L 124 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 124 Bilag 1
Offentligt

December 2018

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel

(Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier)

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om forsvarets personel (Opbygning af totalforsvarsstyrken

og etablering af mobiliseringskompagnier) har i perioden fra den 11. september 2018 til den 9. okto-

ber 2018 været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Danmarks Veteraner,

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Domstolsstyrelsen, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hovedorganisa-

tionen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF),

Institut for Menneskerettigheder, InterForce, Justitia, KL, LO, Vestre Landsret, Østre Landsret, Rigs-

ombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, , samtlige byretspræsidenter og Vær-

nepligtsrådet.

Forsvarsministeriet har modtaget høringssvar fra Centralforeningen for Stampersonel (CS), Danmarks

Veteraner, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Hovedorganisationen for Personel af Reser-

ven i Danmark (HPRD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskeret-

tigheder, Københavns Byret på vegne af byretspræsidenterne, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret og Rigsombudsmanden i Grønland.

Nedenfor gennemgås og kommenteres de væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de en-

kelte emner i lovforslaget. Forsvarsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.

Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder og Rigsombudsmanden i Grønland har ikke

bemærkninger til lovforslaget. Københavns Byret på vegne af byretspræsidenterne samt Vestre

Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

1. Generelle bemærkninger

Danmarks Veteraner konstaterer, at de foreslåede justeringer af loven synes at understøtte det ind-

gåede forsvarsforlig, herunder styrke robustheden på personelsiden i forhold til kommende opgaver.

Foreningen anfører endvidere, at foreningen gerne ved en kommende lejlighed vil drøfte med For-

svaret, hvorvidt personer, som eventuelt mobiliseres i tilfælde af krig eller krise, skal tillægges vete-

ranstatus.

HPRD er grundlæggende af den opfattelse, at de foreslåede justeringer af loven i sig selv understøt-

ter intentionerne i forligsaftalen.

L 124 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

2. Indkaldelse af tidligere militært ansatte

CS bemærker, at nuværende militært personel ved lovens ikrafttræden kan anmode om ikke at blive

pålagt pligt til under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde at forrette tjene-

ste i op til 36 måneder, og at dette fordrer, at ansatte gives information og tidsmæssig mulighed for

at overveje beslutningen, herunder om beslutningen har karrieremæssige konsekvenser. Foreningen

anfører endvidere, at det i forhold til forpligtelsen for afskediget militært personel bør overvejes, om

den skal gælde for personel, som er afskediget fra Forsvaret på baggrund af helbredsproblemer, da

dette personel allerede er fundet uegnet.

HKKF finder, at den foreslåede ordning, hvorefter tidligere ansat militært personel pålægges en pligt

til at forrette tjeneste i krise eller krig i op til 36 måneder, er uforholdsmæssigt indgribende overfor

Forsvarets personale, og at konsekvensen ikke er gennemtænkt. Efter foreningens opfattelse er både

den foreslåede maksimale tjenestetid på 36 måneder og forpligtelsesperioden indtil personalet har

nået folkepensionsalderen ude af proportioner. Foreningen advarer mod at indføre så vidtrækkende

og uoverskuelige pligter ved lov, som der lægges op til i forslaget, og som efter foreningens opfattel-

se kan få meget negative konsekvenser for rekrutteringen til Forsvaret. I stedet mener foreningen, at

der i videre omfang bør indgås rådighedskontrakter, hvor personale frivilligt påtager sig en forpligtel-

se til at bidrage i et nærmere bestemt omfang og på kendte vilkår. Alternativt mener foreningen, at

forpligtelsen i højere grad skal ligne den, som pålægges værnepligtige, således at tidligere militært

ansatte pålægges en femårig forpligtelse efter ansættelsesforholdets ophør

–

dog således at forplig-

telsen ophører senest ved folkepensionsalderen og har en maksimal varighed på seks måneder.

HKKF anfører endvidere, at foreningen anser det for bekymrende, at der i udkastet til lovforslaget

ikke er taget stilling til en række forhold af mere praktisk karakter, herunder om pligten til at stå til

rådighed for Forsvaret gælder for personel, som er afskediget, om tidligere ansatte kan frigøre sig

fra deres forpligtelse af samvittighedsmæssige årsager, om tidligere ansatte er beskyttet mod afske-

digelse i deres civile job ved mobilisering, og hvilke lønvilkår mv., der vil være gældende for tidligere

ansat militært personel ved mobilisering.

