Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 120 Bilag 4
Offentligt
1984480_0001.png
Skatteministeriet
Udkast (5)
J.nr. 2018 - 5832
Forslag
til
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
1)
(Udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v. og ændring af bundfradrag for eldrevne
køretøjer m.v.)
§1
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, som ændret
ved § 1 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1195 af 14. november 2017, § 2 i lov nr. 1431 af
11. december 2017, § 11 i lov nr. 1130 af 11. september 2018 og § 12 i lov nr. 1431 af 5. december
2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 14,
ændres »2020« til: »2021«.
2.
I
§ 5 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »2016-2018« til: »2016-2019«.
3.
I
§ 5 b, stk. 1, nr. 2,
ændres »2019« til: »2020«.
4.
I
§ 5 b, stk. 1, nr. 3,
ændres »2020« til: »2021«.
5.
I
§ 5 b, stk. 1, nr. 4,
ændres »2021« til: »2022«.
6.
§ 5 b, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Der gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr. ved køretøjets
anmeldelse til registrering i 2016-2018, på 40.000 kr. ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2019 og på 77.500 kr. ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2020. Fradrag efter 1. pkt. kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.«
7.
I
§ 5 b, stk. 3,
ændres »2017-2021« til: »2017-2022«.
8.
I
§ 5 c, stk. 2, nr. 1,
ændres »2016-2018« til: »2016-2019«.
9.
I
§ 5 c, stk. 2, nr. 2,
ændres »2019« til: »2020«.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
1
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
10.
I
§ 5 c, stk. 2, nr. 3,
ændres »2020« til: »2021«.
11.
I
§ 5 c, stk. 2, nr. 4,
ændres »2021« til: »2022«.
12.
§ 5 c, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Der gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr. ved køretøjets
anmeldelse til registrering i 2016-2018, på 40.000 kr. ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2019 og på 77.500 kr. ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2020. Fradrag efter 1. pkt. kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.«
13.
I
§ 5 c, stk. 4,
ændres »2017-2021« til: »2017-2022«.
14.
I
§ 5 d, nr. 1,
ændres »2021« til: »2022«.
15.
I
§ 5 d, nr. 2,
ændres »2022« til: »2023«.
16.
I
§ 5 d, nr. 3,
ændres »2023« til: »2024«.
17.
I
§ 5 d, nr. 4,
ændres »2024« til: »2025«.
18.
I
§ 5 e, stk. 2, nr. 1,
ændres »2018« til: »2018-2019«.
19.
I
§ 5 e, stk. 2, nr. 2,
ændres »2019« til: »2020«.
20.
I
§ 5 e, stk. 2, nr. 3,
ændres »2020« til: »2021«.
21.
I
§ 5 e, stk. 2, nr. 4,
ændres »2021« til: »2022«.
22.
§ 5 e, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Der gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 på 10.000 kr. ved bilens anmeldelse
til registrering i 2018, på 40.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 og på 77.500 kr.
ved bilens anmeldelse til registrering i 2020. Fradrag efter 1. pkt. kan dog maksimalt udgøre
afgiften efter stk. 2.«
§2
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2017, som
ændret ved § 2 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1195 af 14. november 2017, § 3 i lov nr.
1431 af 11. december 2017 og § 3 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:
2
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
1.
I
§ 1, stk. 3,
ændres »Indtil den 31. december 2020« til: »Til og med den 31. december 2021«.
§3
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse af nr. 1261 af 7. november
2018, som ændret ved § 13 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »indtil den 31. december 2020« til: »til og med den 31. december 2021«.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
3
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) ønsker med dette lovforslag
at fremme udbredelsen af eldrevne køretøjer m.v.
Efter de gældende regler stiger registreringsafgiften for eldrevne køretøjer m.v. fra den 1. januar
2019. Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for eldrevne køretøjer m.v. udskydes med
ét år, og at bundfradraget i registreringsafgiften forhøjes i to år.
Forslaget vil medføre, at det bliver billigere at købe eldrevne køretøjer m.v., så miljø- og
klimavenlige biler bliver et økonomisk mere attraktivt alternativ til benzin- og dieselbiler.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås, at indfasning af registreringsafgift for eldrevne køretøjer, pluginhybridbiler,
brændselscelledrevne køretøjer og natur- og biogasdrevne biler (eldrevne køretøjer m.v.) udskydes,
og at bundfradrag for disse køretøjer ændres.
De foreslåede ændringer om udskydelse af indfasningen af registreringsafgift med ét år skal ses i
lyset af, at den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet og Radikale Venstre med lov nr.
1889 af 29. december 2015 indførte indfasning af registreringsafgift over en periode fra og med
2016 for eldrevne køretøjer og fra og med 2019 for brændselscelledrevne køretøjer. Herudover blev
brændselscelledrevne køretøjer fritaget for vægtafgift og brændstofforbrugsafgift (grøn ejerafgift)
indtil udgangen af 2018.
Den 18. april 2017 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet og Radikale Venstre en tillægsaftale til aftale af 9. oktober 2015. Aftaleparterne
4
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
var enige om at udskyde indfasningen af registreringsafgift for eldrevne køretøjer, indtil et måltal på
5.000 nyregistrerede eldrevne køretøjer blev opnået, opgjort fra den 1. januar 2016. Indholdet af
tillægsaftalen blev gennemført ved lov nr. 687 af 8. juni 2017.
Uanset disse initiativer er eldrevne køretøjer m.v. på nuværende tidspunkt fortsat dyrere, har kortere
rækkevidde og længere opladningstid end konventionelle biler. Indfrielsen af målsætningen er
således afhængig af, at teknologiudviklingen går hurtigere. På den korte bane, mens teknologierne
er under udvikling, vil regeringen derfor via afgiftslempelser øge incitamentet til at købe eldrevne
køretøjer.
