L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 12 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2018-19

Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, periodisering af indkomst til

opfyldelse af indkomstkravet, undtagelse for opfølgning på visse sager efter samkøring af oplysning om løntimer m.m.)

§1

lov

arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 1670 af 26. december 2017 og senest

ved § 4 i lov nr. 739 af 8. juni 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 46, stk. 7,

indsættes efter »efterregulering af dagpen‐

ge«: »samt undtagelse for opfølgning heraf under særlige

omstændigheder«.

§ 52 a, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der

som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst

3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller

et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3

år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov

om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i

2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53,

stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre fi‐

nansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst

udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende

indflydelse, jf. § 57 a.«

§ 53, stk. 19,

indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Der kan videre fastsættes regler om ændring af periodi‐

sering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en

anden måned end indberetningsmåneden.«

§ 60

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan

der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59,

stk. 1, for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid.

Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag

med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måne‐

den.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§ 60, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

der bliver stk. 3, nr. 1, 3. pkt.,

ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

§ 60, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »supplerende dag‐

penge efter stk. 2« til: »supplerende dagpenge efter stk. 3«,

»stk. 2, nr. 1« til: »stk. 3, nr. 1«, og »stk. 2, nr. 2« til: »stk.

3, nr. 2«.

§ 60, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk.

3«, »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«, og »stk. 2, jf. stk. 3«

til: »stk. 3, jf. stk. 4«.

§ 60, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »dagpenge efter

stk. 1 og 2« til: »dagpenge, efter stk. 1 og 3«.

§ 60, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk.

1-7«.

10.

§ 73

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan

der uanset stk. 2 udbetales supplerende dagpenge efter stk. 1

for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog

medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med

mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

11.

§ 73, stk. 3, nr. 1, 4. pkt.,

der bliver stk. 4, nr. 1, 4. pkt.,

ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.

12.

§ 73, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »supplerende dag‐

penge efter stk. 3« til: »supplerende dagpenge efter stk. 4«,

»stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«, og »stk. 3, nr. 2« til: »stk.

4, nr. 2«.

BE007699

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/05743

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

13.

§ 73, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk.

4«, »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, og »stk. 3, jf. stk. 4«

til: »stk. 4, jf. stk. 5«.

14.

§ 73, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »dagpenge efter

stk. 2 og 3« til: »dagpenge, efter stk. 2 og 4«.

15.

§ 73, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres

»stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

16.

§ 74 n, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ophæves og i stedet indsæt‐

tes:

»§ 46, stk. 1 og 5, og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende an‐

vendelse på udbetaling af efterløn.«

17.

§ 74 n

indsættes som

stk. 19:

»Stk. 19.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter for‐

handling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om an‐

vendelsen af stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterløn‐

nens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v.

for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse for

opfølgning under særlige omstændigheder.«

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovti‐

dende.

§3

§ 1, nr. 2-15, har virkning fra 1. oktober 2018.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets indhold

Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen

Periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåne‐

den

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dagpengesatsen til unge under 25 år uden kompetencegivende uddannelse efter et halvt års dagpenge‐

forbrug

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fritagelse for månedskontrol ved acontoudbetaling under særlige omstændigheder

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

menstød mellem indkomstloftet for retten til dagpenge og

indberetningen til indkomstregisteret af oplysninger om ind‐

komst betyder, at medlemmet ikke kan få dagpenge. Derud‐

over er der behov for mindre tilpasninger af reglerne om

dagpengesats for unge under 25 år som følge af vedtagelsen

af lov nr. 1670 af 26. december 2017 om et nyt dagpengesy‐

stem for fremtidens arbejdsmarked. Endeligt foreslås indført

regler om, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om, at der i forhold til den månedlige indkomstkon‐

trol under særlige omstændigheder kan undtages for opfølg‐

ning på samkøring, når samkøringen mellem medlemmets

oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i ind‐

komstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en

uoverensstemmelse (månedskontrol). Det foreslås også, at

samkøringen mellem medlemmets oplysninger på efterløns‐

kortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer

og indkomst og eventuel efterregulering som følge heraf

(kontrol) sker hver 3. måned, og at tre måneders-perioden

følger kvartalerne i året.

Ovennævnte tilpasninger gennemføres ved dette lovfor‐

slag.

1. Indledning

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Et fleksibelt og indkomst‐

baseret dagpengesystem, månedsvis udbetaling af dagpenge

m.v.) og lov nr. 1670 af 26. december 2017 (Et nyt dagpen‐

gesystem for fremtidens arbejdsmarked) er Aftale om et

tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015, Aftale om

overskydende timer og supplerende dagpenge af 17. decem‐

ber 2015 og Aftale om et nyt dagpengesystem for fremti‐

dens arbejdsmarked af 18. maj 2017 implementeret i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og benævnes samlet ”Dagpen‐

gereformen”.

Dagpengereformens elementer vedrørende et fleksibelt og

indkomstbaseret dagpengesystem og månedsvis udbetaling

af dagpenge er trådt i kraft den 1. juli 2017, herunder en

ugebaseret opgørelse af tidsbegrænsningen for supplerende

dagpenge i det månedsbaserede dagpengesystem. Reglerne

om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked og

den fuldt indfasede model for supplerende dagpenge er trådt

i kraft den 1. oktober 2018.

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for en række

mindre tilpasninger af dagpengereformen. Det drejer sig om

at gøre overgangsordningen for supplerende dagpenge

permanent, hvorved beskæftigelse og dagpenge fortsat op‐

gøres i uger fremfor måneder, efter retten til supplerende

dagpenge er udløbet. Desuden foreslås, at beskæftigelsesmi‐

nisteren kan fastsætte nærmere regler om periodisering af

indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden må‐

ned end indberetningsmåneden i de situationer, hvor et sam‐

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2. Lovforslagets indhold

2.1. Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpen‐

ge i et månedsbaseret dagpengesystem

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

225 af 20. marts 2018 med senere ændringer, udløber retten

til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på

nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt

30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor med‐

lemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge som hhv.

fuldtids- og deltidsforsikret.

Efter § 60, stk. 2, og § 73, stk. 3, i loven har et medlem ret

til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på

nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge

med op til 12 uger, efter retten til supplerende dagpenge er

udløbet. Forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-

indkomst samt måneder med selvstændig virksomhed i de

seneste 12 måneder.

Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventu‐

elle forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet, kan

et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor

pågældende har beskæftigelse. Det gælder uanset hvor man‐

ge timers beskæftigelse, der er tale om. Det er en konse‐

kvens af, at dagpengene opgøres og udbetales per måned.

Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 160,33 timer

om måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130 timer

om måneden for deltidsforsikrede.

I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en

overgangsordning i forhold til udbetaling af dagpenge, når

retten til supplerende dagpenge var udløbet. Det følger såle‐

des af § 60, stk. 2, og § 73, stk. 3, i lov nr. 624 af 8. juni

2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

at der kan udbetales supplerende dagpenge for en måned,

hvor et medlem arbejder på nedsat tid, når retten til supple‐

rende dagpenge er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et

medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer for fuld‐

tidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede i udbetalin‐

gen af dagpenge for måneden.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet og forligspartierne bag dagpen‐

gereformen er enige om at gøre overgangsordningen for

supplerende dagpenge permanent, hvorved beskæftigelse og

dagpenge fortsat opgøres i uger, efter at retten til suppleren‐

de dagpenge er udløbet. Overgangsordningen indebærer, at

hvis et medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge,

men fortsat har ret til dagpenge, kan medlemmet få dagpen‐

ge for de uger i måneden, hvor vedkommende er fuldtidsle‐

dig. I uger, hvor et medlem har deltidsarbejde, kan medlem‐

met ikke få udbetalt dagpenge, hvorfor der vil ske et fradrag

på mindst 37/30 timer for hhv. fuldtids- og deltidsforsikrede

i udbetalingen af dagpenge.

Det foreslås, at når retten til supplerende dagpenge herun‐

der den eventuelle forlængede ret til supplerende dagpenge

er udløbet, kan der udbetales dagpenge for en måned, hvor

et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge,

hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i

udbetalingen af dagpenge for måneden for et fuldtidsforsik‐

ret medlem. For et deltidsforsikret medlem foreslås det, at

en uge, hvor medlemmet har arbejdet, medfører fradrag med

mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø‐

relse i Lovtidende. Det foreslås dog, at ordningen, hvor der

kan udbetales dagpenge for en måned, hvor et medlem ar‐

bejder på nedsat tid efter retten til supplerende dagpenge er

udløbet, har virkning fra den 1. oktober 2018. Det betyder,

at reglerne også finder anvendelse for udbetalingen af dag‐

penge for oktober 2018. Et medlem, der har opbrugt retten

til supplerende dagpenge forud for oktober 2018, og som har

haft beskæftigelse i oktober måned, vil efter gældende regler

ikke kunne få udbetalt dagpenge for hele måneden. Efter at

de foreslåede regler er trådt i kraft, vil medlemmet efterføl‐

gende kunne få udbetalt dagpenge for oktober måned med

fradrag for 37 timer/30 timer for hver uge, hvor medlemmet

har arbejdet.

2.1.3. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelses‐

forordningen

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso‐

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttel‐

se), herefter benævnt databeskyttelsesforordningen, er der

fastsat nye regler om databeskyttelse. Databeskyttelsesfor‐

ordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, ri‐

meligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registre‐

rede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål

og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig

med disse formål, og være tilstrækkelige, relevante og be‐

grænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,

hvortil de behandles.

Det er endvidere en betingelse for behandling af alminde‐

lige personoplysninger, at en af betingelserne i databeskyt‐

telsesforordningens artikel 6 er opfyldt. Det kan i forhold til

arbejdsløshedskassernes og myndighedernes behandling af

oplysninger f.eks. være samtykke fra den registrerede til be‐

handling af sine personoplysninger til et eller flere specifik‐

ke formål, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra a, at behandlingen er nødvendig for at overholde en ret‐

lig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. databe‐

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis be‐

handlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opga‐

ve i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på‐

lagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal

grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e,

fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og

formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette rets‐

grundlag eller for så vidt angår den behandling, der er om‐

handlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførel‐

sen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse.

Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser

med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i

databeskyttelsesforordningen, blandt andet de generelle be‐

tingelser for lovligheden af den dataansvarliges behandling,

hvilke typer oplysninger, der skal behandles, berørte regi‐

strerede, hvilke enheder personoplysningerne må videregi‐

ves til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbeva‐

ringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlings‐

procedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og

rimelig behandling såsom i andre specifikke databehand‐

lingssituationer som omhandlet i databeskyttelsesforordnin‐

gens kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale

ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i ri‐

meligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

Der er allerede i dag fastsat regler i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v. om arbejdsløshedskassernes udbetaling

af dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, herunder

udbetaling af supplerende dagpenge.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløs‐

hedskassernes behandling af oplysninger i forbindelse med

administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder

udbetalinger af dagpenge, fortsat kan ske inden for ramme‐

rne af ovennævnte bestemmelser. Nærværende lovforslag

ændrer ikke på arbejdsløshedskassernes behandling af op‐

lysninger i forbindelse med administrationen af arbejdsløs‐

hedsforsikringen. Arbejdsløshedskasserne og myndigheder‐

ne vil således ikke som følge af de foreslåede ændringer

skulle behandle nye oplysningstyper.

Det er derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ar‐

bejdsløshedskassernes behandling af oplysning i forbindelse

med udbetalinger af dagpenge efter udløb af retten til sup‐

plerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem er i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti‐

kel 6, stk. 1, litra c og e, jf. artikel 6, stk. 3, idet arbejdsløs‐

hedskassernes opgaver vedrørende administration af dag‐

penge m.v. følger af national ret.

Forslaget regulerer arbejdsløshedskassernes behandling af

oplysninger i forbindelse med administrationen af reglerne

om supplerende dagpenge, men fastsætter ikke betingelser

for indsamling og behandling af oplysninger.

2.2. Periodisering af indkomst indberettet til indkomstregi‐

steret til en anden måned end indberetningsmåneden

2.2.1. Gældende ret

Efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

er retten til dagpenge bl.a. betinget af, at medlemmet inden

for de seneste 3 år (optjeningsperioden) har fået indberettet

mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan

dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det bety‐

der, at der samlet set skal være indberettet mindst 12 måne‐

ders indkomst af 19.029 kr. (indkomstloftet) Reglerne ud‐

mønter Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. okto‐

ber 2015 (Dagpengereformen), og er trådt i kraft den 1. juli

2017, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016, og indkomstloftet har til

formål at sikre, at ingen kan optjene dagpenge på mindre

end 12 måneder, uanset indkomstniveau.

I § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1709 af 26. december

2017 om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodta‐

gere er der fastsat nærmere regler om, at retten til dagpenge

er betinget af, at et medlem i optjeningsperioden har fået

indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret.

Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018).

Det følger af § 12 i bekendtgørelsen, at optjeningsperioden

er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor den ledige

kan modtage dagpenge (indplaceringstidspunktet).

Afgørende for retten til dagpenge er således, at der ”i” op‐

tjeningsperioden på 3 år er indberettet en given indkomst til

indkomstregisteret, dog med et indkomstloft pr. måned.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, at

indberetning af oplysninger om indkomst, løntimer m.m. for

mindre virksomheder skal ske senest den 10. i måneden ef‐

ter udløbet af den måned, oplysningerne vedrører. For større

virksomheder, virksomheder, der udbetaler løn forud, og ud‐

betaling af offentlige ydelser fra kommuner, arbejdsløsheds‐

kasser mv., er indberetningsfristen den sidste hverdag

(bankdag) i den måned, indkomsten vedrører.

