L 121 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 121 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

December 2018

Sagsnr.: 18/12500

Høringsnotat

over

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af tilskuds-

bestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden 4. september 2018 til 2. oktober 2018 været sendt i høring

hos 35 myndigheder og organisationer. Lovforslagsudkastet blev også offentliggjort på Hørings-

portalen.

Der er modtaget 9 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. 7 høringssvar inde-

holder bemærkninger til lovforslaget. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet hørings-

svar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer:



I lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 20), er den forslåede minimumsgrænse i årselevtal på 40 årselever

for fuldt geografisk skoletilskud ændret til 38 årselever.



Det er i lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 20), i lovteksten indføjet, at det geografiske skoletilskud er

et årligt tilskud.



Det er i bemærkningerne til § 1, nr. 1 (§ 20), præciseret, at elever omfattet af betalingsloven

ikke medregnes i opgørelsen af årselever til beregning af det geografiske skoletilskud.



Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 (§ 37, stk. 3), indføjet, at den samlede

pulje til individuel supplerende elevstøtte beregnes på baggrund af efterskolernes samlede

årselevtal uanset indkomsttrin.



Det er endvidere i lovteksten i forslagets § 1, nr. 7 (§ 37, stk. 3), indføjet, at taksten for indi-

viduel supplerende elevstøtte fastsættes på finansloven på baggrund af den samlede pulje og

antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den i lovens § 30, stk. 5, nr. 1, 2. pkt.,

nævnte skala i skoleåret, der slutter i året før finansåret.



Der er herudover i lovteksten i § 1, nr. 7 (§ 37, stk. 3), indføjet regler om beregning og udbe-

taling af forskud til skolerne. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, (§ 37, stk. 3) er

endvidere præciseret, for så vidt angår beregning og udbetaling af forskud. Det er ligeledes i

bemærkningerne præciseret, at tilskud efter tidstro aktivitet også betyder, at det endelige til-

skud beregnes ens for igangværende skoler og nyoprettede skoler.

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

3. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

3.1. Generelle bemærkninger

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) kan fuldt ud støtte forslagene fra Efterskoleforeningen i

deres helhed.

L 121 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

December 2018

Sagsnr.: 18/12500

Danske Skoleelever (DS) mener, at det er positivt, at der fokuseres yderligere på at gøre eftersko-

ler til en skoleform, der er tilgængelig for alle og i alle dele af landet.

Efterskoleforeningen kvitterer for, at Undervisningsministeriet har lyttet til Efterskoleforeningens

ønsker vedr. ændringer i tilskud til driften og til omfordelingen af den individuelle supplerende

elevstøtte. Efterskoleforeningen har dog nogle bemærkninger mest af teknisk karakter hertil.

3.2. Nyt geografisk skoletilskud

Frie Skolers Lærerforening (FSL) finder det geografiske skoletilskud sympatisk. FSL bemærker, at

en del af sektorens samlede tilskud med forslaget omfordeles, således at mindre skoler får et øget

tilskud. FSL er enig i denne prioritering, og finder det samtidig nødvendigt at have en nedre

grænse målt i antallet af årselever. FSL finder det vigtigt, at skolernes økonomi ikke baseres på

lave lønninger til medarbejderne, men er sund og bæredygtig.

Efterskoleforeningen bemærker, at forslaget i store træk svarer til Efterskoleforeningens ønsker

og har nogle bemærkninger mest af teknisk karakter:



Vedr. minimumsgrænse på 40 årselever foreslog Efterskoleforeningen i sit skitserede forslag,

at reduktion af geografisk skoletilskud først fremkom ved 38,86 årselever med en reduktion

på 20.000 kr. pr årselev. Efterskoleforeningen foreslår, at tallet for minimumsgrænse i års-

elevtal ændres til 38 årselever, hvilket betyder, at reduktionsbeløbet, der fastsættes på de årli-

ge finanslove bliver lidt højere. Efterskoleforeningen mener, at denne mindre justering vil

give større sandsynlighed for fremover at holde niveauet omkring den oprindelige intention

om maksimalt 20.000 kr. pr. årselev, når det det geografiske skoletilskud og grundtilskuddet

lægges sammen.



