Grønlandsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 123 Bilag 2
Offentligt
1988365_0001.png
9. november 2018
EM2018/19
BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
EM 2018/19: Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig
udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland
(Seksualforbrydelser m.v.)
Afgivet til forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Inatsisartutmedlem Aleqa Hammond, Nunatta Qitornai
Inatsisartutmedlem Justus Hansen, Demokraterne
Inatsisartutmedlem Stine Egede, Inuit Ataqatigiit
1. Om forslagets baggrund
Lovforslaget har til formål at opdatere kriminallovens bestemmelser om seksualforbrydelser,
set i forhold til gennemførte ændringer af straffeloven.
Det drejer sig om ændringer, som i Danmark blev vedtaget i 2013
1
på baggrund af
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012.
Lovforslaget indarbejder tillige visse straffelovs-ændringer, som blev vedtaget i 2009
2
med
henblik på at muliggøre dansk ratifikation af Europarådets konvention om beskyttelse af børn
mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
1
Lov nr. 633 af 12. juni 2013
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
1
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
1988365_0002.png
9. november 2018
EM2018/19
2. Om den del af forslaget, som indarbejder 2009-ændringen af straffeloven: ændringer,
som havde til formål at muliggøre dansk ratifikation af Europarådets konvention om
beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Straffeloven blev i 2009 ændret med henblik på at muliggøre Danmarks ratifikation af
Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Det fremgår af konventionen, at dens hovedformål er at forebygge og bekæmpe seksuel
udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, at beskytte de rettigheder, der er tillagt børneofre for
seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, og at fremme det nationale og internationale
samarbejde mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.
”Børn” skal i konventionen forstås som personer under 18 år.
Konventionens indhold er nærmere beskrevet i bilag 1 til denne betænkning.
Straffelovsændringen indebar for det første, at straffelovens bestemmelse
3
om besiddelse af
børnepornografisk materiale blev udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor en person
forsætligt skaffer sig adgang til børnepornografisk materiale på internettet mv., selv om
materialet ikke lagres f.eks. på den pågældendes computer, og selv om der ikke betales
vederlag for at få adgang til materialet.
Straffelovsændringen indebar for det andet, at der i straffeloven blev indsat en ny
bestemmelse,
4
som gjorde det strafbart at rekruttere eller i øvrigt medvirke til eller udnytte, at
en person under 18 år deltager i en forestilling med pornografisk optræden, f.eks. striptease.
Bestemmelsen gjorde det endvidere strafbart at overvære sådanne forestillinger som tilskuer.
Det foreliggende forlag indebærer, at tilsvarende ændringer indarbejdes i kriminalloven for
Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og nr. 18.
Det fremhæves i lovbemærkningerne til det foreliggende lovforslag, at indførelse af disse to
bestemmelser udgør en forudsætning for, at Grønland kan tiltræde Europarådets konvention
om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug på et senere tidspunkt,
såfremt dette måtte blive aktuelt.
2
3
Lov nr. 319 af 28. april 2009
§ 235, stk. 2
4
§ 235 a
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
2
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
1988365_0003.png
9. november 2018
EM2018/19
For så vidt angår forslagets bestemmelse om udvidelse af forbuddet mod besiddelse af
børnepornografisk materiale til også at omfatte tilfælde, hvor en person forsætligt skaffer sig
adgang til børnepornografisk materiale på internettet mv., uden at betale herfor og uden at
lagre materialet, er denne oplysning dog ikke korrekt.
Det fremgår således af konventionens artikel 20, at en stat har mulighed for helt eller delvis at
tage forbehold over for forpligtelsen til at gøre det strafbart bevidst at skaffe sig adgang til
børnepornografi gennem informations- og kommunikationsteknologi.
Hertil kan føjes, at indførelse af de nævnte bestemmelser ikke nødvendigvis udgør en
tilstrækkelig
forudsætning for, at Grønland kan tiltræde Europaråds-konventionen.
Det vil være en forudsætning for Grønlands tiltrædelse af konventionen, at den for Grønland
gældende lovgivning lever op til konventionens krav.
Der er
–
så vidt vides
–
ikke på noget tidspunkt foretaget en vurdering af, hvorvidt dette er
tilfældet.
Umiddelbart fremstår det tvivlsomt, om en eventuel tiltrædelse af konventionen vil indebære
nogen væsentlig styrkelse af den retsbeskyttelse, som børn i Grønland har mod seksuelt
misbrug.
