentionen i udbudsloven, så ordregiver i udbudsmaterialet forpligtes til at fastsætte og beskrive indholdet af alle dele af evalueringsmodellen.

Helt konkret forpligtes ordregiverne til detaljeret at beskrive de værktøjer, der benyttes, når tilbuddene skal sammenlignes og der skal findes en vinder af et udbud. Hermed styrkes den forudgående gennemsigtighed for tilbudsgivere, og samtidig understøttes hensynet til ligebehandling af tilbudsgiverne. Tilbudsgivere forventes dermed at få bedre mulighed for at optimere deres tilbud, hvilket må siges at være ganske godt. I praksis vil pligten til offentliggørelse indebære, at det ikke vil være lovligt for ordregiver at anvende dele af en evalueringsmodel, hvis disse dele ikke har været beskrevet i udbudsmaterialet.

Så er der en pligt til at vurdere kvaliteten af indkomne tilbud adskilt fra vurderingen af prisen. Det er nemlig noget, som lovforslaget skal løse, altså det problem, at hvis en ordregiver kender prisen i tilbuddet på det tidspunkt, hvor tilbuddets kvalitet skal vurderes, så kan der være en risiko for, at dette får en utilsigtet afsmittende effekt på vurderingen af kvaliteten. Tilbud med en meget lav pris risikerer i dag at opnå en bedre kvalitetsvurdering, end hvad der virker rimeligt, fordi prisen har fået større betydning i evalueringsfasen, end da udbuddet blev udformet. Det foreslås derfor at ændre udbudsloven, så der indføres en pligt til at vurdere kvaliteten af indkomne tilbud adskilt fra vurderingen af prisen ved bygge- og anlægskontrakter med en anslået værdi på mere end 350 mio. kr., når kontrakterne tildeles efter kriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. Det vil derimod være tilladt at vurdere priserne med kendskab til tilbuddets kvalitet. Det virker ganske fornuftigt.

I udvalgsbehandlingen vil vi lige sikre os, at loven også bliver klart formuleret, så tilbudsgiverne ved, hvordan de rent praktisk skal adskille prisen fra den øvrige del af tilbudsmaterialet. Må man f.eks. undervejs i tilbuddet redegøre for priser på delelementer, eller hvordan forholder det sig? Samlet set er det et godt lovforslag, og Socialdemokratiet kan derfor støtte det.

Tak Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Der er på glimrende vis redegjort for lovforslaget af Socialdemokratiets ordfører, hr. Thomas Jensen. Jeg skal dog på vegne af Dansk Folkeparti meddele, at vi naturligvis kan støtte de ændringer af delelementer, der er, i forhold til den eksisterende udbudslov, som jo egentlig ikke har særlig mange år på bagen endnu. Vi ser også frem til, at vi i 2019 begynder på nogle andre dele af udbudsloven, som skal evalueres, bl.a. i forhold til de indkøbsaftaler, der ligger i SKI-systemet, vedrørende kommunernes og statens indkøb af varer osv.

Det har måske ikke så meget med delelementerne at gøre i den her del af udbudsloven, men det er sådan set bare for at signalere, at der er andre dele af udbudsloven, som trænger til et grundigt serviceeftersyn, og hvor vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side ikke mener, at den lever op til det, der var de helt klokkeklare intentioner, da vi faktisk lavede Danmarks første udbudslov for 3 år siden. Det var jo netop, at vi skulle lave en udbudslov, som tog udgangspunkt i, at vi også skulle kunne involvere flere af de danske SMV-virksomheder, altså virksomheder, som ikke kan leve op til eksempelvis meget store omsætningskrav for overhovedet at kunne blive prækvalificeret som leverandør til at kunne byde på ydelser til statslige og kommunale virksomheder.

Men indholdet i det her lovforslag er tre delelementer, som Socialdemokratiets ordfører har redegjort for, og de delelementer kan Dansk Folkeparti støtte.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi kommet til hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Det er vigtigt, at der er styr på reglerne, når der laves offentlige udbud. Der købes årligt ind for omkring 350 mia. kr., så det er sådan set rimelig vigtigt, at vi har godt styr på det.