Vedr. udgiftsneutralitet anmoder Efterskoleforeningen om, at det aktuelle antal på 241 efter-

skoler bruges som beregningsgrundlag, og at det indgår i beregningen af reduktionen i taxa-

metertilskuddet, at det geografiske skoletilskud ikke udmøntes eller ikke udmøntes fuldt ud

til skoler med under 40 (38) årselever.



Vedr. opgørelse af aktivitet bemærker Efterskoleforeningen, at man læser udkastet til lov-

forslag således, at årselever omfattet af betalingsloven tælles med i relation til det geografiske

skoletilskuds minimumsgrænse.



Vedr. lovteksten bemærker Efterskoleforeningen, at der bør indsættes et "årligt" i § 20.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Forslaget om et nyt geografisk skoletilskud har til formål at styrke grundlaget for efterskoler af

forskellig størrelse og i hele landet. Forslaget tager udgangspunkt i ønsker fra Efterskoleforenin-

gen. For at sikre, at forslaget ikke holder hånden under efterskoleinitiativer, der pædagogisk og

økonomisk ikke er bæredygtige, er der i lovforslaget foreslået en minimumsgrænse på 40 årselever

i skoleåret, der slutter i året før finansåret, som efterskolerne skal opfylde for at få det fulde be-

løb.

På baggrund af høringssvarene er den i lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 20) forslåede minimumsgrænse i

årselevtal på 40 årselever for fuldt geografisk skoletilskud ændret til 38 årselever. Denne ændring

indebærer, at det geografiske skoletilskud til efterskoler med færre end 38 årselever i skoleåret før

finansåret reduceres med 20.445 kr. pr. årselev under 38, hvor reduktionsbeløbet ved en mini-

L 121 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

December 2018

Sagsnr.: 18/12500

mumsgrænse på 40 årselever vil være 19.423 kr. pr. årselev under 40. Ændringen indebærer end-

videre, at en efterskole med 29 årselever eller derunder i skoleåret før finansåret ikke modtager

geografisk skoletilskud, mens en minimumsgrænse på 40 årselever vil indebære, at en efterskole

med 30 årselever eller derunder i skoleåret før finansåret ikke modtager geografisk skoletilskud.

For at sikre præcision og klarhed i lovteksten og på baggrund af høringssvarene er det endvidere i

lovteksten præciseret, at det geografiske skoletilskud er et årligt tilskud.

For så vidt angår udgiftsneutralitet skal ministeriet bemærke, at der ved beregning af udgifter til

det foreslåede geografiske skoletilskud tages udgangspunkt i de seneste indberetninger fra efter-

skolerne, herunder også for antallet af efterskoler. Det bemærkes endvidere, at der efterfølgende

kan være efterskoler, der lukker, ligesom der kan være efterskoler, der starter aktivitet.

Desuden bemærker ministeriet, at de skoler, der i seneste indberetning ikke havde tilstrækkeligt

antal årselever til opnå det fulde geografiske skoletilskud, kun skal indgå i beløbsudregning i det

omfang, de ville have modtaget det geografiske skoletilskud. Ministeriet vil derfor tage initiativ til,

at beløbet, som driftstaksterne er blevet reduceret med, genberegnes.

For så vidt angår opgørelse af aktivitet bemærker ministeriet, at opgørelsen af årselever ved be-

regningen af det geografiske skoletilskud sker på samme måde som ved beregningen af, hvorvidt

en efterskole opfylder mindstelevtalskravet i den gældende § 12, stk. 1, i lov om efterskoler og frie

fagskoler, dvs. efter de gældende bestemmelser i §§ 13 og 14. Ministeriet bemærker dog yderligere

angående årselever omfattet af betalingsloven, at disse ikke indgår ikke i optællingen af årselever i

forbindelse med minimumskravet for at opnå geografisk skoletilskud, da årselever omfattet af

betalingsloven ikke indgår i tilskudsberegningen. Efterskoler modtager tilskud direkte fra kom-

munerne for denne gruppe elever. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1

(§ 20).

