Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 117:

Forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger. (Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 28.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Mange danskere er gavmilde med at donere penge til velgørende formål, hvad enten det er privatpersoner eller virksomheder. Det er jo dejligt, men desværre har vi også oplevet, at der er nogle brodne kar, som med vilje omgår reglerne og slår plat på velvilligheden. Vi har været vidne til en række sager med indsamlere, der bevidst har omgået reglerne, sådan at indsamlingen ikke var omfattet af indsamlingsloven og dermed heller ikke af Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol. Pengene, der blev samlet ind, blev derimod stukket direkte i lommen på indsamlerne.

Det er vigtigt, at man som borger og virksomhed i Danmark kan stole på, at det, man donerer penge til, rent faktisk også er det, som pengene i sidste ende går til. Derfor skal der være en fornøden kontrol med indsamlinger, også på digitale platforme. Der skal være en pligt til, at dem, der stiller digitale indsamlingsplatforme til rådighed, også sørger for, at indsamlingen sker efter reglerne. Det er det, vi sørger for med den første del af det her lovforslag.

Samtidig ændrer vi også reglerne, sådan at arv og gaver, som fonde modtager, ikke bare ender med at være låst på en bankkonto, men kan bruges til velgørende formål såsom nødhjælp og forskning. Det har hidtil været sådan, at hvis ikke arvelader eller gavegiver udtrykkeligt har bestemt, hvordan arven eller gaven skulle anvendes, har pengene simpelt hen været låst fast. Derfor indføres der med den anden del af det her lovforslag en mulighed for, at pengene fremover kan komme ud og arbejde og gøre gavn.

På den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Lovforslag L 117 har jo en rigtig træls baggrund, må man sige. Forslaget udspringer jo af flere eksempler på, at kyniske kriminelle misbruger den gavmildhed, som mange danskere har, når de bliver ringet op og spurgt, om de vil være med til at støtte et godt formål. Det kan jo være alle mulige gode formål. Det kan være børn, der er syge og har brug for hjælp; det kan være naturorganisationer; det kan være dyrene, man gerne vil gøre noget godt for. Der må man jo sige, at vi er i en lykkelig situation i det her land, for danskerne har store hjerter, når det kommer til at støtte hinanden. Det er alt sammen meget positivt, men problemet er, når den gode hensigt bliver misbrugt, som der har været eksempler på, hvor folk samler ind, påstår, at det er til et godt formål, og pengene i virkeligheden går til fest og farver forskellige steder. Det duer selvfølgelig ikke, og det er jo i det lys, man skal forstå det lovforslag, som er fremsat her.

Der er en stribe forskellige elementer i forslaget, når det kommer til at skærpe kontrollen. F.eks. foreslår regeringen, at man går væk fra en anmeldelsesmodel for de her indsamlinger og over til en decideret tilladelsesmodel. Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg første gang læste det, tænkte jeg: Åh nej, nu bliver der tale om meget lange og bureaukratiske frister, hvor folk, der egentlig gerne vil hjælpe og gøre noget godt, i virkeligheden bliver sat i stå, men det har regeringen fint, synes jeg, afgrænset i bemærkningerne, hvor man jo lægger op til, at fristerne ikke vil rykke sig nævneværdigt, så det vil holde sig på de her 14 dage, som de allerede i Indsamlingsnævnet holder sig nede på i dag. Man sætter også en begrænsning på de her indsamlinger. Det synes jeg også giver rigtig god mening, så det ikke bare kan køre, uden at det bliver fulgt op.

Som noget nyt foreslår man så, at Indsamlingsnævnet skal have lov til at sige, at indsamlinger skal skifte navn. Det forslag er godt, det er rigtig godt. Jeg tror, det var TV 2, der havde nogle udsendelser om de her organisationer, som snød, og der brugte man jo helt bevidst navne på indsamlinger, som danskerne i forvejen forbandt med noget godt. Altså, man tog en positiv indsamling, og så valgte man et navn, der næsten var det samme, så det stort set var umuligt at kende forskel på de her indsamlinger, og det havde karakter af ren svindel og humbug. Det bliver der jo så strammet op på med forslaget, hvor Indsamlingsnævnet kan træffe en beslutning om, at man skal ændre indsamlingens navn.