Det er fuldstændig rigtigt, som Dansk Folkepartis ordfører, Hans Kristian Skibby, sagde, at den store evaluering af udbudsloven, som jo kun har et par år på bagen, igangsættes i 2019, med henblik på at vi skal kigge på det i 2020. Men der har så vist sig et par uhensigtsmæssigheder, som vi selvfølgelig er nødt til at få rettet op på hurtigst muligt – og derfor er det her lovforslag.

Når praksis i Klagenævnet for Udbud jo i hvert fald konflikter med det, der var vores intentioner lovgivningsmæssigt, ja, så må vi få rettet op på det. De øvrige elementer, som hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet redegjorde for, sikrer en større gennemsigtighed, og at tingene bliver vurderet for sig, når man evaluerer og ikke bare alene lader sig forblænde af en pris, men også holder kvaliteten for øje.

Det er ganske fornuftige forslag, som både bringer udbudsloven i overensstemmelse med det, som vi lagde til grund, da vi vedtog den i 2016, men hvor praksis så er stukket af, og sikrer en større gennemsigtighed. Det giver rigtig god mening, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Jeg ser ikke Enhedslistens ordfører i salen i øjeblikket, så vi fortsætter i rækken til fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Forslaget justerer to dele af udbudsloven, og det er vigtigt, at vi har en velfungerende udbudslov. Vi kan aldrig tvinge alle offentlige myndigheder til at opføre sig fornuftigt, når det kommer til udbudsprocesser, men vi kan forsøge at skabe den størst mulige grad af åbenhed. Og der er i dag nogle problemer.

Det er ikke unormalt, at man stopper en udbudsproces, når den foretrukne leverandør er ved at tabe et udbud. Det kan man ikke rigtig lovgive sig ud af, da der kan være gode grunde til at stoppe et udbud. Men hvis det sker for at ændre eller file på kriterierne, bliver det mere synligt med det her forslag.

Det foreslås nemlig, at ordregiver skal offentliggøre hele sin evalueringsmodel under et udbud, altså alle de kriterier, som et tilbud vil blive målt på. Det skaber gennemsigtighed, og man gør det også nemmere for tilbudsgiveren at vurdere, om det er attraktivt at byde ind. Det skaber større gennemsigtighed, mere fairness og mere effektiv konkurrence, som sikrer, at vi får mest muligt for vores skattekroner.

Den anden del skal sikre, at kvalitet og pris vurderes separat, når det gælder meget store projekter.

Vi synes i Liberal Alliance, at begge dele er meget fornuftige, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg kan se nu, at hr. René Gade er klar i stedet for hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo til hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Jeg beklager, hvis der ikke er sket en korrekt udskiftning, som der skulle, men jeg er her i stedet for hr. Rasmus Nordqvist, som er vores ordfører på området.

Vi har kigget lovforslaget igennem, og det er faktisk overvejende positivt, synes vi, i forhold til de indholdsmæssige ting, der er, og hvad angår gennemsigtigheden entydigt, i forhold til hvordan udbuddene foregår.

Så er der en række relativt kritiske høringssvar, i forhold til at det vil blive pålagt af finde ekstra ressourcer, som der vil skulle findes økonomi til ude i kommunerne. Man kan læse høringssvarene enten krast, som om det er en meget stærk kritik, eller man kan læse dem, som om det måske er nogle små krusninger, man lige skal hen over. Men jeg vil sige, at vi forholder os sådan lidt blandet til det indtil videre, fordi vi jo skal være sikre på, at kommunerne kommer til at tage godt imod det her. Omvendt har jeg svært ved at sige, at vi ikke kommer til at kigge positivt på det i udvalgsbehandlingen. Men det er slående, synes jeg, at der er en vis utryghed, i forhold til hvordan det her ressourcetræk skal komme til at blive håndteret. Men umiddelbart glæder vi os til i udvalgsbehandlingen at blive klogere på det.

Så til gennemsigtigheden: På alle måder yes. I Alternativet har vi altid plæderet for, at vi faktisk har en stor opgave i forhold til udbud, sådan at vi kan få alle virksomheder med, så man ikke er bundet af nogle meget rigide regler, der ekskluderer nogle og ikke andre. Mange af de elementer er faktisk med her, så vores ordfører får lov til at lægge sidste hånd på det til tredjebehandlingen.

