Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 119 Bilag 2
Offentligt
1987206_0001.png
Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljø-
beskyttelse samt udkast til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -
gebyrer og -aktører og udkast til bekendtgørelse om Affaldsdatasyste-
met (Ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse samt udkast til
bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører og udkast til be-
kendtgørelse om Affaldsdatasystemet (Ophævelse af affaldsadministrationsge-
byret for virksomheder) har været sendt i høring fra den 30. november til den 5.
december 2018.
Lovforslaget indeholder enkelte ændringer af miljøbeskyttelsesloven § 48, der
gør det muligt for ministeren at ophæve det generelle erhvervsaffaldsadministra-
tionsgebyr for virksomheder med henblik på, at hovedparten af de opgaver, som
gebyret dækker, fremover finansieres via det kommunale bloktilskud. Lovforsla-
get muliggør ligeledes, at de nationale digitale databaser, Affaldsdatasystemet
og NSTAR finansieres direkte på finansloven. Som det fremgår af lovforslaget,
er der afsat midler hertil på finansloven.
Samtidigt med lovforslaget har der været høring over udkast til bekendtgørelse
om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører, hvor bestemmelser om opkrævning
af det generelle administrationsgebyr og fritagelse herfor mm. ophæves, og hvor
regler om gebyrfinansiering af den nationale regulativdatabase, NSTAR, ophæ-
ves. Udkastet til denne bekendtgørelse havde netop været i høring fra den 5. til
den 26. november i forbindelse med, at den sammen med udkast til ny be-
kendtgørelse om affald skal erstatte den gældende bekendtgørelse om affald
som led i en opdeling af denne, som følge af ressortdelingen mellem Miljø- og
Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Et særskilt
høringsnotat vedrørende denne høring vil blive offentliggjort.
Ligeledes har udkast til bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet (under Miljø-
og Fødevareministeriet) været i høring, hvor regler om gebyrfinansiering af Af-
faldsdatasystemet ophæves.
Lovforslaget og udkast til bekendtgørelser har været sendt i høring hos ca. 280
organisationer og selskaber mv. Ligeledes har udkastet været offentlig til-
gængeligt i høringsperioden på Høringsportalen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har modtaget 21 høringssvar. Heraf
vedrører 1 af høringssvarene alene bekendtgørelse om affaldsregulativer, -
gebyrer og -aktører, mens der ikke har været høringssvar, der alene vedrører
bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet.
Følgende høringsparter har fremsendt skriftlige høringssvar med bemærkninger:
Danske Fysioterapeuter
Aalborg Kommune
Ministeren
Dato
12. december 2018
J nr.
2018-2568
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2802
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/8
L 119 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1987206_0002.png
DTL
Danske Vognmænd
Bryggeriforeningen
ITD
Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport
Odense Kommune
DI
Dansk Industri
DAF
Dansk Affaldsforening
Sønderborg Kommune
ARI
Affalds- og Ressourceindustrien
KTC faggruppe for Klima, Energi og Ressourcer
KER
Københavns Kommune
Horsens Kommune
KL
Kommunernes Landsforening
Dansk Erhverv
Bagsværd jernhandel
Erhvervsflyvningens sammenslutning (ES)
Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til det frem-
sendte udkast:
CO-industri
FSR
Danske Revisorer
Dansk Producentansvar
Dansk Arbejdsgiverforening
Svarene har især berørt følgende punkter:
1. Finanslovsfinansiering af kommunale opgaver, herunder forureneren betaler-
princippet
2. Kommunale opgaver
3. Økonomiske konsekvenser af forslaget
4. Administrationsgebyr for husholdninger
5. Nye gebyrer for konkrete anvisninger samt flytning af jord
6. Miljøpåvirkning
7. Forslagets ikrafttrædelse
8. Lovteknik
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter.
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes
detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte
høringssvar.
Generelt
Høringssvarene kan overordnet set inddeles i to kategorier fra hhv. kommuner
og erhvervslivet.
