Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 120 Bilag 4
Offentligt
Til Folketingets formand
Pia Kjærsgaard
Via mail til:
cc. til:
7. december 2018
J.nr. 2018-5832
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
–
København K
Telefon +45 33 92 33 92
www.skm.dk
Kære Pia Kjærsgaard
Jeg skal hermed anmode Folketingets formand om en hastebehandling af et lovforslag
vedr. ændring af lov om registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i dag
den 7. december 2018.
Efter de gældende regler stiger registreringsafgiften for eldrevne køretøjer m.v. fra den 1.
januar 2019, og lovforslaget indebærer derfor en udskydelse af indfasningen af registre-
ringsafgift m.v. med ét år, og det særlige bundfradrag på 10.000 kr. i registreringsafgiften
forlænges i ét år og forhøjes i 2019 til 40.000 kr. og i 2020 til 77.500 kr.
Lovforslagets hastende karakter skyldes sammenhængen med forhandlinger efter indgå-
else af finansloven for 2019. Lovforslaget skal nå at træde i kraft pr. 1. januar 2019, hvis
det skal undgås, at registreringsafgiften stiger for eldrevne køretøjer m.v. fra den 1. januar
2019, hvilket potentielt kan sætte markedet i stå. For at nå dette er det en forudsætning, at
lovforslaget hastebehandles i Folketinget.
Lovforslaget forventes fremsat fredag den 7. december 2018 og ønskes vedtaget hurtigst
muligt. Et tentativt forslag til tidsplan er følgende:
[7]. december 2018: fremsættelse af lovforslag
[11]. december 2018: 1. behandling i Folketinget
[18]. december 2018: 2. behandling i Folketinget
[20]. december 2018: 3. behandling i Folketinget
Lovforslaget vil på grund af hastebehandling blive sendt i en meget forkortet høring sam-
tidig med fremsættelsen i dag den 7. december til søndag den 9. december.
Skatteministeriet står selvfølgelig til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål i sagen.
Der er vedlagt et udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
Karsten Lauritzen