Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel. (Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier).

Af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 12.12.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet, værsgo.

Tusind tak, fru formand. Det lovforslag, vi skal behandle i dag, er jo en udløber af vores glimrende forsvarsforlig, som vi lavede for et års tid siden. Så er det vel også en lov, som vi håber aldrig at få brug for. For det handler om, at vi har rigtig mange dygtige ansatte i forsvaret, som løser opgaverne både herhjemme og i udlandet stort set dagligt. Men hvis vi kommer i en situation, hvor vi får brug for ekstra personel – det kan være i en krise, det kan være i en krig – hvordan kan vi så gøre det?

Der har der været forskellige diskussioner om, om vi kan udskrive flere værnepligtige, og hvad vi kan gøre. Det her er ikke decideret nogen tanke, der har groet i Socialdemokratiets baghave, men vi bakker selvfølgelig op om den aftale, vi har lavet. Vi mener sådan set, at forsvarsviljen i Danmark er så stor, at man kan klare det frivilligt, når man skal bruge ekstra personel. I hjemmeværnet har man klaret det i 70 år uden at have noget krav; det er udelukkende frivillige, der melder sig. Vi så situationen, da vi skulle bruge folk til grænsebevogtning, hvor der var tilstrækkelig mange, der meldte sig frivilligt. Så vi kan løse en del ad den vej, og ligesådan er vi jo også så heldige, at forsvaret er en rigtig god arbejdsplads, en spændende og interessant arbejdsplads, der gør, at stort set alle, der kommer ind som værnepligtige, melder sig frivilligt.

Men vi har altså aftalt, at man kan mobilisere yderligere i tilfælde af krise og krig, og at man kan opbygge mobiliseringskompagnier, og der er tre forslag til, hvordan man kan gøre det. Det ene er, at man kan udvide den generelle periode, som værnepligtige skal stå til rådighed i totalforsvarsstyrken, fra 3 til 5 år. I dag har de altså op til 3 år. Det udvider vi til 5 år. Det er ganske uproblematisk. Så kan man også forlænge den maksimale tjenestetid for værnepligtige fra 12 til 24 måneder. Det er jo sådan i dag, at der er forskellige værnepligtstider, alt afhængigt af hvilken tjenestegren man er inden for, og der er man så landet på, at det kan være op til 24 måneder. Det er der for så vidt heller ikke de store problemer i, som vi ser det. Siden vi har lavet aftalen og forslaget er sendt i høring, har personelorganisationer sagt, at det næste element drejer sig om, at man til tidligere ansatte i forsvaret, som har været ansat i 12 måneder, efterfølgende kan sige: Du skal stille og gøre dig parat, hvis forsvaret får brug for dig, fra du har forladt forsvaret og helt indtil din pensionsalder.

Det er der nogle der synes er et voldsomt indgreb, og det er det vel også, hvis man sådan kigger på det i en almindelig sammenhæng. Normalt har vi ikke stor fidus til klausuler på arbejdsmarkedet, stavnsbinding af folk osv. osv., og jeg tror, de fleste arbejdsgivere også hellere vil have, at folk melder sig frivilligt. Men det er jo klart, at vi kan stå i en situation, hvor vi har brug for folkene, og tidligere ansatte besidder altså en kompetence, en viden, nogle ting, der gør, at de kan være vældig interessante at få med ind, når man skal opbygge de her mobiliseringskompagnier. Så derfor er det rigtig relevant at diskutere, hvordan tidligere ansatte kan bruges i den her sammenhæng.

Det, som man så siger fra HKKF's side bl.a., er, at det er meget at pålægge, og er der nogle undtagelsesbestemmelser? Kan der være nogle dispensationsmuligheder? Hvordan ser det ud den anden vej? For arbejdsgiveren skal give fri til den pågældende, der så måske i mellemtiden er kommet ud i noget civilt arbejde, og så skal man forlade det arbejde og komme ind og gøre tjeneste. Det kan man gøre sammenlagt i op til 36 måneder, altså i 3 år. Her er det så, at et andet problem kan udfolde sig, og det er jo: Hvad så, når man har været inde, som man skal, i den her periode? Skal arbejdsgiveren så tage vedkommende tilbage igen? Det er den slags ting, som jeg håber ministeren vil lytte til. For vi har jo ikke set før, at der er nogen, der har gjort opmærksom på det, og vi medvirker gerne til, at vi både under udvalgsbehandlingen og i forligskredsen osv. får en konstruktiv drøftelse af det her. Kan vi finde andre metoder end lige dem, der er foreslået her?