Side 2/8
L 119 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1987206_0003.png
Kommunerne anfører i vid udstrækning, at de støtter idéen, om at lette virksom-
heder og kommuner for et administrativt tungt gebyr, men anfører samtidig, at
en løsning bør følge forureneren betaler-princippet ved at fastholde en form for
gebyrfinansiering. I de afgivne høringssvar udtrykker flere kommuner skepsis
over for et hastelovforslag og ønsker, at der afsættes bedre tid til at finde en
løsning, samt at der tages hensyn til kommunale budgetter for 2019. Derudover
stilles der fra kommunerne spørgsmålstegn ved, om de afsatte midler på finans-
loven er tilstrækkelige til at dække de omkostninger gebyret dækker i dag. Flere
afgivne kommunale høringssvar angiver således, at betydeligt mindre end 50
pct. af gebyret går til administration af opkrævning og fritagelser mv. Endeligt
anfører en del af de kommunale høringssvar, at der er flere opgaver, som de i
dag finansierer med gebyret, end de som er angivet i lovforslaget.
Fra erhvervslivet er der generel opbakning til lovforslaget og ophævelsen af det
generelle administrationsgebyr for virksomheder. Flere af høringssvarene fra
erhvervets side pointerer samtidigt, at man gerne så en mere gennemgribende
ændring af roller og ansvarsfordeling på affaldsområdet og opfordrer til at rege-
ringens forsyningsstrategi implementeres.
Ad 1. Finanslovsfinansiering af kommunale opgaver, herunder forureneren
betaler-princippet
Det fremgår af forslaget, at størstedelen af kommunernes generelle administra-
tionsopgaver for virksomheder fremover skal finansieres gennem det kommuna-
le bloktilskud frem for at være gebyrfinansierede.
Dansk Affaldsforening (DAF)
støtter som udgangspunkt ikke skattefinansiering
af kommunale opgaver, men mener at administrationsgebyret i stedet bør om-
lægges.
DAF
anfører, at skattefinansiering af de kommunale opgaver er et brud
med forureneren betaler-princippet.
Aalborg Kommune, DAF
og
KL
anfører, at der vil være tale om krydssubsidie-
ring fra borgerne, hvis virksomhederne ikke selv betaler for de opgaver, som
efter lovforslaget fremover finanslovsfinansieres.
KL
anfører, at gebyrfinansiering af affaldsområdet er et grundlæggende princip i
den politiske aftale af 2007, som skal fastholdes, og at det aktuelle forslag gør
op med, at affaldshåndtering ikke må skattefinansieres.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Med forslaget er der kun tale om, at generelle administrationsomkostninger
uden nær tilknytning til konkrete affaldshåndteringer ikke længere skal gebyrfi-
nansieres. Konkrete affaldsordninger for virksomheder vil således stadig gebyr-
finansieres. Det gælder også, at opgaver, der hidtil er blevet finansieret af det
generelle administrationsgebyr, og som kan siges at have en nær tilknytning til
konkret affaldshåndtering, fremadrettet fortsat skal gebyrfinansieres. Dette om-
fatter konkrete anvisninger og anmeldelse af jordflytninger.
Side 3/8
L 119 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1987206_0004.png
Det vurderes således, at det ikke vil være i strid med det EU-retlige princip om
forureneren betaler at finanslovsfinansiere hovedparten af de generelle admini-
strationsopgaver, der tidligere har været finansieret af administrationsgebyret.
Der vil fortsat være krav om, at de enkelte affaldsordninger skal hvile i sig selv,
og der vil også fortsat være et forbud mod krydssubsidiering mellem ordninger-
ne og mellem virksomheder og husholdninger.
Ad 2. Opgaver som kommunerne løfter under administrationsgebyret
Forslaget angiver, at kommunerne løfter følgende opgaver, der finansieres af
det nuværende administrationsgebyr: Generelle administrationsopgaver relate-
ret til erhvervsaffald, herunder administration af anvisningsordninger for virk-
somheder, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information,
konkrete anvisninger om håndtering af affald fra virksomheder samt planlæg-
ning og administration, der ikke kan henføres til de enkelte affaldsordninger.
Desuden dækkes omkostninger til administration af jordflytninger i vidt omfang
af gebyret.
