Det sidste punkt på dagsordenen er:

51) 1. behandling af lovforslag nr. L 123:

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. (Seksualforbrydelser m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 12.12.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtig godt, at vi her i Folketingssalen både kan have den muntre lovbehandling, men også den alvorlige. Og nu kommer vi til noget, der er alvorligt. Lovforslaget her drejer sig om, at man skal have set på kriminalloven, men også på retsplejeloven for Grønland. Det er jo et rigsanliggende, og derfor påhviler det justitsministeren og Folketinget her at sætte regler op for det.

Det er et spørgsmål om, at vi her i Danmark har fået lavet justeringer af loven tilbage i 2009 og 2013, og der blev man så enige om i Grønland – i det, der hedder Rådet for Grønlands retsvæsen – i 2013, at man skulle sikre, at anbefalingerne også blev implementeret og tilrettet grønlandsk lovgivning. Det er også sådan, at det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig og har haft politiske drøftelser af netop det her indhold tilbage i 2016. Der blev man enige om, at man skulle prøve at sikre en implementering i Grønland i videst muligt omfang, dog naturligvis med hensyntagen til det, der er helt særlige grønlandske vilkår og forhold.

Det, der skal rettes til, og det, der bliver drøftet i lovforslaget her, L 123, er regelsættene i forhold til seksualforbrydelser. Det er et spørgsmål om her at få rettet straffelovens regler til i forhold til seksualforbrydelser. Jeg vil blot nævne nogle af elementerne, og det er regler omkring børnepornografi, som bliver opdateret; det er reglerne omkring seksualforbrydelser i familieforhold, som bliver opdateret i kriminalloven; det er regler omkring voldtægt, som også bliver opdateret; og så laver man nogle nye elementer i loven, hvor det foreslås, at det bliver kriminaliseret at skaffe sig seksuelle forhold ved grov misbrug af personer med behandlings- eller plejemæssig afhængighed, altså hvor det drejer sig om institutioner. Det sidste element, jeg vil nævne, inden jeg vil fortælle, hvad Socialdemokratiet tænker om det her lovforslag, er, at der bliver adgang til beskikkelse af en bisidder, når en forurettet har været udsat for menneskehandel.

Høringssvarene er i og for sig meget positive og bakker op omkring det her. Det bevidner også, at man har haft en meget lang politisk proces, hvor det jo har været oppe at vende i Grønland, både i Rådet for Grønlands retsvæsen og i selvstyret.

Socialdemokratiet støtter det her lovkompleks og de tilrettelser, der er. Det har taget lang tid, men det kender jeg godt fra andre sammenhænge, hvor man har drøftelsen, og hvor man også skal sørge for, at den politiske proces i Grønland finder sted, inden man laver lovbehandlingen her i Danmark.

Så hermed kan jeg sluttelig sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget, som det ligger.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Næste taler er hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Fra Dansk Folkepartis side ser vi dagens lovforslag som en større revision af Grønlands kriminallov og Grønlands retsplejelov. Hvis vi kigger lidt tilbage, er det sådan, at den danske straffelov blev ændret betydeligt i 2013, hvorefter Grønlands retsvæsen anbefalede at give den grønlandske lovgivning på området et servicetjek. Justitsministeriet har således udarbejdet en liste over relevante ændringer, og i 2016 tilsluttede Grønlands Selvstyre sig denne vurdering.

Ændringerne består af en lang række sproglige korrektioner, præcisering af definitioner og i det hele taget en modernisering, måske endda ligefrem en opdatering af Grønlands kriminallov og retsplejelov, for så vidt angår beskrivelsen af seksualforbrydelser. Jeg vil ikke gå listen med ændringer slavisk igennem, men jeg vil nøjes med at konstatere, at lovforslaget er udarbejdet på Grønlands opfordring, det er forelagt en lang række myndigheder og organisationer i høring, og – allervigtigst – lovforslaget er udarbejdet med opbakning fra Grønlands Selvstyre. På den baggrund kan Dansk Folkepartis støtte op om forslaget.

Tak for det. Der er heller ingen korte bemærkninger. Næste taler er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Dette lovforslag handler om at styrke Grønlands love og regler om seksualforbrydelser. Lovforslaget skal sikre bedre retssikkerhed for personer udsat for overgreb og sikre den generelle retsfølelse i Grønland. Som min kollega fra Dansk Folkeparti netop sagde, er vi glade for, at det her er blevet fremsat på opfordring fra Grønlands Selvstyre.