Tidligere ansat militært personel, som har modtaget en uddannelse i Forsvaret, vil kunne udgøre en

vigtig ressource under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. På den bag-

grund bør tidligere ansat militært personel kunne indkaldes til at forrette tjeneste i Forsvaret i tilfæl-

de af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Tidligere militært personel for-

udsættes alene indkaldt i de tilfælde, hvor det faste personel eller personel af reserven ikke vil udgø-

re en tilstrækkelig ressource til at løse Forsvarets opgaver under krig eller andre ekstraordinære for-

hold og i katastrofetilfælde. Forpligtelsens omfang er fastsat ud fra en betragtning om, at der i de

tilfælde, hvor der er behov for at indkalde tidligere ansatte, vil være tale om særdeles alvorlige situa-

tioner.

Det foreslås derfor, at tidligere militært personel, herunder afskediget eller pensioneret militært per-

sonel, som sammenlagt har været ansat på Forsvarsministeriets område i mindst et år, pålægges en

pligt til under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde at forrette tjeneste i op

til i alt 36 måneder. Fastsættelse af den maksimale tjenestetid forhindrer ikke, at indkaldelse kan ske

for en kortere periode.

SIDE 2/6

L 124 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Den foreslåede bestemmelse om lovens virkning vil indebære, at den nye forpligtelse for militært

personel, der tidligere har haft ansættelse, finder anvendelse for militært personel, der ansættes

efter lovens ikrafttræden, og som udgangspunkt også for militært personel, der er ansat ved lovens

ikrafttræden. Den nye forpligtelse omfatter således ikke militært personel, der har afsluttet deres

ansættelse forud for lovens ikrafttræden.

Militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden, vil dog efter anmodning kunne fritages for

pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse. Dette vil kunne ske ved henvendelse til For-

svarsministeriets Personalestyrelse. Lovforslaget indeholder ikke en frist for, hvornår tidligere ansat

militært personel, som var ansat på tidpunktet for lovens ikrafttræden, kan gøre brug af denne und-

tagelse.

Der er ikke indsat bestemmelser om frigørelse fra pligten af samvittighedsmæssige årsager, idet plig-

ten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse alene vil påhvile personer, der efter ansøgning er

blevet ansat i Forsvaret og derefter endvidere har været ansat i Forsvaret i mindst et år.

Det bemærkes i øvrigt, at befalingsmænd, der var afskediget med pension, indtil en lovændring i

2006 var forpligtet til under krig eller andre ekstraordinære forhold at forrette tjeneste i Forsvaret,

indtil de fyldte 65 år. Endvidere vil den foreslåede pligt til at forrette tjeneste efter endt ansættelse

udgøre en parallel til pligten efter beredskabslovens § 50, stk. 2, hvorefter afskediget redningsperso-

nel under krise eller krig skal stå til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket

de fylder 65 år.

I forhold til personel, der vil blive omfattet af den nye forpligtigelse, vil der, i det omfang situationen

tillader det, blive foretaget en vurdering og prioritering af, hvilke personer, der indkaldes efter be-

stemmelsen. Der vil i den forbindelse særligt blive lagt vægt på personellets helbredsmæssige til-

stand, alder, hvor lang tid der er forløbet, siden den pågældende har forrettet tjeneste, samt rele-

vansen af den pågældendes kompetencer i den givne situation.

Det bemærkes i øvrigt, at Forsvarsministerens adgang til at fastsætte regler for, hvilken løn ansatte

ydes under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde, med lovforslaget foreslås

udvidet til også at omfatte fastsættelse af regler for ydelse af løn til tidligere ansatte under de nævn-

te forhold.