Princippet om, at det er indberetningstidspunktet til ind‐

komstregisteret, der er afgørende for, om en given beskæfti‐

gelse kan tælle med til at optjene ret til dagpenge, blev ind‐

ført ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 (fremsat som lovfor‐

slag L 74 af 19. november 2008, jf. Folketingstidende, tillæg

A, s. 2.185). Reglerne trådte i kraft den 1. maj 2012. Der

blev samtidig i lovens § 90 b fastsat regler om, at admini‐

strationen af arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst mu‐

ligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplys‐

ninger, herunder på grundlag af oplysninger om løn, ar‐

bejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret. Der er des‐

uden i § 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om indkomst- og

beskæftigelseskravet for lønmodtagere og i § 1, stk. 2, 2.

pkt., i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for

lønmodtagere fastsat regler om, at der kan lægges andre op‐

lysninger til grund for opgørelsen af indkomst- og beskæfti‐

gelseskravet henholdsvis beregningsgrundlaget, hvis der ved

en fejl ikke foreligger oplysninger i indkomstregisteret, eller

hvis disse er fejlbehæftet, mangelfulde eller lignende.

Det fremgår af bemærkningerne til L 74, jf. ovenfor, at

beskæftigelseskravet skal opgøres på grundlag af oplysnin‐

ger om antallet af løntimer (nu indkomst), som er indberettet

til indkomstregisteret inden for en given optjeningsperiode.

Det betyder, at det som hovedregel vil være selve indberet‐

ningen af løntimer (arbejdets honorering), der er afgørende

for opgørelsen, uanset hvornår arbejdet er udført.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Formål med, at det er indberetningstidspunktet til ind‐

komstregisteret, som er afgørende, er, at administrationen af

reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet kan digitali‐

seres og baseres direkte på oplysninger fra bl.a. indkomstre‐

gisteret. Dette har dannet baggrund for Dagpengekommis‐

sionens anbefaling om at indføre et indkomstkrav for ret til

dagpenge og med et månedligt indkomstloft, og som er ud‐

møntet i lov nr. 624 af 8. juni 2016.

Reglerne om, at indberetningstidspunktet til indkomstregi‐

steret er afgørende for opgørelsen af indkomstkravet for ret

til dagpenge kan i sammenhæng med, at der højst kan med‐

regnes en indkomst på 19.029 kr. pr. måned (2018) betyde,

at der ”tabes” en måneds indkomst, hvis der indberettes ind‐

komst for forhenværende og indeværende måned i samme

indberetningsperiode. En sådan indberetning vil være i over‐

ensstemmelse med reglerne i lov om et indkomstregister.

Eksempel:

En person er fuldtidsansat hos en mindre arbejdsgiver og

tjener 30.000 kr. om måneden. Ansættelsesforholdet er på‐

begyndt den 1. juni 2017 og afsluttes den 31. maj 2018. På‐

gældende har således været ansat i 12 måneder. Pågælden‐

de melder sig ledig den 1. juni 2018 og anmoder om dag‐

penge i arbejdsløshedskassen.

Arbejdsgiveren indberetter normalt indkomstoplysninger‐

ne til indkomstregisteret den 10. i den måned, der følger ef‐

ter optjeningsmåneden, således at indkomsten for juni må‐

ned 2017 indberettes den 10. juli 2017 og så fremdeles. I

maj måned 2018 indberettede arbejdsgiveren imidlertid bå‐

de indkomsten for april måned den 10. maj, og indkomsten

for maj måned indberettes den sidste hverdag i maj.

I denne situation opfylder pågældende som udgangspunkt

indkomstkravet på 228.348 kr. (2018). Men dobbeltindberet‐

ningen i maj måned betyder, at der alene forefindes 11 må‐

neders lønindkomst under indkomstloftet på 19.029 kr.

(2018) på tidspunktet for vurderingen af dagpengeretten.

Hvis arbejdsgiveren i stedet havde indberettet indkomsten

for maj den 10. juni, ville der foreligge 12 måneder med

indkomst. Det skyldes, at det er muligt at udskyde tidspunk‐

tet for vurderingen af dagpengeretten til efter tidspunktet for

arbejdsgiverens indberetning til indkomstregisteret. I så fald

gives der dagpengeret med virkning fra den første i måne‐

den.

Problemstillingen med dobbeltindberetning fra den

samme arbejdsgiver i en måned kan opstå i andre situatio‐

ner. Det kan f.eks. være, hvis den i eksemplet nævnte dob‐

beltindberetning sker i løbet af 12 måneders-perioden, eller

ved flere ansættelsesmåneder, hvor dobbeltindberetningen

sker flere gange i ansættelsesperioden, eller som en kombi‐

nation af andre månedslønninger og længden af ansættelses‐

perioden (antallet af ansættelsesmåneder). 14-dageslønnede

vil kunne opleve samme problem og ved situationer, hvor

lønperioden ligger henover et månedsskifte. Problemstillin‐

gen kan yderligere opstå i en kombination mellem to eller

flere arbejdsgiveres indberetninger til indkomstregisteret.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i en afgørelse af

31. august 2018 truffet afgørelse om, at en arbejdsgivers

indberetning til indkomstregisteret kan anses som en fejl på

trods af, at indberetningen lever op til reglerne i lov om et

indkomstregister.

I forhold til den konkrete sag vurderer Ankestyrelsen, at

dobbeltindberetninger i samme måned betragtes som en fejl,

hvis det er utvivlsomt, at pågældende havde haft indtægt i

de måneder, som var afgørende for opfyldelse af indkomst‐

kravet for ret til dagpenge. I begrundelsen for afgørelsen an‐

føres, at Ankestyrelsen lægger vægt på, at oplysningerne på

pågældendes lønsedler om indkomst svarer til oplysninger‐

ne, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregistret.

Ankestyrelsen er opmærksom på, at arbejdsgiveren ikke har

været konsekvent i sin måde at indberette lønnen til ind‐

komstregistret på. Ankestyrelsen vurderer konkret, at det

forhold, at pågældendes arbejdsgiver har indberettet pågæl‐

dendes løn for flere måneder i den samme måned, ikke kan

føre til et andet resultat.

Det skal således ifølge Ankestyrelsen, ikke komme pågæl‐

dende til skade, at arbejdsgiveren ændrer sin indberetnings‐

praksis, selvom denne er i overensstemmelse med reglerne i

§ 4 i lov om et indkomstregister. Som følge heraf opfylder

pågældende indkomstkravet for ret til dagpenge.

Problemstillingerne er afgrænset til opgørelsen af ind‐

komstkravet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., og er ikke relevant i forhold til opgørelsen af løntime‐

kravet ved genoptjening af retten til dagpenge eller ved be‐

regning af dagpengesatsen, uanset at der i disse regelsæt og‐

så lægges vægt på indberetning af henholdsvis løntimer og

indkomst til indkomstregisteret ”i” henholdsvis optjenings‐

perioden og beregningsperioden. Der henvises til § 49, stk. 1

og 2, (beregning) og § 53, stk. 8, (genoptjening) i lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

De situationer, hvor medlemmet har haft arbejde i fornø‐

dent omfang til at kunne opnå ret til dagpenge, men ikke har

ret til arbejdsløshedsdagpenge alene på grundlag af sam‐

menstød mellem indberetningsterminerne til indkomstregi‐

steret, jf. § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister og ind‐

komstloftet i § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., forekommer ikke rimelige. Den manglende ret til dag‐

penge opstår, fordi det som udgangspunkt ikke er muligt at

overføre den ene indberetning i den måned, hvor der er ind‐

berettet to gange, til en anden måned.

Det gælder bl.a. i de situationer, hvor én arbejdsgiver æn‐

drer sin indberetningspraksis, såvel som i de situationer,

hvor en kombination af to eller flere arbejdsgivers indberet‐

ninger i en og samme måned, medfører samme resultat, jf.

under pkt. 2.2.1.

Et formål med de gældende regler om opgørelse af ind‐

komstkravet for ret til dagpenge er, at administrationen af

reglerne kan digitaliseres og baseres direkte på oplysninger

fra bl.a. indkomstregisteret. Derved genanvendes allerede

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

registrerede og tilgængelige oplysninger og der skabes stør‐

re gennemsigtighed i og forenkling af reglerne og i videst

muligt omfang undgås særregler eller undtagelser.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at afgørelsen

fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som beskrevet i

pkt. 2.2.1., uanset, at den løser en konkret problemstilling

om dobbeltindberetning, kan skabe tvivl om rækkeviden af

de gældende regler om anvendelse af oplysninger i ind‐

komstregisteret og indkomstkravsreglerne om, at det er ind‐

beretningstidspunktet, der er afgørende for opfyldelse af

indkomstkravet for ret til dagpenge, når oplysningerne er

korrekt indberettet efter reglerne i lov om et indkomstregi‐

ster.

For at løse de under pkt. 2.2.1. beskrevne problemstillin‐

ger foreslås det derfor, at der uanset Ankestyrelsens afgørel‐

se gennemføres en egentlig regulering heraf. Dette foreslås

at ske ved, at hjemmelbestemmelsen i den gældende § 53,

stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udvides såle‐

des, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om periodi‐

sering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en

anden måned end indberetningsmåneden.

Udmøntningen vil ske efter nærmere drøftelser med Dan‐

ske A-kasser og ASE med henblik på at sikre, at udmøntnin‐

gen så vidt muligt kan understøttes digitalt og implemente‐

res i arbejdsløshedskassernes it-systemer uden at bryde med

de forretningsgange, som disse hviler på. Som led i drøftel‐

serne vil det indgå, om den indberettede indkomst skal hen‐

føres til den måned (periode), for hvilken indkomsten er er‐

hvervet.

Det foreslås, at udvidelsen omfatter de situationer, hvor én

arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis såvel som de

situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgi‐

veres indberetninger i en og samme måned, medfører

samme resultat.

Det foreslås, at hjemlen begrænses således, at periodise‐

ringen kun kan finde sted i de tilfælde, hvor dobbeltindbe‐

retningen har betydning for retten til dagpenge. Er der såle‐

des tale om, at pågældende inden for optjeningsperioden har

andre indberetninger i indkomstregisteret, som kan benyttes

til at optjene indkomstkravet, så kan der ikke foretages en

ændring af periodiseringen af en dobbeltindberetning i

samme måned. Der bliver således ikke tale om, at arbejds‐

løshedskasserne generelt skal ”flytte” indberetningstids‐

punktet, men kun i de få tilfælde, hvor dette har betydning

for dagpengeretten. Dermed sikres, at formålet med dagpen‐

gereformen om digitalisering og anvendelse af allerede ind‐

berettede indkomstoplysninger til indkomstregisteret, tilgo‐

deses mest muligt.

Det bemærkes, at reglerne i § 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendt‐

gørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodta‐

gere og i § 1, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse om beregning

af dagpengesatsen for lønmodtagere vil blive præciseret så‐

ledes, at en arbejdsgivers indberetning til indkomstregisteret

i overensstemmelser med de gældende indberetningstermi‐

ner, jf. § 4 i lov om et indkomstregister, ikke betragtes som

en fejl ved administrationen af lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v.

Endvidere bemærkes, at forslaget om en egentlig regule‐

ring af problemet med dobbeltindberetninger på den ene si‐

de giver arbejdsløshedskasseren et værktøj til at løse disse

situationer, og på den anden side respekterer lovændringen

den afgørelse, som Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

har truffet om samme problemstilling, således at en dobbelt‐

indberetning ikke kommer medlemmet til skade.

Det bemærkes, at der ikke er et tilsvarende behov for æn‐

dring af reglerne i forhold til genoptjening af retten til dag‐

penge eller ved beregning af dagpengesatsen. Ved beregning

af dagpengesatsen ses der på de bedste 12 måneder inden for

de sidste 24 måneder. Der vurderes derfor ikke at være et

særligt beskyttelseshensyn over for den ledige i forhold til

beregning af dagpengesatsen, da der i forvejen ses på de

bedste 12 måneder inden for 24 måneder, og da al indkomst

indgår i opgørelsen, herunder også en måned med dobbelt‐

indberetning.

2.3. Dagpengesatsen til unge under 25 år uden kompetence‐

givende uddannelse efter et halvt års dagpengeforbrug

2.3.1. Gældende ret

Efter § 52 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., nedsættes dagpengenes størrelse for unge under 25 år,

hvis de ikke har gennemført en kompetencegivende uddan‐

nelse og de har modtaget dagpenge i 962 timer som fuldtids‐

forsikret medlem og 780 timer som deltidsforsikret medlem.

Nedsættelsen sker indtil medlemmet har haft 3.848 timers

dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge

som deltidsforsikret.

Nedsættelsen af satsen finder dog ikke sted, hvis et med‐

lem som fuldtidsforsikret inden for 3 år har fået indberettet

mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret og et deltidsfor‐

sikret medlem har fået indberettet 2.565 løntimer til ind‐

komstregisteret.

Det følger videre af bestemmelsen, at hvis en person har

udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, så kan

løntimekravet for et fuldtidsforsikret medlem inden for 3-

årsperioden opfyldes med den selvstændige virksomhed. Ef‐

ter gældende regler opgøres selvstændig virksomhed i væ‐

sentligt omfang som 37 timer pr. uge. For at opfylde fuld‐

tidskravet skal der således være drevet selvstændig virksom‐

hed i væsentligt omfang i mindst 104 uger.