I Grønland sker der desværre flere anmeldelser af seksualforbrydelser end her i Danmark, og derfor mener vi, det er sund fornuft, at vi med dette lovforslag kan sikre, at politiet i Grønland har en bedre lovramme i bekæmpelsen af seksualforbrydelser. Seksuelle overgreb har store menneskelige konsekvenser og kan ende med at blive et samfundsproblem. Børn, der bliver udsat for overgreb, risikerer at få ar for livet. Derfor er jeg glad for, at vi med lovforslaget her skærper lovgivningen i forhold til seksuelle overgreb på forskellige kategorier af ofre, herunder adoptivbørn og børn under 12 år. Desuden er jeg glad for, at vi sætter nye og bedre rammer for bekæmpelsen af børneporno.

Forslaget er et vigtigt skridt i den rigtige retning for at minimere antallet af seksuelle forbrydelser i Grønland, og derfor stemmer Venstre for.

Der er lige en enkelt med en kort bemærkning. Fru Aaja Chemnitz Larsen, værsgo.

Mange tak for ordførerindlægget. I Grønland har vi jo ikke en straffelov. Vi bruger ikke ordet straf, men vi bruger foranstaltninger i stedet for. Så vi har jo bygget nogle folketingslove op, som er tilpasset det grønlandske samfund.

Men noget, som jeg egentlig synes måske fortjener lidt mere opmærksomhed – som det også bliver nævnt i det her lovforslag – er behovet for at have en demokratisk diskussion om strafferammer. Kunne det give mening, at man i Inatsisartut og her i Folketinget havde mulighed for at drøfte, hvilke konsekvenser en lovovertrædelse skal have for den enkelte? Grunden til, at jeg spørger, er sådan set primært retsfølelsen. Jeg tror, der er rigtig mange tilfælde i Grønland – når man ser, at der er en, der f.eks. har forgrebet sig på et barn – hvor man ser, at det er begrænset, hvad det har af konsekvenser. Mange tak.

Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at måden – også grundet kulturforskelle – man ser på straf på, er anderledes i dele af Grønland. Og det er jo rigtig, rigtig fint. Så at have en dialog om udviklingen af det her vil jeg umiddelbart udelukkende se som noget positivt.

Spørgeren med anden korte bemærkning.

Mange tak. Vi ved jo, at der er stor opbakning i Grønland til resocialisering, men vi ved også godt, at resocialiseringen er mangelfuld i det grønlandske samfund. Vi ved, at vi er nødt til at gøre mere for at få folk tilbage i samfundet igen.

Det her kombineret med, at vi så ikke har strafferammer, og at vi ikke drøfter, hvad det er, der skal til, i forhold til hvilke konsekvenser det har, hvilke sanktioner der skal være for den enkelte, kan i hvert fald godt give mig en bekymring om, hvorvidt vi sikrer, at vi sender et stærkt politisk signal om, at vi slår hårdt ned på seksuelle overgreb på børn f.eks.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, om det var en kommentar eller et spørgsmål, men jeg synes i hvert fald, at det her lovforslag meget tydeligt understreger vigtigheden af, at man netop går ind og opdaterer den her brede vifte af tiltag, som man gør her. Og hvis det var et spørgsmål: Den løbende dialog, der er mellem Grønland og Danmark, er jo helt essentiel for netop at sikre den retssikkerhed, der er, ikke mindst fordi der er kulturforskelle. Det er jeg helt sikker på er i højsædet hos Justitsministeriet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Vi har også lagt vægt på, at det netop er et forslag fra Grønlands Selvstyre og et forslag, som ikke møder nogen modstand overhovedet i de høringssvar, jeg i hvert fald har bemærket. På alle måder synes jeg det er et godt lovforslag. Og jeg tænker, at når man kommer ind som retsordfører, som jeg gjorde for ganske nylig, og netop oplever den her problematik med, hvad retsfølelsen er over for det juridiske, står man nogle gange i nogle dilemmaer, og derfor synes jeg, det er en interessant debat, der bliver rejst i dag. Den kunne man også godt tage i endnu højere grad her i Folketinget.

Igen: Det her handler om at give bedre vilkår for de forurettede, ikke mindst børn, der bliver udnyttet eller seksuelt misbrugt, og sikre, at der er de helt rigtige lovkrav og rettigheder i forhold til dem, så man kan tage vare på dem, men også håndhæve den straf eller den påvirkning, der nu skal være på dem, der har gjort det. Vi kan kun sige et klart ja fra Alternativet til lovforslaget i sin helhed.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så VI fortsætter I ordførerrækken. Det er fru Anne Marie Geisler Andersen fra Radikale Venstre. Værsgo.