3. Udvidelsen af den maksimale tjenestetid for værnepligtige

HKKF finder det ud fra en politisk målsætning om at øge den samlede totalforsvarsstyrke uproblema-

tisk at udvide den periode, hvor værnepligtige kan indkaldes til totalforsvarsstyrken, fra 3 til 5 år,

idet der ikke lægges op til mønstring og genindkaldelse i totalforsvarsstyrken. Foreningen medgiver,

at der kan opstå behov for en længere maksimal tjenestetid for værnepligtige i mobiliseringskom-

pagnierne, men stiller sig dog skeptisk overfor det saglige behov for at foreslå tjenestetiden for vær-

nepligtige forøget fra maksimalt 12 til 24 måneder. Derimod mener foreningen, at en forlængelse af

den maksimale værnepligtslængde til 18 måneder forekommer tilstrækkelig. Hertil kommer, at for-

eningen mener, at forøgelsen af den maksimale tjenestetid for værnepligtige specifikt bør afgrænses

til at gælde for værnepligtige i mobiliseringskompagnierne. Foreningen anfører, at de frygter, at en

fordobling af den maksimale værnepligtslængde kan få negative konsekvenser for rekrutteringen og

frivillighed blandt værnepligtige.

SIDE 3/6

L 124 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Den foreslåede ændring af den samlede tjenestetids maksimale længde for alle værnepligtige og

kvinder på værnepligtslignende vilkår fra 12 til 24 måneder skal ses i lyset af forslaget om at udpege

værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at indgå i mobiliseringskompagnier, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4.

Det forventes således, at den nye gruppe af værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår

vil blive indkaldt til en første samlet tjeneste på otte måneder, hvor de vil modtage en særlig uddan-

nelse med henblik på at kunne indgå i mobiliseringskompagnierne. Såfremt de efterfølgende i forbin-

delse med krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil skulle kunne anvendes

meningsfuldt ved mobilisering, er det nødvendigt, at den efterfølgende tjeneste vil omfatte, at de får

genopfrisket den tidligere modtagne uddannelse, at de gives eventuel yderligere uddannelse, der

bygges oven på uddannelsen fra den første samlede tjeneste, samt at de får mulighed for at træne

sammen med deres enhed, inden de indsættes. Dette vurderes ikke at være muligt indenfor den

gældende maksimale tjenestetids længde på i alt 12 måneder, og det er derfor foreslået, at den

samlede maksimale tjenestetid for værnepligtige fastsættes til 24 måneder. For de mobiliserings-

værnepligtige, som vil komme til at forrette første samlede tjeneste i otte måneder, betyder det, at

den efterfølgende tjeneste højst vil udgøre 16 måneder.

Den foreslåede ændring i den samlede tjenestetids maksimale længde for værnepligtige og kvinder

på værnepligtslignende vilkår vil samtidig have betydning for, om det vil være muligt at opbygge

totalforsvarsstyrken ved at forpligte de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der

forretter tjeneste ved Den Kongelige Livgarde i otte måneder, ved Gardehusarregimentets Hesteska-

dron i 12 måneder og ved Kongeskibet Dannebrog i ni måneder, til at gøre efterfølgende tjeneste i

totalforsvarsstyrken. For en værnepligtig, som f.eks. forretter første samlede tjeneste ved Gardehu-

sarregimentets Hesteskadron i 12 måneder, betyder ændringen, at den efterfølgende tjeneste højst

vil kunne udgøre 12 måneder.

4. Sammenhæng med hjemmeværnsloven

HPRD bemærker, at der ud fra en helhedsbetragtning mangler en angivelse af sammenhængen med

hjemmeværnsloven, herunder oplysninger om forsvarsforligets betydning for regelgrundlaget for de

frivillige.

Det kan ikke udelukkes, at de foreslåede udvidelser af værnepligtiges og kvinder på værnepligtslig-

nende vilkårs forpligtigelser til at stå til rådighed kan have betydning i forhold til de forpligtelser, som

i almindelighed følger af at være frivillig i Hjemmeværnet.

Det er derfor med lovforslaget forudsat, at forsvarsministeren fortsat vil kunne fastsætte regler om

fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde,

hvor værnepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor Forsvaret, herunder Hjemmeværnet.

Tilsvarende foreslås der i forhold til den nye forpligtelse for gruppen af mobiliseringsværnepligtige

tillagt forsvarsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste

i mobiliseringskompagnierne. Herefter vil forsvarsministeren kunne fastsætte regler om proceduren

for indkaldelse til denne tjeneste, fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret,

herunder om prioritering i tilfælde, hvor værnepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor For-

svaret, og omfanget af forpligtigelsen, herunder om længden af den efterfølgende tjeneste mv.