DAF
og
KL
påpeger, at administrationsgebyret udover de opgaver, som er opli-
stet i lovforslaget, også i dag omfatter et kapacitetsgebyr for farligt affald og
rådgivning fra advokater eller konsulenter i henhold til vejledende udtalelser fra
Miljøstyrelsen i hhv. 2012 og 2010.
Sønderborg Kommune
m.fl. anfører, at følgende yderligere opgaver bør gebyrfi-
nansieres: Anmeldelser af bygge- og anlægsarbejde efter affaldsbekendtgørel-
sens §§ 81-83, virksomhedernes anmeldelse af farligt affald efter affaldsbe-
kendtgørelsens § 70, virksomhedernes ansøgning om fritagelse for benyttelses-
pligten efter affaldsbekendtgørelsens § 48, virksomhedernes anmeldelse om
anvendelse af restprodukter i kategori 1, 2, og 3, jord i kategori 1 og 2 og sorte-
ret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer efter restproduktbe-
kendtgørelsens § 16 stk.1, virksomhedernes spørgsmål og indberetninger efter
Slambekendtgørelsen §§ 7 stk. 2, 10 stk. 5, 14 og 15.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger:
Kapacitet til farligt affald finansieres på nuværende tidspunkt på finansloven
gennem kompensation af to konkrete anlæg i Danmark. Kommunerne har pligt
til at anvise farligt affald til behandling på et kommunalt eller privat anlæg, men
virksomheder har krav på at blive fritaget efter ansøgning, hvis de kan doku-
mentere, at affaldet kan håndteres miljømæssigt forsvarligt.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enig med DAF og KL i, at udgifter til
rådgivning fra advokater eller konsulenter i dag kan dækkes af det generelle
administrationsgebyr. Kommunalbestyrelsens udgifter til rådgivning fra advoka-
ter eller konsulenter vil fremover skulle finansieres via det kommunale bloktil-
skud i det omfang, at disse udgifter ikke kan henføres til en bestemt affaldsord-
ning.
Side 4/8
L 119 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1987206_0005.png
De øvrige anmeldeordninger, som bl.a. Sønderborg Kommune nævner, er alle-
rede i dag opgaver, der hører under det skattefinansierede affaldstilsyn, hvorfor
disse ikke er omfattet af lovforslaget.
Ad 3. Økonomiske konsekvenser af forslaget
Det foreslås, at hovedparten af de opgaver, som administrationsgebyret dæk-
ker, fremover finansieres gennem det kommunale bloktilskud. På baggrund af
en evalueringsrapport fra 2016 vurderes det, at omkring halvdelen af gebyret
bruges på administration af gebyret, der vil frafalde ved finanslovsfinansiering.
På den baggrund er der afsat op til 50 mio. kr. på finansloven til finansiering af
de kommunale opgaver samt nationale databaser.
Dansk Affaldsforening (DAF)
bemærker, at kommunerne har vedtaget affalds-
budgetter for 2019, og at følgevirkninger som fx ansættelser, administration,
kontorhold mv. i 2019 bør kortlægges, og at kommunerne skal kompenseres
herfor.
DAF
mener ikke, at evalueringsrapporten fra 2016 giver et retvisende billede af
omfanget af kommunernes administration. DAF anbefaler, at Energistyrelsen
gennemfører en ny undersøgelse af det nuværende omkostningsniveau.
KL
mener, at kommunernes udgifter til administration er reduceret betydeligt
over de seneste tre år. KL angiver, at foreløbige oplysninger fra kommunerne
viser, at andelen af administration (opkrævning, fritagelser og klager) udgør ca.
20 pct. af det samlede gebyr. KL minder desuden om, at der vil være omkost-
ninger forbundet med omlægning af gebyret.
Sønderborg Kommune
angiver, at kommunen anvender ca. 12-15 pct. af geby-
ret til administration og anbefaler, at kommunerne kompenseres for 75 pct. af
det samlede gebyr.
Horsens Kommune
angiver, at de bruger ca. 31 pct. af gebyret til administration,
og at de således vil mangle finansiering, hvis rammen på 50 mio. kr. fastholdes.