Efter de indtil 1. oktober 2018 gældende regler har det ik‐

ke været muligt at være medlem af en arbejdsløshedskasse

som deltidsforsikret medlem, hvis pågældende har drevet

selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. § 41,

stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018. Dette er imid‐

lertid blevet muligt efter 1. oktober 2018, jf. § 1, nr. 1, i lov

nr. 1670 af 26. december 2018.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

§ 52 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., blevet ændret som følge af Aftale om et nyt dagpenge‐

system for fremtidens arbejdsmarked af 18. maj 2017, jf. §

1, nr. 13, i lov nr. 1670 af 26. december 2017. Ændringen er

trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670

af 26. december 2017.

Ved ændringen blev henvisningen til lovens § 53, stk. 7

og 8, ændret til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, stk. 14 og 15, såle‐

des, at der blev henvist til de korrekte bestemmelser vedrø‐

rende opgørelsen af de løntimer, som kan medregnes til op‐

gørelsen af de under pkt. 2.3.1. omtalte 3.848 løntimer for

fuldtidsforsikrede henholdsvis 2.565 løntimer for deltidsfor‐

sikrede. Den ændrede henvisning til lovens § 53, stk. 9, nr.

2, sikrer, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmar‐

kedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksom‐

heds overskud eller underskud, kan omregnes til timer med

en omregningsfaktor, jf. lovens § 53, stk. 12.

Det følger videre af den omtalte lovændring, at det med

virkning fra 1. oktober 2018 nu er muligt for selvstændig er‐

hvervsdrivende at blive optaget i en anerkendt arbejdsløs‐

hedskasse, hvis kassen efter sine vedtægter optager deltids‐

forsikrede medlemmer. Der henvises til § 1, nr. 1, jf. § 3,

stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Ved en fejl blev reglerne om at undgå en nedsættelse af

dagpengenes størrelse for unge under 25 år, ved drift af

selvstændig virksomhed ikke konsekvensrettet i fornødent

omfang. Bestemmelsen tager derfor ikke højde for, at det ef‐

ter 1. oktober 2018 er muligt at være deltidsforsikret med‐

lem af en arbejdsløshedskasse under udøvelse af selvstæn‐

dig virksomhed. Bestemmelsen tager heller ikke højde for,

hvorledes skattemæssigt overskud af selvstændig virksom‐

hed, kan indgå i opgørelsen af, om en dagpengemodtager er

omfattet af § 52, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås derfor, at § 52 a, stk. 2, 2. pkt. ophæves, og at

der i stedet indsættes to nye punktummer, således, at ned‐

sættelsen af dagpengesatsen for unge under 25 år, uden

kompetencegivende uddannelse og efter 962 timers dagpen‐

ge for fuldtidsforsikrede eller 780 timers ledighed for del‐

tidsforsikrede, ikke omfatter et fuldtidsforsikret medlem, der

som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst

3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller

et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3

år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov

om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i

2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53,

stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre fi‐

nansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst

udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende

indflydelse, jf. § 57 a.,

Forslaget betyder, at § 52 a, stk. 2, 2. pkt. også kommer til

at omfatte deltidsforsikrede medlemmer, som udøver selv‐

stændig virksomhed, og at det sikres, at det er de generelle

regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om op‐

gørelse af løntimer og omregning af overskud ved selvstæn‐

dig virksomhed og B-indkomst til timer, der vil finde anven‐

delse, og som e gælder pr. 1. oktober 2018.

2.4. Fritagelse for månedskontrol ved acontoudbetaling

under særlige omstændigheder

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om acontoudbetaling af arbejdsløshedsdagpenge

og en efterfølgende regulering heraf er en del af Aftale om

et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015 indgået

mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 og

trådte i kraft den 1. juli 2017.

Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., sker udbetaling af arbejdsløshedsdag‐

penge på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpen‐

gekortet om løntimer og indkomst m.v. i måneden.

Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette

oplysninger til arbejdsløshedskassen om forhold, som har

betydning for retten til dagpenge, i måneden. Dette kan ske

på et digitalt dagpengekort. Medlemmet skal oplyse om alt

arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og arbejde ud‐

ført i udlandet, skattepligtige indtægter, herunder pension.

Medlemmet skal derudover blandt andet oplyse om arbejde i

selvstændig virksomhed, udbetalinger fra en privat tillægs‐

forsikring og andre forhold, som har betydning for retten til

dagpenge, f.eks. ferie, sygdom, barns 1. sygedag, ophold i

udlandet eller frihedsberøvelse. Medlemmet skal desuden

oplyse om tilmelding til og deltagelse i en uddannelse, selv‐

bygger eller medbygger, strejke eller lockout, elevløn m.v.

Det følger videre af § 46, stk. 6, i lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v., at de udbetalte arbejdsløshedsdagpenge ef‐

terreguleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplys‐

ninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstre‐

gisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uover‐

ensstemmelse. Dette betegnes herefter som kontrol/måneds‐

kontrol.

Medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i

måneden sammenholdes i videst muligt omfang med indbe‐

retninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et ind‐

komstregister. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis

der er forskel på antallet af timer mellem medlemmets op‐

lysninger og indberetningerne til indkomstregisteret. Efter‐

reguleringen sker med det samlede antal timer, som forskel‐

len udgør. Efterreguleringen foretages så vidt det er muligt

sammen med udbetalingen af dagpenge for den efterfølgen‐

de måned. Det gælder både en eventuel modregning eller en

efterbetaling.

Administrationen af dagpengeudbetalingen og den efter‐

følgende kontrol sker så vidt muligt digitalt baseret på digi‐

tale oplysninger om arbejde og indkomst i indkomstregiste‐

ret og digitale oplysninger i arbejdsløshedskassen om med‐

lemmets oplysninger om arbejde m.m.

Der er med hjemmel i § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., fastsat nærmere regler herom. Der hen‐

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vises til kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1707 af 26. december

2017.

Der er bl.a. fastsat regler om dagpengekort, acontoudbeta‐

ling og tidspunktet mv. for efterregulering af dagpenge og

om, at dagpengene skal være til disposition for medlemmet

ved udgangen af måneden.

Der er videre fastsat regler om, at der ikke sker efterregu‐

lering, hvis reguleringen højst svarer til én time (afrundings‐

grænse). Denne regel trådte i kraft den 1. januar 2018.

På efterlønsområdet gælder der tilsvarende regler, idet §

46, stk. 5 og 6, samt regler udstedt i medfør af § 46, stk. 7, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende an‐

vendelse på udbetaling af efterløn, jf. lovens § 74 n, stk. 1.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore‐

slåede ordning

Arbejdsløshedskasserne har siden 1. juli 2017 som hoved‐

regel månedligt skulle efterregulere acontoudbetalingen af

dagpenge, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysnin‐

ger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregi‐

steret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverens‐

stemmelse (månedskontrol).

Arbejdsløshedskassernes erfaringer viser, at mange sager i

kontrollen falder ud til manuel behandling uden at denne fø‐

rer til en efterregulering af udbetalingen. Der er således tale

om, at arbejdsløshedskasserne inden for særlige sagsområ‐

der bruger mange ressourcer på kontrol, hvor der viser sig at

være få fejl.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor

sammen med Danske A-kasser undersøgt, hvorledes antallet

af sager, der falder ud til kontrol inden for særlige områder,

kan begrænses.

Undersøgelsen peger særligt på tre kontrolsituationer,

hvor reglerne om kontrol af acontoudbetaling af arbejdsløs‐

hedsdagpenge med fordel kan tilpasses. Det drejer sig om

følgende:

1) Den første kontrol efter indplacering i dagpengeperio‐

den og måneden for overgang til efterløn.

2) Kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig

med ansættelse på fast nedsat tid.

3) Kontrol af efterlønsudbetaling.

Når et ansættelsesforhold er afsluttet, indberetter arbejds‐

giveren oplysninger til indkomstregisteret om feriegodtgø‐

relse, overarbejde mv., som relaterer sig til det afsluttede an‐

sættelsesforhold. Oplysningerne indberettes i mange tilfælde

i måneden efter, at ansættelsesforholdet er afsluttet, men

hvor der i måneden i øvrigt ikke er andre forhold, som kan

have betydning for udbetalingen af dagpenge. For perioden

efter arbejdsophøret vil medlemmet oplyse om nul timer. I

den periode vil arbejdsgiveren ofte foretage den nævnte slut‐

indberetning med det resultat, at sagen falder ud til kontrol

blot for at konstatere, at arbejdsgiverens indberetning vedrø‐

rer en periode forud for arbejdsophøret.

Medlemmer med fast nedsat tid kan få løn under sygdom

og ferie.

Ved sygdom og ferie skal medlemmet skrive syg eller fe‐

rie på dagpengekortet, uanset om medlemmet får løn under

sygdom eller ferie. Medlemmet får fradrag for 7,4 timer pr.

dag. Arbejdsgiveren indberetter det antal timer, der er udbe‐

talt løn for til indkomstregisteret, hvilket (da medlemmet er

på nedsat tid) oftest vil være for mindre end 7,4 timer.

Det indberettede antal løntimer stemmer ofte ikke overens

med det antal timer, som medlemmet har angivet på dagpen‐

gekortet, hvilket betyder, at sagen falder ud til kontrol, uden

at der er noget at komme efter.

Det samme gør sig gældende i forhold til medlemmer, der

er på efterløn og arbejde på fast nedsat tid og holder ferie.

Udbetaling af efterløn sker som udgangspunkt efter de

samme regler og med samme interval som ved udbetaling af

dagpenge.

Det betyder, at medlemmet skal indsende efterlønskortet

før udbetalingsperiodens afslutning, for at medlemmet kan

få udbetalt efterløn til den 1. i en måned. Oplysningerne på

efterlønskortet bliver kontrolleret månedligt, og eventuel re‐

gulering af efterlønnen baseres på lønoplysningerne i ind‐

komstregisteret.

Hvis pågældende ikke har noget arbejde, kan medlemmet

aftale med arbejdsløshedskassen, at medlemmet blot skal

indsende efterlønskort hver 6. måned. Der sker dog en må‐

nedlig kontrol op imod indkomstregistret for at undersøge,

om medlemmet har arbejde i perioden.

En efterlønsmodtager har som udgangspunkt trukket sig

tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor er der som udgangs‐

punkt ikke det samme behov for månedlig kontrol og tilhø‐

rende regulering, som for dagpengemodtagere. Har efter‐

lønsmodtageren arbejde, er det oftest i mindre omfang.

Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen i den gældende §

46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udvides

således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg‐

ler om, at der under særlige omstændigheder kan undtages

for opfølgning på samkøring.

Udmøntningen vil umiddelbart vedrøre de tre kontrolsi‐

tuationer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

sammen med Danske A-kasser har fundet, og hvor reglerne

om månedskontrol af acontoudbetaling af arbejdsløsheds‐

dagpenge med fordel kan tilpasses. Det drejer sig om føl‐

gende:

1) Den første månedskontrol efter indplacering i dagpen‐

geperioden og måneden for overgang til efterløn.

2) Kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig

med ansættelse på fast nedsat tid.

3) Kontrol af efterlønsudbetaling.

Antallet af sager, hvor der er uoverensstemmelser mellem

oplysningerne på dagpengekortet og oplysningerne i ind‐

komstregisteret kendes ikke Det vurderes med forsigtighed,

at arbejdsløshedskasserne vil undgå manuel kontrol i størrel‐

sesorden 4.000-5.000 sager om måneden på forslag 1 og 2.

På efterlønsområdet vurderes det med forsigtighed, at der vil

være i størrelsesorden 6.000-7.000 efterlønssager pr. måned,

som arbejdsløshedskasserne vil kunne undtage for kontrol‐

len. Det kan ikke udelukkes, at der vil være et antal sager,

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

som dermed ikke vil blive opdaget, men hvor der reelt er et

grundlag for en regulering i positiv eller negativ retning. Det

er imidlertid ikke muligt at vurdere omfanget heraf.

Det bemærkes, at et medlem altid vil have mulighed for at

rette henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet

mener, at der ikke er tale om en korrekt udbetaling.

Det foreslås, at der fastsættes regler om, at der ved indpla‐

cering i dagpengesystemet eller ved overgang til efterløn for

den første månedlige kontrol ses bort for indberetninger fra

den arbejdsgiver, som medlemmet er ophørt at arbejde for.

Forslaget afgrænses til kun at gælde én gang pr. dagpenge‐

periode/efterlønsperiode – og kun for den første måned (ind‐

placeringsmåneden henholdsvis overgangsmåneden).

Hvis medlemmet opnår ny ansættelse hos den samme ar‐

bejdsgiver i den samme dagpengeperiode og herefter ophø‐

rer anden gang hos denne arbejdsgiver, så vil der som hidtil

blive foretaget en månedskontrol. Dette vil særligt være re‐

levant ved vikararbejde. Forslaget omfatter ikke situationer,

hvor der er tale om en ny arbejdsgiver eller ved arbejdsop‐

hør i løbet af indplaceringsperioden. I de tilfælde skal der

fortsat foretages en månedskontrol. I forhold til efterløn skal

forslaget ses i sammenhæng med forslaget om kvartalsvis

kontrol af efterløn.