Tiltrædelse af konventioner af den pågældende karakter vil imidlertid kunne sende et signal til
det internationale samfund, såvel som til den grønlandske befolkning, om, at Grønland støtter
og deltager i de internationale bestræbelser på at fremme og beskytte børns rettigheder og
bekæmpe seksuelle overgreb mod børn.
Opmærksomheden henledes dog i den forbindelse på, at Grønland i forvejen har tiltrådt FN-
børnekonventionens frivillige tillægsprotokol vedr. salg af børn, børneprostitution og
børnepornografi. Beslutningen herom blev truffet af Inatsisartut under forårssamlingen 2007,
og blev (ved ophævelse af forbeholdet for Grønland) effektueret af Danmark i oktober 2016.
3. Om den del af forslaget, som indarbejder 2013-ændringen af straffeloven (ændringer
på baggrund af Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012).
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
3
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
1988365_0004.png
9. november 2018
EM2018/19
Seksuelt forhold til slægtninge
Kriminallovens § 74 forbyder at have sex med en (biologisk) slægtning i nedstigende linje
eller med sin bror eller søster.
Kriminallovens § 80, stk. 2, forbyder (bl.a.) at have sex med sit adoptivbarn, stedbarn eller
plejebarn, hvis adoptivbarnet, stedbarnet eller plejebarnet er under 18 år.
Forslaget indebærer, at forbuddet i kriminallovens § 74 mod sex med biologiske slægtninge
udvides til også at omfatte adopterede slægtninge i nedstigende linje.
I konsekvens heraf indebærer forslaget endvidere, at henvisningen til adoptivbørn udgår af
den gældende bestemmelse om sex med adoptivbørn, stedbørn, plejebørn mv. under 18 år i
kriminallovens § 80, stk. 2.
At sex med et adoptivbarn efter forslaget fremover omfattes af § 74 fremfor § 80, stk. 2,
indebærer, at det ikke længere vil være lovligt at have et seksuelt forhold til et voksent
adoptivbarn.
Opnåelse af sex gennem udnyttelse af hjælpeløs tilstand, sindssygdom eller mental
retardering, eller gennem groft misbrug af arbejdsmæssig eller økonomisk afhængighed
Kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 2, indeholder et forbud mod
uden for ægteskab
at skaffe sig
sex med en person, der
–
f.eks. som følge af kraftig beruselse - befinder sig i en tilstand, hvor
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Kriminallovens § 78, stk. 1, indeholder et forbud mod
uden for ægteskab
at udnytte en
persons sindssygdom eller mentale retardering til at skaffe sig sex med den pågældende.
Endelig indeholder kriminallovens § 78, stk. 2, et forbud mod
uden for ægteskab
at skaffe sig
sex med en person gennem groft misbrug af den pågældendes tjenstlige eller økonomiske
afhængighed.
Forslaget indebærer en udvidelse af de nævnte forbud, således at disse også omfatter forhold
mellem ægtefæller.
Ægtefælle-undtagelserne må antageligt også her i landet i dag forekomme de fleste at være et
utidssvarende levn fra tidligere tiders opfattelse af ægteskabet, og af de gensidige forpligtelser
mellem ægtefæller. Undtagelserne har således også inden for de seneste år været genstand for
opmærksomhed (og kritik) fra politisk side
5
.
For så vidt angår bestemmelsen i kriminallovens § 78, stk. 2, indebærer forslaget yderligere,
at forbuddet mod at skaffe sig sex med en person gennem groft misbrug af den pågældendes
tjenstlige eller økonomiske afhængighed udvides til også at omfatte
behandlings- eller
plejemæssig afhængighed.
5
§ 37-spørgsmål nr. 106/2013, nr. 191/2013, nr. 199/2013, samt nr. 234/2015, alle med tilhørende besvarelse.
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
4
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
1988365_0005.png
9. november 2018
EM2018/19
Sex mellem ansatte og institutionsbeboere samt frihedsberøvede m.v.
Kriminallovens § 78, stk. 3, indeholder et forbud mod, at ansatte eller tilsynsførende ved
børne- og ungdomshjem, psykiatrisk hospital eller lignende har sex med beboere på den
pågældende institution.
Forslaget indebærer en udvidelse af bestemmelsen, således at den tillige omfatter
frihedsberøvede i politiets varetægt, indsatte i kriminalforsorgens institutioner, ligesom det
præciseres at også beboere på døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap er
omfattet.