I Radikale Venstre finder vi det hensigtsmæssigt, at den grønlandske kriminallovs regler om seksualforbrydelser og også i mindre omfang retsplejeloven tilrettes, så de får et løft svarende til det, som den danske straffelov ad flere omgange har fået. Vi finder umiddelbart alle de foreslåede ændringer hensigtsmæssige, ligesom det virker fornuftigt, at man ikke kan misbruge en behandlings- eller plejerelation rent seksuelt. Høringssvarene er, som det er sagt allerede, overvejende positive med enkelte forslag til øvrige ændringer, som dog afvises med den begrundelse, at de skal drøftes med landsstyret først. Det finder vi også fornuftigt.

Vi er dermed positive over for forslaget. Og så skal jeg også hilse fra Enhedslistens ordfører og sige, at Enhedslisten også bakker op om forslaget.

Tak for det, også for bemærkningen fra Enhedslisten. Så er det SF's ordfører, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Grønland har store udfordringer, når det kommer til seksualforbrydelser, og der er brug for at opdatere og modernisere retsplejen i Grønland, så foranstaltningerne bliver så virksomme som muligt. Der er brug for præcise og nuancerede begreber, og retssikkerheden for ofrene er i dag ikke god nok. Jeg har forstået på lovforslaget, at det er blevet til i et tæt samarbejde med Inatsisartut og Naalakkersuisut, og SF kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Det her går jo stærkt. Næste taler er fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Tak for ordet. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig lovforslaget og de mange gode opdateringer, som der er på området. Vi vil gerne rose Justitsministeriet for at sikre, at reglerne bliver gjort tidssvarende, og at de passer til dagens grønlandske samfund. Det er noget, vi har været meget optagede af, og vi kan jo kun håbe på, at andre ministerier også lærer af Justitsministeriet i forhold til de øvrige områder, som Danmark varetager på vegne af Grønland.

Retten til egen krop er der skabt en øget bevidsthed omkring i Grønland, heldigvis. Vi har både undervisningsmateriale, og vi har også en børnetalsmand. Vi har en handicaptalskvinde, som også taler på vegne af de sårbare grupper i det grønlandske samfund. Overgreb, vold og voldtægt og ikke mindst seksuelle overgreb på børn er noget, som vi taler rigtig meget om i Grønland i disse år, og vi synes også, det er med rette, at de får den politiske opmærksomhed, som det her område bør have.

Derfor hilser Inuit Ataqatigiit også de her stramninger velkommen. Det har store konsekvenser for den enkelte, som er offer for det. Der er en masse senfølger for den enkelte. Med dette lovforslag får vi styrket retssikkerheden og beskyttelsen af borgerne i Grønland, og stramningerne i lovforslaget sender et meget stærkt politisk signal om, at seksualforbrydelser mod børn og voksne ikke tolereres i det grønlandske samfund.

Så har vi fra Inuit Ataqatigiits side også nogle få bemærkninger, som vi gerne vil komme med. For det første kan vi se, at det har taget noget tid at behandle det her lovforslag. Vi ved godt, at det skal igennem forskellige høringer og igennem Inatsisartut, men det undrer os lidt, at de første høringer kom ind for omkring 2 år siden, og at det først er nu, vi behandler det.

For det andet er det også vigtigt at sige, at politiet har en vigtig opgave, men også en meget svær opgave, i forhold til at håndhæve loven, fordi vi ved, at der er en masse mørketal på det her område. Alt for få overgreb og voldtægter anmeldes i forhold til de overgreb, som der sker. Det ved vi fra andre statistikker, og derfor er det også yderst vanskeligt at sikre, at loven bliver efterlevet i praksis og i den udstrækning, som der ellers er behov for, og det må vi se på fremadrettet hvordan vi kan gøre noget ved.

At give samtykke eller tage samtykke tilbage er fortsat et område, hvor vi som borgere er sårbare. Her bliver det ofte påstand mod påstand, altså krænker mod offer, og gang på gang ser vi derfor, at sager om f.eks. seksuelle overgreb på børn falder til jorden og den mistænkte ikke får en dom på grund af manglende fysiske beviser. I Danmark taler man om at ændre synet på samtykke og Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at når der sker stramninger i Danmark i forhold til samtykke, bør det også straks gælde i forhold til Grønland, for det er et sårbart område.

I Grønland har vi jo ikke forældelsesfrister, men desværre ser vi, at når der ikke er fysiske beviser i forhold til de her overgreb, gør det det enormt sårbart i forhold til den enkelte, og det gør ofte, at sagerne falder til jorden.