Så ophæver man også den generelle undtagelse for indsamlinger foretaget blandt juridiske personer, og det ser vi også som et godt fremskridt, fordi man jo samtidig har en undtagelse, der betyder, at hvis man f.eks. repræsenterer en lille forening i en landsby, der gerne vil samle lidt ind til den lokale hal eller til den lokale idrætsforening, så er der nogle muligheder for, at man kan fortsætte med det, uden at det skal være bøvlet og bureaukratisk. Men man får sat hårdere ind over for dem, der kunne finde på at svindle. Det er sådan set rigtig fornuftigt.

Den anden del af forslaget handler om fonde, og den del af forslaget kommer vi til at se lidt nøjere på. Hvad den del lige laver i det her forslag, og hvorfor det lige er slået sammen med den del, der vedrører Indsamlingsnævnet, er lidt et åbent spørgsmål. Regeringen foreslår, at fondenes bestyrelser får nogle bedre muligheder for at kunne bruge de penge, der testamenteres til fondene. Det lyder jo som udgangspunkt besnærende og fornuftigt, når man læser bemærkningerne, men det får vi brug for at kigge lidt nærmere efter i sømmene i udvalgsarbejdet.

Som udgangspunkt er Dansk Folkeparti meget positivt indstillet over for lovforslaget, men der er selvfølgelig nogle ting, vi vil se på, når vi kommer videre med det. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Og tak for de tidligere ordføreres gennemgang af lovforslaget, herunder de enkelte punkter i lovforslaget. Det skal jeg ikke bruge tid på at repetere her.

Lovforslaget, vi behandler i dag, handler i høj grad om tillid – tillid til, at de penge, en virksomhed bevilger til en indsamling, også ender med at blive anvendt til det forventede formål. Herudover omhandler forslaget tillid til, at den arv, man efterlader til en fond, rent faktisk bliver brugt i den ånd, som den var tiltænkt, og ikke passivt henstår på en bankkonto. Om disse to hovedelementer – indsamling hos virksomheder og fondsindskud – kan jeg fremhæve følgende:

Indsamlingsnævnet har desværre i mange tilfælde kunnet konstatere, hvordan indsamlere har lusket sig uden om indsamlingslovens regler og Indsamlingsnævnets kontrol med den sandsynlige virkning, at de midler, der er blevet indsamlet hos virksomheder, ikke er gået til formålet. Retsstillingen er nemlig i dag den, at indsamlinger, der rettes mod virksomheder, ikke er omfattet af indsamlingslovgivningen, herunder Indsamlingsnævnets kontrol og tilsyn.

Derfor sætter vi med det her lovforslag ind med en række tiltag, der skal sikre, at indsamlede penge havner hos de rette modtagere, herunder at indsamlingsloven fremadrettet også omfatter indsamlinger, der er rettet mod virksomheder. Det kan Venstre kun bakke op om.

Vi støtter også den anden del af aftalen, som retter op på en uhensigtsmæssig bestemmelse i lovgivningen, som betyder, at fonde i dag ikke kan benytte en arv eller gave til uddeling, hvis arvelader eller gavegiver ikke har udtrykt eksplicit ønske om det. Det får de fremadrettet lov til. Så Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen spørgsmål, og så er det hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag bliver der med Enhedslistens øjne lavet en fornuftig opstramning af indsamlingsreglerne. Lovforslaget kommer til at skabe en større gennemsigtighed, fordi indsamlinger foretaget blandt juridiske personer nu også bliver omfattet af loven.