De foreslåede ændringer vedrørende registreringsafgift vil medføre, at der for eldrevne køretøjer
med en værdi på op til 400.000 kr. (inkl. moms), der er på det danske marked i dag, betales 0 kr. i
registreringsafgift i 2019 og 2020. Det foreslåede vil således bidrage til at fremme udbredelsen af
især små og mellemstore eldrevne køretøjer m.v., som er den størrelse af biler, der udgør langt
hovedparten af danskernes bilkøb. Der er imidlertid usikkerhed om teknologiudviklingen, og derfor
vil regeringen, hvis der sælges mere end 10.000 eldrevne køretøjer m.v. i løbet af 2019 og 2020,
indkalde partierne med henblik på at drøfte fremtidige initiativer.
Initiativerne vil på den korte bane medvirke til at fremme salget af eldrevne biler m.v.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Efter gældende regler udgør registreringsafgiften 85 pct. (den lave sats) af bilens nettopris inkl.
moms (den afgiftspligtige værdi) op til det såkaldte skalaknæk på 189.200 kr. tillagt 150 pct. (den
høje sats) af den del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger skalaknækket. Der gives desuden
fradrag for diverse sikkerhedsudstyr samt tillæg/fradrag for brændstoføkonomi.
Til og med 2015 var eldrevne køretøjer fritaget fra registreringsafgift. I medfør af
registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, indfases registreringsafgift for eldrevne køretøjer gradvist
over en periode fra og med 2016 til og med 2021. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra år til år,
således at den i 2016-2018 udgør 20 pct., i 2019 40 pct., i 2020 65 pct. og i 2021 90 pct. af afgiften
for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer. Fra og med 2022 beregnes fuld afgift. I medfør af
lovens § 4, stk. 6, gælder en mindsteafgift på 20.000 kr. for nye personbiler, som beregnes forud for
de ovenfor angivne procentsatser. Der gives desuden i 2016-2019 et særligt fradrag i
registreringsafgiften på 10.000 kr., som dog ikke kan overstige den beregnede afgift i medfør af
lovens § 5 b, stk. 1.
For pluginhybridbiler beregnes registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 5 c.
Pluginhybridbiler kunne tidligere opnå væsentligt bedre forbrugstal i standardiserede test end det
faktiske forbrug. Det skyldtes, at der historisk ikke blev taget højde for forbruget af el, selv om
5
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
distancen kørt på el-drift blev medregnet i den samlede forbrugsopgørelse. Konsekvensen af det
var, at disse biler opnåede større fradrag i registreringsafgiften, end deres reelle
brændstofeffektivitet burde have berettiget til.
På den baggrund blev der ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 fastsat nye regler for afgifter af
pluginhybridbiler, som tog højde for el-driften i forbindelse med fastsættelse af forbrugstal.
Samtidig blev der indført en indfasningsperiode fra og med 2016 til og med 2019 med fuld afgift fra
og med 2020, som dog blev udskudt med to år ved lov nr. 687 af 8. juni 2017.
Efter de gældende regler for pluginhybridbiler skal der i 2018 beregnes afgift efter de tidligere
gældende regler tillagt 20 pct. af differencen mellem afgiften efter de gældende regler og de
tidligere gældende regler. I 2019 tillægges 40 pct. af differencen, i 2020 65 pct. og i 2021 90 pct.,
og fra og med 2022 beregnes fuld afgift efter de gældende regler. I medfør af lovens § 4, stk. 6,
gælder en mindsteafgift på 20.000 kr. for nye personbiler, som beregnes forud for de ovenfor
angivne procentsatser. Der gives desuden i 2016-2019 et særligt fradrag i registreringsafgiften på
10.000 kr., som dog ikke kan overstige den beregnede afgift i medfør af lovens § 5 c, stk. 2. I det
omfang det særlige fradrag overstiger mindsteafgiften, er mindsteafgiften ikke relevant for
afgiftsberegningen for pluginhybridbiler.
Brændselscelledrevne biler er efter de gældende regler fritaget for registreringsafgift, vægtafgift og
grøn ejerafgift til og med den 31. december 2020. Fra og med 2021 skal der betales vægtafgift og
grøn ejerafgift, og registreringsafgiften indfases over en periode startende fra og med den 1. januar
2021, hvor registreringsafgiften er endeligt indfaset fra og med den 1. januar 2025. Indfasningen
følger samme struktur som for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler, så der i 2021 beregnes 20
pct. af registreringsafgiften efter de almindelige regler, i 2022 beregnes 40 pct., i 2023 65 pct. og i
2024 90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer. Fra og med 2025 beregnes fuld
registreringsafgift.
For natur- og biogasdrevne biler beregnes registreringsafgiften efter de regler for fastsættelse af
brændstofforbrug, der var gældende den 31. december 2017, med tillæg af en årligt stigende
procentdel af registreringsafgiften beregnet efter de gældende regler for fastsættelse af
brændstofforbrug. Afgiften beregnet efter de gældende regler indfases gradvist over en periode fra
og med 2018 til og med 2022. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra år til år, således at den i 2018
udgør 20 pct. af differencen mellem afgiften efter de gældende regler og de tidligere gældende
regler. I 2019 udgør afgiften 40 pct. af differencen, i 2020 65 pct. og i 2021 90 pct., og fra og med
2022 beregnes fuld afgift efter de gældende regler. Der gives desuden i 2018 og 2019 et særligt
fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som dog ikke kan overstige den beregnede afgift i
medfør af lovens § 5 e, stk. 2. Reglerne for indfasning af registreringsafgift for gasdrevne køretøjer
blev indført ved lov nr. 687 af 8. juni 2017.