Lovudvalget har noteret sig, at Kriminalforsorgen i Grønland i et høringssvar har opfordret til,
at bestemmelsen udvides til også at omfatte prøveløsladte, som er underlagt tilsyn af
Kriminalforsorgen i Frihed. Kriminalforsorgen i Grønland finder det således problematisk,
hvis ansatte ved Kriminalforsorgen i Frihed lovligt kan have en seksuel relation til en person,
som er prøveløsladt med vilkår, hvis overholdelse Kriminalforsorgen i Frihed skal føre tilsyn
med.
Justitsministeriet har i ministeriets kommentarer til høringssvaret anført, at ministeriet ikke
finder det hensigtsmæssigt at udvide bestemmelsen til også at omfatte prøveløsladte, som er
underlagt tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed. Ministeriet henviser til, at afgrænsningen i
kriminalloven efter ministeriets opfattelse bør være den samme som i den danske straffelov,
som bygger på en betænkning fra Straffelovrådet.
Teknisk set vil der imidlertid
–
da der er tale om en selvstændig lov for Grønland, og ikke en
ikraftsættelse for Grønland af straffeloven ved kongelig anordning
–
være mulighed for at
imødekomme eventuelle ønsker fra Grønlands Selvstyres side om fravigelser i forhold til
bestemmelser i straffeloven, også hvor sådanne ønsker ikke måtte være begrundet i særlige
grønlandske forhold.
Lovudvalget konstaterer, at Straffelovrådet ikke har fundet grundlag for at udvide
straffelovsbestemmelsen til også at omfatte personer, som er under tilsyn af kriminalforsorgen
i frihed i medfør af vilkår i en betinget dom eller vilkår for prøveløsladelse. Rådet har således
ikke fundet, at personer, der er på fri fod, men under tilsyn af kriminalforsorgen, kan
sidestilles med personer, der er frihedsberøvet i en af kriminalforsorgens institutioner
6
.
Lovudvalget konstaterer imidlertid også, at en eventuel overtrædelse af vilkår i en betinget
dom eller vilkår for prøveløsladelse alt efter omstændighederne vil kunne føre til
frihedsberøvelse. Man kunne argumentere, at en ansat i kriminalforsorgen i frihed derved er
givet en sådan magtposition i forhold til f.eks. en prøveløsladt, at der består en reel risiko for,
at den ansatte ville være i stand til at misbruge sin stilling til at opnå seksuelle ydelser fra den
prøveløsladte.
6
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012, side 297.
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
5
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
1988365_0006.png
9. november 2018
EM2018/19
For så vidt angår institutionsanbragte konstaterer Lovudvalget, at den foreslåede bestemmelse
omfatter døgninstitutioner m.v. for børn og unge, psykiatriske afdelinger, døgninstitutioner
for personer med vidtgående psykiske handicap og lignende institutioner.
Døgninstitutioner for personer med andre vidtgående handicap end vidtgående psykiske
handicap er således ikke (eller i hvert fald ikke udtrykkeligt) omfattet af bestemmelsen.
Lovudvalget har i relation hertil noteret sig, at en bestemmelse, som også omfatter frivillige
seksuelle forhold efter Straffelovrådets opfattelse bør begrænses til et kerneområde, hvor der
generelt er et meget stærkt afhængighedsforhold mellem de ansatte og de anbragte i
institutionen, og hvor den anbragte i kraft heraf er særligt svagt stillet
7
.
Man kunne her overveje, om ikke der også for så vidt angår anbragte på døgninstitutioner for
personer med andre vidtgående handicap end vidtgående psykiske handicap generelt består et
sådant meget stærkt afhængighedsforhold til institutionens ansatte.
Besiddelse af pornografiske billeder m.v. af 15-17 årige
Kriminallovens § 85, stk. 3, indeholder en undtagelse til forbuddet i § 85, stk. 2, mod
besiddelse af pornografiske fotos eller film af personer under 18. Det er således ikke forbudt
at besidde pornografiske billeder af en person, som er fyldt 15 år, hvis den pågældende har
givet sit samtykke til besiddelsen.
Forslaget indebærer, at en præcisering af, at undtagelsen gælder for såvel fotos som film, og
at et samtykke til enhver tid kan tilbagekaldes.