Tak til Alternativets ordfører. Og så er det fru Ida Auken som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak, formand, og jeg har glædet mig rigtig meget. I dag behandler vi L 125 om udbudsloven, og det forpligter alle ordregivende myndigheder til at offentliggøre, hvad for nogle værktøjer man vurderer de tilbud, der kommer ind, efter. Det skal ifølge regeringen give en større gennemsigtighed i forhold til tilbudsgiverne, så de lettere kan give det bedste tilbud.

I Radikale Venstre tror vi på, at vi i forhold til udbud skal gå mere i retning af at få virksomheder til at konkurrere mindst lige så meget på kvalitet som på pris. Vi tror, at man tit kan få noget, der sådan set er både bedre og billigere i længden, hvis man laver kloge udbud. Vi ønsker, at de små og mellemstore virksomheder får lettere ved at byde på opgaver fra det offentlige.

Radikale Venstre er i udgangspunktet positivt indstillet over for den større gennemsigtighed, der er i lovforslaget, men har også en række spørgsmål til forslaget, før vi tager endelig stilling. Det er f.eks., hvordan forslaget påvirker de små og mellemstore virksomheders mulighed for at give et tilbud. Nogle af høringssvarene indikerer, at det vil gøre det sværere for SMV'erne at byde, og det tror jeg ikke var intentionen. Det ville være godt lige at få afklaret det. Derudover kunne det være godt at få lavet samfundsøkonomiske beregninger af forslaget. Det er vist gået lidt hurtigt, og jeg er ikke sikker på, at de er lavet. Og så vil vi gerne blive lidt klogere på, hvordan man tænker at der kommer flere tilbud, der ikke alene afgøres på pris, men også på kvalitet. Så det er nogle af de ting, vi vil spørge ind til i lovbehandlingen.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil ikke spekulere i, om den her ændring af udbudsloven har baggrund i en eller et par specifikke sager, men jeg kan i hvert fald godt komme i tanker om nogle, som vi har diskuteret i bl.a. Finansudvalget. Specielt én sag var fuldstændig skandaløs og endte med at blive ekstremt meget dyrere, fordi man i første omgang havde valgt det billigste tilbud. Den specifikke sag endte med at blive mange gange dyrere end det, det skulle have kostet. På den måde kan man jo nogle gange komme til at betale prisen ved at vælge et alt for dårligt bud, fordi man udelukkende har fokus på prisen. Jeg kan huske, at vi havde en diskussion med transport-, bygnings- og boligministeren, hvor han måtte indrømme, at ja, dengang det her bud blev givet, havde man udelukkende set på prisen. Og jeg tror, at trods alt alle Folketingets partier kan være enige om, at det er fuldstændig vanvittigt alene at fokusere på prisen. Det skal jo netop være den bedste kvalitet og så også helst til den bedste pris.

Det synes jeg at den her ændring af udbudsloven jo netop tilsigter, altså at man ikke skal blive for fokuseret på prisen, fordi det i sidste ende kan ende med virkelig at koste os alle sammen. Det står også i lovforslagets bemærkninger:

»Hvis ordregiver kender prisen i tilbuddet på det tidspunkt, hvor tilbuddets kvalitet skal vurderes, kan der således være risiko for, at dette får en utilsigtet, afsmittende effekt på vurderingen af kvaliteten. Tilbud med en meget lav pris risikerer herved at opnå en bedre kvalitetsvurdering end hvad der virker rimeligt, fordi pris har fået større betydning i evalueringsfasen end da udbuddet blev udformet.«

På den måde er vi fra SF's side meget positive over for den her ændring. Vi ved da også, at vi alle sammen skal evaluere udbudsloven, og udbudsdirektivet skal også evalueres inden 2020. Og der er i SF's øjne rigtig mange ting, der bør rettes op på. Det vil vi også diskutere i udvalgsarbejdet. Jeg er også enig med De Radikales ordfører i, at vi ligesom fuldstændig skal have klarlagt, hvad det her vil have af konsekvenser, for vi er også mange partier, der ønsker, at det skal være nemmere for små virksomheder at vinde udbud. I dag har de jo en formel mulighed, men i realiteten er det tit rigtig svært. Der har jeg også hørt erhvervsministeren sige, at han egentlig ønsker bedre vilkår for små virksomheder, så de også kan vinde de her ting.