6
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for henholdsvis eldrevne køretøjer,
pluginhybridbiler, brændselscelledrevne køretøjer og natur- og biogasdrevne biler udsættes med ét
år, og at fritagelsen for vægtafgift og grøn ejerafgift for brændselscelledrevne køretøjer forlænges
tilsvarende med ét år. Det foreslås desuden, at det særlige fradrag i registreringsafgiften på 10.000
kr. for eldrevne køretøjer, pluginhybridbiler og natur- og biogasdrevne biler forlænges med ét år og
samtidig forhøjes til 40.000 kr. i 2019 og til 77.500 kr. i 2020, hvorefter det bortfalder.
For eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler vil den foreslåede udsatte indfasning af afgift medføre,
at afgiftsniveauet for 2016-2018 videreføres i 2019, og at alle de efterfølgende satstrin udskydes
tilsvarende, så den gældende indfasningsprofil genoptages fra og med 2020 dog forskudt med ét år.
Indfasningen genoptages således pr. 1. januar 2020, hvor satsen vil stige fra 20 pct. til 40 pct.
Herefter stiger satsen i 2021 til 65 pct. og i 2022 til 90 pct., og der svares fuld registreringsafgift fra
og med 2023. Det særlige fradrag på henholdsvis 40.000 kr. i 2019 og 77.500 kr. i 2020 vil efter det
foreslåede fortsat ikke skulle kunne overstige den beregnede registreringsafgift.
For brændselscelledrevne køretøjer vil ændringerne medføre, at hele indfasningen af
registreringsafgiften udskydes med ét år. Det vil sige, at afgiftsfritagelsen forlænges til og med
2021, og at alle trin i indfasningen udskydes tilsvarende. I 2022 vil afgiften skulle beregnes som 20
pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer, i 2023 40 pct., i 2024 65 pct., i 2025 90
pct. og derefter fuld afgift fra og med 2026. Herudover foreslås fritagelserne for vægtafgift og grøn
ejerafgift for brændselscelledrevne køretøjer forlænget med ét år, så de begge gælder til og med
2021.
For natur- og biogasdrevne køretøjer vil den foreslåede udsatte indfasning af afgift medføre, at
afgiftsniveauet for 2018 videreføres i 2019, og at alle efterfølgende satstrin udskydes tilsvarende
med ét år, så den gældende indfasningsprofil genoptages fra og med 2020 dog forskudt med ét år.
Det særlige fradrag på henholdsvis 40.000 kr. i 2019 og 77.500 kr. i 2020 vil efter det foreslåede
fortsat ikke skulle kunne overstige den beregnede registreringsafgift.
Formålet med de foreslåede ændringer er at understøtte den fortsatte udbredelse af køretøjer med
miljøvenlige motorteknologier i Danmark.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v. og ændring af bundfradrag for eldrevne
køretøjer m.v.
De foreslåede ændringer vedrørende registreringsafgift skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 80 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 120 mio. kr. i 2020, hvorefter det
7
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
1984480_0008.png
umiddelbare mindreprovenu falder til hhv. ca. 100 mio. kr. 2021 og ca. 75 mio. kr. i 2022. Efter
tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 140 mio.
kr. i 2020, hvorefter det falder til ca. 100 mio. kr. i 2021 og ca. 70 mio. kr. i 2022,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v. og ændring af
bundfradrag for eldrevne køretøjer m.v.
Finansårs-
virkning
2019
Mio. kr. (2019-niveau)
Varigt
2019
2020
2021
2022
Umiddelbar virkning
-5
-80
-120
-100
-80
-80
Virkning efter tilbageløb og adfærd
-5
-100
-140
-100
-70
-
Anm.: Provenuskønnene er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Den varige virkning er dog afrundet til nærmeste 5 mio. kr.
En udskydelse af indfasningen af registreringsafgift og en samtidig forhøjelse af bundfradraget
skønnes at ville medføre en stigning i salget af eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler med ca. 300
køretøjer i 2019, ca. 550 i 2020, ca. 450 i 2021 og ca. 400 i 2022.
Det må forventes, at de foreslåede lempelser vil have en positiv om end begrænset effekt på
arbejdsudbuddet, da lempelserne ventes at slå igennem i priserne og derved vil øge reallønnen.
De foreslåede ændringer vil medføre en forøgelse af skatteudgifter. Skatteudgifter er afvigelser fra
det almindelige skattesystem, hvor konkrete aktiviteter opnår en begunstigelse. Almindeligvis
svarer skatteudgiften til det umiddelbare provenutab, dvs. provenutabet uden korrektion for
tilbageløb og eventuelle adfærdseffekter. De foreslåede lempelser vil på den baggrund kunne anslås
at ville øge skatteudgifterne svarende til det umiddelbare provenu i alt i perioden 2019-2022.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer vil medføre, at der skal foretages ikke nævneværdige systemtilretninger i
Køretøjsregistreret (DMR). De påkrævede ændringer vil kunne gennemføres som en del af den
almindelige vedligeholdelse af systemet.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det skønnes, at udskydelsen af indfasningsprofilen og en samtidig forhøjelse af bundfradraget vil
medføre en umiddelbar lempelse for erhvervslivet på 40 mio. kr. i 2019, 60 mio. kr. i 2020,
faldende til 50 mio. kr. i 2021 og til 40 mio. kr. årligt i 2022. I skønnet er det lagt til grund, at
erhvervenes køb af biler udgør ca. 50 pct. af det samlede køb af biler.