Hvis f.eks. en 17 årig pige giver sin kæreste et erotisk foto af hende selv, vil det således
fortsat være lovligt for kæresten at modtage det, men hvis pigen senere fortryder, f.eks. i
forbindelse med, at parret går fra hinanden, vil det ikke være lovligt for (eks-)kæresten at
beholde billedet.
Optagelse af pornografiske billeder m.v. af personer under 18 år med henblik på salg eller
anden udbredelse
Kriminallovens § 85, stk. 4, indeholder et forbud mod at optage pornografiske fotos, film eller
lignende af en person under 18 år med henblik på salg eller anden udbredelse.
Forslaget indebærer en udvidelse af forbuddet, så det det ikke kun gælder i tilfælde, hvor den,
som optager sådanne fotos eller film, ved, at en person, som fotograferes eller filmes, er under
18 år, men også hvor vedkommende burde have erkendt det.
Prostitution
Kriminallovens § 81 forbyder at have sex med en person under 18 år mod betaling eller løfte
om betaling, når kunden ved, at den pågældende er under 18, eller burde have erkendt det.
7
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012, side 295.
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
6
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
1988365_0007.png
9. november 2018
EM2018/19
Forslaget indebærer, at der indsættes en bestemmelse om medvirken hertil.
Kriminallovens § 83 (om rufferi) indeholder bl.a. et forbud mod at drive et bordel eller at
udleje hotelværelser til prostitution.
Forslaget indebærer, at bestemmelsen gives en ny affattelse.
Det vil med den foreslåede bestemmelse fortsat være lovligt at prostituere sig, men
–
forenklet fremstillet
–
ulovligt at tjene penge på andres prostitution.
Forslaget indebærer navnlig, at rufferi vil omfatte ikke alene bordel-prostitution, men også
barprostitution, escortprostitution og gadeprostitution.
De foreslåede bestemmelser vedrørende prostitution og rufferi kan næppe forventes at få
nogen nævneværdig praktisk betydning, idet traditionel prostitution ikke er udbredt her i
landet.
Seksuelt forhold til børn under 12 år
Kriminallovens § 77 omhandler voldtægt. Voldtægtsbestemmelsen omfatter det at tvinge
nogen til sex ved hjælp af vold eller trusler om vold (§ 77, nr. 1), eller ved anden form for
ulovlig tvang (§ 77, nr. 3). Voldtægtsbestemmelsen omfatter endvidere det (uden for
ægteskab, jf. ovenfor) at påtvinge nogen en seksuel handling, hvis den pågældende befinder
sig i en tilstand, hvor vedkommende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (§ 77, nr.
2).
Kriminallovens § 79 indeholder et forbud mod at have sex med en person, som er under den
seksuelle lavalder, det vil sige 15 år, forudsat at gerningsmanden vidste, at den pågældende
var under 15, eller burde have erkendt det.
Forslaget indebærer, at voldtægtsbestemmelsen i kriminallovens § 77 udvides til at omfatte
seksuelt forhold til børn under 12 år. I konsekvens heraf vil seksuelt forhold til børn under 12
år ikke længere være omfattet af kriminallovens § 79 om seksuelt forhold til børn.
Dette indebærer, at et seksuelt forhold til et barn under 12, vil blive kategoriseret som
voldtægt, også i tilfælde, hvor der er tale om et frivilligt forhold.
Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at hensigten er at indikere, at der er tale
om en alvorlig forbrydelse på linje med voldtægt.
At lade en bestemmelse om voldtægt omfatte frivillige seksuelle forhold kan forekomme
begrebsmæssigt ulogisk og vil i almindelig sprogbrug fremstå som en absurditet; en
umulighed.
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
7
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
1988365_0008.png
9. november 2018
EM2018/19
Det fremgår af Straffelovrådets betænkning, at rådet var opmærksom på, at dette forhold taler
imod indførelsen af en sådan bestemmelse.
Straffelovrådet lagde imidlertid vægt på, at det efter rådets opfattelse generelt ikke vil være
nødvendig [for en person over den kriminelle lavalder] at anvende vold eller trussel om vold
for at opnå samleje med et barn under 12 år, idet et sådant samleje generelt vil kunne opnås i
kraft af gerningsmandens fysiske eller psykiske overlegenhed.