Det foreslås videre, at der ved månedskontrollen ikke kon‐

trolleres for lønindberetninger for et medlem, der arbejder

på fast nedsat, dvs. med et fast timetal pr. uge/måned, og

hvor der er oplysninger om ferie eller sygdom i perioden.

Forslaget omfatter kun kontrol af indberetninger fra den ar‐

bejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos. Hvis

der er tale om en ny arbejdsgiver eller en arbejdsgiver, som

medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid hos, skal der al‐

tid foretages en fuld månedskontrol. Hvis medlemmet er

fuldt ledig og er syg eller holder ferie, foretages der også

fortsat månedlig kontrol.

Forslaget vil også omfatte efterlønsmodtagere, der arbej‐

der på fast nedsat tid samtidig med efterløn, og som holder

ferie i måneden. Forslaget skal ses i sammenhæng med for‐

slaget om kvartalsvis kontrol af efterløn.

Det foreslås endvidere, at reglerne om kontrol af efter‐

lønsudbetaling ændres således, at samkøringen mellem med‐

lemmets oplysninger på efterlønskortet og indberetningerne

i indkomstregisteret om løntimer og indkomst og eventuel

efterregulering som følge heraf (kontrol) sker hver 3. må‐

ned, og at tre måneders-perioden følger kvartalerne i året.

Ændringen gennemføres ved, at henvisningen i § 74 n, stk.

1, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., om, at reg‐

ler fastsat i medfør af § 46, stk. 7, finder tilsvarende anven‐

delse for udbetalingen af efterløn, ophæves. I stedet foreslås

indført en ny bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til

at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 74 n, stk. 1,

herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v., efterløn‐

nens disposition ved udgangen af måneden, og for kvartals‐

vis efterregulering af efterløn og undtagelse for opfølgning

under særlige omstændigheder.

Forslaget betyder, at hvis et medlem overgår til efterløn

f.eks. den 1. januar, så foretages den første kontrol efter ud‐

gangen af marts måned på det almindelige tidspunkt for den

efterfølgende månedskontrol og efter de almindelige kon‐

trolregler. Der vil som udgangspunkt ikke gå mere end tre

måneder efter overgangen til efterløn, før der foretages en

kontrol. Det betyder, at for et medlem, der overgår til efter‐

løn den 1. februar, sker kontrollen efter to måneder, dvs. ved

udgangen af marts måned. Er der i et kvartal ikke indberettet

løntimer og indkomst i indkomstregisteret for en hel udbeta‐

lingsmåned, sker samkøringen alene for den periode, indbe‐

retningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Samkø‐

ringen med indkomstregisteret for den resterende del af ud‐

betalingsperioden sker i det efterfølgende kvartal.

Det følger af forslaget om undtagelse for månedskontrol i

først ledigheds-/efterlønsmåned, jf. ovenfor, at der ved regu‐

leringen for den første måned efter overgangen ses bort for

indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er op‐

hørt at arbejde for.

I det kvartal, hvor medlemmet når folkepensionsalderen,

kan kontrollen også ske for mindre end et helt kvartal. Det

vil f.eks gøre sig gældende, hvis medlemmet når folkepensi‐

onsalderen den 10. august, og kontrollen vil således ske for

to måneder (juli og august).

I tre-måneders perioden opgøres hver udbetalingsmåned

under ét, og reguleringen sker således samlet for alle tre må‐

neder. Det betyder, at eventuelle differencer månederne

imellem kan udligne hinanden.

Eksempel:

I den første måned er der udbetalt efterløn for fem timer

for meget, fordi medlemmet havde oplyst 5 timer for lidt på

efterlønskortet sammenlignet med arbejdsgiverens indberet‐

ning til indkomstregisteret.

I den anden måned er der udbetalt fem timer for lidt, fordi

medlemmet havde oplyst fem timer for meget på efterløns‐

kortet sammenlignet med arbejdsgiverens indberetning til

indkomstregisteret.

Efter perioden på tre måneder vil der ikke skulle ske en ef‐

terregulering, da differencerne i første og anden måned ud‐

ligner hinanden.

Hvis der i én af de tre kontrolmåneder foreligger en indbe‐

retning fra en arbejdsgiver, som er på mere end 128 løntimer

(104 løntimer for deltidsforsikrede), opgøres alle måneder i

kontrolperioden for sig. Ved at opgøre hver udbetalingsmå‐

ned for sig og derefter regulere på grundlag af det samlede

resultat, vil der også kunne blive taget højde for timegræn‐

sen i reglerne for lempet fradrag og for mindsteudbetalings‐

reglen om, at der kun kan udbetales efterløn for en måned,

hvis udbetalingen sker for mindst 14,8 timer (12 timer for

deltidsforsikrede).

Muligheden for at aftale, at der indsendes efterlønskort

hver 6. måned, hvis medlemmet ikke har arbejde, berøres ik‐

ke.

Forslaget betyder, at efterlønsmodtageren i den enkelte

måned isoleret vil kunne opleve, at pågældende får for me‐

get henholdsvis for lidt udbetalt i efterløn, men inden for de

tre måneder er der balance i udbetalingen af efterløn.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget betyder videre, at alle efterlønsmodtagere fortsat

vil blive underlagt en efterlønskontrol, men hyppigheden

heraf vil falde til fire gange om året. Hvis der er oplysninger

om mere end 128 løntimer i en måned i indkomstregisteret,

vil sagen altid falde ud til kontrol.

Det foreslås endeligt, at de foreslåede hjemmelsbestem‐

melser i § 46, stk. 7, og § 74 n, stk. 18, også kan omfatte

andre kontrolsituationer, hvor den efterfølgende kontrol vi‐

ser, at det kun er i ganske få tilfælde, hvor der skal ske en

egentlig regulering af acontoudbetalingen for den kontrolle‐

rede måned inden for dette sagsområde, og hvor der således

er tale om en unødig sagsbehandling, som betyder en regu‐

lær overadministration i arbejdsløshedskasserne, jf. ministe‐

riets overvejelser ovenfor under pkt. 2.4.2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for stat, kommuner og regioner

I forlængelse af Aftale om et tryggere dagpengesystem og

Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer har

der vist sig behov for at foretage mindre tilpasninger i reg‐

lerne.

Forligspartierne bag aftalerne er således enige om at gøre

overgangsordningen for supplerende dagpenge permanent,

hvorved beskæftigelse og dagpenge fortsat opgøres i uger,

efter retten til supplerende dagpenge er udløbet.

Dette indebærer, at hvis et medlem har opbrugt retten til

supplerende dagpenge, men fortsat har ret til dagpenge, kan

medlemmet få dagpenge i de uger, hvor vedkommende er

fuldtidsledig. I uger, hvor medlemmet har deltidsarbejde, så

kan medlemmet ikke få udbetalt dagpenge i den pågældende

uge.

Efter retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan der

således udbetales dagpenge for en måned, hvor et medlem

arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et med‐

lem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalin‐

gen af dagpenge for måneden for et fuldtidsforsikret med‐

lem. For et deltidsforsikret medlem foreslås det, at en uge,

hvor medlemmet har arbejdet, medfører fradrag med mindst

30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden. Det bety‐

der, at et medlem alligevel kan modtage dagpenge i måne‐

der, hvor pågældende har beskæftigelse, når retten til sup‐

plerende dagpenge, herunder den eventuelle forlængede ret

til supplerende dagpenge, er udløbet.

Endvidere foreslås det, at ændre i periodiseringen af de

indberettede indkomstoplysninger i de tilfælde, hvor ind‐

komsten er indberettet til indkomstregistret i en anden må‐

ned end optjeningsmåneden, og hvor periodiseringen har be‐

tydning for dagpengeretten.

Således foreslås det, at gøre det muligt at overføre en del

af dobbeltindkomsten (indkomst udover indkomstloftet) til

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2018 pl.

Stat

2018

0,6

2019

2,6

en anden indberetningsmåned. Det gælder i de situationer,

hvor én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis såvel

som i de situationer, hvor en kombination af to eller flere ar‐

bejdsgivers indberetninger i en og samme måned, medfører

samme resultat.

Med forslaget om ændret periodisering rettes der op på en

utilsigtet praksis i relation til de oprindelige intentioner og

grundlaget for opgørelsen af de økonomiske konsekvenser

af det indkomstbaserede månedlige dagpengesystem. På

denne baggrund vurderes det, at forslaget om ændret perio‐

disering reelt ikke har økonomiske konsekvenser.

I forbindelse med den første kontrol efter indplacering i

dagpengeperioden og måneden for overgang til efterløn, ved

kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig med

ansættelse på fast nedsat tid, og i forbindelse med kontrol af

efterlønsudbetaling, har det vist sig, at et uforholdsmæssigt

stort antal af sager falder ud til manuel kontrol i arbejdsløs‐

hedskasserne, uden at dette efterfølgende fører til regulering

af udbetalingen. Det foreslås derfor, at de nævnte situationer

undtages for den månedlige kontrol.

I forhold til sager om den første måned efter overgang til

dagpenge efterløn, samt sager med sygdom og/eller ferie på

fast nedsat tid, er det vanskeligt at vurdere omfanget af sag‐

er, der vil blive undtaget kontrol, og hvor der kan være tale

om grundlag for efterfølgende regulering, men antallet vur‐

deres at være yderst begrænset. En eventuel regulering vil i

øvrigt kunne gå i begge retninger. Forenklingsforslagene

skønnes derfor ikke at have nævneværdige økonomiske kon‐

sekvenser.

I tilfældet med kontrollen af udbetaling til efterlønsmodta‐

gere vil sagerne som følge af forslaget fortsat blive under‐

lagt den samme kontrol som tidligere blot med lidt lavere

hyppighed. Forslaget skønnes derfor ligeledes ikke at have

økonomiske konsekvenser.

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter for

det offentlige (før skat og tilbageløb) på 1,8 mio. kr. i 2018

og 7,3 mio. kr. årligt i 2019 og frem. Heraf vil staten samlet

set have merudgifter på 0,6 mio. kr. i 2018 og 2,6 mio. kr.

årligt i 2019 og frem, og kommunerne vil samlet set have

merudgifter på 1,2 mio. kr. i 2018 og 4,7 mio. kr. årligt i

2019 og frem.

Det foreslås, at loven træder i kraft i dagen efter bekendt‐

gørelse i Lovtidende. Det foreslås videre, at ændringerne får

virkning fra den 1. oktober 2018. Der henvises til bemærk‐

ningerne til lovforslagets § 3.

De samlede konsekvenser af lovforslaget fremgår af tabel‐

len nedenfor.

2020

2,6

2021

2,6

2022

2,6

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsløshedsdagpenge

Kommuner

Heraf beskæftigelsestilskud

Heraf budgetgaranti

Heraf DUT

I alt (før skat og tilbageløb)

I alt (efter skat og tilbageløb)

Der er foretaget afrundinger

0,6

1,2

0,0

1,8

0,8

2,6

4,7

0,0

7,3

3,4

2,6

4,7

0,0

7,3

3,4

2,6

4,7

0,0

7,3

3,4

2,6

4,7

0,0

7,3

3,4

Merudgifterne og finansieringen heraf i 2018 som følge af

forslaget optages på lov om tillægsbevilling for 2018.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have

nævneværdige økonomiske eller administrative konsekven‐

ser.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor‐

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekven‐

ser for regionerne.

Lovforslaget om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik‐

ring m.v. omfatter permanentgørelse af overgangsordningen

om supplerende dagpenge. Med lovforslaget indføres endvi‐

dere en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fast‐

sætte nærmere regler om ændring af periodisering af ind‐

komst indberettet til e-indkomst til en anden måned end ind‐

beretningsmåneden samt mindre konsekvensrettelser af reg‐

lerne om de særlige dagpengesatser for unge under 25 år.

Endeligt indføres der mulighed for at undtage sager for op‐

følgning på samkøring mellem medlemmets oplysninger på

dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om

løntimer og indkomst samt indførelse af en kvartalsvis kon‐

trol af efterlønsudbetalinger.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliserings‐

klar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning

indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforsla‐

gets ovennævnte indhold understøtter muligheden for digital

administration under hensyntagen til borgernes data- og

retssikkerhed.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskon‐

sekvenser for det offentlige, da administrationen af lovfor‐

slagets elementer kan varetages af og integreres i de auto‐

matiserede og digitaliserede sagsgange og processer i ar‐

bejdsløshedskassernes registerbaserede system.

Derved understøtter lovforslaget, at data opgøres ens for

alle forsikrede på tværs af arbejdsløshedskasser, og at data

stilles til fuld rådighed på tværs af arbejdsløshedskasser,

medlemmet og myndigheder, da arbejdsløshedskasserne lø‐

bende indberetter oplysninger om optjenings- og reference‐

perioder samt forbrug af dagpenge m.m. via tællerne i det

fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Anvendelse af fæl‐

lesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette forslag, men

det bemærkes dog, at DFDG med åbne grænseflader kan an‐

vendes ved, at arbejdsløshedskasserne løbende opgør, regi‐

strerer og indberetter data via tællere.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for at indhente re‐

levante oplysninger fra offentlige registre m.v. til brug for

kontrol i forbindelse med sikring af korrekt tildeling og ud‐

betaling af dagpenge.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini‐

strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som

skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og

forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af

nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel

og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer bruger‐

venlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i for‐

hold til indeværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Dele af lovforslaget har i perioden den 29. juni 2018 til

den 10. august 2018 været i høring hos følgende myndighe‐

der og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændig Er‐

hvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,

Danske A-kasser, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgi‐

verforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fag‐

bevægelse og Rigsrevisionen.