Det foreslåede om udsættelse af indfasning af registreringsafgift m.v. og højere bundfradrag for
eldrevne køretøjer m.v., vurderes ikke at ville medføre nævneværdige administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v. Årsagen er, at der alene er tale om ændringer af satser.
8
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering (TER).
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at de foreslåede ændringer ikke vil medføre administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vil forbedre rammevilkårene for udbredelse af eldrevne køretøjer, pluginhybridbiler,
brændselscelledrevne køretøjer og natur- og biogasdrevne biler. Udledningerne fra disse typer af
køretøjer udgør en lavere miljøbelastning per køretøj end tilsvarende konventionelle benzin- eller
dieseldrevne køretøjer. Det vurderes på den baggrund, at de foreslåede ændringer vil have positive
om end begrænsede miljømæssige konsekvenser.
En udskydelse af indfasningen af registreringsafgift og en forhøjelse af bundfradraget skønnes med
usikkerhed samlet i perioden 2021-2030 at medføre en CO
2
-reduktion på ca. 17.000-18.000 t.
7. Forholdet til EU-retten
Ved vurderingen af om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det efter artikel 107 TEUF
undersøges, om (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler, (iii) til visse
virksomheder eller produktioner (kravet om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer eller truer
med at fordreje konkurrencen og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire
betingelser skal alle være opfyldte, før der er tale om statsstøtte.
En foranstaltning, som afviger fra det almindelige system, og derfor umiddelbart kan synes at være
ydet til ”visse virksomheder eller produktioner”, vil dog ikke opfylde kravet om selektivitet, hvis
afvigelsen er begrundet i afgiftssystemets logik og almindelige opbygning.
Der foreslås en udskydelse af indfasningen af registreringsafgift m.v. og forhøjelse af de
eksisterende bundfradrag.
Den tidligere ordning med fuldstændig afgiftsfritagelse blev i sommeren 2015 forelagt for
Kommissionen med henblik på at drøfte den påtænkte ordning for indfasning af afgiften. Den
efterfølgende proces med yderligere drøftelser med Kommissionen vedrørte navnlig det oprindeligt
påtænkte generelle loft på 800.000 kr. for afgiftsfritagelsen. Kommissionens umiddelbare
tilkendegivelser herom indebar, at loftet over afgiftsrabatten udgik af lovforslaget inden vedtagelsen
(lov nr. 1889 af 29. december 2015).
Efterfølgende tilkendegav konkurrencekommissæren over for skatteministeren i juni 2016 ved et
såkaldt comfort letter, at den danske model for indfasning af afgifter på eldrevne køretøjer, herunder
9
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
begrænsningen af afgiftsrabatten i henhold til det oprindeligt foreslåede loft, ikke var i strid med
EU's statsstøtteregler. Det må derfor vurderes, om de foreslåede ændringer falder inden for
rammerne af den retsopfattelse, der ligger til grund for Kommissionens tidligere comfort letter.
Der er to årsager til, at regler om afgiftsfritagelse eller -rabat for eldrevne køretøjer generelt må
anses for at være i overensstemmelse med statsstøttereglerne, således som Kommissionen har
anerkendt ved sit tidligere comfort letter: Dels er det den endelige køber af bilerne, der får fordelen,
og det er derfor ikke en fordel, der gives til bestemte virksomheder. Virkningen for virksomhederne
er højst indirekte. Dels gives fordelen til alle potentielle købere af eldrevne køretøjer på ensartet
grundlag, således at der er tale om en generel ordning, hvor det er et led i afgiftssystemets logik at
behandle eldrevne køretøjer lempeligt for at give bilkøbere et incitament til at købe miljøvenlige
biler.
I relation til udskydelsen af indfasningen af afgiften og forhøjelse af bundfradraget er det centralt
for vurderingen, at den oprindelige fuldstændige afgiftsfritagelse, som anerkendt af Kommissionen,
ikke udgjorde et statsstøtteretligt problem. Dette må tilsvarende gælde for en langsommere
indfasning af afgiften m.v., da baggrunden for udskydelsen er præcis den samme, som lå til grund
for den oprindelige fritagelse, nemlig at øge bilkøbernes incitament til at købe miljøvenlige biler,
der på grund af deres høje pris aktuelt ikke er konkurrencedygtige i forhold til konventionelle biler.
Lovforslagets øvrige indhold indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Alle de foreslåede ændringer er
skattemæssige foranstaltninger, som ikke er omfattet af en standstill-periode.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt i høring den 7. december 2018 med frist til og med den 10. december 2018
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens
Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Brintbranchen, Business Danmark, Campingbranchen, Carta,
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie
Autocampere, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk AutoGenbrug,
Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd,
Dansk Bilforhandler Union, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk
Center, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Methanolforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Biludlejere, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Busvognmænd, Danske
10
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
1984480_0011.png
Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den
Danske Bilbranche, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Eksportrådet,
ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, FDL
–
Frie Danske
Lastbilvognmænd, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, FORCE Technology, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF,
GAFSAM, IBIS, International Transport Danmark, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kraka,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsorganisationen i Danmark,
Landsskatteretten, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør foreningen,
Motorhistorisk Samråd, Olie Gas Danmark, SKAD
–
Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i
Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
De foreslåede ændringer
vedrørende registreringsafgift
skønnes at ville medføre et
umiddelbart mindreprovenu
på ca. 80 mio. kr. i 2019
stigende til ca. 120 mio. kr. i
2020, hvorefter det
umiddelbare mindreprovenu
falder til hhv. ca. 100 mio. kr.