Et andet vigtigt område, som jeg gerne vil fremhæve, er strafudmåling, fordi i dag er det sådan, at der er to mennesker i Grønland, nemlig politimesteren og landsdommeren, som kan sætte sig sammen og beslutte sig for, hvad straffeniveauet eller sanktionsniveauet skal være i forhold til en given lovovertrædelse. Vi vil gerne opfordre regeringen til at sikre en mere demokratisk diskussion omkring strafferammer eller sanktionsrammer, fordi vores retfærdighedssans bliver krænket, når det er, vi ser, at krænkerne ikke får en tilstrækkelig streng foranstaltning, og vi mener, der er behov for en drøftelse omkring, hvordan vi kan sikre, at retsfølelsen også står mål med de foranstaltninger, som der er.

For i et lille samfund som det grønlandske samfund spreder det sig som ringe i vandet, og personligt tror jeg også, at en af årsagerne til, at mange overgreb sker i det grønlandske samfund, er, at vi ikke er gode nok til at slå hårdt ned på dem, og derfor vil vi gerne opfordre regeringen til at tage et initiativ sammen med Inuit Ataqatigiit om en demokratisk diskussion omkring de her sanktionsrammer.

Til sidst vil vi gerne støtte opfordringen til naalakkersuisut, som jeg ved regeringen også støtter, i forhold til at Grønland ophæver forbeholdet i forhold til Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Så det vil vi gerne opfordre til.

Med disse ord vil vi sige tak for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den sidste ordfører i denne omgang er fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Tak. Rådet for Grønlands Retsvæsen havde i 2016 et møde, hvor man besluttede, at de grønlandske regler om seksualforbrydelser i videst muligt omfang bør ligne de danske. Det gælder dog ikke, hvor særlige grønlandske forhold gør sig gældende, f.eks. som følge af at kriminalloven ikke indeholder strafferammer eller forældelsesfrister.

Jeg ser positivt på, at der nu sættes fokus på en opgradering af reglerne for seksualforbrydelser i retsplejeloven for Grønland, ligesom en opdatering på området har fundet sted i Danmark. Vores grundlæggende lovgivning og rettigheder inden for justitsområdet skal være på niveau med de danske, og dette lovforslag er et af skridtene på vejen.

Vi må blankt erkende, at vi i Grønland har et stort problem med seksuelle overgreb. Der er ca. ti gange så mange anmeldelser i Grønland, som der er i Danmark. Det vidner om, hvor stort et problem vi har med at gøre. Det er uacceptabelt – seksuelle overgreb får store negative konsekvenser for det enkelte menneske, familien og samfundet. Det er et ansvar, som vi alle bærer – uanset om vi er en myndighed, en kommune eller borgere, er vi hver især vigtige for at kunne skabe de nødvendige forandringer.

Jeg vil gerne kvittere for, at man i lovforslaget har været opmærksom på den anderledes familiestruktur, vi har i Grønland, så loven dermed også kommer til at gælde for stedbørn og stedsøskende, som har været ofre for et overgreb fra et familiemedlem.

Naalakkersuisut iværksatte tilbage i august strategien »Killiliisa – Lad os sætte grænser for perioden 2018-2022, hvis formål er at skabe positive forandringer og betydeligt nedbringe antallet af seksuelle overgreb. Derfor er dette lovforslag i god tråd med den ambitiøse indsats, der bliver gjort med strategien »Killiliisa«.

Lovforslaget blev ved den seneste samling i Inatsisartut vedtaget, og fra Nunatta Qitornais side indstiller vi derfor lovforslaget til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Der er stadig væk ingen korte bemærkninger, så vi er nu nået til justitsministeren.

Mange tak for det, og tak til ordførerne for de meget positive indlæg, vi har hørt i dag. Der synes at være opbakning hele vejen rundt, både i Grønland og her i Folketinget, til forslaget om at ændre den grønlandske kriminallov og retsplejelov. Det er jeg rigtig glad for. Jeg besøgte Grønland i sensommeren 2017, hvor jeg med egne øjne så forholdene og talte med en række centrale aktører, både hos rigsmyndighederne og hos de grønlandske myndigheder. Her fik jeg bekræftet, at vi – og det gælder rigsmyndighederne og de grønlandske myndigheder – har en masse dygtige ildsjæle i Grønland, som gør et stort stykke arbejde. Det står også klart for mig, at der fortsat er store udfordringer.

Vi kommer ikke uden om, at antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser i Grønland pr. indbygger i 2017 ifølge tal fra Grønlands politi var over otte gange så højt som i Danmark, og det er helt uholdbart. Vi kommer heller ikke uden om, at uanset om seksuelle overgreb finder sted i Nuuk eller Nakskov, så er der tale om modbydelige forbrydelser, som kan efterlade ofret med evige ar på sjælen. Vi kan ikke risikere at tabe en generation på gulvet, og vi skal ikke acceptere, at gerningsmænd går fri, fordi reglerne er forældede.