SIDE 4/6

L 124 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

5. Mulig ikrafttrædelse for Færøerne og Grønland

HPRD noterer sig, at lovforslaget kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvor foreningen også

har medlemmer, som er personel af reserven, og som forventeligt gerne indgår i totalforsvarsstyr-

ken, også efter de nye regler.

Grønlands Selvstyre oplyser i øvrigt, at der hos dem er tvivl om, hvorvidt grønlandske borgere, der

gør eller har gjort tjeneste i Forsvaret, vil være direkte omfattet af lovforslaget.

Personelloven er, på nær enkelte ændringer foretaget i 2009 og i 2016, direkte gældende for Færø-

erne og Grønland.

Det følger af forslaget, at de foreslåede ændringer ikke gælder direkte for Færøerne og Grønland,

men at ændringerne ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de tilpasninger, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det er hensigten, at ændringsloven, såfremt lovforslaget vedtages, skal sættes i kraft for Færøerne

og Grønland, således at reglerne er gældende for hele Rigsfællesskabet, men beslutningen herom vil

naturligvis ske under inddragelse af de færøske og grønlandske myndigheder. Der vil efter en vedta-

gelse af lovforslaget skulle tages nærmere stilling til, i hvilket omfang der vil være behov for ændrin-

ger til de færøske og grønlandske forhold, inden loven sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved

kongelig anordning.

6. Lovens ikrafttræden

HPRD anfører, at lovens ikrafttræden for at støtte den faktiske udførelse af forsvarsforliget principielt

bør ske tidligst muligt, og foreningen foreslår i den forbindelse, at ikrafttrædelsen af lovforslaget

ændres til ved lovens vedtagelse. Organisationen finder endvidere, at hensynet til kapacitetsopbyg-

ningen varetages bedre ved at lade lovforslaget omfatte alle, der har aftjent værnepligt, herunder

kvinder på værnepligtslignende vilkår, medmindre den enkelte, der har påbegyndt tjeneste før lovens

vedtagelse, ved aktivering tilkendegiver ikke ville være omfattet af de nye regler.

Det følger af lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. juli 2019. Bestemmelserne i forslaget om

ændring af den maksimale tjenestetid for værnepligtige fra 12 til 24 måneder og om ændring af

perioden, hvor der er pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, fra tre år til fem år, foreslås som

udgangspunkt at finde anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der

påbegynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter. Dermed vil de nye regler have virkning for

de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der starter tjenesten den 1. august 2018

eller senere, uanset hvornår de måtte have været til session eller have indgået kontrakt om aftjening

af værnepligt.

De hidtil gældende regler vil dog fortsat finde anvendelse for værnepligtige og kvinder på værne-

pligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræ-

den, såfremt den enkelte værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende vilkår anmoder herom.

Forsvarsministeriet anser denne balance mellem på den ene side hensynet til kapacitetsopbygningen

og på den anden side hensynet til den enkelte værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende

vilkår for at være passende.

SIDE 5/6

L 124 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

7. Øvrige bemærkninger

HPRD bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, er anført, at værnepligt og

tjeneste i reserven ikke anses for ansættelse i bestemmelsens forstand, og at dette rummer en be-

grebsmæssig uoverensstemmelse, allerede af den årsag, at personel af reserven ved eksempelvis

udsendelse i internationale missioner og anden længerevarende tjeneste har været ansat på kort-

tidskontrakter af en samlet varighed, som overstiger 12 måneder.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 6, at tjeneste i reserven ikke anses for

ansættelse i bestemmelsens forstand. Således vil tjeneste i reserven på kontrakter efter HPRD-

overenskomst ikke anses for ansættelse i bestemmelsens forstand. Forståelsen af, at tjeneste i re-

serven ikke udgør ansættelse, er begrænset til fortolkningen og anvendelsen af den konkrete be-

stemmelse. Det skal derfor netop ikke forstås således, at ansættelse på korttidskontrakter som per-

sonel af reserven ikke i anden sammenhæng kan betragtes som ansættelse.

SIDE 6/6