2021 og ca. 80 mio. kr. i
2022. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes et
mindreprovenu på ca. 100
mio. kr. i 2019 stigende til
ca. 140 mio. kr. i 2020,
hvorefter det falder til ca. 100
mio. kr. i 2021 og ca. 70 mio.
kr. i 2022.
Ingen af betydning. De
foreslåede ændringer vil
medføre, at der skal foretages
enkelte systemtilretninger i
Køretøjsregistreret.
Ingen
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Hvis det lægges til grund, at
11
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
1984480_0012.png
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
erhvervenes køb af biler udgør
ca. 50 pct. af det samlede køb
af biler, skønnes erhvervene,
som følge af de foreslåede
ændringer vedr.
registreringsafgift, at ville få en
umiddelbar lempelse på 40
mio. kr. i 2019, 60 mio. kr. i
2020 og hhv. 50 mio. kr. i 2021
og 40 mio. kr. i 2022.
Ingen
Ingen af betydning
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer
Ingen
vurderes at have positive om
end begrænsede miljømæssige
konsekvenser.
Det vurderes, at udskydelsen af indfasningen af
registreringsafgift for og ændring af regler for bundfradrag for
eldrevne køretøjer
m.v. er i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler.
Lovforslagets øvrige indhold indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
(kodifikation).
JA
NEJ
X
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, at brændselscelledrevne køretøjer er
12
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
fritaget for registreringsafgift, hvis køretøjet er anmeldt til registrering inden udgangen af 2020.
Det foreslås at udskyde indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer med
ét år, så indfasningen påbegyndes fra 2022. Den foreslåede ændring vil medføre, at
brændselscelledrevne køretøjer vil blive fritaget for registreringsafgift, hvis køretøjet er anmeldt til
registrering inden udgangen af 2021.
Til nr. 2-5
Eldrevne køretøjer var til og med 2015 fritaget for registreringsafgift, og registreringsafgiften
indfases over en periode fra og med 2016 til og med 2022. Efter de gældende regler forhøjes
afgiften fra år til år, så den i 2016-2018 udgør 20 pct., i 2019 40 pct., i 2020 65 pct. og i 2021 90
pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 5 b, stk.
1, nr. 1-4. Fra og med 2022 beregnes der fuld afgift.
Det foreslås at udskyde indfasningen af registreringsafgift for eldrevne køretøjer med ét år. Den
foreslåede udskydelse vil medføre, at afgiftsniveauet for 2016-2018 videreføres i 2019, og at alle
efterfølgende satstrin udskydes tilsvarende, så den gældende indfasningsprofil genoptages fra og
med 2020 dog forskudt med ét år. De foreslåede ændringer vil medføre, at registreringsafgiften for
eldrevne køretøjer vil udgøre 40 pct. i 2020, 65 pct. i 2021 og 90 pct. i 2022. De foreslåede
ændringer vil medføre, at der beregnes fuld afgift for eldrevne køretøjer fra og med 2023.
Til nr. 6
For et eldrevet køretøj, som anmeldes til registrering i 2016-2019, gives et fradrag i
registreringsafgift på 10.000 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2. Fradraget kan maksimalt
udgøre afgiften efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, jf. § 5 b, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen
udgør en del af indfasningen af registreringsafgift for eldrevne køretøjer, hvor registreringsafgiften
indfases over en periode fra 2016 til 2022.
Det foreslås at affatte bestemmelsen i registreringsafgiftslovens
§ 5 b, stk. 2,
på ny, så perioden,
hvor bundfradraget gives, forlænges med ét år og samtidig forhøjes, så bundfradraget udgør 40.000
kr. i 2019 og 77.500 kr. i 2020. Fradraget vil fortsat maksimalt kunne udgøre afgiften efter lovens §
5 b, stk. 1, og der foreslås ingen ændringer i beregningsmetoder m.v. Der foreslås, at fradraget skal
bortfalde fra og med 2021. Den foreslåede ændring er en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 7
For et eldrevet køretøj, som anmeldes til registrering i 2017-2021, gives et fradrag i grundlaget for
registreringsafgiften efter lovens §§ 4, 5 og 5 a som beregnet i medfør af lovens § 5 b, stk. 1, på
1.700 kr. pr. kilowatt-time batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, jf.
registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 3. Bestemmelsen udgør en del af indfasningen af
registreringsafgift for eldrevne køretøjer, hvor registreringsafgiften indfases over en periode fra og
med 2016 til og med 2021.
13
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
Det foreslås, at perioden, hvor fradraget i grundlaget for registreringsafgift gives, forlænges med ét
år til år 2022. Den foreslåede ændring vil medføre, at det til og med 2022 bliver muligt at få fradrag
i grundlaget for registreringsafgiften efter lovens §§ 4, 5 og 5 a som beregnet i medfør af lovens § 5
b, stk. 1, på 1.700 kr. pr. kilowatt-time batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45
kWh. Efter den foreslåede ændring vil der fra og med år 2023 ikke længere gives fradrag for
batterikapacitet.
Til nr. 8-11
For biler, der drives af el i kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor
opladningen af køretøjet kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning (herefter
pluginhybridbiler) beregnes registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 5 c.
Pluginhybridbiler kunne tidligere opnå væsentligt bedre forbrugstal i standardiserede test end det
faktiske forbrug. Det skyldes, at der historisk ikke blev taget højde for forbruget af el, selv om
distancen kørt på el-drift blev medregnet i den samlede forbrugsopgørelse. Konsekvensen af det
var, at disse biler opnåede større fradrag i registreringsafgiften, end deres reelle
brændstofeffektivitet burde have berettiget til.