Lovforslagets § 1, nr. 1, 16 og 17, har været i selvstændig

høring i perioden den 7. september 2018 til den 13. septem‐

ber 2018 hos følgende myndigheder og organisationer:

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg og Arbejdsløsheds‐

kassen for Selvstændig Erhvervsdrivende (ASE).

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Staten;

2018: 0,6 mio. kr.

2019: 2,6 mio. kr.

2020: 2,6 mio. kr.

2021: 2,6 mio. kr.

2022: 2,6 mio. kr.

Kommunerne;

2018: 1,2 mio. kr.

2019: 4,7 mio. kr.

2020: 4,7 mio. kr.

2021: 4,7 mio. kr.

2022: 4,7 mio. kr.

Regionerne; Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor‐

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end minimums‐

krav i EU-regulering

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., sker udbetaling af arbejdsløshedsdag‐

penge på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpen‐

gekortet om løntimer og indkomst m.v. i måneden.

Det følger videre af § 46, stk. 6, i lov om arbejdsløsheds‐

forsikring m.v., at de udbetalte arbejdsløshedsdagpenge ef‐

terreguleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplys‐

ninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstre‐

gisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uover‐

ensstemmelse (månedskontrol).

Administrationen af dagpengeudbetalingen og den efter‐

følgende kontrol sker så vidt muligt digitalt baseret på digi‐

tale oplysninger om arbejde og indkomst i indkomstregiste‐

ret og digitale oplysninger i arbejdsløshedskassen om med‐

lemmet oplysninger om arbejde m.m.

På efterlønsområdet gælder der tilsvarende regler, idet §

46, stk. 5 og 6, samt regler udstedt i medfør af § 46, stk. 7, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende an‐

vendelse på udbetaling af efterløn, jf. lovens § 74 n, stk. 1.

Arbejdsløshedskassernes erfaringer viser, at mange sager i

kontrollen falder ud til manuel behandling uden at denne fø‐

rer til en efterregulering af udbetalingen. Der er således tale

om, at arbejdsløshedskasserne inden for særlige sagsområ‐

der bruger mange ressourcer på kontrol, hvor der viser sig at

være få fejl.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor

sammen med Danske A-kasser undersøgt, hvorledes antallet

af sager, der falder ud til kontrol inden for særlige områder,

kan begrænses.

Undersøgelsen peger særligt på tre kontrolsituationer,

hvor reglerne om kontrol af acontoudbetaling af arbejdsløs‐

hedsdagpenge med fordel kan tilpasses. Det drejer sig om

følgende:

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Den første kontrol efter indplacering i dagpengeperio‐

den og måneden for overgang til efterløn.

2) Kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig

med ansættelse på fast nedsat tid.

3) Kontrol af efterlønsudbetaling.

Det foreslås derfor, at hjemmelsbestemmelsen i den gæl‐

dende

§ 46, stk. 7,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

udvides således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nær‐

mere regler om, undtagelse for opfølgning under særlige

omstændigheder for efterregulering af dagpenge.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen

tænkes udmøntet således, at der administrativt fastsættes

regler om, at der ved indplacering i dagpengesystemet eller

ved overgang til efterløn for den første månedlige indkomst‐

kontrol ses bort for indberetninger fra den arbejdsgiver, som

medlemmet er ophørt at arbejde for. Medlemmet vil fortsat

skulle indsende et dagpenge-/efterlønskort med angivelse af

arbejde m.m. afgivet på tro og love.

Det betyder, at forslaget afgrænses til kun at gælde én

gang pr. dagpengeperiode/efterlønsperiode og kun for den

første måned (indplaceringsmåneden henholdsvis over‐

gangsmåneden). Hvis medlemmet opnår ny ansættelse hos

den samme arbejdsgiver i indplaceringsperioden og herefter

ophører anden gang hos denne arbejdsgiver, vil der som hid‐

til blive foretaget en månedskontrol. Dette vil særligt være

relevant ved vikararbejde.

De påtænkte administrative regler vil ikke omfatter situa‐

tioner, hvor der er tale om en ny arbejdsgiver eller ved ar‐

bejdsophør i indplaceringsperioden. I de tilfælde skal der

fortsat foretages en fuld månedskontrol.

Det bemærkes, at et medlem altid vil have mulighed for at

rette henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet

mener, at der ikke er tale om en korrekt udbetaling.

Udmøntningen betyder videre, at der ved månedskontrol‐

len ikke kontrolleres for lønindberetninger for et medlem,

der arbejder på fast nedsat, dvs. med et fast timetal pr. uge/

måned, og hvor der er oplysninger om ferie eller sygdom i

perioden.

Udmøntningen vil kun omfatte kontrol af indberetninger

fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid

hos. Hvis der er tale om en ny arbejdsgiver eller en arbejds‐

giver, som medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid hos,

skal der altid foretages en fuld månedskontrol. Hvis med‐

lemmet er fuldt ledig og er syg eller holder ferie, foretages

der også fortsat månedlig kontrol.

De påtænkte administrative regler vil også omfatte efter‐

lønsmodtagere, der arbejder på fast nedsat tid samtidig med

efterløn, og som holder ferie i måneden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 52 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., nedsættes dagpengenes størrelse for unge under 25 år,

hvis de ikke har gennemført en kompetencegivende uddan‐

nelse og de har modtaget dagpenge i 962 som fuldtidsforsik‐

ret medlem og 780 timer som deltidsforsikret medlem. Ned‐

sættelsen sker indtil medlemmet har haft 3.848 timers dag‐

penge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som

deltidsforsikret.

Nedsættelsen af satsen finder dog ikke sted, hvis et med‐

lem som fuldtidsforsikret inden for 3 år har fået indberettet

mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret og et deltidsfor‐

sikret medlem har fået indberettet 2.565 løntimer til ind‐

komstregisteret.

Det følger videre af bestemmelsen, at hvis en person har

udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, så kan

løntimekravet for et fuldtidsforsikret medlem inden for 3-

årsperioden opfyldes med den selvstændige virksomhed. Ef‐

ter gældende regler opgøres selvstændig virksomhed i væ‐

sentligt omfang som 37 timer pr. uge. For at opfylde fuld‐

tidskravet skal der således være drevet selvstændig virksom‐

hed i væsentligt omfang i mindst 104 uger.

Efter de indtil 1. oktober 2018 gældende regler har det ik‐

ke været muligt at være medlem af en arbejdsløshedskasse

som deltidsforsikret medlem, hvis pågældende drev selv‐

stændig virksomhed, jf. § 41, stk. 4, 2. pkt., i lov om ar‐

bejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af

20. marts 2018. Dette er imidlertid blevet muligt efter 1. ok‐

tober 2018, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 1670 af 26. december

2018. Der henvises videre til nedenfor.

Ved § 1, nr. 13, i lov nr. 1670 af 26. december 2017, er §

52 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

blevet ændret som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem

for fremtidens arbejdsmarked, 18. maj 2017. Ændringen er

trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670

af 26. december 2017.

Ved ændringen blev henvisningen til lovens § 53, stk. 7

og 8, ændret til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, stk. 14 og 15, såle‐

des, at der blev henvist til de korrekte bestemmelser vedrø‐

rende opgørelsen af de løntimer, som kan medregnes til op‐

gørelsen af 3.848 løntimer for fuldtidsforsikrede henholds‐

vis 2.565 løntimer for deltidsforsikrede. Den ændrede hen‐

visning til lovens § 53, stk. 9, nr. 2, sikrer, at B-indkomst,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke

indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller under‐

skud, kan omregnes til timer med en omregningsfaktor, jf.

lovens § 53, stk. 12.

Det følger videre af den omtalte lovændring, at det med

virkning fra 1. oktober 2018, nu er muligt for selvstændig

erhvervsdrivende at blive optaget i en anerkendt arbejdsløs‐

hedskasse, hvis kassen efter sine vedtægter optager deltids‐

forsikret medlemmer. Der henvises til § 1, nr. 1, jf. § 3, stk.

3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Ved en fejl blev reglerne om at undgå en nedsættelse af

dagpengenes størrelse for unge under 25 år, ved drift at selv‐

stændig virksomhed ikke konsekvensrettet i fornødent om‐

fang. Bestemmelsen tager derfor ikke højde for, at det efter

1. oktober 2018 er muligt at være deltidsforsikret medlem af

en arbejdsløshedskasse under udøvelse af selvstændig virk‐

somhed. Bestemmelsen tager heller ikke højde for, hvorle‐

des skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed kan

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

indgå i opgørelsen af, om en dagpengemodtager er omfattet

af § 52 a, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås derfor, at

§ 52 a, stk. 2, 2. pkt.

ophæves, og at

der i stedet indsættes to nye punktummer, således at nedsæt‐

telsen af dagpengesatsen for unge under 25 år, uden kompe‐

tencegivende uddannelse og efter 962 timers dagpenge for

fuldtidsforsikrede eller 780 timers ledighed for deltidsforsi‐

krede, ikke gælder et fuldtidsforsikret medlem, der som løn‐

modtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848

løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et

deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år

har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov

om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i

2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53,

stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre fi‐

nansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst

udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende

indflydelse, jf. § 57 a.

Forslaget betyder, at § 52 a, stk. 2, 2. pkt. også kommer til

at omfatte deltidsforsikrede medlemmer, som udøver selv‐

stændig virksomhed, og at det sikres, at det er de generelle

regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om op‐

gørelse af løntimer og omregning af overskud ved selvstæn‐

dig virksomhed og B-indkomst til timer, der vil finde anven‐

delse, og som gælder pr. 1. oktober 2018.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

er retten til dagpenge bl.a. betinget af, at medlemmet inden

for de seneste 3 år (optjeningsperioden) har fået indberettet

mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan

dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det bety‐

der, at der samlet set skal være indberettet mindst 12 måne‐

ders indkomst af 19.029 kr. Reglerne er indført som led i

opfølgning på Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22.

oktober 2015 (Dagpengereformen), og er trådt i kraft den 1.

juli 2017, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016, og har til formål at

sikre, at ingen kan optjene ret til dagpenge på mindre end 12

måneder, uanset indkomstniveau.

§ 53, stk. 2, er udmøntet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

1709 af 26. december 2017 om indkomst- og beskæftigel‐

seskravet for lønmodtagere, og er formuleret således, at ret

til dagpenge er betinget af, at et medlem i optjeningsperio‐

den har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til ind‐

komstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr.

måned (2018). Det følger af § 12 i bekendtgørelsen, at optje‐

ningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt,

hvor den ledige kan modtage dagpenge (indplaceringstid‐

spunktet).

Afgørende for retten til dagpenge er således, at der ”i” op‐

tjeningsperioden på 3 år er indberettet en given indkomst til

indkomstregisteret, dog med et indkomstloft pr. måned.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, at

indberetning af oplysninger om indkomst, løntimer mm. for

mindre virksomheder (med afregning af arbejdsmarkedsbi‐

drag på mindre end kr. 250.000 henholdsvis skyldig A-skat

på mindre end kr. 1 mio. kr., jf. § 4 i lov om et indkomstre‐

gister, jf. § 2, stk. 6 i opkrævningsloven, inden for de sidste

12 måneder) skal ske senest den 10. i måneden efter udløbet

af den måned, oplysningerne vedrører. For større virksom‐

heder, virksomheder, der udbetaler løn forud, og udbetaling

af offentlige ydelser fra kommuner, arbejdsløshedskasser

mv., er indberetningsfristen den sidste hverdag (bankdag) i

den måned, indkomsten vedrører.

Reglerne om, at indberetningstidspunktet til indkomstregi‐

steret er afgørende for opgørelsen af indkomstkravet for ret

til dagpenge, kan i sammenhæng med, at der højst kan med‐

regnes en indkomst på 19.029 kr. pr. måned (2018), betyde,

at én måneds indkomst ikke kan medregnes til indkomstkra‐

vet, fordi der er indberettet indkomst for forhenværende og

indeværende måned i samme indberetningsperiode (måned).

Arbejdsgiverens indberetninger er i overensstemmelse med

lov om et indkomstregister.

Et formål med de gældende regler om opgørelse af ind‐

komstkravet for ret til dagpenge er, at administrationen af

reglerne kan digitaliseres og baseres direkte på oplysninger

fra bl.a. indkomstregisteret. Derved genanvendes allerede

registrerede og tilgængelige oplysninger og der skabes stør‐

re gennemsigtighed i og forenkling af reglerne og i videst

muligt omfang undgå særregler eller undtagelser.

Det foreslås derfor, at hjemmelbestemmelsen i den gæl‐

dende

§ 53, stk. 19,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

udvides således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om ændring af periodisering af indkomst

indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end

indberetningsmåneden.

Den præcise udmøntning af den foreslåede hjemmelsbe‐

stemmelse vil ske efter nærmere drøftelser med Danske A-

kasser (og ASE) med henblik på at sikre, at udmøntningen

så vidt muligt kan understøttes digitalt og implementeres i

arbejdsløshedskassernes it-systemer uden at bryde med de

forretningsgange, som disse hviler på.

Det vil indgå i drøftelserne, om den indberettede indkomst

skal henføres til den måned (periode), for hvilken indkom‐

sten er erhvervet.