Det fremgår dog også af betænkningen, at Straffelovrådet er opmærksom på, at der i praksis
kan forekomme tilfælde, hvor et seksuelt forhold mellem f.eks. en 15-årig og et fysisk og
psykisk tidligt udviklet barn på lige under 12 år vil kunne have en sådan frivillig og
jævnbyrdig karakter, at det vil kunne forekomme mindre rimeligt at betegne forholdet som
”voldtægt”.
Straffelovrådet antager imidlertid, at sådanne forhold er sjældne.
Hvorvidt sådanne forhold også her i Grønland må antages at være sjældent forekommende
foreligger ikke belyst. HBSC skolebørns-undersøgelser har imidlertid vist, at den seksuelle
debutalder er betydeligt lavere i Grønland end i Danmark.
I en HBSC undersøgelse i Grønland fra 2006 angav hele 29 % (heraf 20 % af pigerne) at have
haft seksuel debut som 13-årige. 16 % angav at have haft seksuel debut som 12 årige, mens 5
% angav at have haft seksuel debut som 11årige eller før denne alder.
Begrebsmæssige forenklinger og tilpasning af sprogligt utidssvarende formuleringer
Lovforslaget indebærer ud over de ovenfor beskrevne hovedelementer, at en række
bestemmelser i kriminalloven affattes i et sprog, som er mere tidssvarende. Det gælder bl.a.
kriminallovens § 93 om menneskehandel og kriminallovens § 84 om blufærdighedskrænkelse.
En række bestemmelser i kriminallovens kapitel om seksualforbrydelser omfatter (isoleret
betragtet) kun seksuelle handlinger over for personer af modsat køn. Disse bestemmelser
finder imidlertid tilsvarende anvendelse for handlinger over for personer af samme køn, i
medfør af kriminallovens § 82. Forslaget indebærer, at § 82 ophæves, og at de pågældende
bestemmelser fremover finder anvendelse på også seksuelle handlinger over for personer af
samme køn.
Det forudsættes, at begrebet ”samleje” i kriminalloven fremover
også omfatter
analt samleje.
Ændring af retsplejeloven: Beskikkelse af bisidder for ofre for menneskehandel
Endelig foreslås det, at der i den grønlandske retsplejelov gives adgang til beskikkelse af en
bisidder for forurettede i sager vedr. overtrædelse af kriminallovens § 93 om menneskehandel.
Bisidderen kan f.eks. være en medarbejder fra socialforvaltningen.
4. Lovudvalgets indstilling
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
8
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
1988365_0009.png
9. november 2018
EM2018/19
Et enigt udvalg indstiller forslaget til
vedtagelse.
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
Anders Olsen
Formand
Siumut
Sofia Geisler
Inuit Ataqatigiit
Justus Hansen
Demokraterne
Stine Egede
Inuit Ataqatigiit
Aleqa Hammond
Nunatta Qitornai
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
9
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
9. november 2018
EM2018/19
BILAG 1
Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt
misbrug
–
Oversigt over konventionens indhold
Konventionens kapitel 1 (artikel 1-3) indeholder bl.a. bestemmelser om konventionens formål
og definitioner. Det fremgår bl.a., at et
”barn”
i konventionens forstand er en person under 18
år.
Kapitel 2 (artikel 4-9) indeholder bestemmelser om tiltag til forebyggelse af seksuel
udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, herunder om uddannelse af børn og af personer, der
har kontakt med børn i deres arbejde, og om børns deltagelse i relevante beslutningsprocesser
mv.
Kapitel 3 (artikel 10) vedrører nationale tiltag for at sikre koordination og samarbejde i
indsatsen for at beskytte børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Kapitel 4 (artikel 11-14) vedrører støtte- og beskyttelsesforanstaltninger over for ofre for
seksuel udnyttelse eller misbrug. Kapitel 4 forpligter staterne til bl.a. at sikre, at der sker
underretning af de relevante myndigheder, når der er rimelig anledning til at tro, at et barn er
offer for en forbrydelse, der er omfattet af konventionen. I tilfælde, hvor forældrene eller de
personer, der tager sig af barnet, er involveret i forbrydelserne, forpligter kapitel 4 endvidere
staterne til at sikre mulighed for, at gerningsmanden kan fjernes fra familien, og at ofret
tilsvarende kan fjernes i en periode.
Kapitel 5 (artikel 15-17) indeholder bestemmelser om behandling af personer, der er dømt
eller under efterforskning for forbrydelser omfattet af konventionen. Staterne skal også sikre
behandling, der er tilpasset børn under den kriminelle lavalder, der begår seksuelle
krænkelser.