Så det er ikke sådan, at vi løber af pladsen, men vi synes, det er relevant at få diskuteret, om f.eks. også folk, der er blevet afskediget fra forsvaret, skal have den samme pligt til at stille op igen. Der er en lang række sådan lavpraktiske ting og sager, som jeg håber hele forligskredsen og Folketinget vil diskutere i forbindelse med det her lovforslag, således at vi, hvis vi kommer i den situation, at vi skal aktivere tidligere ansatte og værnepligtsdelen osv., så gør det med åbent sind og ikke bare siger: Vi får nok ikke brug for det alligevel, så kan det være lige meget. Nej, vi er nødt til at lave lovgivning, ud fra at vi kan stå i den situation, at vi får brug for det, og derfor skal vi også tænke os godt om inden og under udvalgsarbejdet. Tusind tak for ordet.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste er hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hvis den socialdemokratiske ordfører ikke vil tage æren for nærværende lovforslag, så vil jeg i hvert fald på Dansk Folkepartis vegne rigtige gerne tage æren for det. Det er nemlig ganske rigtigt en udmøntning af vores forsvarsforlig og er en af de dele, som vi i Dansk Folkeparti i høj grad kæmpede for at få ind i forsvarsforliget. Helt konkret er det jo det her med, at vi udvider perioden. Man skal stå til rådighed for totalforsvaret i fra 3 til 5 år, og vi opretter mobiliseringskompagnier med 5 års pligt, eller man kan blive indkaldt til yderligere tjeneste indtil 5 år efter afsluttet tjeneste. Ud over det kan man i stedet for den her pligt vælge at melde sig til hjemmeværnet og lægge sine timer der. Det ser vi også som en styrkelse af hjemmeværnet. Man vil yderligere få nogle rigtig fagligt kompetente soldater ind i hjemmeværnet, og forhåbentlig vil der være nogle af dem, som får smag for livet som hjemmeværnssoldat, når de ser, hvad hjemmeværnet i virkeligheden kan.

Det her forslag betyder jo i praksis, at vi genopretter reserven i Danmark. Det er rigtig godt for et forsvar at bygge på en stor reserve. Det er et forsvar, hvor man kan have rigtig mange soldater for relativt få penge. Hvis vi ser mod Finland, så har de et land, som i størrelse og i forsvarsbudget er ret sammenligneligt med Danmark, men i modsætning til Danmark kan man faktisk i Finland inden for relativt kort tid mobilisere 250.000 soldater, hvis man skulle få brug for det. Og det kan man, fordi man har et forsvar bygget på en meget stor reserve. Det er ikke, fordi vi skal have den finske model en til en i Danmark, men vi synes i Dansk Folkeparti, at det er rigtig fornuftigt at have den her reserve at trække på, hvis man får behov for det i en krigs- eller krisesituation.

Det er jo også rigtig fornuftigt, når man ser den situation, vi er i rent økonomisk lige nu, hvor der er højkonjunktur. Der giver det rigtig god mening, at vores soldater går ude på arbejdspladserne og holder hjulene i gang, i stedet for at de nødvendigvis går og øver sig i forsvaret. Hvis man så får brug for de her soldater, kan de så at sige lægge værktøjet og samle geværerne op og på den måde bidrage til Danmarks sikkerhed. Det er noget af det, der er rigtig fornuftigt ved et forsvar med en stor og stærk reserve.

Det er et spor, som vi i Dansk Folkeparti vil forfølge yderligere. Vi ser rigtig meget potentiale i reservestyrker. Vi kunne bl.a. gøre brigaden tungere, vi kunne gøre den mere slagkraftig, vi kunne også gøre den mere langtidsholdbar i den situation. Vi må håbe, at vi ikke får brug for det, men vi kan så supplere brigaden, hvis vi skulle udsende den her brigade og den lider tab. Det vil man jo kunne, hvis man har en stærk reserve.

Vi vil også kunne opstille reservebesætninger til vores skibe. Vi er jo i en særlig situation i Danmark, hvor vi dårligt nok har en besætning pr. skib. I mange andre lande har man op til tre besætninger pr. skib i sit søværn, og på den måde er man mere robust. Det er det, vi gerne vil i Dansk Folkeparti med vores forsvar. Vi vil have et mere robust forsvar, og det er det her vejen til. Derfor kan vi fuldt og helt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er der lige en kommentar fra hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sammenligner Danmark med Finland. Det synes jeg da er interessant, men vil han ikke medgive, at forskellene mellem Danmark og Finland med hensyn til alliance, med hensyn til beliggenhed, med hensyn til hvordan man skal forsvare sig, er så store, at det simpelt hen er meningsløst at bruge Finland som eksempel i forhold til Danmark?