Københavns Kommune
angiver, at deres forventede udgifter til opkrævning af
gebyret i 2018 er ca. 25 pct. af gebyrprovenuet. Kommunen nævner desuden,
at der er et betydeligt efterslæb i form af ubetalte gebyrer fra klagesager, som
SKAT endnu ikke har håndteret.
KTC KER faggruppen
mener, at kommunerne i gennemsnit anvender ca. 35 pct.
af gebyret til opkrævning og finansieringen af de statslige databaser. På den
baggrund vurderes, at kommunerne skal kompenseres med minimum 65 mio.
kr.
Odense Kommune
mener, at forslaget til kommunernes kompensation er for
lavt, og vurderer at deres andel til administration er ca. 27 pct. Odense Kommu-
ne foreslår, at det bør være ca. 73 pct. af det samlede gebyr.
Side 5/8
L 119 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1987206_0006.png
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er sendt i økonomisk høring til KL
og danske regioner den 30. november med høringsfrist den 7. januar 2019.
Høringssvar fra den faglige høring angående de økonomiske konsekvenser vil
indgå i den økonomiske høring.
Ad 4. Administrationsgebyr for husholdninger
Det fremgår af lovforslaget, at de statslige databaser fremover finansieres direk-
te på finansloven.
DTL
Danske Vognmænd
angiver, at husholdningerne spares for udgifter i
størrelsesordenen ca. 5 mio. kr., da de ikke længere skal medfinansiere databa-
serne.
KL
og
Odense Kommune
mener, at der modregnes for stor en andel til de stats-
lige databaser, da husholdningers andel også medtages.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enig i, at lovforslaget vil medføre, at
husholdninger spares for en udgift i omegnen af 5 mio. kr. på det generelle ad-
ministrationsgebyr for husholdninger, da den fulde finansiering af de statslige
databaser flyttes til finansloven. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurde-
rer, at det vil være mest hensigtsmæssigt at finansiere de to nationale databaser
fuldt ud på finansloven, da dette vil give mindst muligt administration, idet geby-
rerne så ikke længere skal opkræves hos kommunerne.
Ad 5. Nye gebyrer for konkrete anvisninger samt anmeldelse og dokumen-
tation af jordflytninger
Det fremgår af lovforslaget, at kommunale opgaver med konkrete anvisninger
og jordflytninger fortsat skal gebyrfinansieres. Reglerne i den kommende be-
kendtgørelse fastlægges efter en proces med inddragelse af branche og kom-
muner om udformningen af et sådant gebyr.
Sønderborg Kommune
bemærker, at gebyrbetalinger for anmeldelse af jordflyt-
ninger og konkrete anvisninger giver anledning til en incitamentsstruktur, der
modvirker affaldsområdets krav om anmeldelser, hvilket kan påvirke antallet af
anmeldelser og vil øge tilsynsbehovet.
KL
angiver, at lovforslaget lægger op til, at gebyrer for konkrete anvisninger og
jordflytninger fremover skal faktureres de enkelte virksomheder, hvilket vil være
lige så administrativt tungt som den nuværende model.
KL
mener desuden, at
det kan få den konsekvens, at affaldet ikke håndteres korrekt, fordi virksomhe-
der ikke vil efterspørge anvisninger af affaldet eller anmelde jordflytninger.
Side 6/8
L 119 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1987206_0007.png
KL
og
Københavns Kommune
er desuden bekymret for, at kommunerne ikke vil
have finansiering af opgaver med jordflytninger fra 1. januar, hvor de nye gebyr-
ordninger ikke er udarbejdet.
DTL
anfører, at der skal indføres gebyrer for opgaver, hvis EU-kommissionen
kræver det.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger
Der er endnu ikke fastlagt en model for gebyrer for konkrete anvisninger samt
anmeldelse og dokumentation af jordflytninger. Dette skal ske i dialog med
branchen og kommunerne for at sikre de bedst mulige løsninger.