Udmøntningen tænkes kun at omfatter de situationer, hvor

én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis såvel som

de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejds‐

giveres indberetninger i en og samme måned, medfører

samme resultat.

Af hensyn til formålet om digitalisering og anvendelse af

allerede indberettede indkomstoplysninger til indkomstregi‐

steret tænkes udmøntningen begrænset således, at periodise‐

ringen kun kan finde sted i de tilfælde, hvor dobbeltindbe‐

retningen har betydning for retten til dagpenge. Er der såle‐

des tale om, at pågældende inden for optjeningsperioden har

andre indberetninger i indkomstregisteret, som kan benyttes

til at optjene indkomstkravet, så kan der ikke foretages en

ændring af periodiseringen af en dobbeltindberetning i

samme måned. Der bliver således ikke tale om, at arbejds‐

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

løshedskasserne generelt skal flytte indberetningstidspunk‐

tet, men kun i de få tilfælde, hvor dette har betydning for

dagpengeretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til nr. 4

Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v. kan der udbetales supplerende dagpen‐

ge, når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i

fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed

eller driver selvstændig virksomhed.

Efter § 60, stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge,

når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selv‐

stændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de se‐

neste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt

supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret.

Efter § 60, stk. 2, i loven har et medlem ret til at få forlæn‐

get den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og

samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12

uger, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. For‐

længelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst samt

måneder med selvstændig virksomhed i de seneste 12 måne‐

der.

Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventu‐

elle forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet, kan

et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor

pågældende har beskæftigelse. Det gælder uanset hvor man‐

ge timers beskæftigelse, som der er tale om. Det er en kon‐

sekvens af, at dagpengene opgøres og udbetales per måned.

Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 160,33 timer

om måneden for fuldtidsforsikrede.

I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en

overgangsordning i forhold til udbetaling af dagpenge, når

retten til supplerende dagpenge var udløbet. Det følger såle‐

des af § 60, stk. 2, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring

af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kan udbeta‐

les supplerende dagpenge for en måned, hvor et medlem ar‐

bejder på nedsat tid, når retten til supplerende dagpenge er

udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet,

fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for

måneden.

Det foreslås, at der i

§ 60

indsættes et nyt stk. 2, hvoraf

det fremgår, at der uanset stk. 1 kan udbetales supplerende

dagpenge efter § 59, stk. 1, for en måned, hvor et medlem

arbejder på nedsat tid, efter retten til supplerende dagpenge

er udløbet. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbej‐

det, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge

for måneden.

Der vil således ikke kunne udbetales supplerende dagpen‐

ge vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at

retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der

kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det bety‐

der, at et medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere

uger i en måned, vil få udbetalt dagpenge vedrørende disse

uger.

Det betyder videre, at den overgangsordning, der var gæl‐

dende fra 1. juli 2017 til 30. september 2018, vil blive

permanent. Forslaget skal ses i lyset af, at supplerende dag‐

penge udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på

nedsat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end

160,33 timer i den pågældende måned.

Det foreslås i

§ 60, stk. 2, 2. pkt.,

at en uge, hvor et med‐

lem har arbejdet, dog medfører fradrag med mindst 37 timer

i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det betyder, at en uge, hvor et medlem har arbejdet på

nedsat tid – efter at retten til supplerende dagpenge er udlø‐

bet – vil medføre fradrag med 37 timer i udbetalingen af

dagpenge for måneden, selv om medlemmet har arbejdet i

færre timer i den pågældende uge. Et medlem, der har arbej‐

det i flere timer end 37 timer i den pågældende uge, vil få

fradrag for det fulde antal timer med arbejde i udbetalingen

af dagpenge for måneden, altså også for de arbejdstimer, der

ligger ud over de 37 timer.

De gældende regler om fradrag for arbejde, indtægter og

tekniske belægninger efter kapitel 3 og 5 i bekendtgørelse

om udbetaling af dagpenge, vil – ligesom efter gældende

regler – indgå i det samlede fradrag på 37 timer for den på‐

gældende uge. Bekendtgørelsen om udbetaling af dagpenge

er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 58, stk. 1, nr. 3, §

62, stk. 2 og 9, og § 63, stk. 2 og 4.

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyn‐

digelsesbestemmelsen i stk. 7, der bliver stk. 8, herunder be‐

kendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Til nr. 5

Efter gældende regler i § 60, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., har et medlem, hvis ret til suppleren‐

de dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode,

hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får ud‐

betalt supplerende dagpenge med op til 12 uger, bl.a. på

baggrund af løntimer og B-indkomst, som i de seneste 12

måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til

lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-

indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-ind‐

komsten omregnes til timer.

Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dag‐

penge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger

eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der

fremgår af stk. 6, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet

arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende

dagpenge.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 6 ændres til stk. 7 i

60, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

som bliver § 60, stk. 3, nr. 1, 3. pkt.

Forslaget om at ændre henvisningen er en konsekvens af,

at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i

gældende lovs § 60.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., kan forlængelsen af perioden med ret til

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

supplerende dagpenge efter stk. 2 ikke ske som en kombina‐

tion af løntimer og B-indkomst efter stk. 2, nr. 1, og perio‐

der med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 2, nr. 2.

Det foreslås i

§ 60, stk. 3,

som bliver stk. 4, at supplerende

dagpenge efter stk. 2 ændres til supplerende dagpenge efter

stk. 3, at stk. 2, nr. 1, ændres til stk. 3, nr. 1, og at stk. 2, nr.

2 ændres til stk. 3, nr. 2.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens

af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i

gældende lovs § 60.

Til nr. 7

Efter gældende regler i § 60, stk. 4, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., har et medlem, hvis forlængede periode

med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, ret

til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlæn‐

gelsesperiode i stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf.

stk. 3, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden

med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det foreslås i

§ 60, stk. 4,

som bliver stk. 5, at stk. 2 æn‐

dres til stk. 3, at stk. 2, 1. pkt. ændres til stk. 3, 1. pkt., og at

stk. 2, jf. stk. 3 ændres til stk. 3, jf. stk. 4.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens

af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i

gældende lovs § 60.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 60, stk. 5, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., er et medlem ikke omfattet af tidsbe‐

grænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, her‐

under udløb af en forlænget periode med supplerende dag‐

penge efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet udelukkende arbej‐

der på nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjem‐

sendelse eller som brandmand.

Det foreslås i

§ 60, stk. 5,

som bliver stk. 6, at dagpenge

efter stk. 1 og 2 ændres til dagpenge efter stk. 1 og 3.

Forslaget om at ændre henvisningen er en konsekvens af,

at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i

gældende lovs § 60.

Til nr. 9

Efter gældende regler i § 60, stk. 7, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., fastsætter Beskæftigelsesministeren ef‐

ter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om

anvendelsen af stk. 1-6.

Det foreslås i

§ 60, stk. 7,

som bliver stk. 8, at stk. 1-6 æn‐

dres til stk. 1-7.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens

af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 2 i

gældende lovs § 60.

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyn‐

digelsesbestemmelsen i stk. 7, der bliver stk. 8, herunder be‐

kendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Til nr. 10

Efter gældende regler i § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., kan der ikke udbetales dagpenge, når et

ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om

måneden. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang eller

driver medlemmet selvstændig virksomhed som bibeskæfti‐

gelse, kan der udbetales supplerende dagpenge.

Efter § 73, stk. 2, i loven udløber retten til supplerende

dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller dre‐

vet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for

de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået ud‐

betalt supplerende dagpenge som deltidsforsikret.

Efter § 73, stk. 3, i loven har et medlem ret til at få forlæn‐

get den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og

samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12

uger, efter retten til supplerende dagpenge er udløbet. For‐

længelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst samt

måneder med selvstændig virksomhed i de seneste 12 måne‐

der.

Når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventu‐

elle forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet, kan

et medlem ikke længere modtage dagpenge i måneder, hvor

pågældende har beskæftigelse. Det gælder uanset hvor man‐

ge timers beskæftigelse, som der er tale om. Det er en kon‐

sekvens af, at dagpengene opgøres og udbetales per måned.

Efter § 46 i loven udbetales dagpenge indtil 130 timer om

måneden for deltidsforsikrede.

I perioden fra 1. juli 2017 til 30. september 2018 gjaldt en

overgangsordning i forhold til, når retten til supplerende

dagpenge var udløbet. Det følger således af § 73, stk. 3, i lov

nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., at der kan udbetales supplerende dag‐

penge for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid,

når retten til supplerende dagenge er udløbet. Dog medfører

en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30

timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det foreslås, at der i

§ 73

indsættes et nyt stk. 3, hvoraf

det fremgår, at der uanset stk. 2 kan udbetales supplerende

dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder

på nedsat tid, efter retten til supplerende dagpenge er udlø‐

bet, Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fra‐

drag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for

måneden.

Det betyder, at et deltidsforsikret medlem vil modtage

dagpenge i måneder, hvor pågældende har beskæftigelse,

når retten til supplerende dagpenge, herunder den eventuelle

forlængede ret til supplerende dagpenge, er udløbet.

Der vil således ikke kunne udbetales supplerende dagpen‐

ge vedrørende uger, hvor et medlem har haft arbejde, efter at

retten til supplerende dagpenge er udløbet. Derimod vil der

kunne udbetales dagpenge for resten af måneden. Det bety‐

der, at et medlem, som har været fuldt ledigt i en eller flere

uger i en måned, vil få udbetalt dagpenge vedrørende disse

uger.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det betyder videre, at den overgangsordning, der var gæl‐

dende fra 1. juli 2017 til 30. september 2018, vil blive

permanent.

Forslaget skal ses på baggrund af, at supplerende dagpen‐

ge udbetales i måneder, hvor et medlem har arbejdet på ned‐

sat tid, altså hvor medlemmet har arbejdet mindre end 130

timer.

Det foreslås i

§ 73, stk. 3, 2. pkt.,

at en uge, hvor et med‐

lem har arbejdet, dog medfører fradrag med mindst 30 timer

i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Det betyder, at en uge, hvor et medlem har arbejdet på

nedsat tid – efter at retten til supplerende dagpenge er udlø‐

bet – vil medføre fradrag med 30 timer i udbetalingen af

dagpenge for måneden, selv om medlemmet har arbejdet i

færre timer i den pågældende uge. Et medlem, der har arbej‐

det i flere timer end 30 timer i den pågældende uge, vil få

fradrag for det fulde antal timer med arbejde i udbetalingen

af dagpenge for måneden, altså også for de arbejdstimer, der

ligger ud over de 30 timer.

De gældende regler om fradrag for arbejde, indtægter og

tekniske belægninger efter kapitel 3 og 5 i bekendtgørelse

om udbetaling af dagpenge, vil – ligesom efter gældende

regler – indgå i det samlede fradrag på 30 timer for den på‐

gældende uge. Bekendtgørelsen om udbetaling af dagpenge

er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 58, stk. 1, nr. 3, §

62, stk. 2 og 9, og § 63, stk. 2 og 4.

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyn‐

digelsesbestemmelsen i stk. 8, der bliver stk. 9, herunder be‐

kendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Til nr. 11

Efter gældende regler i § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., har et medlem, hvis ret til supplerende

dagpenge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor

medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt

supplerende dagpenge, med op til 12 uger, bl.a. på baggrund

af løntimer og B-indkomst som i de seneste 12 måneder er

indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et ind‐

komstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som

oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omreg‐

nes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til sup‐

plerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire uge‐

indberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal

løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor

medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt

supplerende dagpenge.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 5 ændres til stk. 8 i

73, stk. 3, nr. 1, 4. pkt.,

som bliver § 73, stk. 4, nr. 1, 4. pkt.

Forslaget om at ændre henvisningen er dels en konse‐

kvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 10, indsættes et nyt

stk. 3 i gældende lovs § 73. Ved ændringen er der desuden

rettet op på en fejlhenvisning, således at der bliver henvist

til det stykke, hvor antallet af løntimer fremgår. Henvisnin‐

gen er ved en fejl ikke blevet konsekvensrettet ved en tidli‐

gere ændring af bestemmelsen.

Til nr. 12

Efter gældende regler i § 73, stk. 4 i lov arbejdsløsheds‐

forsikring m.v., kan forlængelse af perioden med ret til sup‐

plerende dagpenge efter stk. 3 ikke ske som en kombination

af løntimer og B-indkomst efter stk. 3, nr. 1, og perioder

med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 3, nr. 2.

Det foreslås i

§ 73, stk. 4,

som bliver stk. 5, at supplerende

dagpenge efter stk. 3 ændres til supplerende dagpenge efter

stk. 4, at stk. 3, nr. 1, ændres til stk. 4, nr. 1, og at stk. 3, nr.

2 ændres til stk. 4, nr. 2.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens

af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 10, indsættes et nyt stk. 3 i

gældende lovs § 73.

Til nr. 13

Efter gældende regler i § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., har et medlem, hvis forlængede periode

med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet, ret

til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlæn‐

gelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf.

stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden

med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Det foreslås i

§ 73, stk. 5,

som bliver stk. 6, at stk. 2 æn‐

dres til stk. 4, at stk. 3, 1. pkt. ændres til stk. 4, 1. pkt., og at

stk. 3, jf. stk. 4 ændres til stk. 4, jf. stk. 5.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens

af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 10, indsættes et nyt stk. 3 i

gældende lovs § 73.

