Tusind tak.
For de ældste medlemmer af dette Ting gælder, at de vil vide, at det før i tiden var helt almindeligt, at man mobiliserede forsvaret, især under den kolde krig osv.
Så har vi haft en fredeligere periode, og derfor er reglerne om det blevet fjernet.
I det nye forsvarsforlig, hvor vi ligesom ser konturen af et andet trusselsbillede, har vi aftalt blandt partierne i forsvarsforligskredsen, at vi skal kigge på, hvordan og hvorledes vi kan mobilisere igen, når og hvis der bliver brug for det.
Vi håber selvfølgelig aldrig det kommer til at ske, men når vi lovgivere skal lave lovgivning, bliver vi nødt til at forholde os til det.
Og derfor har forsvarsministeren jo fremsat det her lovforslag, L 124, og Forsvarsudvalget har behandlet det i en række møder.
Vi har stillet nogle spørgsmål, og vi har fået gode svar på dem.
I Socialdemokratiet har vi lavet et lille betænkningsbidrag, for systemet er jo sådan, at man i fremtiden til tidligere ansatte i forsvaret, hvis de har haft 1 års ansættelse, og hvis der opstår en situation efter de her regler, kan sige:
Vi får brug for jer, kom ind og arbejd for os i op til 36 måneder.
Det er de regler, der følger deraf.
Alle dem, der er ansat i forsvaret i dag, beholder de regler, der er, medmindre de tilknytter sig de nye regler.
Men i de svar, vi har fået, er det jo oplyst, at den bemyndigelse, der ligger heri, kun finder anvendelse i helt ekstreme situationer, under krise og krig osv.
Derfor har der, siden vi lavede det her og sagde ja til det, været en række diskussioner omkring, hvordan det forholder sig i forhold til terror.
Det er da heldigvis noget, vi stort set har været fri for i Danmark, men vi havde en situation i 2015.
Og derfor vil jeg tillade mig her mellem anden- og tredjebehandlingen at stille et spørgmål, der går på, hvordan det vil være i en situation som den, der var i 2015, i forhold til den bemyndigelse, som ministeren får.
Jeg ser frem til at få et positivt svar på det, altså, at det ikke er sådan en situation; for man sammenligner det altid lidt med kendte situationer, og det er i hvert fald noget, vi kender, også selv om vi ikke nogen sinde håber at der bliver brug for det.
Men der er jo en oplistning af, hvordan man skal håndtere det her, i forhold til at man bruger det personnel, man har – der er reservepersonnel, der er hjemmeværnet osv.
osv.
– så vil man sige, at så er det det, inden man vil begynde at sige til tidligere ansatte:
Vi har så hårdt brug for jeg nu, vi kan ikke selv klare det længere?
Jeg ved, at soldater i forhold til krise og krig almindeligvis står til rådighed, altså, folk vil gerne være med til at vise den her forsvarsvilje, som vi har talt så meget om.
Så derfor tror jeg ikke, at der er nogen problemer.
Men vi har altså her at gøre med et nyt forhold, som vi ikke håber vi kommer ud i, og spørger så om, hvordan det ser ud i forhold til mobiliseringen.
Vi siger selvfølgelig ja til alle de her ting, men håber, at vi kan nå at få svar på spørgsmålet, inden vi skal stemme om det ved tredjebehandlingen.
Tak.