I den ramme, der er afsat på finansloven, har det været forudsat, at kompensere
kommunerne for alle deres opgaver, dvs. også opgaver med konkrete anvisnin-
ger og anmeldelse og dokumentation af jordflytninger. Det betyder, at der er
afsat midler til opgaverne, indtil de nye gebyrregler er på plads.
Samtidigt med denne høring blev vurderingen af forholdet til EU-retten skærpet,
således, at det vurderes, at konkrete anvisninger og anmeldelse og dokumenta-
tion af jordflytninger skal gebyrfinansieres, og ikke som det fremgik af hørings-
versionen kun ”om muligt” skal gebyrfinansieres.
Ad 6. Miljøeffekter
Det fremgår, at forslaget ikke vil have miljømæssige konsekvenser.
Horsens Kommune
angiver, at hvis der ikke opnås tilstrækkelig finansiering til
kommunale opgaver som fx dialog med virksomheder, kan kommunerne ikke
understøtte regeringens ønske om en mere cirkulær økonomi.
KTC KER faggruppen
nævner desuden, at de kommuner, der er mest aktive i
forhold til at understøtte cirkulær økonomi gennem ”kan”-opgaver,
især vil blive
underkompenseret.
Odense Kommune
mener, at såfremt opgaverne ikke finansieres fuldt ud, vil
kommunerne ikke længere kunne give den samme service f.eks. med henblik
på klassificering og anvisning af affald, hvilket kan risikere at skade miljøet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at forslaget er sendt i øko-
nomisk høring, og det er hensigten, at kommunerne kompenseres for de opga-
ver, som der har været hjemmel til at gebyrfinansiere tidligere.
7. Forslagets ikrafttrædelse
Den forslåede ikrafttrædelsesdato for lovforslaget og bekendtgørelserne er sat
til den 1. januar 2019.
Horsens Kommune
og
Odense Kommune
angiver, at gebyret ikke bør afskaffes
med en sådan hast, og at løsningen bør gennemtænkes under hensyn til kom-
munernes anbefalinger. Desuden foreslås, at forslaget tidligst træder i kraft 1.
januar 2020.
Side 7/8
L 119 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1987206_0008.png
KL og KTC KER faggruppen
mener, at de nuværende indtægter fra gebyret er
indarbejdet i kommunernes budgetter for 2019, herunder til personaleomkost-
ninger, og at forslaget derfor tidligst bør træde i kraft fra 1. januar 2020.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger
Hvis det skal undgås, at gebyret opkræves i 2019, skal lovforslaget træde i kraft
fra 1. januar 2019. Kommunernes bemærkninger om særskilte udgifter i 2019 vil
indgå i den økonomiske høring af lovforslaget.
Ad 8. Lovteknik
DTL
og
ARI
anfører, at den forslåede tilføjelse til miljøbeskyttelseslovens § 48,
stk. 3, er en dårlig eller forkert lovteknisk løsning, idet det anføres, at administra-
tionsgebyret ikke er en affaldsordning, og dermed ikke omfattet af stk. 3.
ARI
påpeger desuden, at henvisningen i § 48, stk. 1, nr. 3 til stk. 9 bør ændres
til stk. 8.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkning
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er efter en fornyet overvejelse enig i, at
der ikke følger et krav efter § 48, stk. 3 om fastsættelse af et administrationsge-
byr, da stk. 3 alene omhandler affaldsordninger, og at administrationsgebyret
ikke kan betragtes som en affaldsordning. Kravet om fastsættelse af et admini-
strationsgebyr følger således alene af bemærkningerne til stk. 4.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er derudover enig i, der skal ske en
rettelse af henvisningen til stk. 9 i § 48, stk. 1, nr. 3, til stk. 8.
Der vil på den baggrund ske rettelser i forbindelse med fremsættelse af et æn-
dringsforslag til lovforslaget.
Ændring af lovforslag
Ovenstående høringssvar giver anledning til fremsættelse af ændringsforslag til
lovforslaget med lovtekniske rettelser. Indholdsmæssigt giver det anledning til at
lade nr. 2 udgå, således at der ikke foretages tilføjelse til miljøbeskyttelseslo-
vens § 48, stk. 3.
Side 8/8