Kapitel 6 (artikel 18-29) indeholder bestemmelser om straf.
Efter artikel 18 skal staterne kriminalisere forsætlige seksuelle aktiviteter med børn, som ikke
har nået den mindstealder for seksuelle aktiviteter, som er fastsat i national ret (den seksuelle
lavalder). Endvidere skal staterne bl.a. kriminalisere forsætlige tilfælde af seksuelle aktiviteter
med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler.
Konventionens artikel 19 stiller krav om, at staterne bl.a. skal kriminalisere den, der forsætligt
rekrutterer eller tvinger et barn til prostitution, eller som tjener herpå, samt den, der forsætligt
modtager seksuelle ydelser fra et barn, der er prostitueret.
Artikel 20 vedrører staternes forpligtelser til at kriminalisere børnepornografi. Efter
bestemmelsen skal det bl.a. være strafbart at fremstille, besidde, sælge, eller på anden måde
gøre børnepornografi tilgængeligt for andre. Der kan dog tages forbehold for kriminalisering
af fremstilling og besiddelse af børnepornografi i tilfælde, som involverer børn, der har nået
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
10
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
9. november 2018
EM2018/19
den seksuelle lavalder, som er fastsat i national ret, hvis billederne fremstilles eller besiddes
med deres samtykke og udelukkende til privat brug.
Endvidere skal det være strafbart forsætligt og ved hjælp af informations- og
kommunikationsteknologi at skaffe sig adgang til børnepornografi. Stater, som ratificerer
konventionen, har dog mulighed for at tage forbehold over for denne bestemmelse.
Konventionens artikel 21 forpligter staterne til at kriminalisere forskellige forhold vedrørende
striptease-shows og andre former for pornografisk optræden, hvori der medvirker børn (d.v.s.
personer under 18 år). Staterne skal således bl.a. kunne straffe den, der er tilskuer til en sådan
optræden, eller som rekrutterer et barn til at deltage i en sådan optræden.
Konventionens artikel 22 forpligter staterne til at sikre, at det er strafbart forsætligt og med et
seksuelt formål at få et barn, som ikke har nået den seksuelle lavalder, til at overvære
seksuelle aktiviteter eller seksuelt misbrug.
Artikel 23 vedrører såkaldt grooming (d.v.s. at en voksen gennem kontakt via internettet får et
barn under den seksuelle lavalder til at mødes med sig, for at opnå sex med barnet).
Efter artikel 27 forpligtes staterne til at sikre, at forbrydelser omfattet af konventionen bliver
mødt med sanktioner, der er effektive, som står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som
har en afskrækkende virkning, når forbrydelsens alvor tages i betragtning.
I kapitel 7 (artiklerne 30-36) er fastsat en række bestemmelser om efterforskning og
retsforfølgning af sager om seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn. Kapitlet
indeholder bl.a. regler om forældelse af strafansvar og om videoafhøring af børn i visse sager.
Efter konventionens artikel 33 forpligtes staterne til at sikre, at forældelsesfristen for bl.a.
tilfælde af seksuelt misbrug af børn, børneprostitution, rekruttering af børn til pornografiske
optrædener og fremstilling af børnepornografisk materiale gør det muligt at indlede
retsforfølgning, efter at ofret er blevet myndigt. Endvidere skal fristen stå i rimeligt forhold til
grovheden af den forbrydelse, der er tale om.
Kapitel 8 (artikel 37) indeholder regler om indsamling og opbevaring af nationale data om
sædelighedsforbrydere.
Kapitel 9 (artikel 38) vedrører staternes samarbejde om bl.a. forebyggelse af seksuelt misbrug
mv., beskyttelse af og hjælp til ofre og efterforskning af forbrydelser omfattet af
konventionen.
Kapitel 10 (artikel 39-41) indeholder bestemmelser om overvågningsmekanismer i henhold til
konventionen.
Kapitel 11 (artikel 42-43) indeholder bestemmelser om forholdet til andre konventioner.
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
11
 L 123 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.
9. november 2018
EM2018/19
Kapitel 12 (artikel 44) indeholder bestemmelser om proceduren i forbindelse med ændringer
af konventionen.
Kapitel 13 (artikel 45-50) indeholder konventionens afsluttende bestemmelser.
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
12