Værsgo.

Jeg vil godt medgive, at der er forskel på Danmark og Finland, især i forhold til de forhold, som spørgeren nævner – det er der ingen tvivl om. Jeg nævnte Finland som et eksempel på, hvad man kan med et forsvar bygget på reservestyrker, altså hvor mange soldater man egentlig potentielt kan mobilisere for de samme penge.

Det kan jo selvfølgelig godt være, at man kan tillægge det den der værdi, at NATO skal stå for forsvaret af Danmark. Men NATO-alliancen er jo kun så stærk, som dens medlemslande er. Og for Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi bidrager til NATO-alliancens styrke, og at vi ikke bare læner os tilbage og forventer, at amerikanerne kommer og bærer læsset, hvis det er sådan, at vi får brug for NATO-alliancen. Der mener vi også i Dansk Folkeparti, at vi har en forpligtigelse i Danmark til at bidrage til NATO-alliancen.

Hr. Holger K. Nielsen.

Jamen jeg er glad for, at ordføreren erkender, at sammenligningen med Finland ikke har nogen betydning.

Tak. Så er der ikke flere, der har kommentarer. Hr. Peter Juel Jensen, Venstre.

Tak for det, formand. Se, det her lovforslag handler ikke om at tage ære, men det handler om at passe på Danmark, for Danmark står et andet sted, end vi gjorde for blot ganske få år siden. Vi kan hurtigt blive udfordret, og derfor giver det god mening at styrke forsvarets evne til at mobilisere ved at oprette de såkaldte mobiliseringskompagnier. Kompagnierne opbygges ved at anvende værnepligtige, som i op til 5 år efter endt uddannelse skal kunne indkaldes til at gøre tjeneste i kompagnierne i tilfælde af krig eller krise.

Værnepligtige, der skal indgå i mobiliseringskompagnierne, vil først gennemføre en værnepligtsuddannelse i 8 måneder, derefter vil de i tilfælde af krig eller krise skulle gennemføre yderligere uddannelse og træning forud for deres indsættelse i kompagnierne. Med en maksimal tjenestetid på 24 måneder er der fundet en passende balance, som kan rumme de helt særlige tilfælde, hvor det vil blive nødvendigt at mobilisere de værnepligtige.

Venstre støtter forslaget.

Tak. Så er det fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Fra Enhedslistens side kan vi ikke støtte det her forslag. Udgangspunktet er jo netop, at man vil forlænge værnepligten, men også vil forlænge den periode, folk kan indkaldes til tjeneste i, også i forhold til de tidligere ansatte. Man kan sige, at det her jo handler rigtig meget om at kunne få samlet mandskab nok til f.eks. den brigade og andre aktiviteter, der blev taget beslutning om med forsvarsforliget, og som vi fra Enhedslistens side helt grundlæggende tror kan bidrage til en oprustning, som faktisk i det lange løb kan være farlig for Danmark, fordi man kommer til at placere flere soldater – og også danske soldater – langs den russiske grænse og kan være med til at skabe spændinger, og det tror jeg egentlig er en forkert vej at gå.

Så som udgangspunkt kan vi altså ikke støtte det her. Jeg synes, det ville være noget helt andet, hvis vi stod i dag og skulle diskutere, hvordan man skulle modernisere værnepligten, for det syntes jeg at der på mange måder godt kan være behov for at diskutere. Men det her er jo bare en forøgelse og en forlængelse af værnepligten med henblik på at kunne stille flere soldater blandt andet til den her brigade og andre formål, som ligger i forsvarsforliget, og som vi fra Enhedslistens side bestemt ikke er enige i. Så det kan vi ikke bakke op om.

Så er der en kommentar. Hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg har et enkelt spørgsmål til Enhedslisten, bare for at forstå det: Er Enhedslisten tilhænger af værnepligten?

Værsgo.