Til nr. 14

Efter gældende regler i § 73, stk. 6, i lov arbejdsløsheds‐

forsikring m.v., er et medlem ikke omfattet af tidsbegræns‐

ning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder

udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge ef‐

ter stk. 2 og 3, hvis medlemmet udelukkende arbejder på

nedsat tid som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse

eller som brandmand.

Det foreslås i

§ 73, stk. 6,

som bliver stk. 7, at dagpenge

efter stk. 2 og 3 ændres til dagpenge efter stk. 2 og 4.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens

af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 10, indsættes et nyt stk. 3 i

gældende lovs § 73.

Til nr. 15

Efter gældende regler i § 73, stk. 8, i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., fastsætter Beskæftigelsesministeren ef‐

ter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om

anvendelsen af stk. 1-7.

Det foreslås i

§ 73, stk. 8, 1. pkt.,

som bliver § 73, stk. 9,

1. pkt., at stk. 1-7 ændres til stk. 1-8.

Forslaget om at ændre henvisningerne er en konsekvens

af, at der ved lovforslaget § 1, nr. 10, indsættes et nyt stk. 3 i

gældende lovs § 73.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

De gældende regler, der er fastsat med hjemmel i bemyn‐

digelsesbestemmelsen i stk. 8, der bliver stk. 9, herunder be‐

kendtgørelse om udbetaling af dagpenge, videreføres.

Til nr. 16

Det følger af

§ 74 n, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om arbejdsløs‐

hedsforsikring m.v., at § 46, stk. 1, 5 og 6, finder tilsvarende

anvendelse på udbetaling af efterløn. Det fremgår videre af

§ 74 n, stk. 1, 3. pkt., at regler fastsat i medfør af § 46, stk.

7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende

anvendelse for udbetaling af efterløn. Det betyder, at med‐

lemmet skal indsende ydelseskortet før udbetalingsperio‐

dens afslutning for at medlemmet kan få udbetalt efterløn til

den 1. i en måned. Den udbetalte efterløn efterreguleres,

hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger på dag‐

pengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om

løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse

(månedskontrol). Efterreguleringen foretages i udbetalingen

af efterløn for den efterfølgende måned.

Det foreslås, at § 74 n, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og at

der indsættes et nyt 2. pkt. i § 74 n, stk. 1, hvorefter § 46,

stk. 1 og 5, og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse

på udbetaling af efterløn. Forslaget er en konsekvens af for‐

slaget i nr. 17 om en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 74 n,

stk. 18. Denne bestemmelse bemyndiger beskæftigelsesmi‐

nisteren til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §

74 n, stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens dis‐

position ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for

kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse for op‐

følgning under særlige omstændigheder.

Til nr. 17

Det følger af § 74 n, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om arbejds‐

løshedsforsikring m.v., at § 46, stk. 5 og 6, samt regler ud‐

stedt i medfør af § 46, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse

på udbetaling af efterløn.

Efter § 46, stk. 7, kan beskæftigelsesministeren fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af bl.a. § 46, stk. 5 og 6,

herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for efter‐

regulering af dagpenge, om dagpengenes disposition ved ud‐

gangen af måneden

Bemyndigelsen i § 46, stk. 7, er udmøntet i bekendtgørel‐

se om udbetaling af dagpenge. I forhold til efterløn betyder

det, at der er fastsat bestemmelse om, at medlemmet skal

indsende efterlønskortet før udbetalingsperiodens afslutning

for at medlemmet kan få udbetalt efterløn til den 1. i en må‐

ned. Den udbetalte efterløn efterreguleres, hvis en samkø‐

ring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og

indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og ind‐

komst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskon‐

trol). Efterreguleringen foretages i udbetalingen af efterløn

for den efterfølgende måned.

Det følger af § 15, stk. 5, i bekendtgørelse nr. xx af xx.

september 2018 om overgang til efterløn samt beregning og

udbetaling af efterløn, at hvis pågældende ikke har noget ar‐

bejde, kan medlemmet aftale med arbejdsløshedskassen, at

medlemmet blot skal indsende efterlønskort hver 6. måned.

Der sker dog en månedlig kontrol op imod indkomstregis‐

tret, om medlemmet har arbejde i perioden.

Administrationen af efterlønsudbetalingen og den efterføl‐

gende kontrol sker så vidt muligt digitalt baseret på digitale

oplysninger om arbejde og indkomst i indkomstregisteret og

digitale oplysninger i arbejdsløshedskassen om medlemmet

oplysninger om arbejde m.m.

En efterlønsmodtager har som udgangspunkt trukket sig

tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor er der som udgangs‐

punkt ikke det samme behov for månedlig kontrol og efter‐

følgende regulering, som for dagpengemodtagere. Har efter‐

lønsmodtageren arbejde, er det oftest i mindre omfang.

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestem‐

melse som

§ 74 n, stk. 19,

som bemyndiger beskæftigelses‐

ministeren til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at

fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 74 n, stk. 1,

herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved

udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efter‐

regulering af efterløn og undtagelse for opfølgning under

særlige omstændigheder.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fast‐

sætte regler om, at samkøringen mellem medlemmets oplys‐

ninger på efterlønskortet og indberetningerne i indkomstre‐

gisteret om løntimer og indkomst og eventuel efterregule‐

ring som følge heraf (kontrol) sker hver 3. måned, og at tre

måneders-perioden følger kvartalerne i året.

Tre måneders-perioden følger kvartalerne i året således, at

hvis et medlem overgår til efterløn f.eks. den 1. januar, så

foretages den første kontrol efter udgangen af marts måned

på det almindelige tidspunkt for den efterfølgende måneds‐

kontrol og efter de almindelige kontrolregler. Der vil som

udgangspunkt ikke gå mere end tre måneder efter overgan‐

gen til efterløn, før der foretages en kontrol. Det betyder, at

der for et medlem, der overgår til efterløn den 1. februar,

sker kontrollen efter to måneder, dvs. udgangen af marts

måned. Er der i et kvartal ikke indberettet løntimer og ind‐

komst i indkomstregisteret for en hel udbetalingsmåned,

sker samkøringen alene for den periode, indberetningen ef‐

ter lov om et indkomstregister vedrører. Samkøringen med

indkomstregisteret for den resterende del af udbetalingspe‐

rioden sker i det efterfølgende kvartal.

I det kvartal, hvor medlemmet når folkepensionsalderen,

kan kontrollen også ske for mindre end et helt kvartal. Det

vil f.eks. gøre sig gældende, hvis medlemmet når folkepen‐

sionsalderen den 10. august, og kontrollen vil således ske

for to måneder (juli og august).

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at i tre måne‐

ders-kontrolperioden opgøres hver udbetalingsmåned under

ét, og reguleringen sker således samlet for alle tre måneder.

Det betyder, at eventuelle differencer månederne imellem

kan udligne hinanden.

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at de foreslåe‐

de undtagelser fra kontrollen, som er nævnt i lovforslagets §

1, nr. 1, finder anvendelse samtidig med den kvartalsmæssi‐

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ge kontrol af efterlønsudbetalingen. Det betyder, at arbejds‐

løshedskassen i den første kontrol efter medlemmets over‐

gang til efterløn kan se bort for indberetninger fra den ar‐

bejdsgiver, som medlemmet er ophørt at arbejde for, for den

første måned af kontrolperioden. Det betyder også, at ar‐

bejdsløshedskassen ikke skal kontrollere for lønindberetnin‐

ger for et medlem, der samtidig med efterløn arbejder på

fast nedsat, dvs. med et fast timetal pr. uge/måned, og hvor

der er oplysninger om ferie eller sygdom i perioden.

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at alle måneder

i kontrolperioden opgøres for sig, hvis der i en af de tre kon‐

trolmåneder foreligger en indberetning fra en arbejdsgiver,

som er på mere end 128 løntimer (104 løntimer for deltids‐

forsikrede). Ved at opgøre hver udbetalingsmåned for sig og

derefter regulere på grundlag af det samlede resultat, vil der

også kunne blive taget højde for timegrænsen i reglerne for

lempet fradrag og for mindsteudbetalingsreglen om, at der

kun kan udbetales efterløn for en måned, hvis udbetalingen

sker for mindst 14,8 timer (12 timer for deltidsforsikrede).

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at samkørin‐

gen og kontrollen sker altid efter udløbet af kvartalet. Regu‐

leringen for den samlede tre-månedersperiode sker så vidt

muligt i første udbetaling herefter og ud fra den samlede op‐

gørelse. Regulering af efterlønsudbetalingen hver 3. måned

kan betyde, at medlemmet må vente op til tre måneder efter

udløbet af udbetalingsmåneden, før medlemmet får udbetalt

evt. tilgodehavende efterløn eller bliver modregnet for skyl‐

dig efterløn. Det foreslås, at tre måneders reguleringen ikke

vil indebærer, at der skal betales rente af reguleringsbeløbet.

Samlet set vil reglerne om samkøring og kontrol af udbe‐

taling af efterløn svare til det, der gælder i dag, bortset fra,

at samkøringen og regulering af efterlønsudbetalingen vil

ske hvert kvartal i stedet for hver måned.

Forslaget betyder, at efterlønsmodtageren i den enkelte

måned vil kunne opleve, at pågældende får for meget hen‐

holdsvis for lidt udbetalt i efterløn, men inden for de tre må‐

neder er der balance i udbetalingen af efterløn.

Forslaget betyder videre, at alle efterlønsmodtagere fortsat

vil blive underlagt en efterlønskontrol for de enkelte måne‐

der, men hyppigheden heraf vil falde til fire gange om året.

Hvis der er oplysninger om mere end 128 løntimer i en må‐

ned i indkomstregisteret, vil sagen altid falde ud til kontrol.

Muligheden for at aftale, der indsendes efterlønskort hver

6. måned, hvis medlemmet ikke har arbejde, berøres ikke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindeli‐

ge bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø‐

relse i Lovtidende.

Forslaget skyldes, at de bestemmelser, der reguleres ved

lovforslagets § 1 er trådt i kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3,

stk. 3, i lov nr. 1670 af 26. december 2017.

Første gang arbejdsløshedskasserne skal udbetale dagpen‐

ge efter disse regler vil være for oktober måned 2018. Hen‐

set til et lovforslags normale behandling i Folketinget på mi‐

nimum 30 dage og den efterfølgende stadfæstelse af Dron‐

ningen vurderes det ikke at være muligt at fastsætte en spe‐

cifik dato for lovens ikrafttrædelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 3, hvor

det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 2-15, finder anvendelse

fra 1. oktober 2018.

I forhold til lovforslagets § 1, nr. 1, 16 og 17, betyder

ikrafttrædelsestidspunktet, at der ved den første samkøring

af oplysninger på medlemmets dagpenge- eller efterlønskort

og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og

indkomst efter lovens ikrafttræden kan undtages for opfølg‐

ning herpå, hvis der er tale om den første måned efter ind‐

placering i dagpengeperioden eller måneden for overgang,

jf. forslagets § 1, nr. 1. Tilsvarende vil den kvartalsvise kon‐

trol af efterlønsudbetaling finde anvendelse uanset en del af

kvartalet ligger forud for vedtagelsen, jf. forslagets § 1, nr.

16 og 17. Ved en ikrafttræden f.eks. medio november 2018,

vil kontrollen for 4. kvartal 2018 skulle finde sted primo ja‐

nuar 2019. Oktober måned 2018 vil være kontrolleret primo

november 2018 og vil derfor ikke indgå i kvartalskontrollen

for 4. kvartal 2018.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be‐

mærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i øvrigt ik‐

ke finder anvendelse for disse landsdele jf. § 105 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Derfor finder denne lov ikke

anvendelse for Færøerne og Grønland.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at lovforslagets § 1, nr. 2-15 har virk‐

ning fra 1. oktober 2018.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 2, hvor

det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørel‐

sen i Lovtidende.

Forslaget begrundes på samme måde, idet de bestemmel‐

ser, der reguleres ved lovforslagets § 1, nr. 2-15, er trådt i

kraft den 1. oktober 2018, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1670 af 26.

december 2017.

Første gang arbejdsløshedskasserne skal udbetale dagpen‐

ge efter disse regler vil være for oktober måned 2018, hvil‐

ket vil sige, at selve sagsbehandlingen heraf vil blive iværk‐

sat i løbet af uge 43 2018.

Henset til et lovforslags normale behandling i Folketinget

på minimum 30 dage og den efterfølgende stadfæstelse af

Dronningen, er det ikke muligt at loven er vedtaget og stad‐

fæste inden arbejdsløshedskasserne påbegynder sagsbehand‐

lingen af udbetalingen af dagpenge for oktober måned 2018.

Med lovforslaget sikres, at arbejdsløshedskasserne efter

lovens ikrafttræden dagen efter bekendtgørelsen i Lovtiden‐

de kan foretage en efterregulering af udbetalingen af dag‐

penge for oktober måned 2018 eller senere udbetalinger.

Den tilbagevirkende kraft betyder, at medlemmerne stilles

bedst muligt.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

For så vidt angår reglerne om supplerende dagpenge be‐

mærkes, at mellemperioden fra de gældende regler trådte i

kraft 1. oktober 2018 til ikrafttræden af lovforslagets regler

(dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende) ikke får negative

konsekvenser for medlemmer, der har opbrugt deres ret til

supplerende dagpenge, men som fortsat er dagpengeberetti‐

get, og som i en efterfølgende måned har beskæftigelse. For

disse kan der ske efterbetaling af dagpenge for uger med

fuldtidsledighed i oktober og/eller november måned i 2018,

hvis medlemmerne har mistet dagpenge på grund af den må‐

nedsvise konsekvens. Der kan ikke ske udbetaling af dag‐

penge for uger, hvor der er beskæftigelse.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ænd‐

ret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1670 af 26. december

2017 og senest ved § 4 i lov nr. 739 af 8. juni

2018, foretages følgende ændringer:

§ 46.