3.3. Individuel supplerende elevstøtte

Frie Skolers Lærerforening (FSL) er enige i initiativet, der målretter midlerne til den individuelle

supplerende elevstøtte til efterskoler med flest elever fra lavindkomstfamilier med henblik på at

understøtte, at efterskolerne er en mulighed for alle unge.

Efterskoleforeningen finder det vigtigt, at § 37, stk. 3, formuleres således, at puljen til individuel

supplerende elevstøtte fastsættes ud fra efterskolernes samlede årselevtal uanset indkomsttrin,

som det hidtil har været tilfældet. Endvidere at puljen herefter fordeles efterfølgende mellem sko-

lerne ud fra antallet af elever på de ti nederste indkomsttrin med en takst beregnet på antallet af

elever på de ti nederste indkomsttrin i skoleåret, der slutter forud for finansåret. Efterskolefor-

eningen efterlyser endvidere en præcisering af, hvordan nye skoler får tildelt individuel supple-

rende elevstøtte, samt en præcisering af, hvordan den tidstro fordeling af den individuelle elev-

støtte skal realiseres. Efterskoleforeningen anmoder om præcisering af disse forhold.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Forslaget om ændrede regler for beregning og udbetaling af individuel supplerende elevstøtte til

efterskolerne tager udgangspunkt i ønsker fra Efterskoleforeningen. Med forslaget sker en mål-

L 121 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

December 2018

Sagsnr.: 18/12500

retning af midlerne til den individuelle supplerende elevstøtte til efterskoler med flest elever fra

lavindkomstfamilier med henblik på at understøtte, at efterskolerne er en mulighed for alle.

På baggrund af høringssvarene og for at sikre præcision og klarhed i loven, er såvel lovteksten

som bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7, (§ 37, stk. 3) udbygget og præciseret. Det er i be-

mærkningerne præciseret, at den samlede pulje til individuel supplerende elevstøtte beregnes på

baggrund af efterskolernes samlede årselevtal uanset indkomsttrin. Det er endvidere i lovteksten i

forslagets § 1, nr. 7, indføjet, at taksten fastsættes på finansloven på baggrund af den samlede

pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den i lovens

§ 30, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., nævnte skala i skoleåret, der slutter i året før finansåret. Der er herud-

over i lovteksten indføjet regler om beregning og udbetaling af forskud til skolerne.

Forslaget om omlægning af den individuelle supplerende elevstøtte indebærer tidstro udbetaling

af tilskud til den individuelle supplerende elevstøtte til efterskolerne. Dette er i bemærkningerne

til lovforslaget præciseret for så vidt angår beregning og udbetaling af forskud. Det er ligeledes i

bemærkningerne præciseret, at tilskud efter tidstro aktivitet også betyder, at det endelige tilskud

beregnes ens for igangværende skoler og nyoprettede skoler.

3.4. Afskaffelse af det særlige tilskud til efterskoler for elever fra ikkevestlige lande og det

vestlige Balkan, som er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra disse lande

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) er bekymret for, at den integrations-

opgave efterskolerne løser bliver svækket med ændringen af loven. BUPL bemærker, at eftersko-

lerne har et særligt potentiale til at styrke integrationen, og at dette potentiale forringes, når det

særlige tilskud bortfalder.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) bemærker, at DFS gennem indsatsen Folkeoplysning for

Flygtninge har vist, at de folkeoplysende skoler og foreninger gør en betydelig indsats i forhold til

modtagelse og integration af flygtninge. DFS bemærker, at det gælder ikke mindst efterskolerne,

som spiller en helt særlig rolle for de unge flygtninge, ikke mindst de uledsagede. DFS anfører, at

de unge flygtninge på efterskoler indgår i et dansk fællesskab døgnet rundt, og at det giver god

mening, at Efterskoleforeningen og regeringen har aftalt målsætninger for antallet af flygtninge på

efterskoler. DFS finder det uforståeligt, at regeringen nu vil foreslå at fjerne tillægstaksten til ef-

terskoler for elever, som er indvandrere fra ikkevestlige lande m.v. DFS bemærker, at det ikke er

en tillægstakst, der billiggør opholdet for flygtninge og indvandrere, men som går til efterskoler-

nes arbejde med denne sårbare målgruppe. DFS bakker derfor op om Efterskoleforeningens for-

slag om, at afskaffelsen af tillægstaksten fjernes fra lovforslaget og den endelige finanslov.