Ja, som udgangspunkt er vi tilhængere af, at der skal være en værnepligt, sådan at man ikke kun har professionelle soldater. Men vi går også ind for, at der skal foretages en modernisering af værnepligten, sådan at man f.eks. får meget bedre muligheder for at aftjene civil værnepligt. Der blev jo faktisk også nævnt her, at der er behov for at styrke beredskabets opgaver, og jeg er i den grad enig i, at der ligger en masse udfordringer i forhold til klimakatastrofer og andet, hvor værnepligtige kunne spille en mere dækkende rolle, end de gør nu. Jeg synes, at det er det, vi skal se på. Det er vigtigt for os, at der kommer mere fokus på de civile opgaver.

Der er ikke flere kommentarer til ordføreren, så værsgo til den næste ordfører, som er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Liberal Alliance er en del af forsvarsforliget, som det her lovforslag er med til at udmønte. Det er jo ingen hemmelighed, at Liberal Alliance under forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig kæmpede hårdt for at styrke frivilligheden i forsvaret, bl.a. ved at fritage en række værnepligtige, som har fået deres værnepligt udskudt, for tjeneste.

Vi deler naturligvis intentionen om at styrke det danske totalforsvar, særlig med tanke på den sikkerhedsmæssige situation, vi står i, med Rusland, der rasler med sablen, og vores sikkerhedsgaranti i NATO, der ikke er helt så sikker, som den nok har været. Vi synes, at det er fint med udvidelsen af de værnepligtiges rådighed fra 3 til 5 år, og så drøfter vi i øvrigt gerne praktikken omkring de tidligere ansattes rådighedsforpligtelse, som allerede er nævnt.

Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Jeg skal gøre det her kort, for fru Eva Flyvholm har været inde på mange af de elementer, som jeg også ville have nævnt, netop at det her jo er en oprustning at begynde at udvide på den her måde, og det støtter vi ikke fra Alternativets side.

Tak til ordføreren. Fru Anne Marie Geisler Andersen, Radikale Venstre.

Det her lovforslag skal øge Forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krig og kriser gennem opbygning af såkaldte mobiliseringskompagnier. Totalforsvaret styrkes, ved at værnepligtige, som har gennemført en 8 måneder lang værnepligtuddannelse, skal kunne indkaldes til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne i op til 5 år efter hjemsendelse. På den måde udmønter lovforslaget den del af forsvarsforliget, som omhandler, at totalforsvaret styrkes, og at forsvarets evne til at mobilisere i tilfælde af krig og krise øges. Som bekendt er vi i Det Radikale Venstre en del af forliget, og vi bakker op om dette.

Ved indgåelse af forsvarsforliget var der også enighed om at skabe mulighed for at kunne genindkalde tidligere ansatte. Lovforslaget lægger således op til, at tidligere ansatte, der har været ansat minimum 1 år, skal kunne indkaldes til at forrette tjeneste i tilfælde af krig, katastrofe eller andre ekstraordinære forhold. Det er op til 36 måneder sammenlagt og indtil folkepensionsalderen. Flere høringssvar finder dette noget vidtgående, og der rejses en bekymring for de mulige konsekvenser, bl.a. i form af rekrutteringsproblemer.

Høringssvarene gør indtryk på os i Det Radikale Venstre, særlig i forhold til den del, der omhandler, at tidligere ansatte skal stå til rådighed helt frem til folkepensionsalderen. Der kan være forhold, som gør, at dette hænger meget dårligt sammen med den enkeltes livssituation.

Som en del af forligskredsen bakker vi op om forslaget, men vi har opfordret ministeren til, at vi i forligskredsen får en indgående drøftelse af høringssvarene, og det skal gerne være med inddragelse af de faglige organisationer om muligt.

Tak for det. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Det her forslag går jo lige ind i en debat om værnepligten, som har kørt i forsvarsforligskredse og i forsvarskredse igennem mange år, og som også var et tema, da man drøftede det seneste forsvarsforlig.

Vores holdning til værnepligten er sådan set meget klar. Vi er ikke tilhængere af værnepligten. Vi mener, det er en gammeldags institution, og at der i øvrigt ikke er meget pligt over den. Og dertil kommer, at de opgaver, vi skal ud i, skal klares med professionelle soldater, altså folk, der er ordentligt uddannet. Så vi er ikke tilhængere af værnepligten.

Vi må så se det her forslag som noget, som de partier af nationalkonservativ art, der mener, at værnepligten sådan pr. definition er en god ting og de unge mænd ligesom skal trænes i at værne vores fædreland, har fået med som en stor skalp i forsvarsforliget. Skalpen er ikke så stor endda, for så meget er der jo heller ikke tale om, at man udvider det. Men der er da alligevel tale om en udvidelse af værnepligten, om større brug af værnepligtige, og det vil jeg så sige at vi ikke kan støtte.