…

Stk. 2-6.

…

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere

regler om anvendelsen af denne bestemmelse, her‐

under om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for

efterregulering af dagpenge, om dagpengenes dis‐

position ved udgangen af måneden og om forrent‐

ning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter stk.

2-4.

§ 52 a.

…

Stk. 2.

Et medlem, som ikke har gennemført en

uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har

haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og

780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55,

stk. 1 og 2, modtager dagpenge, der svarer til 50

pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil

medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som

fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som

deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1. Det gælder dog ik‐

ke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodta‐

ger inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848

løntimer i henhold til lov om et indkomstregister

eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstæn‐

dig virksomhed i væsentligt omfang, eller et del‐

tidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden

for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer

i henhold til lov om et indkomstregister. Ved op‐

gørelsen efter 2. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 2, og

stk. 14 og 15 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3-6.

…

§ 46, stk. 7,

indsættes efter »efterregulering af

dagpenge«: »samt undtagelse for opfølgning heraf

under særlige omstændigheder«.

§ 52 a, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet ind‐

sættes:

»Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem,

der som lønmodtager inden for 3 år har fået indbe‐

rettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et

indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem,

der som lønmodtager inden for 3 år har fået indbe‐

rettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et

indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekra‐

vet i 2. pkt. medregnes timer som følge af omreg‐

ning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige over‐

skud før renter og andre finansielle poster af selv‐

stændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til

ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende ind‐

flydelse, jf. § 57 a.«

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 53.

…

Stk. 2-18.

…

Stk. 19.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere

regler om opgørelse af indkomst- og beskæftigel‐

seskravet efter denne bestemmelse. Der kan her‐

under fastsættes regler om, at indberettede lønti‐

mer eller perioder med drift af selvstændig virk‐

somhed, der ligger delvis i en medlemsperiode,

kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskra‐

vet i forhold til medlemsperiodens længde inden

for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fast‐

sættes regler om, at løntimer, der ligger i den ind‐

beretningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder,

kan medregnes, hvis de har betydning for opfyl‐

delsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere

fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke

der ikke indberettes løntimeoplysninger til ind‐

komstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af

beskæftigelseskravet. Der fastsættes herudover

regler om opgørelse og afrunding af de perioder,

som kan forlænge den periode, hvor indkomst- el‐

ler beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der

fastsættes endvidere regler om medregning af ind‐

komst til opfyldelsen af indkomstkravet.

§ 53, stk. 19,

indsættes efter 3. pkt. som nyt

punktum:

»Der kan videre fastsættes regler om ændring af

periodisering af indkomst indberettet til indkomst‐

registeret til en anden måned end indberetnings‐

måneden.«

§ 60.

Når et medlem har arbejdet på nedsat tid

eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt

30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder,

hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende

dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten til sup‐

plerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et medlem ar‐

bejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er

kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i op‐

gørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag

i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer

vedrørende ugen. For et medlem, der driver selv‐

stændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i må‐

neder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpen‐

ge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har

været fradrag i dagpengene for den selvstændige

virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed

op på et tidspunkt i løbet af en måned, indgår hele

måneden i opgørelsen efter 1. pkt. Måneder, hvori

der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i op‐

gørelsen efter 1. pkt. Måneden opgøres i uger, jf.

§ 60

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Er retten til supplerende dagpenge udlø‐

bet, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende

dagpenge efter § 59, stk. 1, for en måned, hvor et

medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en

uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med

mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for

måneden.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte,

indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori

ugen afsluttes.

Stk. 2.

Et medlem, hvis ret til supplerende dag‐

penge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få forlæn‐

get den periode, hvor medlemmet arbejder på ned‐

sat tid og samtidig får udbetalt supplerende dag‐

penge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på

baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1

og 2, som i de seneste 12 måneder er indbe‐

rettet til indkomstregisteret i henhold til lov

om et indkomstregister og ikkeindberetnings‐

pligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet

på tro og love. B-indkomsten omregnes til ti‐

mer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til

supplerende dagpenge giver en månedsindbe‐

retning, fire ugeindberetninger eller to 14-

dagesindberetninger med det antal løntimer,

der fremgår af stk. 6, ret til yderligere 4 uger,

hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og

samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig

virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget

dagpenge inden for de seneste 12 måneder.

Hver måned giver ret til forlængelse af perio‐

den med supplerende dagpenge med 4 uger.

Det er en betingelse, at virksomheden har væ‐

ret registreret i offentlige registre i 6 måneder

på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

Stk. 3.

Forlængelsen af perioden med ret til sup‐

plerende dagpenge efter stk. 2 kan ikke ske som

en kombination af løntimer og B-indkomst efter

stk. 2, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig

virksomhed efter stk. 2, nr. 2.

Stk. 4.

Et medlem, hvis forlængede periode med

ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet,

har ret til yderligere forlængelse inden for den

maksimale forlængelsesperiode i stk. 2, 1. pkt.,

hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3, i øvrigt er op‐

fyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret

til forlængelse af supplerende dagpenge.

Stk. 5.

Et medlem er ikke omfattet af tidsbe‐

grænsning og udløb af retten til supplerende dag‐

penge, herunder udløb af en forlænget periode

med supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2, hvis

medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid

§ 60, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.,

der bliver stk. 3, nr.

1, 3. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

§ 60, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »supple‐

rende dagpenge efter stk. 2« til: »supplerende dag‐

penge efter stk. 3«, »stk. 2, nr. 1« til: »stk. 3, nr.

1«, og »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 3, nr. 2«.

§ 60, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 2«

til: »stk. 3«, »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«,

og »stk. 2, jf. stk. 3« til: »stk. 3, jf. stk. 4«.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsen‐

delse eller

2) som brandmand.

Stk. 6.

Retten til supplerende dagpenge kan gen‐

optjenes. Genoptjening af retten til supplerende

dagpenge er betinget af, at et medlem

1) som lønmodtager har fået indberettet mere

end 146 løntimer i hver af seks månedsindbe‐

retninger, mere end 34 løntimer i hver af 26

ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer

i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. § 53,

stk. 12, i henhold til lov om et indkomstregi‐

ster inden for 12 sammenhængende måneder

eller

2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-

indkomst samt overskud ved selvstændig

virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1

indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017)

og i det pågældende år ikke har modtaget dag‐

penge.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere

regler om anvendelsen af stk. 1-6. Der kan herun‐

der fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der

arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes

regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke

indberettes løntimeoplysninger til indkomstregi‐

steret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæfti‐

gelseskravet, og om, at der kan udbetales supple‐

rende dagpenge i den måned, hvor retten til sup‐

plerende dagpenge udløber. Der kan desuden fast‐

sættes regler om betydningen af drift af selvstæn‐

dig virksomhed, sammenlægning af forbrug af pe‐

rioder som lønmodtager og selvstændig erhvervs‐

drivende og om medregning af B-indkomst, hvor‐

af der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som

ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret,

jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr.

2, og stk. 9, nr. 2.

§ 73.

Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår

arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke ud‐

betales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af

mindre omfang eller driver medlemmet selvstæn‐

dig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a,

stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et

ledigt medlem kan modtage dagpenge under op‐

start af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. Udbe‐

§ 60, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »dagpen‐

ge efter stk. 1 og 2« til: »dagpenge, efter stk. 1 og

3«.

§ 60, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6«

til: »stk. 1-7«.

10.

§ 73

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Er retten til supplerende dagpenge udlø‐

bet, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende

dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et med‐

lem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge,

hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

taling af supplerende dagpenge sker efter forhol‐

det

mellem

medlemmets

arbejdstid

vedkommende måned og 130 timer. Inden for om‐

råder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge

ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker ud‐

betalingen, ved at indtægten ved arbejdet omreg‐

nes til timer, jf. § 52.

Stk. 2.

Når et medlem har arbejdet på nedsat tid

eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt

30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder,

hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende

dagpenge efter stk. 1, udløber retten til suppleren‐

de dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i

en uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer.

En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt.,

hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dag‐

penge for mindst 30 timer vedrørende ugen. For et

medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. §

57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har

fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt.,

uanset om der har været fradrag i dagpenge for

den selvstændige virksomhed. Når et medlem star‐

ter en ny virksomhed op i løbet af en måned, ind‐

går hele måneden også i opgørelsen. Måneder,

hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med

i opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt.

En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår

i opgørelsen i den måned, hvor ugen afsluttes.

Stk. 3.

Et medlem, hvis ret til supplerende dag‐

penge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlæn‐

get den periode, hvor medlemmet arbejder på ned‐

sat tid og samtidig får udbetalt supplerende dag‐

penge, med op til 12 uger. Forlængelsen sker på

baggrund af:

1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1

og 2, som i de seneste 12 måneder er indbe‐

rettet til indkomstregisteret i henhold til lov

om et indkomstregister. Ikkeindberetnings‐

pligtig B-indkomst skal være oplyst af med‐

lemmet på tro og love. B-indkomsten omreg‐

nes til timer. Ved opgørelsen af den forlænge‐

de ret til supplerende dagpenge giver en må‐

nedsindberetning, fire ugeindberetninger og to

14-dagesindberetninger med det antal lønti‐

mer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4

uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid

30 timer i udbetalingen af dagpenge for måne‐

den.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

11.

§ 73, stk. 3, nr. 1, 4. pkt.,

der bliver stk. 4, nr.

1, 4. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

og samtidig får udbetalt supplerende dagpen‐

ge.

2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a

om drift af selvstændig virksomhed ikke har

modtaget dagpenge inden for de seneste 12

måneder. Hver måned giver ret til forlængelse

af perioden med supplerende dagpenge med 4

uger. Det er en betingelse, at virksomheden

har været registreret i offentlige registre i 6

måneder på tidspunktet for periodens udløb.

Der kan i alt forlænges med 12 uger.

Stk. 4.

Forlængelse af perioden med ret til sup‐

plerende dagpenge efter stk. 3 kan ikke ske som

en kombination af løntimer og B-indkomst efter

stk. 3, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig

virksomhed efter stk. 3, nr. 2.

Stk. 5.

Et medlem, hvis forlængede periode med

ret til supplerende dagpenge efter stk. 2 er udløbet,

har ret til yderligere forlængelse inden for den

maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt.,

hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er op‐

fyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret

til forlængelse af supplerende dagpenge.

Stk. 6.

Et medlem er ikke omfattet af tidsbe‐

grænsning og udløb af retten til supplerende dag‐

penge, herunder udløb af en forlænget periode

med supplerende dagpenge efter stk. 2 og 3, hvis

medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid

1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsen‐

delse eller

2) som brandmand.

Stk. 7.

Retten til supplerende dagpenge kan gen‐

optjenes. Genoptjening er betinget af, at et med‐

lem

1) som lønmodtager har fået indberettet mere

end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberet‐

ninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 uge‐

indberetninger eller mere end 54 løntimer i

hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog §

53, stk. 11, i henhold til lov om et indkomst‐

der eller

2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-

indkomst samt overskud ved selvstændig

virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1

indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017),

og i det pågældende år ikke har modtaget dag‐

penge.

12.

§ 73, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »supple‐

rende dagpenge efter stk. 3« til: »supplerende dag‐

penge efter stk. 4«, »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr.

1.«, og »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.

13.

§ 73, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 2«

til: »stk. 4«, »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt«, og

»stk. 3, jf. stk. 4« til: »stk. 4, jf. stk. 5«.

14.

§ 73, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »dag‐

penge efter stk. 2 og 3« til: »dagpenge, efter stk. 2

og 4«.

L 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere

regler om anvendelsen af stk. 1-7. Der kan herun‐

der fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der

arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes

regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke

indberettes løntimeoplysninger til indkomstregi‐

steret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæfti‐

gelseskravet, og om, at der kan udbetales supple‐

rende dagpenge i den måned, hvor retten til sup‐

plerende dagpenge udløber. Der kan desuden fast‐

sættes regler om betydningen af drift af selvstæn‐

dig virksomhed og medregning af B-indkomst,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og

som ikke er indberetningspligtig til indkomstregi‐

steret.

§ 74 n.

Efterløn udbetales bagud månedsvis. §

46, stk. 1, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på

udbetaling af efterløn. Regler fastsat i medfør af §

46, stk. 7, finder også anvendelse for udbetaling af

efterløn.

Stk. 2-18.

…

15.

§ 73, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt.,

ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-8«.

16.

§ 74 n, stk. 1, 2.og 3. pkt.,

ophæves og i stedet

indsættes:¬»§ 46, stk. 1 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af ef‐

terløn.«

17.

§ 74 n

indsættes som

stk. 19:

»Stk.

19.

Beskæftigelsesministeren fastsætter ef‐

ter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere

regler om anvendelsen af stk. 1, herunder om

acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved ud‐

gangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartals‐

vis efterregulering af efterløn og undtagelse for

opfølgning under særlige omstændigheder.«