På den baggrund blev der ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 fastsat nye regler for afgifter af
pluginhybridbiler, som tog højde for el-driften i forbindelse med fastsættelse af forbrugstal.
Samtidig blev der indført en indfasningsperiode fra og med 2016 til og med 2019 med fuld afgift fra
og med 2020. Indfasningen blev udskudt med to år ved lov nr. 687 af 8. juni 2017.
Efter de gældende regler for pluginhybridbiler skal der i 2018 beregnes afgift efter de tidligere
gældende regler tillagt 20 pct. af differencen mellem afgiften efter de gældende regler og de
tidligere gældende regler, jf. registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 2, nr. 1. I 2019 tillægges 40 pct. af
differencen, i 2020 65 pct. og i 2021 90 pct., og fra og med 2022 beregnes fuld afgift efter de
gældende regler, jf. registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 2, nr. 2-4.
Det foreslås at udskyde indfasningen af registreringsafgift beregnet efter de gældende regler for
opgørelse af brændstofforbrug for pluginhybridbiler med ét år. Den foreslåede udskydelse vil
medføre, at afgiftsniveauet for 2016-2018 videreføres i 2019, og at alle efterfølgende satstrin
udskydes tilsvarende, så den gældende indfasningsprofil genoptages fra og med 2020 dog forskudt
med ét år. De foreslåede ændringer vil medføre, at tillægget i registreringsafgiften for
pluginhybridbiler vil udgøre 40 pct. af differencen i 2020, 65 pct. af differencen i 2021 og 90 pct. af
differencen i 2022. De foreslåede ændringer vil medføre, at der beregnes fuld afgift efter de nye
regler for pluginhybridbiler fra og med 2023.
Til nr. 12
Der blev ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 fastsat nye regler for afgifter af pluginhybridbiler,
14
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
hvor der indførtes en mere retvisende metode til opgørelse af brændstofforbrug. Den nye metode
medførte et formelt højere brændstofforbrug og dermed en stigning i afgiftsniveauet. Det blev
derfor fastsat en indfasningsperiode fra og med 2016 til og med 2019 med fuld afgift efter de nye
regler fra og med 2020. Indfasningen blev udskudt med to år ved lov nr. 687 af 8. juni 2017.
Indfasningen sker ved, at der beregnes registreringsafgift efter de tidligere gældende regler for
fastsættelse af brændstofforbrug med et tillæg af en årligt stigende procentdel af
registreringsafgiften efter de gældende regler.
For pluginhybridbiler, som anmeldes til registrering i 2016-2019, gives et bundfradrag på 10.000 kr.
i tillægget til registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 3. Bundfradraget kan
maksimalt udgøre tillægget til afgiften efter registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 2, jf. § 5 c, stk. 3,
2. pkt. Bestemmelsen udgør en del af indfasningen af den nye opgørelsesmetode for
pluginhybridbilers brændstofforbrug.
Det foreslås at affatte bestemmelsen i registreringsafgiftslovens
§ 5 c, stk. 3,
på ny, så perioden,
hvor bundfradraget gives, forlænges og forhøjes til 40.000 kr. i 2019 og til 77.500 kr. i 2020. Det
foreslås, at bundfradraget fortsat ikke skal kunne overstige tillægget i registreringsafgiften i medfør
af lovens § 5 c, stk. 2. Den foreslåede ændring er en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 13
For pluginhybridbiler, som anmeldes til registrering i 2017-2021, gives et fradrag i grundlaget for
registreringsafgiften efter lovens §§ 4, 5 og 5 a som beregnet i medfør af lovens § 5 c, stk. 2, på
1.700 kr. pr. kilowatt-time batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh, jf.
registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 4.
Det foreslås, at fradraget i grundlaget for registreringsafgift forlænges med ét år frem til og med
2022. Den foreslåede ændring vil medføre, at det frem til og med 2022 vil blive muligt at få fradrag
i grundlaget for registreringsafgiften efter lovens §§ 4, 5 og 5 a som beregnet i medfør af lovens § 5
c, stk. 2, på 1.700 kr. pr. kilowatt-time batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45
kWh. Fra år 2023 skal det efter det foreslåede ikke længere være muligt at få dette fradrag i
grundlaget for registreringsafgift.
Til nr. 14-17
Brændselscelledrevne køretøjer er fritaget for registreringsafgift, hvis køretøjet er anmeldt til
registrering inden udgangen af 2020, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14. Efter de
gældende regler indfases registreringsafgiften herefter over en periode fra og med 2021 til og med
2024, og der beregnes fuld afgift fra og med 2025. Efter de gældende regler vil afgiften udgøre 20
pct. i 2021, hvorefter den forhøjes fra år til år, så den i 2022 udgør 40 pct., i 2023 65 pct. og i 2024
90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt afgiftspålagte køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 5 d,
nr. 1-4.
15
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
Det foreslås at forlænge afgiftsfritagelsen og udskyde indfasningen af registreringsafgift for
brændselscelledrevne køretøjer med ét år, så indfasningen af registreringsafgift for
brændselscelledrevne køretøjer først vil indtræde fra og med 2022, hvor registreringsafgiften vil
skulle udgøre 20 pct. af registreringsafgiften, i 2023 40 pct., i 2024 65 pct. og i 2025 90 pct. De
foreslåede ændringer vil medføre, at der beregnes fuld afgift for brændselscelledrevne køretøjer fra
og med 2026.