Vi har fra SF's side et udspil på vej, der skal gøre det nemmere for mindre virksomheder. Det glæder vi os også til at diskutere med ministeren i det nye år, medmindre vi får et valg inden da. Men i første omgang er vi positive over for de her ændringer med de forbehold, som jeg har nævnt.

Tak til SF's ordfører. Så er vi kommet til hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget har, som flere af de foregående ordførere har været inde på, til formål at sikre en bedre vurdering af de bud, der kommer ind, når det offentlige sender opgaver i udbud. Det er selvfølgelig noget, vi Konservative kan bakke op om. Jeg vil ikke gennemgå alle detaljerne i lovforslaget. Det er blevet gennemgået så rigeligt, så jeg vil gøre det relativt kort.

Det er klart, at når man bruger 350 mia. kr. i offentlige indkøb, er det vigtigt, at man får den bedst mulige kvalitet i forhold til prisen. Vi skal have konkurrence, så vi sikrer den højest mulige produktivitet og effektivitet, og vi skal selvfølgelig have den bedst mulige udnyttelse af de skattekroner, vi bruger. Det er enormt store beløb, der bliver brugt på offentlige indkøb, og det er klart, at hvis vi kan optimere det ved at have en effektiv konkurrence, er det noget, som vi selvfølgelig skal gøre, for vi har en forpligtelse til at få mest muligt for de skattekroner, vi indkræver.

Med de ord vil jeg sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi kommet til erhvervsministeren. Værsgo, minister.

Tak for bemærkningerne, og tak for opbakningen til lovforslaget, som vi sætter stor pris på. Det er ret afgørende, at de store milliardbeløb, der bliver brugt på offentlige indkøb, bliver anvendt effektivt, så vi får mest muligt ud af vores skattekroner. Det er sådan set hensigten med det her lovforslag. For at opnå det skal vi have en effektiv konkurrence om offentlige opgaver, og det forudsætter bl.a., at der er gennemsigtighed i, hvad ordregiverne lægger vægt på i deres indkøb, og at der ikke sker en usaglig favorisering af bestemte tilbud i forbindelse med evalueringen af tilbuddene.

Derfor foreslås det i lovforslaget, at der indføres et krav om, at ordregivere skal offentliggøre alle dele af evalueringsmodellen i udbudsmaterialet fra start. Det vil sikre, at tilbudsgiverne ved, hvad ordregiverne lægger vægt på i et udbud, og det giver virksomhederne mulighed for at optimere deres tilbud, hvilket i sidste ende skaber bedre kvalitet til prisen for det offentlige.

Det andet element i lovforslaget er, at der stilles krav om, at ordregiverne, når de vurderer de indkomne tilbud, skal holde vurderingen af kvalitet adskilt fra vurderingen af pris. Det krav gælder kun for begrænsede procedurer og kun for bygge- og anlægskontrakter med en værdi på mere end 350 mio. kr. Det krav skal sikre, at ordregiverne ikke utilsigtet lader sig påvirke af tilbudsprisen, når de skal tage stilling til kvaliteten af et tilbud. Dermed understøttes kvalitetsdimensionen i store bygge- og anlægsopgaver.

Der blev undervejs spurgt om, hvad det vil gøre for de små virksomheder. Der vil det med, at evalueringsmodellen bliver lagt frem, nok først og fremmest have relevans for dem. Det mener vi vil være en fordel for små virksomheder. Det vil være en fordel for alle virksomheder, også for de små virksomheder, at man ved, hvad man skal gå efter, og at der er gennemsigtighed om, hvad det er, der bliver lagt vægt på, når der er et udbud. Kravet om adskillelse af pris og kvalitet gælder som sagt kun, når der er tale om kontrakter på en værdi på mere end 350 mio. kr., og det har derfor nok ikke stor relevans for små og mellemstore virksomheder.

Tak til ministeren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.