Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
L 119 Bilag 2
Offentligt
1987205_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. december 2018
J nr.
2018-2568
Orientering om afsluttet høring af Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
samt udkast til bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører og
udkast til bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet (Ophævelse af administra-
tionsgebyr for erhvervsaffald)
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssvare-
ne, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Ophævelse af administrationsgebyr for erhvervsaffald).
Lovforslaget var i høring fra d. 30. november 2018 til d. 5. december 2018. Hø-
ringsnotatet og høringssvarene er vedlagt.
Med lovforslaget foretages enkelte ændringer i miljøbeskyttelsesloven, der gør det
muligt for ministeren at ophæve det generelle administrationsgebyr for virksomhe-
der med henblik på, at hovedparten af de opgaver, som gebyret dækker, fremover
finansieres gennem det kommunale bloktilskud. Desuden muliggøres, at Affaldsda-
tasystemet og NSTAR finansieres direkte på finansloven.
De opgaver, som hidtil har været finansieret af det generelle administrationsgebyr,
og som er nært knyttet til konkrete affaldshåndteringsaktiviteter, dvs. konkrete an-
visninger og anmeldelse af jordflytninger, skal fremadrettet gebyrfinansieres sær-
skilt, så snart en nærmere model herfor er blevet udarbejdet.
Høringen har givet anledning til fremsættelse af ændringsforslag til lovforslaget
med lovtekniske rettelser.
Lovforslaget forventes 2. behandlet d. 18. december 2018 og 3. behandlet d. 20.
december 2018.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2802
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1