Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 119 Bilag 7
Offentligt
1990328_0001.png
NOTAT
Bemærkninger til svar på
spørgsmål 5 til L 119
Energi-, Forsynings- og Klimaministeren har den 13. december besvaret Dansk
Affaldsforenings henvendelse af 12. december 2018. Ministerens svar giver an-
ledning til enkelte bemærkninger.
Vi opfatter sagen som principiel. Det handler om opgøret med fundamentale prin-
cipper på affaldsområdet og derudover al for hastig implementering af lovgivning,
vi ikke kender konsekvenserne af.
17-12-2018
Side 1 af 2
J.nr. NIR 11.6.7-04
Dansk Affaldsforening
Vester Farimagsgade 1, 5.
1606 Københvan V
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Forureneren skal ikke længere betale og skattefinansiering
Det er helt legitimt, hvis der er et politisk ønske om, at opgaver på affaldsområdet
skal skattefinansieres i stedet for gebyrfinansieres
–
og på den måde lette virk-
somheders skattebetaling og administration. Det er set andre steder på miljøom-
rådet
–
fx er det kommunale miljøtilsyn delvist skattefinansieret.
Men et skift fra gebyrfinansiering til skattefinansiering er et opgør med forurene-
ren-betaler-princippet på affaldsområdet. Et princip, som er fundamentalt både i
dansk og europæisk regulering af området. Princippet betyder, at også admini-
strative opgaver, der følger af håndteringen af virksomheders affald, skal finan-
sieres af samme virksomheder. På den måde får de bedst mulige tilskyndelse til
at forebygge affald og spild af ressourcer.
For det andet vil lovforslagets nye skattefinansiering betyde en krydssubsidiering,
da borgerne fremover skal medfinansiere kommunal opgaveløsning, der alene er
til gavn for affaldsproducerende virksomheder.
Nye gebyrer for anvisninger og jordflytninger
Det fremgår af lovforslaget, at på to specifikke områder skal der fremover gælde
gebyrfinansiering. På den måde ender Folketinget med at indføre to nye gebyrer
og en skattefinansiering, for at afskaffe ét gebyr.
Indføres de to nye gebyrer, er det selvsagt vigtigt, at de ikke skaber nye store ad-
ministrative byrder. Vi er derfor glade for, at der lægges op til at inddrage os i en
dialog om, hvordan det i praksis bedst kan løses, så det belaster såvel kommu-
ner som virksomheder mindst muligt. Umiddelbart synes det dog vanskeligt at
finde en løsning, der gør to gebyrer og en skattefinansiering nemmere at admini-
strere end ét gebyr.
De økonomiske omkostninger
Ministeren henviser flere steder til evalueringen fra 2016. Man skal være op-
mærksom på at de tal, der anvendes i evalueringen, er fra perioden 2010-2014.
De 100 mio. kroner samt vurderingen af, at halvdelen af gebyret (50 mio. kroner)
går til administration af gebyret, stammer således fra 2014.
Ifølge ministerens egne tal, er affaldsgebyret faldet siden 2014
–
med ca. 30 pct.
Det fremgår af lovforslaget, at gennemsnitsgebyret i 2018 var 318 kroner. I 2014
 L 119 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 17/12-18 fra Dansk Affaldsforening som opfølgning på kommentar fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1990328_0002.png
var det gennemsnitlige administrationsgebyr ifølge evalueringen fra 2016 på 449
kroner. Gebyret i 2018 er således i gennemsnit ca. 30 pct. lavere end i 2014. Det
svarer ca. til 30 mio. kroner om året, hvis vi holder os til ministerens vurdering af
årlige omkostninger på 100 mio. kroner.
Side 2 af 2
Vurderingen af, at det i perioden 2010-2016 har kostet kommunerne cirka 250
mio. kroner at få de nye regler til at fungere passer således fint med ministerens
tal, hvis vi antager at kommunerne i perioden 2010-2016 i gennemsnit har brugt
cirka 35 mio. kroner om året på den opgave.
Det følger af evalueringen fra 2014, at det generelt gælder at 2/3 dele af alle virk-
somheder falder ind under undtagelsesbestemmelserne, og derfor ikke skal be-
tale gebyr (side 142 i evalueringen). Ifølge Danmarks Statistik var der i 2014
cirka 300.000 aktive virksomheder i Danmark. Fjerner vi 2/3 dele er der 100.000
affaldsproducerende virksomheder tilbage.
Bøvl og bureaukrati vil genopstå
Det er korrekt, at der har været meget bøvl og bureaukrati som følge af de nye
gebyrregler, der var en del af den politiske aftale om affaldssektorens organise-
ring fra 2007. Konsekvenser som de kommunale organisationer dengang adva-
rede mod.
Nu har kommunerne brugt en del år på at få reglerne til at fungere på rimelig vis
–
og med mange og for alle parter frustrerende tovtrækkerier med virksomheder,
også med de virksomheder, der mener de har ret til fritagelse for gebyret, selv
om de producerer affald.
Det kunne tale for ikke at nedlægge det nuværende system, men udvikle det og
på den måde skabe en bedre administration. Det synes i hvert fald ikke logisk at
afskaffe det dyrt opbyggede system for at indføre to nye gebyrer og en skattefi-
nansiering. Det risikerer blot at blive historien om nyt bøvl og bureaukrati for så-
vel kommuner som virksomheder.
Hastværk med ukendte konsekvenser
Der er lagt op til at gennemføre lovforslaget med stor hast og uden en reel vurde-
ring af konsekvenserne. Vi er overbeviste om, at der findes bedre løsninger, der
både sikrer en administrativt god løsning i pagt med forureneren-betaler-princip-
pet
–
og som ikke spilder de 250 mio. kroner, der allerede er brugt.
Vi vil derfor gentage vores opfordring til, at lovforslaget tages af bordet, og at Fol-
ketinget i stedet beder regeringen om at komme med forslag til en model, der op-
leves meningsfyldt og let at administrere for såvel virksomheder som myndighe-
der. Det bør kunne ske inden for en nærmere fremtid
–
og vi bidrager gerne.