Til nr. 18-21
For natur- og biogasdrevne biler beregnes registreringsafgiften efter de regler for fastsættelse af
brændstofforbrug, der var gældende den 31. december 2017, med tillæg af en årligt stigende
procentdel af registreringsafgiften beregnet efter de gældende regler for fastsættelse af
brændstofforbrug.
Således beregnes registreringsafgiften som udgangspunkt efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug
efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der opgøres efter de regler i brændstofforbrugsafgiftslovens
§ 3, stk. 3, som var gældende den 31. december 2017, jf. registreringsafgiftslovens § 5 e, stk. 1.
Hertil lægges i 2018 20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter lovens §§ 4 eller 5 og
registreringsafgift efter lovens § 5 e, stk. 1, i 2019 tillægges 40 pct. af differencen, i 2020 tillægges
65 pct. af differencen og i 2021 tillægges 90 pct. af differencen, jf. registreringsafgiftslovens § 5 e,
stk. 2, nr. 1-4. Fra og med 2022 beregnes der fuld afgift af natur- og biogasdrevne biler efter de
gældende regler.
Det foreslås at udskyde indfasningen af de nye regler for fastsættelse af brændstofforbrug i
registreringsafgiften for natur- og biogasdrevne biler med ét år. Den foreslåede udskydelse vil
medføre, at afgiftsniveauet for 2018 videreføres i 2019, og at alle efterfølgende satstrin udskydes
tilsvarende, så den gældende indfasningsprofil genoptages fra og med 2020 dog forskudt med ét år.
Det foreslåede vil medføre, at tillægget i registreringsafgiften for natur- og biogasdrevne biler vil
udgøre 40 pct. af differencen i 2020, 65 pct. af differencen i 2021 og 90 pct. af differencen i 2022.
Det foreslåede vil medføre, at der beregnes fuld afgift for natur- og biogasdrevne biler fra og med
2023.
Til nr. 22
For natur- og biogasdrevne biler, som anmeldes til registrering i 2018 og 2019, gives et fradrag i
registreringsafgiften på 10.000 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 5 e, stk. 3. Dette fradrag kan
maksimalt udgøre tillægget i afgiften efter registreringsafgiftslovens § 5 e, stk. 2, jf.
registreringsafgiftslovens § 5 e, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen udgør en del af indfasningen af en ny
metode for fastsættelse af brændstofforbrug for natur- og biogasdrevne biler, som medførte en
generel stigning i afgiftsniveauet for disse biler. Registreringsafgiften beregnet efter de nye regler
for fastsættelse af brændstofforbrug indfases over en periode fra og med 2016 til og med 2021.
16
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
Det foreslås at affatte bestemmelsen i registreringsafgiftslovens
§ 5 e, stk. 3,
på ny, så perioden,
hvor ovennævnte fradrag i registreringsafgiften gives, forlænges samtidig med at fradraget forhøjes
til 40.000 kr. i 2019 og til 77.500 kr. i 2020. Det foreslås, at fradraget fortsat ikke skal kunne
overstige tillægget i registreringsafgiften i medfør af lovens § 5 e, stk. 2. Den foreslåede ændring er
en videreførelse af gældende ret.
Til § 2
Brændselscelledrevne køretøjer er fritaget for brændstofforbrugsafgift til og med den 31. december
2020, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 3.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med ét år, ved at udløbstidspunktet udsættes til den 31.
december 2021. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede tilsvarende
udsættelse af indfasning af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer, jf. lovforslagets §
1, nr. 14-17.
Til § 3
Brændselscelledrevne køretøjer er fritaget for vægtafgift til og med den 31. december 2020, jf. § 1,
stk. 2, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med ét år, ved at udløbstidspunktet udsættes til den 31.
december 2021. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede tilsvarende
udsættelse af indfasning af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer, jf. lovforslagets §
1, nr. 14-17.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Ikrafttrædelsestidspunktet er i
overensstemmelse med regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft
to gange årligt, enten den 1. januar eller den 1. juli.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller
Grønland.
17
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
1984480_0018.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I
registreringsafgiftsloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september
2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 687 af 8.
juni 2017, § 1 i lov nr. 1195 af 14. november
2017, § 2 i lov nr. 1431 af 11. december 2017,
§ 11 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, og
§ 12 i lov nr. 1431 af 5. december 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 14,
ændres »2020« til:
»2021«.
§ 2.
Fritaget for afgift er:
1-13) ---
14) brændselscelledrevne motorkøretøjer,
hvis køretøjet er anmeldt til registrering
inden udgangen af 2020,
15-19) ---
Stk. 2-4.
---
§ 5 b.
For eldrevne køretøjer beregnes
afgiften, jf. dog stk. 2:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2016-2018 som 20 pct. af
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2019 som 40 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2020 som 65 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2021 som 90 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Stk. 2.
Ved køretøjets registrering i 2016 og
2017 gives et fradrag i registreringsafgiften
efter stk. 1 på 10.000 kr. Fradraget kan dog
2.
I
§ 5 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »2016-2018«
til: »2016-2019«.
3.
I
§ 5 b, stk. 1, nr. 2,
ændres »2019« til:
»2020«.
4.
I
§ 5 b, stk. 1, nr. 3,
ændres »2020« til:
»2021«.
5.
I
§ 5 b, stk. 1, nr. 4,
ændres »2021« til:
»2022«.
6.
§ 5 b, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Der gives et fradrag i
18
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
1984480_0019.png
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.
registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr.
ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2016-2018, på 40.000 kr. ved køretøjets
anmeldelse til registrering i 2019 og på
77.500 kr. ved køretøjets anmeldelse til
registrering i 2020. Fradrag efter 1. pkt. kan
dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.«
7.
I
§ 5 b, stk. 3,
ændres »2017-2021« til:
»2017-2022«.
Stk. 3.
Ved køretøjets anmeldelse til
registrering i 2017-2021 gives et fradrag i
grundlaget for registreringsafgiften efter §§
4, 5 og 5 a som beregnet i medfør af stk. 1 på
1.700 kr. pr. kilowatt-time batterikapacitet,
der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.
§ 5 c.
---
Stk. 2.
I tillæg til registreringsafgiften efter
stk. 1 beregnes følgende afgift:
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2016-2018 beregnes 20 pct. af differencen
mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5
og registreringsafgiften efter stk. 1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2019 beregnes 40 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2020 beregnes 65 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2021 beregnes 90 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved bilens registrering i 2016 og 2017
gives et fradrag i registreringsafgiften efter
stk. 2 på 10.000 kr. Fradraget kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.
8.
I
§ 5 c, stk. 2 nr. 1,
ændres »2016-2018«
til: »2016-2019«.
9.
I
§ 5 c, stk. 2, nr. 2,
ændres »2019« til:
»2020«.
10.
I
§ 5 c, stk. 2, nr. 3,
ændres »2020« til:
»2021«.
11.
I
§ 5 c, stk. 2, nr. 4,
ændres »2021« til:
»2022«.
12.
§ 5 c, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Der gives et fradrag i
registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr.
ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2016-2018, på 40.000 kr. ved køretøjets
anmeldelse til registrering i 2019 og på
19
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
1984480_0020.png
77.500 kr. ved køretøjets anmeldelse til
registrering i 2020. Fradrag efter 1. pkt. kan
dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.«
Stk. 4.
Ved bilens anmeldelse til registrering
i 2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for
registreringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a som
beregnet i medfør af stk. 2 på 1.700 kr. pr.
kilowatt-time batterikapacitet, der anvendes
til fremdrift, dog højst 45 kWh.
§ 5 d.
For brændselscelledrevne køretøjer
beregnes afgiften:
1) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2021 som 20 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
2) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2022 som 40 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
3) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2023 som 65 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
4) Ved køretøjets anmeldelse til registrering i
2024 som 90 pct. af registreringsafgiften
efter §§ 4, 5 eller 5 a.
§ 5 e.
For natur- og bionatur- og
biogasdrevne biler beregnes
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 med et
brændstofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3, og
§ 5, stk. 4 og 5, der opgøres efter de regler i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3,
som var gældende den 31. december 2017.
Stk. 2.
I tillæg til registreringsafgiften efter
stk. 1 beregnes følgende afgift, jf. dog stk. 3:
1) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2018 beregnes 20 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
2) Ved bilens anmeldelse til registrering i
13.
I
§ 5 c, stk. 4,
ændres »2017-2021« til:
»2017-2022«.
14.
I
§ 5 d, nr. 1,
ændres »2021« til: »2022«.
15.
I
§ 5 d, nr. 2,
ændres »2022« til: »2023«.
16.
I
§ 5 d, nr. 3,
ændres »2023« til: »2024«.
17.
I
§ 5 d, nr. 4,
ændres »2024« til: »2025«.
18.
I
§ 5 e, stk. 2, nr. 1,
ændres »2018« til:
»2018-2019«.
19.
I
§ 5 e, stk. 2, nr. 2,
ændres »2019« til:
20
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
1984480_0021.png
2019 beregnes 40 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
3) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2020 beregnes 65 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
4) Ved bilens anmeldelse til registrering i
2021 beregnes 90 pct. af differencen mellem
registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og
registreringsafgiften efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved bilens registrering i 2018 og 2019
gives et fradrag i registreringsafgiften efter
stk. 2 på 10.000 kr. Fradraget kan dog
maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.
»2020«.
20.
I
5 e, stk. 2, nr. 3,
ændres »2020« til:
»2021«.
21.
I
5 e, stk. 2, nr. 4,
ændres »2021« til:
»2022«.
22.
§ 5 e, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Der gives et fradrag i
registreringsafgiften efter stk. 2 på 10.000 kr.
ved bilens anmeldelse til registrering i 2018,
på 40.000 kr. ved bilens anmeldelse til
registrering i 2019 og på 77.500 kr. ved
bilens anmeldelse til registrering i 2020.
Fradrag efter 1. pkt. kan dog maksimalt
udgøre afgiften efter stk. 2.«
§2
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august
2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 687 af 8.
juni 2017, § 2 i lov nr. 1195 af 14. november
2017, § 3 i lov nr. 1431 af 11. december 2017
og § 3 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændring:
§ 1.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Indtil den 31. december 2020 omfatter
afgiftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene
anvender brændselsceller som drivmiddel.
1.
I
§ 1, stk. 3,
ændres »Indtil den 31.
december 2020« til: »Til og med den 31.
december 2021«.
§3
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v., jf. lovbekendtgørelse af nr. 1261 af 7.
21
 L 120 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Brev fra skatteministeren til folketingets formand om hastebehandling af lovforslaget, fremsættelsestale og lovudkast
1984480_0022.png
november 2018, som ændret ved § 13 i lov
nr. 1431 af 15. december 2018, foretages
følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2.
Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter
ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter
brændstofforbrugsafgiftsloven, godkendte
blokvogne samt indtil den 31. december
2020 køretøjer, der alene drives ved hjælp af
brændselsceller.
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »indtil den 31.
december 2020« til: »til og med den 31.
december 2021«.
22