Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 120 Spørgsmål 4
Offentligt
1987293_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
12. december 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 120
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og
lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift
m.v. og ændring af bundfradrag for eldrevne køretøjer m.v.).
Af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Spørgsmål 4
Ministeren bedes oplyse, hvad konsekvensen vil være af at ændre på firmabilbeskatnin-
gen efter følgende skabelon:
– Værdielementet sænkes fra 25 pct. til henholdsvis 24 pct., 23 pct., 22 pct., 21 pct. og
20 pct. for den del af værdien som er under 300.000 kr. og fastholdes på 20 pct. af
den del der ligger over.
– Miljøtillægget hæves så forslagene er omtrent provenuneutrale.
Ministeren bedes endvidere oplyse, hvad de forventede adfærdsvirkninger af ovenståen-
de omlægninger forventes at være i forhold til ændret CO2-udledning fra firmabiler.
Endeligt bedes ministeren bekræfte, at i det omfang en sådan omlægning isoleret fører til
et lavere skatteprovenu fra firmabilbeskatningen, så skyldes dette, at forslaget vil føre til
forbedret brændstoføkonomi blandt firmabiler (og dermed lavere grøn ejerafgift og miljøtil-
læg), hvilket igen reflekterer, at medarbejderen får et lavere separat privatforbrug (medar-
bejderens værdi af firmabil falder) samt at dette må forventes på sigt at sætte sig i højere
(almindeligt beskattet) løn.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Lea Wermelin
formand
1/1