Der er fremkommet en række bemærkninger i høringssvarene, bl.a. fra HKKF, som vi finder særdeles relevante. Det er jo dem, der, om jeg så må sige, sidder med de daglige problemer på det her område og derfor ved, hvor skoen trykker. Det er vi nødt til at tage meget alvorligt, men det går jeg ud fra vi kan få set på i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Og der er ingen kommentarer. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Danmark står over for et forandret trusselsbillede i disse år. Vi skal ikke kun have fokus på indsatsstyrker ude i verden – der gør vi det i øvrigt fremragende – forsvar i nærområdet er igen kommet på den forsvarspolitiske dagsorden.

I forhandlingerne om forsvarsforliget lå det Konservative meget på sinde, at totalforsvaret og værnepligten blev styrket. Derfor blev vi rigtig glade for, at det lykkedes at få så godt et forlig i hus sammen med de andre partier.

Vi har også et ønske om fortsat at styrke forsvaret. Vi skal kunne være i stand til at forsvare Danmark også i Østersøen og varetage vores interesser i det arktiske område. Samtidig skal vi kunne deltage i fredsskabende internationale missioner.

Med det seneste forsvarsforlig kommer vi et skridt nærmere det, som Konservative ønsker for forsvaret, og det er en markant styrkelse af vores forsvar. Det er dette lovforslag også et udtryk for. Med lovforslaget opbygges der otte nye mobiliseringskompagnier, som skal uddannes med henblik på indsættelse. Samtidig udvider vi muligheden for at indkalde værnepligtige til at indgå i totalforsvaret i tilfælde af krise og krig. Det er en meget konkret styrkelse af Danmarks militære muligheder i tilfælde af kriser, som i de seneste år er rykket tættere på vores grænser. Derfor bakker vi Konservative selvfølgelig op om forslaget. Tak.

Tak for det. Så er der ikke flere ordførere. Forsvarsministeren, værsgo.

Jeg vil godt takke for indlæggene her under behandlingen af lovforslaget. Danmark står over for et mere alvorligt trusselsbillede end i nogen anden periode efter Murens fald, og i tilfælde af krig eller krise er der derfor behov for, at alle tilgængelige ressourcer kan udnyttes til at forsvare Danmark og værne om landets sikkerhed.

Ved forsvarsforliget fra 2018 blev det aftalt, at forsvarets evne til at mobilisere skal styrkes ved at oprette mobiliseringskompagnier. Mobiliseringskompagnierne skal opbygges ved at anvende værnepligtige, som i op til 5 år efter endt uddannelse skal kunne indkaldes til at gøre tjeneste i kompagnierne i tilfælde af krig eller krise. Det blev samtidig aftalt, at totalforsvaret skal styrkes, ved at perioden, hvor værnepligtige forpligtes til at stå til rådighed for totalforsvaret, øges fra 3 år til 5 år, og ved at der skabes mulighed for at genindkalde tidligere ansatte, hvis der er behov for det. Og lovforslaget her er altså en udmøntning af denne del af forsvarsforliget.

Lovforslaget tager blandt andet stilling til, hvornår man som militært ansat bliver omfattet af forpligtelsen til at lade sig indkalde i tilfælde af krig eller krise. Forpligtelsen vil først og fremmest gælde for militært personel, der bliver ansat, efter loven træder i kraft. Dem, der er ansat ved lovens ikrafttræden, får derimod mulighed for at vælge, om de vil være omfattet af den nye ordning. I forbindelse med en indkaldelse vil der i det omfang, situationen tillader det, blive foretaget en vurdering og prioritering af, hvilke personer der skal indkaldes. Her vil der blandt andet kunne lægges vægt på personellets helbredsmæssige tilstand.

Derudover tager lovforslaget også højde for, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om aflønning for denne gruppe, i tilfælde af at de bliver indkaldt. Endelig er det jo så vigtigt at holde sig for øje, at en indkaldelse kun vil ske i helt ekstraordinære situationer i forbindelse med krig eller krise. Det her tager vi så en drøftelse af i udvalg og forligskreds.

Lad mig så afslutningsvis endnu en gang takke for bemærkningerne. Jeg ser frem til, at vi har konstruktive drøftelser om det her.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.