Danske Skoleelever (DS) finder det meget forkert at fjerne det særtilskud, der følger med elever,

der kan have behov for et større fokus i integrationsøjemed. DF mener, at det vil være skadeligt

for skolernes indsats på dette område, da de ikke længere vil have de nødvendige ressourcer til at

løfte opgaven.

Efterskoleforeningen ser med bekymring og stor ærgrelse på forslaget om at fjerne tillægstaksten

for indvandrere og efterkommere heraf, der kommer i forlængelse af regeringens finanslovforslag

for 2019. Efterskoleforeningen anfører, at forslaget vil ramme både integrationen og de unge

mennesker hårdt. Efterskoleforeningen skriver, at tillægstaksten går til at dække efterskolernes

L 121 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

December 2018

Sagsnr.: 18/12500

øgede arbejdsopgaver, der er forbundet med at have elever på efterskolen med indvandrer- og

flygtningebaggrund. Det drejer sig om øget administration, komplekse psykologiske problematik-

ker, flygtninges fysiske problemer og udgifter til danskundervisning for tosprogede, da eftersko-

lerne ikke får tillægstaksten til danskundervisning for tosprogede for elever uden permanent op-

holdstilladelse. Efterskoleforeningen har med regeringen aftalt målsætninger for antallet af flygt-

ninge på efterskoler og stiller sig også af denne grund uforstående over for forslaget om at afskaf-

fe tillægstaksten for elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Efterskoleforeningen an-

befaler, at forslaget om afskaffelse af tillægstaksten fjernes fra lovforslaget og den endelige finans-

lov.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) tilkendegiver, at de kan tilslutte sig høringssvar fra

Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) finder forslaget om afskaffelse af det særlige tilskud til eftersko-

ler for elever fra ikkevestlige lande og det vestlige Balkan, som er indvandrere eller efterkommere

af indvandrere fra disse lande ubegrundet og et klart tilbageskridt i integrationsindsatsen. FSL

bemærker, at her er et område, hvor pengene er givet godt ud. FSL er uforstående over for denne

ændring og vil gerne bede forslagsstillerne om at betænke sig. FSL finder, at det særlige tilskud

bør opretholdes, fordi en fjernelse uundgåeligt vil gøre det vanskeligere at krydse den kulturelle

og økonomiske tærskel til det danske samfund.

KL undrer sig over, at det foreslås at afskaffe det særlige tilskud for elever fra visse lande. KL

bemærker, at integration, sproglig og faglig udvikling for denne gruppe elever har høj prioritet i

andre sammenhænge. KL finder det derfor usammenhængende, at denne gruppe elever nu frata-

ges muligheden for det særlige tilbud. KL finder, at forslaget vil betyde, at færre fra denne gruppe

kommer på efterskole.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Forslag om af at afskaffe det særlige tilskud til efterskoler for elever, der er indvandrere fra ikke-

vestlige lande og Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien

samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationslo-

ven og disse flygtninges børn, er en del af regeringens samlede forslag til finanslov for 2019. Med

forslaget ligestilles disse elever tilskudsmæssigt med andre elever på efterskoler. Bemærkningerne

giver ikke anledning til ændringer i udkastet til lovforslag.

3.5. Meritgivende brobygning

Efterskoleforeningen har ingen bemærkninger til tilpasningen af formuleringen af tillægstaksten

for elever på meritgivende brobygning til gældende lovgivning om erhvervsuddannelser, da for-

slaget ikke indeholder realitetsændringer.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i udkast til lovforslag.

3.6. Andre bemærkninger

Danske Skoleelever (DS) understreger, at de ikke mener, at det samlede tilskud til efterskolerne

bør falde på baggrund af den fremlagte omprioritering.

L 121 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

December 2018

Sagsnr.: 18/12500

Undervisningsministeriets bemærkninger

Regeringens forslag om omprioriteringsbidrag for 2019 for efterskoleområdet falder uden for

rammerne af lovforslaget