Vi ser i Enhedslisten samtidig positivt på, at ordningen ændres fra en anmeldelsesordning til en tilmeldingsordning. Dette vil højst sandsynligt betyde en større og bedre kontrol med ordningerne. Vi kan i Enhedslisten støtte forslaget – og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. Når danske virksomheder og foreninger donerer penge til en indsamling, skal de naturligvis også kunne regne med, at pengene går til de rigtige formål og ikke ned i lommen hos nogle udspekulerede bagmænd. Derfor synes vi i Liberal Alliance, at det er fornuftigt, at vi nu skærper kontrollen med den slags indsamlinger, som ikke længere vil være undtaget fra indsamlingslovens regler og kontrol.

Det samme gælder for indsamlinger, som sker via f.eks. Facebook eller andre indsamlingsplatforme. Man skal kunne regne med, at pengene ender i de rigtige lommer.

Vi kan også støtte den del af lovforslaget, som giver velgørende fonde større frihed til at råde over midler, som er blevet testamenteret til dem. På den måde sikrer vi, at fondene i langt større grad rent faktisk kan bruge pengene til det gode formål, som man må regne med at afdøde havde i tankerne og i hjertet, da han eller hun valgte at testamentere til fordel for den fond. Liberal Alliance kan altså støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak for det. Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet bakker vi også op om begge dele af lovforslaget. Jeg har personligt haft meget at gøre med indsamling inden for kommunikation og salg, primært telemarketing, og der skal jeg lige hilse og sige, at det også bliver glædeligt for mange af de virksomheder, der faktisk bedriver rigtig, rigtig god indsamling.

Det er blevet nævnt tidligere, at vi i Danmark har en stor vilje til at bidrage, når det skal til, og der er det meget, meget ærgerligt for de virksomheder eller organisationer, de mennesker, der sidder og er med til at indsamle, og dem, der står på gaden og samler ind til gode formål, at man bliver en del af den dårlige fortælling og den dårlige oplevelse, man får, når man bliver skuffet og frustreret over, at der er nogen, der snyder. Så jeg tror, at det her vil være rigtig positivt for de organisationer, der opfører sig fuldstændig upåklageligt og støtter ting, som egentlig kunne være politik, og som også ofte er politik, men på et interesseorganisationsmæssigt grundlag. Så det er glædeligt.

Der er et enkelt spørgsmål, som vi vil stille. Det kan være, ministeren kan svare på det allerede nu, ellers stiller jeg det som et skriftligt spørgsmål. Det er Københavns Universitet, der har et spørgsmål i forhold til fondsdelen, hvor jeg mildest talt havde svært ved at greje, hvad det helt præcis var, der var Københavns Universitets pointe. Det var noget om kapitalkravene i den fleksibilitet, der kom. Men det tager vi i udvalgsbehandlingen, medmindre det lige er helt present for ministeren.

Men både vi og Radikale støtter op om forslaget.

Tak for det. Der er ingen fra Radikale Venstre. Så er det hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Det er godt at supplere offentlige bevillinger til velgørende formål. Indsamlinger giver befolkningen mulighed for at vise gavmildhed og give helt nødvendig økonomisk støtte til gode formål. Men det skal jo være sådan, at der er sikkerhed og tryghed omkring, at indsamlingerne faktisk også går til de gode formål, dels for ikke at snyde pengene op af lommerne på intetanende virksomheder og foreninger, men også for at bevare tilliden til de indsamlinger, som understøtter de gode formål. Og SF støtter selvfølgelig at styrke kontrollen og gennemsigtigheden.

Den anden del af lovforslaget om, at arv, der går til fondsindskud, også skal kunne gives videre til godgørende formål, støtter SF også.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Det er vigtigt, at vi kan regne med, at når vi giver midler til et eller andet formål, så følger indsamlingen også de regler, der er, og er under tilsyn under Indsamlingsnævnet. Vi har desværre set eksempler på, at indsamlingsloven er blevet udnyttet til at indsamle midler til falske formål. Det skyldes, at indsamlinger hos virksomheder ikke er omfattet af reglerne om indsamling.

Med dette forslag bliver det ændret på en måde, så indsamling fra virksomheder også er omfattet af reglerne og på en måde, så det ikke går ud over dem, der indsamler til anerkendelsesværdige formål. Vi har også set en stigning i antallet af indsamlinger på de sociale medier. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle indsamlinger følger reglerne. Derfor pålægges udbydere af fundrasingtjenester, at deres indsamlinger overholder reglerne. Det gælder eksempelvis Facebookfundraisere.