Lovforslaget, vi behandler i dag, gennemfører de ændringer, der i 2009 og 2013 blev foretaget af den danske straffelovs bestemmelser om seksualforbrydelser. Lovforslaget er endnu et bevis på, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi løbende vil opdatere lovgivningen for Grønland på områder, som Danmark har ansvaret for. Lovgivning gør det selvfølgelig ikke alene, ligesom Danmark ikke kan løfte området alene, men må og vil gøre det sammen med Grønland, der jo har ansvaret på det sociale område. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi er enige om, at det her område, hvor vi sammen skal bruge vores kræfter.

Lovforslaget indeholder flere elementer, og jeg vil ikke remse dem alle op, men blot nævne et par af dem. Det er eksempler, der med al tydelighed viser, at der er brug for en opdatering af reglerne. Med lovforslaget vil pædofile ikke længere kunne slippe af sted med at se børneporno, hvis de f.eks. ikke lagrer materialet på deres computer. Vi sender også et klart signal med lovforslaget ved at fastslå, at der altid vil være tale om voldtægt, hvis offeret er under 12 år, eller hvis man udnytter, at forurettede befinder sig i en situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Derudover kriminaliserer vi, hvis en person skaffer sig et seksuelt forhold ved groft misbrug af behandlings- eller plejemæssig afhængighed. Vi gør begreberne i kriminalloven tidssvarende, og vi sørger for, at seksualforbrydelser begået mellem ægtefæller selvfølgelig skal straffes på lige fod med andre former for seksualforbrydelser.

Lovforslaget er samlet set med til at bringe de grønlandske regler om seksualforbrydelser ind i nutiden, og det glæder jeg mig over. Og med de bemærkninger vil jeg takke for indlæggene og ser frem til den videre behandling her i Folketinget.

Lige inden vi slutter, er der en enkelt for en kort bemærkning. Fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak. Og også tak for ordene. Som jeg nævnte i mine spørgsmål til nogle af ordførerne, og som jeg var inde på i ordførerindlægget, mener jeg, det er rigtig vigtigt at få en demokratisk diskussion omkring de her sanktionsrammer, og det spørgsmål vil jeg også gerne stille til justitsministeren: Er det noget, som regeringen er åben over for?

Ministeren.

Ja, det kan jeg give fuldt tilsagn om. I det omfang, man i Grønland ønsker at starte den debat – ja, den er jo allerede i gang, kan jeg høre – vil vi meget gerne deltage i den. Altså, jeg synes jo ikke, det skal være noget, hvor jeg kommer og siger, at nu skal man diskutere det her, men hvis det er en diskussion, man gerne vil have – diskussionen om: Skal vi have en straffelov i Grønland? – så hilser jeg det meget velkommen og synes, det kunne være en meget, meget interessant debat at deltage i.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Mange tak. Jeg vil i hvert fald gerne prøve at gå videre med det og se, om der kunne være mulighed for, at man sådan mere officielt kunne tilkendegive, at det ønsker man også fra Grønlands side, for det ved jeg at naalakkersuisut har haft et ønske om tidligere.

Et andet spørgsmål er om deling af pornografisk materiale, for vi ved jo, at det her virkelig er et område, særlig det her med sociale medier, som hele tiden udvikler sig, og hvor vi heldigvis hele tiden også bliver klogere på, hvordan vi skal håndtere det, også lovgivningsmæssigt. Hvordan kan man sikre, at f.eks. deling af pornografisk materiale også bliver tænkt ind i det her lovforslag, sådan at loven ikke hele tiden halter lidt efter virkeligheden?

Ministeren.

To ting: Jeg havde fornøjelsen af at have besøg af den grønlandske minister her i sidste uge, som også tilkendegav, at den diskussion, som fru Aaja Chemnitz Larsen rejser her, kunne være en rigtig interessant diskussion at sætte i gang i Grønland. Det synes jeg varsler om, at vi får nogle rigtig, rigtig gode diskussioner. Jeg er meget enig i, at det er vigtigt at diskutere. Og så vil jeg sige omkring deling af materiale, at det her lovforslag er én ting, og så har vi jo i Danmark gennemført regler, stramme regler, for deling af det, og hvis det er noget, som selvstyret i Grønland også ønsker, skal jeg også være meget positiv over for det. For vi har jo for kort tid siden lavet regler i Danmark, der gælder det område.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.