Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 12 Bilag 1
Offentligt
1947137_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Lovforslag om permanentgørelse af over-
gangsordningen for supplerende dagpenge,
periodisering af indkomst og undtagelse for
opfølgning på månedskontrol m.m.
17. september 2018
J.nr. 18/05743
AMY/VOA
UKH/DHS
Baggrund
Lovforslaget udmønter aftalen med dagpengeforligskredsen om at gøre overgangs-
ordningen for supplerende dagpenge permanent således, at beskæftigelse og dag-
penge fortsat opgøres i uger, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. Det
betyder, at hvis et medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men fortsat
har ret til dagpenge, kan medlemmet få dagpenge for de uger i måneden, hvor ved-
kommende er fuldtidsledig.
Den nuværende overgangsordning for supplerende dagpenge ophører den 1. okto-
ber 2018.
I forbindelse med arbejdet med at implementere de nye regler som følge af dag-
pengereformen har der vist sig behov for mindre tilpasninger af visse dele af reg-
lerne om dagpengesats for unge under 25 år (ungeregler) og periodisering af ind-
tægt til opfyldelse af indtægtskravet. Ovennævnte tilpasninger gennemføres ved
dette lovforslag.
Endvidere foreslås, at den månedlige kontrol af acontoudbetalingerne af dagpenge
og efterløn forenkles.
Formål
Lovforslaget permanentgører overgangordningen for supplerende dagpenge for
dermed at understøtte, at ledige har et klart incitamentet til at tage alle typer be-
skæftigelse også af kortere varighed.
Hvis et medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, men fortsat har ret til
dagpenge, kan medlemmet få dagpenge for de uger i måneden, hvor den pågælden-
de er fuldtidsledig. I de uger, hvor et medlem har deltidsarbejde, vil der ske et fra-
drag i udbetalingen af dagpengene.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om æn-
dring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden
måned end indberetningsmåneden. Det vil betyde, at hvis der er sket dobbeltindbe-
retning fra samme arbejdsgiver i en måned, så vil der være mulighed for, at den
indberettede indkomst skal henføres til den måned (periode), i hvilken indkomsten
er erhvervet.
L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1947137_0002.png
Der foreslås en konsekvensrettelse af de såkaldte ungeregler således, at reglerne
tager højde for, at det nu er muligt at være deltidsforsikret medlem af en arbejds-
løshedskasse under udøvelse af selvstændig virksomhed. Det foreslås videre, at der
fremover medregnes skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed i opgørel-
sen af, om en dagpengemodtager uden kompetencegivende uddannelse kan undgår
nedsættelsen af sin sats efter et halvt års ledighed omfattet af § 52, stk. 2, 2. pkt..
Beskæftigelsesministeren får videre mulighed for at fastsætte nærmere regler om,
at der ikke skal foretages en opfølgning på samkøring af medlemmets oplysninger
på dagpenge- eller efterlønskortet og indberetningerne i indkomstregisteret i tre
situationer:
1. Den første månedskontrol efter indplacering i dagpengeperioden og måneden
for overgang til efterløn.
2. Kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig med ansættelse på fast
nedsat tid.
3. På efterlønsområde gøres kontrollen kvartalvis frem for månedlig.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for lovforslaget er modtagere af arbejdsløshedsdagpenge
og efterløn samt arbejdsløshedskasserne.
I lovforslaget er ikrafttrædelsestidspunktet dagen efter bekendtgørelsen i Lovtiden-
de, dog er virkningstidspunktet den 1. oktober 2018 ift. lovforslagets indhold om
permanentgørelse af overgangsordningen for supplerende dagpenge, ungereglerne
samt periodiseringen af indkomst.
De sekundære målgrupper
Ingen.
Samlet vurdering
Tabel 1 viser antal personer, der blev indplaceret i dagpengesystemet i 2017, samt
antal personer, der modtog supplerende dagpenge i 2017. Opgørelsen er fordelt på
køn. Som det fremgår af tabel 1, var der i 2017 lidt flere kvinder end mænd, der
blev indplaceret i dagpengesystemet. Der var ligeledes lidt flere kvinder end mænd,
som modtog supplerende dagpenge.
Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser. I det om-
fang, det ene køn i højere grad end det andet påvirkes af de foreslåede ændringer,
vil det afspejle forskelle i mænd og kvinders ledigheds- og beskæftigelsesmønstre
mv.
Tabel 1.
Forskellige grupper af dagpengemodtagere, 2017
Mænd (andel) Kvinder (andel) I alt
Antal
Indplacerede
48
52
100 143.776
Supplerende dagpenge
42
58
100
92.285
Kilde: RAM, Tællerdata, DREAM
2
L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det ikke vil være relevant at gennem-
føre yderligere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
3