En anden del af lovforslaget handler om ikke at låse midler hos fonde. I dag er det sådan, at når man testamenterer en del af sin formue til en organisation, fond eller lignende, så bliver pengene låst på en bankkonto som en del af fondens formue. De kan derfor ikke bruge pengene til det formål, som de oprindelig var tiltænkt. Derfor ændrer vi reglerne, så midler, der er testamenteret til organisationer og fonde, som udgangspunkt kan bruges til de formål, som modtagerorganisationen finder mest relevant. Vi mener, det er godt, at der bliver skabt mere klarhed omkring reglerne om indsamling, og at vi samtidig får løst en problematik for Danmarks almennyttige foreninger, fonde og organisationer.

Vi i Konservative bakker op om forslaget.

Tak til hr. Naser Khader. Så er det justitsministeren.

Tak, og tak til ordførerne for de positive indlæg, som vi har hørt. Det er rigtig vigtigt, at man som borger kan stole på, at indsamlede midler rent faktisk går til det formål, man er blevet stillet i udsigt, og lige så vigtigt er det, at arv og gaver, som fonde modtager, ikke bare ender låst på en bankkonto, men kan bruges til velgørende formål. Det sikrer vi med det lovforslag, vi behandler her i dag.

Den første del af lovforslaget handler om indsamlinger. I 2017 så vi jo desværre en række sager om indsamlere, der spekulerede i at samle ind blandt virksomheder, fordi indsamlingen så ikke er omfattet af indsamlingsloven og dermed heller ikke er under Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol. De penge, der blev samlet ind, endte derfor i lommerne på indsamlerne. Man skal som borger kunne have tillid til, at de penge, man giver til et godt formål, rent faktisk også går til det gode formål. Det sikrer vi nu, ved at den slags indsamlinger fremadrettet bliver omfattet af loven. Lovforslaget indebærer også, at indehavere af såkaldte indsamlingsplatforme fremover får pligt til at sikre, at de indsamlinger, der oprettes på deres platforme, sker i overensstemmelse med reglerne.

For mig er det vigtigt, at der er den fornødne kontrol med indsamlinger. Det gælder også, når der samles ind af f.eks. Facebookfundraisere. Lige så vigtigt er det, at vi ikke rammer lokale idrætsforeninger, der samler ind blandt lokale erhvervsdrivende, og det tager lovforslaget derfor også højde for.

Nu til den anden del af forslaget, der handler om fonde. I dag er det jo sådan, at hvis en borger testamenterer midler til en velgørende fond som f.eks. Læger uden Grænser eller Børnecancerfonden, så går midlerne automatisk ind i fondens formue, hvis det ikke direkte står i testamentet, at midlerne skal gå til uddeling. Det betyder, at midlerne ikke kan bruges til f.eks. kræftforskning eller nødhjælpsarbejde. Det er efter min opfattelse uheldigt, når de fleste slet ikke er klar over, at det skal stå direkte i testamentet. Derfor ser vi også, at flere velgørende fonde har millioner af kroner låst på deres bankkonti, som de ikke kan bruge på velgørenhed, og sådan skal det ikke være fremover. Formålet med lovforslaget er derfor at give fondene valgfrihed til at bestemme, hvad arv og gaver skal gå til, hvis arvelader eller gavegiver ikke selv har taget stilling.

Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene fra ordførerne, og jeg ser frem til den videre behandling.

Vi siger tak til justitsministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Nu skulle vi i gang med førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 7, men jeg ser ikke forslagsstilleren. Jeg tror, vi er i den situation, at vi ikke kan trække den ret meget længere, for man kan ikke starte forhandlingen om et beslutningsforslag, uden at forslagsstilleren er til stede i salen.

Derfor ser jeg mig desværre nødsaget til at udsætte mødet i 5 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 14:34).